Hvis du har en plettet straffeattest, er det umuligt at blive optaget på politiskolen, og overtræder en betjent loven, kan det koste jobbet. Men må politibetjente ikke begå fejl, spørger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, og opfordrer til en revurdering af den strenge disciplin i politiet.
»Vi bliver nødt til at diskutere, om nultolerance fremmer en åben eller en lukket kultur. Jeg tror desværre mest på det sidste,« siger hun og mener, at de stramme regler kan resultere i, at betjente ikke tør indrømme fejl, så »visse sager kan være svære at belyse, fordi folk er bange for at miste sit job.«
Den stramme praksis er blandt andet til for at sikre, at politibetjente ikke selv er kriminelle eller udnytter voldsmonopolet uberettiget. Men mere tolerance og åbenhed kan være bedre end straf, mener Lorentzen:
»Det er vigtigt, at politiet har høj troværdighed, men den tror jeg, man kan højne lige så godt gennem et mere åbent politi, der indrømmer sine fejl og bruger dem fremadrettet til at blive en bedre organisation for borgerne,« siger hun og henviser til eksempler på sager, hvor politifolk dækker over hinanden.
‘Fucking perkere’
Sidste år fik en politibetjent på Amager en dom for racisme, fordi hun skrev »fucking perkere« på en privat hjemmeside. Derefter blev hun fyret. Det er et grelt eksempel på, at menige betjente risikerer at betale prisen for, at der i politiet er en lav tolerancetærskel over for fejl, fordi man skal »tækkes pressen og politikere,« mener tillidsmanden på Station Amager, Per Nørgaard:
»Vi skal være så rene, så ledelsen ikke tør tage en beslutning om, at man nok selv skal håndtere den slags internt. Der skulle statueres et eksempel, og derfor valgte man at skride til afskedigelse, selv om det var helt ude af proportion,« siger han.
Per Nørgaard kalder det dog ‘en myte’, at betjente skulle dække over hinandens fejl. Straffen for at lyve er nemlig også hård, påpeger han:
»Hvis man begynder at dække over hinanden og lyver, bliver man fyret,« siger han og opfordrer derfor altid sine kolleger til ærligt at fortælle, hvad de har oplevet, hvis de for eksempel skal vidne i en sag mod en kollega.
Konsekvenserne af den hårde linje er snarere, at politifolk ikke tør kritisere ledelsen eller ikke tør bruge deres ytringsfrihed, mener han.
En undersøgelse, som fagbladet Dansk Politi offentliggjorde i det seneste nummer viser også, at et flertal af de adspurgte politiassistenter ikke oplever at have ytringsfrihed i forhold til ledelsen, og at de mener, der er »tilfælde, hvor politifolk er blevet stemplet,« fordi de har udtalt sig kritisk.
Dobbeltstraf
Politiforbundets formand, Peter Ibsen forklarer, at der over for politifolk foregår en dobbeltstraf:
»Vi bliver ved visse lejligheder udsat for dobbeltstraf, fordi man for selv den mindste forseelse både får en almindelig straf og oven i den en disciplinær straf, som i værste tilfælde kan medføre, at du bliver afskediget,« siger han, men understreger, at der skal skrappe regler til for at sikre et troværdigt politikorps.
»Nultolerance kan være både godt og skidt. Der kan være visse områder, hvor det er helt på sin plads og andre, hvor man skal give en lille smule længere snor. Jeg tror ikke, der kan laves faste rammer for det,« siger Peter Ibsen og ser derfor ikke behov for at revurdere gældende regler.
Det kan dog blive resultatet, hvis S og SF kommer i regering ved næste valg, for Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup mener, det er en »udmærket drøftelse at gå ind og se på politiets arbejdskultur,« men understreger, at »det er nødt til at være sådan, at politiet overholder landets love, fordi den samlede opbakning og borgernes tillid til politiet ellers risikerer at blive svækket.«
Læs også debatindlægget: Tillid til politiet skal højnes
Kommentarer
Ingen er fejlfri og nultolerance er aldrig godt. Men for offentligt ansatte og især politiet må én enkelt fribillet være nok. I alvorlige tilfælde bør der selvfølgelig ikke være nogen pardon. “Fucking perkere” må nok henregnes til den sidste kategori, fordi der ikke kun er tale om en forsætlig handling, men fordi betjenten tydeligvis ikke har forstået hvad jobbet drejer sig om: at behandle alle borgere, uanset herkomst, med et minimum af respekt - når man færdes som privatperson eller i tjenesten i det offentlige rum. Får de ikke sådan noget at vide på politiskolen?
Jeg har oplevet at blive sigtet (og dømt) af et bund korrupt politi, for noget jeg ikke havde gjort. Ud over den fysiske vold af særlig grov karakter som de udøvede; spark, slag og kvælertag, deres verbale trusler “om at smadre mig og brække mine arme” fandt de efterpå på en lang række løgne og sigtelser for at dække over hinanden i deres konspiration. Systemet er lukket, især når de begår ulovligheder.
Politi er ikke en hindring men en årsag til kriminalitet i samfundet og jo mere system, politi og sikkerhed man implanterer i samfundet jo mere usikkert og udueligt bliver samfundet. Politistater styrter endeligt samfundet i grus.
Hvis man vil have et sikkert samfund skal man helt og holdent opgive at have et politi.
Hvis man som politimand overtræder straffeloven, burde det da være indlysende, at man ikke efterfølgende kan forblive i korpset.
Analogt vil en chauffør der tages for spirituskørsel, jo også få en dobbelt straf, fradømmelse af kørekortet vil jo betyde, at han mister sit arbejde.
Kritik af ledelsen er jo et andet problem - der sættes ens karriere så i stå - det skyldes alene den måde politiets ledere udvælges på.
Som en af mine gamle kolleger en vkk. tydeligjorde overfor kriminalinspektøren, ved at råbe efter ham ned af gangen “Hvorfor trækker I ikke bare lod, så havde de dygtige også en chance!”
Denne kommentar er anbefalet af:
Lige præcis politiet kan ikke have folk, der har brudt straffeloven, ansat. De mister derved deres status overfor de andre kriminelle, de skal håndtere.
Denne kommentar er anbefalet af:
Selvfølgelig kan man ikke have kriminelle som politibetjente - selvom der nok bør være en bagatalgrænse der kun giver en påtale.
Mindre færdselsforseelser (ikke spritkørsel), uheldige Facebook - og Internet udtalelser når de “fucking perkere” igen koster fridagen og lignend småting bør henregnes til dette.
Jeg er absolut enig med Karina Lorentzen i at vi skal have et mere åbent politi. Eksempler som Andreas Trägårdh’s beskrivelse har jeg hørt om utallige gange i min bredere omgangskreds.
Dog har jeg det lidt uldent med midlet; tanken om at have politibetjente der også er dømte kriminelle? Måske kan en bagatelgrænse være berettiget, men jeg synes faktisk at man som borger burde have krav på et ‘perfekt’ politi.
Noget helt andet var, om man også burde have nul-tolerance i folketinget - det er jo dem, der laver lovene, hvorfor skal det så ikke være et krav at de også overholder dem?
Denne kommentar er anbefalet af:
Vold er nok det største problem. En psykolog har sagt:
“Man kan ikke have et neutralt forhold til vold - enten tiltrækkes man, eller også frastødes man.”
Vi har brug for politifolk af begge slags.
Det afgørende er, at “korpsånden” ikke tvinger de fredelige strømere til at dække over de voldelige.
Her er “nul-tolerancen” desværre et argument, der kan motivere den fredelige strømer til at vidne falsk for at beskytte en voldelig kollega.
Ikke fordi den fredelige strømer sympatiserer med at kollegaen forløb sig, men fordi den fredelige strømer finder, at samfundets straf er uforholdsmæssig hård.
En højere officiel tolerance overfor at voldelige strømere kan forløbe sig (bare ikke for tit og ikke for groft) kunne gøre livet lettere for de fredelige strømere.
De ville ikke gang på gang være nødt til at lyve så stærkt en hest kan rende, og dommeren ville ikke være nødt til at bide kinden til blods indvendigt for at holde masken.
Ib Ling
Jeg er ikke enig med dig, idet politiet er til for ALLE borgere.
Når man således mener, at en bestemt gruppe borgere kan tiltales nedladende i det offentlige rum, ryger man altså ud over den grænse der er rimelig, og Face-book sagen skete jo ikke under et psykologisk pres, men som en “normal” handling.
Hvis jeg må erindre om “Perle-sagen” - har jeg en til vished grænsende formodning om, at manden ikke sagde “Perle” - idet jeg i mine 25 år i politiet ikke har hørt udtrykket anvendt - og jeg har også gjort tjeneste i bl.a. Københavns Politi.
Det var således en episode, hvor man i en ophidset situation forløb sig - og sagen kunne være afgjort med en påtale, en tur på “tæppet” hos Perlemor.
Og en undskyldning til den pågældende borger.
Nu blev der så en større offentlig sag ud af det, hvilket i mine øjne var til skade for politiets omdømme.
Færdselsforseelser afregnes som normalt og betyder ikke afsked, dog behandles spirituskørsel særskilt, hvorimod frihedstraf og straffelovsforseelser ikke tolereres.
Da jeg var en ung håbefuld betjent, lærte vi på politiskolen, at reglen for Cæsars hustru, også var gældende for politifolk.
Det forekommer vel rimeligt nok?
Denne kommentar er anbefalet af:
“Per Nørgaard kalder det dog ‘en myte’, at betjente skulle dække over hinandens fejl. Straffen for at lyve er nemlig også hård, påpeger han: »Hvis man begynder at dække over hinanden og lyver, bliver man fyret,« siger han…”
Men argumenterer den gode betjent så ikke netop for, at nultolerancen i dette tilfælde har den ønskede præventive effekt?
Man kunne også sige: Hvis det er rigtigt, at betjente ofte lyver for at dække over hinanden, så er der vel heller ingen der bliver afsløret i at lyve, og derfor holder argumentet ikke.
Perlesagen har som effekt haft en endnu større fremmedgørelse mellem unge københavnere og politiet. Jeg kender en udmærket dj, der bruger det som kunstnernavn. Gæt selv hvor (det er ikke på Nørrebro).
En god måde at sikre et troværdigt politikorps må være at afskaffe den uheldige praksis med at politiet undersøger sig selv.
Før Danmark får en forfatningsdomstol og uafhængige undersøgelser af den udøvende magt er vi ikke et troværdigt retssamfund på papiret.
Meget af vores retssikkerhed og frihed er garanteret gennem praksis og de enkelte love, men ikke i en ordentlig forfatning. Vores lands opbygning afspejler en lang udvikling mod et demokrati, som først ved afskaffelsen af landstinget blev et egentligt folkestyre.
De nuværende politiske strømninger og stramninger kunne trænge til den type udfordringer en forfatningsdomstol kan byde på sammen med grundlovsgivne borgerrettigheder, og domstolsundersøgelser af politiet.
Når sf fyrer den her af, er det for at dække flankerne op til et valg, hvor de ikke tør gøre op med vores smålige nationale identitetskrise.
Tak til Niels Mosbak for et kvalificeret indlæg, der sætter sagen i sin rette sammenhæng.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis du ikke kan spille rent i et orkester, så er det ligegyldigt om du har spenderet 20 år på vejen, for sådan spiller orkesteret ikke, altså urent.
Nu er der ikke de store voldsudgydelser i et orkester, de er i så fald af psykisk karakter om de få pladser der er, og der står altid en ude i kulissen der kan spille rent, hvis en skulle miste sin faglighed.
Unødigt vold fra betjente er jo helt i hegnet, det er jo netop det de er ansat til at forhindre.
Mener absolut heller ikke man som gejstlig regerings soldat kan tillade sig at diskriminere, men man bliver jo hvad man spiser.
Kan kun være enig i tidligere nævnte med at straffen for at træde ved siden af som folketingsmedlem, skal indføres, den er jo sådan set ikke eksisterende.
Må politiet begå en fejl?
Set ud fra samfundets synsvinkel er politiet en kalkuleret fejl. Politiet er på alle måder en samfunds skadelig virksomhed, for den er sat i system.
Først stjæler man det der tilhører alle, derpå opfinder tyvene en kirke og et politi med det formål at forhindre andre i tage det tilbage. Politi er altså den organisation en top forbryder opfinder til at beskytte sit monopol imod konkurerende forbrydere.
Restsamfundets opgave er som bekendt ikke at bekæmpe forbrydere men derimod at sikre at det er de mest brutale forbrydere der beholder magten over tyvekosterne.
Det hjælper jo heller ikke på de enkelte politifolks opfattelse af deres omgivelser, at der skæres ned i det sociale system, og de selv skal rende rundt og samle op, når det er gået helt, helt galt.
Helt generelt synes jeg det er sørgerligt hver gang det lykkedes at gøre snakken om retfærdighed til et snævert spørgsmål om ret og straf.
Der er jo en grund til at rødderne kommer så galt afsted, at politiet møder dem i overtal, og bliver farvet i deres menneskesyn.
Så længe vi lader sociale problemer uløste og vender det blinde øje til fattige menneskers opvækstvilkår under dække af racisme, ja så er det politiet misæren ender hos.
Det er dyrt, ikke bare i kroner og øre, for fængselsstraffe er ikke gratis, men også fordi det giver et arbejdsklima for politifolkene som det kræver et meget stort overskud ikke at blive lidt småracistisk af.
Det er ikke mange år siden det var hovedbudskabet hos sf, kan I huske det?
Man kan ønske sig et ‘perfekt’ politi og et perfekt demokrati. Men realiteterne er vel at ledelsen i politiet vil sikre at politiet har manøvrefrihed i marken + at man kan holde på personalet og rekrutere nye betjente. Desuden er politiledelsen styret af justitsministeriet og følger de gældende politiske vinde.
Og de politiske vinde blæser i retning af ‘social kontrol’ med de ikke normaliserede - de kriminelle og dissidenterne, de unormale og utilpasningsdygtige i forbrugersamfundet. Der er lidt, men ikke meget resocialisering tilbage i systemet, måske mest hos ældre medarbejdere i kriminalforsorg og kommuner, der ikke har/eller vil opfattet den fremherskende politiske vinde.
Når resocialisering er ligegyldig, så bliver det jo osse i virkelighedens verden lige meget, hvordan politiet behandler folk, der ikke hører til gruppen af normale, pæne/pænt klædte borgere. Det er signalet fra Justitsministerium nedad i systemet, og det er det signal de menige betjente opfatter. Resten er øregas til medierne.
Imens arbejder ministeriet på at tilpasse lovgivningen til politiets kontrolfunktion - der er nogle hjørner som ikke er dækket ind endnu. Men det hjælper da på det med terrorlovgivning og lømmelpakke osv. Der vil sikkert komme flere lovinitiativer i samme retning…
Men 3-deling af magten har vi sørme ikke. Lovgivende, udøvende og dømmende magt er i den grad syltet sammen i DK. En forfatningsdomstol og en uafhængig kontrol med politiet ville være rigtig godt. Men hvor sku den slags komme fra, når regeringen arbejder i den modsatte retning?
Denne kommentar er anbefalet af:
ole kristensen: den borgerlige politik må jo være at et ‘dynamisk’ samfund med stor afstand mellem top og bund fungerer bedre og sikrer fremfor alt de ‘rigtige mennesker’ magt, rigdom og kontrol. Og det ‘dynamiske samfund’ bliver godt nok mere uroligt, men så gælder det om at sikre kontrollen.
Ikke nødvendigvis så billigt som muligt, men betalt af de rigtige grupper i samfundet, først og fremmest ikke af de rigeste. Og kontrollen skal være effektiv, så de urolige bliver pacificeret og holdt på afstand. Menneskerettigheder er ikke vigtige for denne gruppe - i den borgerlige filosofi altså.
Derfor er skattepolitikken jo så vigtig, så den kan kanalisere disse kontroludgifter det rigtige sted hen - helst hos dem der skal kontrolleres, den fattigste trediedel, så passer det hele lissom sammen.
Når kontrollen er effektiv og det ‘dynamiske samfund’
fungerer, så er det jo helt ligegyldigt med resocialisering og den slags pjat. Hvis folk er ansvarlige for deres eget liv, så vil de selv kæmpe sig ud af problemerne - og hvis de ikke gør det, jamen så har vi den effektive kontrol, bla politi og fængsler. Man kan jo se på forbilledet: USA. Det er helt klart den måde tingene fungerer derovre. Og der er helt klart også en masse menneskelig lidelse forbundet med det amerikanske system. Men det ser ud til at de borgerlige vælger at se bort fra det, ikke sandt? Det er jo folks egen skyld at de lider, ikke sandt?
Der er mange andre jobs der også kræver en ren straffeattest.
Den myndighed og relative magt over andre personer, som er knyttet en stilling som politibetjent, fængselsbetjent mfl kan have en vis tiltrækning på folk med skjulte psyopatiske personlighedstræk.
Som borger i et retssamfund må man med rimelighed kunne kræve sikkerhed for at personer med dyssociale og antisociale personlighedsforstyrrelser ikke indsættes ved opgaver, der kræver ‘almindelig fredelig’ magtanvendelse.
Jeg er godt klar over, at det bestemt ikke er en hyggetjans at skulle være med til f.eks at rydde en demonstration, en rockerborg eller det, der er værre - hvor man faktisk kan være oppe imod en anden gruppe med andre personlighedsforstyrrelser.
Men det jo nuancer på samme skala og jo længere op man kommer på denne skala i kombination med tidsfaktoren, jo større er sandsynligheden for, at der begås fejl i kampens hede.
Det bedste ville være hvis samfundet helt kunne undvære politi og fængsler.
Se - det ville være et helt anderledes samfund, som var værd at leve i. Desværre har vi ingen politikere på tinge, som har dette som politisk mål.
Det er sagt tidligere men tåler gentagelse:
For det første er det vanskeligt at se at politifolk skulle være stillet anderledes end mange andre i samfundet. Man kan mene at den dobbeltstraf der finder sted, når man oveni selve dommen for en forbrydelse også ofte mister sit arbejde og mulighed for at arbejde i samme erhverv, i sig selv er urimelig. Men den er ikke noget særligt for politifolk, og det er svært at se nogen grund til at de skulle gives særbehandling i den henseende.
Dernæst: hvis målet er at højne tilliden til politiet så er de to helt oplagte midler at gå tilbage til det borgernære politi og at indføre en egentlig uafhængig undersøgelses- og klageinstans. De væsentligste tillidsbrud opstår ikke mod enkelte politifolk men mod systemet som hele når borgere der er blevet forurettede oplever at der ikke er mulighed for at få en fair og upartisk behandling af deres klage og undersøgelse af de fejl der er begået. Og den bedste måde at styrke politiets tillidsrelation til borgerne er at lade dem være der hvor borgerne er, og indgå i det daglige liv.
Det er altså det gale sted at SF tager fat.
“Cowardice asks the question, ‘Is it safe?’
Expediency asks the question, ‘Is it politic?’
Vanity asks the question, ‘Is it popular?’
But, conscience asks the question, ‘Is it right?’
And there comes a time when one must take a position that is neither safe, nor politic, nor popular, but one must take it because one’s conscience tells one that it is right.”
— Martin Luther King Jr.
(Mere aktuel end nogensinde)
Hvad nu hvis det er sandt som det forlyder at det var officerer, her iblandt mindst én uddannet ved politiet, der stod bag røveriet af Enhedslistens pengekasse.
Kan det være derfor at der ingen efterforskning finder sted?