Den politiske sæson er åbnet med Venstre og Dansk Folkepartis nyligt afholdte sommergruppemøder. Men hvor regeringspartiet Venstre ikke præsenterede mange nye forslag, så kunne DF til gengæld fremvise en hel stribe, der især sætter fokus på partiets modstand mod indvandring fra ikkevestlige lande. Mest iøjnefaldende var et forslag om en 28-års-regel, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dog hurtigt skød ned.

Men så er der jo alle de andre forslag, som DF er kommet op med bl.a. en indvandrerkommission, som Venstre allerede ved modtagelsen tog pænt imod. En sådan kommission, der skal sætte tal på, hvad indvandrere koster det danske samfund er i øvrigt blevet lavet før under SR-regeringen. Fordelen ved, at regeringen gennemfører nogle af DF’s forslag, er ligetil. De koster næsten ingen penge, og så tilfredsstiller det umiddelbart støttepartiets markeringstrang over for Liste O’s vælgere.

Løkke ved, at DF kan hente vælgere tilbage henover midten, som VK er ude af stand til at få fat på.

Ifølge den første meningsmåling efter sommerferien lavet af Megafons måling for TV 2 og Politiken, så er DF faktisk i august tilbage på niveauet fra folketingsvalget i ‘07.

Hvis flere målinger bekræfter dette, så er åreladningen fra DF til SF/S dermed allerede stoppet.

Tid til smalhals

I gamle dage - før finanskrisen - kunne regeringen tildele DF en mindre pulje på nogle milliarder kr., som partiet så kunne fordele f.eks. til forhøjelse af ældrechecks, koldkrigscenter og meget andet. De dage er p.t. overstået.

VKO kan ikke holde til at de pludselig et halvt år senere, at de med ‘Genopretningspakken’ halverede dagpengeperioden mv. igen deler gaver ud. Tiden er fortsat til smalhals, hvilket også er blevet meddelt Venstres folketingsgruppe.

Siden DF med regeringen har indført den praksis, at man sagtens kan kombinere finanslovforhandlinger med alle mulige andre politik-områder, så kan DF altid ‘sælge’ en opbakning til deres vælgere ved at pege på ny konkret indflydelse på det udlændingepolitiske område.

Og som kortene er fordelt i år, så tyder alt på, at det er det, som vil ske. Statsministeren og Claus Hjort Frederiksen (V) har allerede holdt møder med DF’s topfolk, hvor man har fundet en fælles forståelse mht., hvilke områder der kan blive tale om. En egentlig forhandling er dog ikke begyndt.

Der er imidlertid også i Venstre en erkendelse af, at krisen begrænser regeringens økonomiske handlefrihed, hvorfor værdipolitikken herunder en ny såkaldt ‘ghetto-strategi’ kan blive et effektivt trækplaster i kampen om de marginalvælgere, der nu efter Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag måske genovervejer at give regeringen ‘four more years’.

DF har fortsat forrang

Det er dog ikke alle, der vil lade sig spænde for DF’s udlændingepolitiske vogn. Således fik Venstres integrationsminister Birthe Rønn Hornbech skabt ballade i VKO-lejren, da hun skød DF’s forslag om at begrænse indvandring fra ikke vestlige lande ned, idet det ‘stred mod hendes menneskesyn, at man vejer efter, om indvandrere er børn af Ismail (arabere), Sarah (jøder) eller Kristian (danskere)’.

Integrationsministerens trang til at markere sit anderledes ‘menneskesyn’ i forhold til DF fik Pia Kjærsgaard og co. til at se rødt.

Statsministerens efterfølgende markante afstandtagen til sin ministers udtalelser markerer derfor klart, at Løkke - præcis som sin forgænger - prioriterer forholdet til DF over alt andet.

Ingen tror på, at DF’s forslag om en 28-årsregel for, hvornår danskere kan familiesammenføre deres ægtefælle, har en gang på jorden, men det er heller ikke formålet med DF’s udspil.

Det er til gengæld at synliggøre DF som udlændingepolitiske strammere i en grad, så ingen andre partier kan eller vil følge med.

S-SF har af strategiske grunde officielt accepteret 24-årsreglen, men ved læsning af Politiken søndag, får man et indtryk af, at der er et betydeligt mindretal - sandsynligvis et flertal - i SF’s folketingsgruppe, der i virkeligheden ønsker reglen afskaffet. SF har under alle omstændigheder markeret en klar grænse for, hvor stram en udlændingepolitik man vil vedstå sig for at nå målet om ministertaburetter efter næste valg.

Ved netop at nedtone den økonomiske politik og i stedet skrue op for værdipolitikken ser V og DF derfor nu en klar mulighed for at udstille, at S-SF’s opbakning til den stramme udlændingepolitik kun er på skrømt.

Motorvej i kompensation

Alt i alt tegner finansloven til at blive en markering af, at øvelsen med ‘den store økonomiske genopretningsplan’ med alle dets plager er slut for i år.

Hvis der evt. alligevel bliver skruet op for nye offentlige investeringer, så kunne man gætte på, at finansloven indeholder et forslag om en ny motorvej til det nordvestjyske område som kompensation for den forkætrede sygehusvedtagelse, som regeringen har fået skylden for. Den vej bliver det i øvrigt meget svært for S-SF ikke at stemme for.

Til gengæld kunne det for vælgerne i Nordvestjylland godt se ud som om, at regeringen forsøger at bestikke dem.