Der findes ikke tilsvarende sager i dansk retslitteratur, så Højesteret er virkelig på fri bane her, indledte advokat Tyge Trier sin procedure, da Højesteret i går tog fat på et enkelt hjørne af sagen om tuneseren, der er udvist af Danmark. Ifølge PET er han til fare for statens sikkerhed i forbindelse med mordplaner på karikaturtegneren Kurt Westergaard, og i 2008 lagde han navn til en hastelov kendt som tuneserloven.
Striden nu står om, hvor vidt Chafras anlagte sag mod tvangsudvisningen af ham i 2008 skal behandles efter de regler, der gjaldt, da hans sagsanlæg mod Integrationsministeriet blev indledt i januar 2009, eller om sagen skal behandles efter regler, som først blev vedtaget få måneder senere, nemlig i juli 2009, hvor Folketinget ændrede udlændingeloven bl.a. med henblik på Chafras sag. I en kendelse fra oktober sidste år tilsluttede Østre Landsret sig, at sagen kunne behandles efter de ændrede regler, og i går var det så Højesterets tur til at vurdere spørgsmålet. Hovedpersonen, tuneseren Slim Ben Mohamed Chafra, var kommet ind fra sit tålte ophold med daglig melde- og opholdspligt i Sandholmlejren for at overvære retsmødet, der blev ledt af højesteretspræsident Torben Melchior.
Ifølge Tyge Trier vil det være singulær og bebyrdende lovgivning og endda med tilbagevirkende kraft, hvis Højesteret ikke ændrer afgørelsen fra landsretten. Forskellen for hans klient mellem det gamle og det nye regelsæt er ganske betydelig, vurderede Trier. Med de gamle regler vil han som advokat kunne vejlede sin klient og deltage i alle retsmøder, om end de holdes for lukkede døre og med særligt tavshedspålæg.
De nye regler, som er inspireret fra Storbritannien, indebærer derimod lukkede retsmøder, hvor hverken Chafra eller Trier må være til stede. Her kan materialet om farevurderingen fra PET fremlægges, og der er udpeget en særlig advokat, som kan varetages Chafras interesser, selv om de ikke må kommunikere sammen, i dette tilfælde advokat Henrik Steen Andersen.
Trier mente, at lovændringen først og fremmest ville gøre det lettere for PET at fremlægge materiale, som kan være oplysninger, der hidrører fra andre landes efterretningstjenester, og at det ikke på nogen måde ville gavne hans klients retssikkerhed. Derfor var ændringerne bebyrdende.
Desuden gav de også praktiske problemer med principiel rækkevidde: »Det kendskab, som jeg har til materialet i den åbne del af sagen, gør det umuligt for mig at vejlede og instruere den særlige advokat, der får kendskab til alt materiale. Vi kan mødes og drikke en kop kaffe, men vi må ikke tale sammen. Der er intet i den åbne del, som jeg kender, der siger noget som helst om statens sikkerhed. Hvordan skal jeg kunne varetage min klients interesser,« spurgte han.
Henrik Nedergaard Thomsen fra kammeradvokaturen, der repræsenterede Integrationsministeriet, var uenig. For ham at se ville de nye regler derimod betyde en markant styrkelse af Chafras retssikkerhed, bl.a. fordi alt materiale i sagen nu ville blive forelagt retten, selv om en del af det ville ske på lukkede retsmøder. Ændringen var derfor begunstigende for Chafra. En gennemgang af lovbemærkningerne og Østre Landsrets afgørelse fra oktober efterlod ham ikke i tvivl om sin konklusion: De nye regler finder anvendelse i behandlingen af Chafras sag. »Det er en forholdsvis enkelt sag for Højesteret at afgøre,« mente han.
Højesterets kendelse kommer den 18. august kl. 12.
Chafra fik dansk opholdstilladelse i 1998, indrejste i 2000 og fik tidsubegrænset opholdstilladelse i 2006. I august 2007 fik han barn med sin danske kone. I februar 2008 udvistes han for bestandig uden at kende til grundlaget, kun at PET mistænker ham for attentatplaner, og at han vurderes at være til fare for statens sikkerhed. Han var varetægtsfængslet, indtil Højesteret i november løslod ham i november 2008. I januar 2009 anlagde Chafra sag mod Integrationsministeriet for at få omstødt udvisningen, men få måneder ændrede Folketinget de processuelle regler med specifik henvisning til hans sag. Den egentlige retssag om udvisning er planlagt til oktober.
Kommentarer