Jeg blev simpelthen så lykkelig, da jeg læste Informations interview med Nina Smith (7. august), der fra en base på Aarhus universitet har undersøgt, hvor kvinderne ikke når erhvervslivets top. Ikke at resultatet som sådan er noget at klaske sig på lårene af grin over, for det viser sig - ikke overraskende — at det er såvel den meget lange barselsorlov samt det faktum, at den på ingen måde deles lige mellem forældrene, der er medskyldig i at kvinder på trods af lange uddannelser, brilliante eksaminer og masser af vilje i de unge år ikke når igennem glasloftet til de allerhøjeste chefstillinger.
Og hvad kan vi gøre ved det? Vi kvinder i 30’erne er faktisk stillet skakmat. Vi har intet kort at spille med. Vi har simpelthen ikke en chance, for vi lever i en tid, hvor moderskabet hyldes og idealiseres som aldrig før, hvor de Kongelige går foran i at skabe den moderne storfamilie, hvor tre børn er normen i de kreative og trendsættende miljøer, og ikke mindst: Det gruopvækkende faktum, at i et land, der officielt tror på ligestilling, anbefaler Sundhedsstyrelsen her i landet, at kvinder ammer deres børn fuldt i mindst seks måneder, og delvist i et år eller længere.
Amme-mafiaen
Når jeg holder foredrag om moderskab og det at være en småbørnsfamilie rundt om i landet, er det helt klart her, skoen trykker: Man kan ikke være en god mor og gå på arbejde samtidig. At stoppe med at amme, fordi man skal tilbage på arbejde (som jeg), er i visse kredse nærmest selv at anbefale sit stakkels barn et liv som uforløst, kærlighedshungrende, tilknytningsforskrækket menneske med stort potentiale for at blive voldspsykopatisk stiknarkoman.
Amme-mafiaen (de offentligt ansatte ammevejledere) rykker ud af busken, så snart en kvinde overvejer at opgive den udmagrende og for mange kvinder smertefulde kærlighedsgerning. En rigtig mor ammer, ligesom en rigtig mor, der elsker sit barn, naturligvis insisterer på at tage den fulde barselsorlov selv i stedet for at dele den med sin mand. Moderskabet idealiseres og idylliseres som aldrig før, og ja, at få børn er et vidunderlig privilegium, jeg ikke ville være foruden. Men moderskabet er ikke hele livet - det er en del af det og ved at fastholde kvinder i et småblomstret jerngreb, understøttes den vanvittige forestilling om, at moderen alene bærer ansvaret for sit barns mulighed for et godt liv, og her er barslen og amningen er kun to af virkemidlerne.
Et tredje virkemiddel er den ubevidste undertrykkelse, vi accepterer at udsætte kvinder for i dag. Et ganske virkeligt eksempel: Hvis en kvinde med små børn ønsker at gøre karriere, vil hun af sin omgangskreds, familie og svigerfamilie blive spurgt, hvordan det vil hænge sammen med hendes familieliv, mens en mand aldrig vil kunne forvente det samme spørgsmål. Mere eller mindre bevidst lægger vi nemlig fortsat ansvaret for vores børns og familiers trivsel i kvindernes skød og sætter automatisk børnepengene ind på hendes konto. Det er kvinden, der skal være grundstammen i familien, hende der skal tænke på det nære, og på om alting nu hænger sammen. At hun så slet ikke når til at tage den MBA, hun drømmer om, er en anden sag.
De er derude
Der er faktisk kun et eneste valg, en kvinde i dagens Danmark kan træffe for at sikre sig en plads i erhvervslivets top. Det er hverken valget om uddannelse, hvor mange børn hun vil have, hvad hendes hobbies skal være, og hvem hun vil omgås. Det eneste valg, der betyder noget - mener jeg - er, hvem hun gifter sig med. Hvis hun er klog nok til at gifte sig med en mand, som selv ønsker at være far, som ønsker at hun igennem hele sit liv får muligheder for at opsøge muligheder, og som ikke mener, at hun er falleret, med mindre hun lever op til alle de udtalte og usagte krav til den Jomfru Maria-lignende mor-myte, vi er ved at støve af fra 1950’ernes dunkle afkroge, har hun alle chancer for at få et liv i toppen. Uden dårlig samvittighed. Heldigvis er de på vej, netop de mænd: Dem der er vokset op med mødre, der troede på ligestilling og med fædre, der troede på fællesøkonomi, og heldigvis er der efterhånden også ved at være status i som mand at tage bare en smule barsel. Men det går langsomt, og så længe vi rådgives til at amme i op til et år, så længe vuggestuepladser er noget, man venter i op til 18 måneder på, og så længe barslen til mænd ikke er tvunget, tror jeg ikke på ,at noget forandrer sig. Bortset fra optimismen. Den forsvinder hen ad vejen.
Julia Lahme er forfatter
Kommentarer
Bygger Artikel ikke på en præmis om at kvinder skal have børn; medens mænd ikke skal. Dette er vel i sig selv et paradox eller hvad med Ritt Bjerregaard.
Bravo, Julia Lahme. Et fremragende indlæg som er perfekt på sin plads i samtidens ulidelige dyrkelse af den perfekte moderrolle.
Vær klar på at få en masse verbale tæsk her i spalterne - her findes nemlig selvudråbte anarkister og på mange andre områder progressive mennesker, der mener, at opfyldelsen af kvindens sande rolle og plads er at amme.
Kvinder aner ikke hvad de vil, eller jo det gør de. De vil have det hele, og helst for det halve.
Hvis manden ikke har penge, og går mere op i det sociale. Ja så han ganske givet være en taber. Har han penge, og en karriere, så må han jo være chauvinist.
Som jeg ser det, er kvinderne deres egen fjende i det billede. start med at springe billedbladet over.
Ja så må* han ganske givet være en taber.
“Vær klar på at få en masse verbale tæsk her i spalterne - her findes nemlig selvudråbte anarkister og på mange andre områder progressive mennesker, der mener, at opfyldelsen af kvindens sande rolle og plads er at amme.”
De kan da frit vælge det fra, mig bekendt er der ingen lov om at få børn.
Jeg er fra dengang man kun havde 24 ugers barselsorlov. Begge mine børn havde på det tidspunkt behov for mere fast føde og 4 uger senere holdt de helt op med at die, for da havde det udartet sig til det rene pjat.
I begyndelse af arbejdsperioden efter barselsorloven malkede jeg ud på arbejdet og gemte det i fryseren, hvorefter mælken blev givet til mand/dagpleje, som gav det til barnet i sutteflaske eller kop. Supplerende mælk var modermælkserstatning.
Under graviditeterne arbejdede jeg begge gange helt op til termin, og det kunne lade sig gøre fordi arbejdspladsen var indstillet på at gravide tog sig en liggende hvilepause hver dag, med afslapning og venepumpeøvelser.
På den måde kan det sagtens lade sig gøre med en barselsorlov på 6 måneder for kvinden, hvorefter den lille kan overlades til manden.
Jeg ville have fået svip, hvis jeg skulle have gået hjemme med et lillebarn et helt år.
Denne kommentar er anbefalet af:
Rachel:
Da jeg fik den ældste i 1981 var fødselstallene i bund og ledigheden i top. Dengang fik vi også tudet ørerne fulde af, at nu skulle vi amme til det stod ud af egne ører, så vi ikke ‘kom til’ at konkurrere med mændene om de få jobs der var.
Det er fuldt forståeligt, at kvinder gerne vil have de samme muligheder som mænd, men der er bare andre ting der skal ændres inden denne diskussion bliver relevant.
Så længe faktum er, at man forsøger at indrette mennesket efter arbejdsmarkedet, og ikke omvendt, er det mildest talt håbløst. Så det er vel selve arbejdsmarkeds kulturen der skal ændres.
Det eneste jeg stejler lidt på er den evige offerrolle kvinden sætter sig i.
Lav en rask startestik på kvinder i fysisk hårdt belastede miljøer, kontra mænd. Den del af arbejdsmarkedet er de sjovt nok ikke så obs på.
Af gode grunde, det er åbenlyst. Som det vel er tilfældet med jobs der kræver meget tid, sådan for at forsøge at sætte det lidt i perspektiv.
Jesper Wendt, Enig.
Jeg kunne slet ikke få armene ned. D.v.s. lige indtil jeg læste kommentarerne fra mændene.
Så kan det nok være at armene kom ned, og hænderne blev knyttet.
For at sige det rent ud. Sikke en gang chauvinistisk frovrøvlet pladder. Og ja….. det er mændenes kommentarer jeg hentyder til.
Hvad ville I sige til hvis I hver gang I gik uden for den idealiserede Morthe Korch-idyl blev stemplet som uværdige mænd, dårlige forældre, dårlige ægtefæller og tabere der trak den offentlige mening om jeres køn ned?
Ja jeg spørger bare.
Hvordan ville I have det hvis det blev anset som suspekt og samfundsskadeligt hvis I trådte uden for rollen som “The perfect breadwinner”?
For det er det der sker for de (få) kvinder der vælger de “obligatoriske” 12 måneders amning fra. For de kvinder der IKKE ønsker 12 måneders barsel (og efterhånden også forældreorlov senere). For de kvinder for hvem tilknytning til arbejdsmarkedet og gode fremtidsudsigter, der ikke er hængt 100% op på mandens præstationer, er vigtige.
Jeg tror godt jeg kan svare på dine spørgsmål Marianne Mandoe, for jeg er selv gået uden for den idealiserede Morten Korch-idyl og jo jeg føler mig da også stemplet som uværdig fordi jeg har valgt ikke at blive hverken far eller ægtefælle og derfor heller ikke en del af fællesskabet om at være breadwinner. Prisen er selvfølgelig at man må finde sig i at blive anset som suspekt af selv folk der holder af en, af den nærmeste familie og af kommunen. Men ved du hvad jeg gør? Jeg forsøger at være ligeglad, for jeg kan ikke lave om på “almindelige” menneskers higen efter et lykkeligt traditionelt familieliv, som det portrætteres i medierne. Men jeg kan sagtens forestille mig at det er svært, for ikke at sige umuligt at være både den perfekte topchef og den perfekte mor. I hvert fald så længe børnene er små. Omvendt synes jeg også det er lige lovligt ambitiøst, hvis du spørger mig.
det er sandt, at det småblomstrede moderskab er på vej tilbage. og at det sikkert i mange tilfælde udarter sig til curling- og helikopterforældre.
men sagen er jo, at de to første år af et menneskes liv er der, hvor hele grundlægges.
Jeg kunne vældig godt tænke mig, at forståelsen for dette løftede sig udover både det småblomstrede og diskussionen om kvinders ligeret på arbejdsmarkedet.
For kvinder ER sat i en svær situation. og den vil da være hjulpet meget, hvis mændene var mere på banen.
men det handler jo også om, at den der spædbarnstid enten skal overstås eller vikles ind i småblomstret amning. En virkelig seriøs forståelse mangler og har manglet hele tiden
og der kommer kvinder i klemme.
Lahme skriver:
ikke når igennem glasloftet til de allerhøjeste chefstillinger
Æh, hvilket glasloft?
Lahme skriver:
Det gruopvækkende faktum, at i et land, der officielt tror på ligestilling, anbefaler Sundhedsstyrelsen her i landet, at kvinder ammer deres børn fuldt i mindst seks måneder
Bemærk, Lahme argumenterer ikke imod, at det skulle være bedst for børnene at få bryst i seks måneder.
Hun fejer blot anbefalingen af bordet ud fra kvindeideologiske synspunkter, ikke ud fra sundhedsmæssige.
Hvordan kan anbefalingen være gruopvækkende, hvis det faktisk er bedst for børnene?
Underlødigt, frygtelig underlødigt. Ideologien kommer før sandheden - men sådan er det jo med alle ideologier.
“Hvad ville I sige til hvis I hver gang I gik uden for den idealiserede Morthe Korch-idyl blev stemplet som uværdige mænd, dårlige forældre, dårlige ægtefæller og tabere der trak den offentlige mening om jeres køn ned?
Ja jeg spørger bare.
Hvordan ville I have det hvis det blev anset som suspekt og samfundsskadeligt hvis I trådte uden for rollen som “The perfect breadwinner”?”
Jeg mindes ikke at have mødt meget andet selv, så den kan jeg sagtens sætte mig ind i. Var jo netop derfor jeg mente, det starter med at smide billedbladet over skulderen. ;)
@ Hans Jørgen
De immunforsvarsstoffer som børnene gerne skulle have, får de i gennem graviditeten. De antistoffer de får tilført med modermælken er supplerende, og hjælper givet mere end modermælkserstatning.
Men…. og der er et stort men i dette her.
For mange spædbørn er amning IKKE den optimale løsning. I hvert fald ikke hvis man udelukkende forlader sig på amning.
Mange kvinder producerer enten ikke mælk nok, eller amningen går ikke hurtigt nok, hvilket så resultere i at barnet suger luft med ind under amningen. Resultet. Instant-kolik.
Hvilket de kloge hoveder siger kan kureres med…… amning. Men mange børn og mødre ender i en ond spiral.
Derfor er det heller ikke nødvendigt at hvert ENESTE måltid for et spædbarn de første 6 måneder består af brystmælk. Faktisk kan det være en meget dårlig ide. Og da kvinder jo ikke bruger 24 timer i døgnet på at gå på arbejde, kan barnets behov for brystmælk, og dermed immunforsvarsstoffer, glimrende dækkes om morgenen og om aftenen.
Der er ingen fornuftig grund til at antage at kvinder SKAL have et spædbarn kirugisk implanteret ved brystet de første 6-12 måneder.
Desuden er kvinder i 30 sat i et helvede.
Selv hvis de har fået de børn de vil have, og har fået dem ud over ble-alderen.
For et af de obligatoriske spørgsmål ved en jobsamtale (selv om det er hamrende ulovligt) er nemlig om man har planlagt flere børn.
Og uanset om kvinden ikke ønsker flere børn og giver udtryk for det, så bliver det helt automatisk antaget at hun lyver.
HAR hun børn bliver det set som et negativ, i modsætning til mænd der kommer til jobsamtale. For mænd bliver det set som et positiv i en samtale-situation. For mænd med børn og familie anses som en solid og stabil arbejdskraft (han har jo konen til at tage sig af alt det praktiske), men en kvinde vil blive bedømt som ustabil og en eller flere potentielle barsler. Og så er det jo hende der skal få familielivet til at fungere og må derfor anses for at være en der smutter tidligt, tager fri i tide og utide. osv. osv. osv…….
Så uanset hvad kvinder gør, så er den gammelromantiske opfattelse af “moderskab” en af deres værste fjender.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det gruopvækkende faktum, at i et land, der officielt tror på ligestilling, anbefaler Sundhedsstyrelsen her i landet, at kvinder ammer deres børn fuldt i mindst seks måneder
Her er et andet, mindst lige så gruopvækkende faktum:
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol
• Kvinder højst 14 genstande om ugen
• Mænd højst 21 genstande om ugen
• Maximalt 5 genstande ved samme lejlighed
Frygteligt, hvad fanden bilder de sig ind? Og det i et land med en rodfæstet alkoholkultur!!!
Marianne, du forholder dig overhovedet ikke til mit indlæg.
Min pointe var, at Lahme er langt ude i hampen, når hun kalder en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen for et gruopvækkende faktum. Tilmed en anbefaling, som er fuldstændig saglig og velbegrundet.
Sundhedsstyrelsen kan naturligvis ikke bestemme, hvad folk kan, eller hvad de skal. De kan kun give god råd.
Og naturligvis kan der være konkrete situationer, hvor disse råd ikke kan følges. Eller hvor det af forskellige grunde kan være bedst at gribe tingene an på anden vis.
Men at kalde en velbegrundet anbefaling for et gruopvækkende faktum, det viser, at ideologien har taget magten fra fornuften og klarsynet.
@ Hans Jørgen
Jo. Jeg forholder mig i den grad til dit indlæg.
ANBEFALING. Som af omverdenen bliver omtolket til “sådan SKAL det gøres, ellers er du en ravnemor.”
Marianne,
det er din tolkning, i hvert fald ikke min.
Skal jeg forstå dig sådan, at du enig med Lahme i, at en anbefaling er det samme som et gruopvækkende faktum?
At man ikke må sige højt, at det - generelt, men naturligvis med undtagelser - er godt for børn at blive ammet?
At du mener, denne simple sandhed bør forties af hensyn til kvindeideologiske synspunkter?
Det minder sgu om den gode gamle kommunisme. Sandheden var ikke sandheden, men hvad der tjente partiet bedst.
Det er temmelig uhyggeligt, det her. Synes jeg nok. Det skal åbenbart forties, at det er godt for børn at få brystmælk.
Fordi det passer ikke ind i visse kvinders dagsorden, og så kan de altid påstå at være blevet ofre for Sundhedsstyrelsens og alle andres forfølgelse af dem.
Yeps. I rest my case. Som beskrevet for oven kom paraden af ellers progressive mænd, der hylder Morten Korch-moderen, på banen. Patetisk. Og hyklerisk.
Ps: Marianne, jeg ville dog gerne undtages fra din beskrivelse af “mændene” her på tråden. Om end jeg er mand, er jeg helt på din og Julia Lahmes side her. Den slags mænd findes også. :-)
Denne kommentar er anbefalet af:
“…Det minder sgu om den gode gamle kommunisme. Sandheden var ikke sandheden, men hvad der tjente partiet bedst….”
Hvad adskiller egentlig også feminismen fra kommunismen? Fordi sådan synes jeg altid det har været med feminismen - uden den politiske korrekthed var den sociale re-modellering dog nok ikke lykkedes.
Bo skyder med spredehagl og beskylder folk for at mene, at
kvindens sande rolle og plads er at amme
Det er der ikke én eneste person her, der har påstået.
Derimod handler diskussionen blandt andet om, at Lahme (og Marianne) hidser sig op over, at Sundhedsstyrelsen tillader sig at anbefale, at mødre giver deres spædbørn bryst i seks måneder.
En anbefaling, der er særdeles velbegrundet.
Hvad det har med progressivitet, Morten Korch, patetiskhed eller hykleri at gøre, kan jeg ikke se.
Bo taler endvidere, i sit første indlæg om
samtidens ulidelige dyrkelse af den perfekte moderrolle
Jeg er ikke klar over, hvor denne “ulidelige dyrkelse” finder sted. Det er ikke i TV-avisen. Det er ikke i Information eller Politiken. Det er formentlig heller ikke på den lokale bodega.
Det er en fiktion.
Men helt bortset fra alt det sludder: hvad er der nu i vejen med at være en god moder, der gerne vil gøre det bedste for sine børn? Eller en ditto fader?
Så er vi dernede igen.
Feminisme er kommunisme.
Og en kvindes ønske om selvstændighed er kold ideologi og ødelæggende for Familien og Børnene og Sundheden…
Helt ærligt: skriver vi 1920? Man skulle tro det med den argumentation. Næh, Nora skulle være blevet hjemme, på sin rette plads.
Hans Jørgen, der må være store dele af Politiken, du ikke læser, hvis du ikke har mødt talrige glansbilleder af den perfekte moderrolle. Weekendudgaverne består ofte nærmest ikke af andet.
Prøv dog desuden at tage nogle af de ting, Rachel, Dana og Marianne skriver alvorligt. Det konkrete eksempel er da strålende: hvad skulle der være galt med at amme sit barn om morgenen og om aftenen og så lade det give modermælkserstatning i dagtimerne?
Denne kommentar er anbefalet af:
HJL skriver:
“hvad er der nu i vejen med at være en god moder, der gerne vil gøre det bedste for sine børn?”
Det er der intet i vejen med. Hvis altså vi kan undlade at have dig til at bestemme, hvad der er det bedste. Med mindre du mener, der findes et objektivt, guds- eller naturgivent bedste, der passer til alle mennesker.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Marianne Mandoe siger:
“Hvad ville I sige til hvis I hver gang I gik uden for den idealiserede Morthe Korch-idyl blev stemplet som uværdige mænd, dårlige forældre, dårlige ægtefæller og tabere der trak den offentlige mening om jeres køn ned?
Ja jeg spørger bare.”
Blæse på det.
Den offentlige mening er uendelig ligegyldig, så ignorer den bare.
Også dette er en af de ting, kvinder må lære at overvinde, hvis de vil have magt over deres eget liv og skæbne.
Den, der ligger under for den offentlige mening, kan ikke klandre andre end sig selv. Det er slet og ret et udtryk får uselvstændighed og anerkendelsestrang.
Så derfor har Jesper ret i, at kvinden er sin egen værste fjende her. /O
Hans Jørgen Lassen du spørger - ” hvad er der nu i vejen med at være en god moder, der gerne vil gøre det bedste for sine børn? Eller en ditto fader?” –
Det e der slet ikke noget i vejen for, det der er galt er at det desværre stadig ses som kvindens hovedansvar, netop som det er beskrevet i artiklen.
De borgerlige politikere, der ellers taler så meget om personligfrihed alt imens de indføre mere og mere kontrol og styring med alt og alle - ja selv gør det muligt med administrative udvisninger , aflytninger og tilbageholdelser alt sammen uden en dommer har været med ”ind over” MEN en fast del af barselen til faren vil de ikke være med til – det skal være familiens frie valg og da de heller ikke vil gøre noget så den i dag gennemsnitlige lønforskel på 18 procent mellem kvinde og mande lønninger, så er familiens valg om deling af barslen ikke et reelt frit valg.Osv………….
Bo,
jeg må indrømme, at jeg kun køber Politiken om søndagen, mest af hensyn til fruen, der elsker at løse krydsogtværs.
Men den dyrkelse, du taler om, den synes jeg nu ikke er iøjnespringende, i hvert fald ikke om søndagen.
Bo bevæger sig endnu engang under lavmålet for debatetiske standarder:
Hvis altså vi kan undlade at have dig til at bestemme, hvad der er det bedste.
Den slags dur altså ikke, Bo. Ligesom dine skældsord: progressivitet, Morten Korch, patetiskhed eller hykleri.
Prøv dog at holde et vist niveau, hvis du kan.
olivier,
jeg kan tilslutte mig, naturligvis skal man blæse på den offentlige mening.
Men lige i denne sammenhæng kunne man måske udtrykke sagen stærkere:
Der findes slet ikke en offentlig mening.
Kvinder bliver jo altså ikke brændt på bålet eller sat i gabestok på torvet, hvis de ikke ammer deres barn i seks måneder.
@Hans Jørgen Lassen
“Der findes slet ikke en offentlig mening.”
Muligvis. ‘Den offentlige mening’ er jo et noget diffust begreb. Ofte dækker det blot over normer, stereotyper, kollektivt ubevidste forestillinger - og ikke mindst subjektive projektioner.
Men uanset hvad, så er ‘den offentlige mening’ i sidste ende en mental konstruktion i vore hoveder, som kun eksisterer, så længe vi accepterer den, og forsvinder i samme øjeblik, vi afviser den. /O
Nej, men de bliver dømt. Og den dom omsættes i praksis i kroner og ører, uanset om kvinder underkaster sig den eller ej.
Denne kommentar er anbefalet af:
…det var om gabestok og afbrænding, der sneg sig bare lige en post ind imellem.
Bliver de dømt?
Jeg ved ikke lige, hvad du mener med dette kryptiske udsagn.
A)
Mener du, at andre mennesker fordømmer kvinder, der ikke ammer i seks måneder?
B)
Eller mener du, at det har økonomiske konsekvenser, at kvinder ammer i seks måneder?
A) er i hvert fald forkert.
B) er givetvist rigtig. Selvfølgelig koster det økonomisk, hvis man vælger fuldtidsamning i seks måneder, frem for at gå på arbejde. Men hvad så? Man kan jo ikke få det hele til den halve pris. Sådan er livet nu engang.
“Kvinder bliver jo altså ikke brændt på bålet eller sat i gabestok på torvet, hvis de ikke ammer deres barn i seks måneder.”
Men Lassen, mindre kan vel også gøre det. Du ved jo ikke om kvinderne sidder og slår hinanden oven i hovedet med sundhedsstyrelsens anbefaling en lørdag formiddag ved bordet foran caféen. De fleste af forfatterne bag artiklerne om den perfekte moder er vel kvinder. Denne artikel kunne jo ses som et internt opgør indenfor kvindekønnet. Er jo ironisk at det ikke altid kun er manden der skal kæmpes imod for at opnå ligestilling, men også de kvinder der ikke har forstået hvad det hele går ud på.
Det er jo lidt svært at slippe for den “offentlige mening” når det reelt ville betyde, at man enten skulle til at opdrage hele sin vennekreds eller helt skifte den ud.
Men enig med Goulin, man burde give de småborgerlige “dyder” fingeren, og finde sin egen vej, både kvinder og mænd.
Denne kommentar er anbefalet af:
Bo Klindt Poulsen
“Det er der intet i vejen med. Hvis altså vi kan undlade at have dig til at bestemme, hvad der er det bedste. Med mindre du mener, der findes et objektivt, guds- eller naturgivent bedste, der passer til alle mennesker.”
Well, lige omkring amning er der jo noget naturgivent der passer til alle små børn - det er vel svært at bortse fra?
Julia Lahme har en god pointe i, at kvinden, hvis hun ønsker garanti for en mere lige fordeling mht. barselsorlov, bør tage den potentielle fader i ed, inden de sætter projektet i gang - så begge er enige om præmisserne. Det er jo ikke givet, at manden er indstillet på at tage den barselsorlov overhovedet. Og det skal der bare være rene linier omkring fra starten, så ingen bliver overraskede eller skuffede senere.
Og da er det ikke anderledes end alle mulige andre valg i livet. De indebærer fravalg, ofre, prioriteringer osv. Der findes både mænd og kvinder, som fravælger børnene til fordel for karrieren, i den erkendelse, at begge dele er uforenelige for dem. Det er et spørgsmål om at træffe valg i livet, og stå ved dem og deres konsekvenser.
Det hører med til at være voksen
/O
Problemet er måske, at børn ofte mere er kvindens projekt end mandens.
Martin,
de der artikler, som du og andre refererer til, altså om den perfekte moder, har jeg som nævnt ikke læst. Men jeg kan forstå, at de findes i hobetal. Så I kan sikkert give referencer til dem?
Du har ret i, at når jeg passerer forbi café Dagmars borde på fortovet lørdag formiddag, lytter jeg ikke, så jeg ved ikke, om kvinder sidder og slår hinanden oveni hovedet med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Men jeg tvivler sgu, helt ærligt.
Lytter du? Når du spadserer forbi?
Dit sidste afsnit kan jeg naturligvis fuldt ud tilslutte mig.
Beklager at mit niveau ikke passer dig, HJL. Jeg har dog svært ved at se det som ret meget andet end et passende modsvar til dine replikker.
Ikke mindst fordi du med din iscenesættelse af at “gøre det bedste for børnene” lige præcis får stemplet alle som gør noget andet end at have et spædbarn hængende ved brystet i seks måneder som mødre, der ikke vil gøre det bedste for børnene.
Derfor mit spørgsmål om du ikke kunne tage fat i de konkrete problemstillinger. Mener du virkelig, at der kun er én rigtig møde at gøre det bedste for sine børn på?
Hans Jørgen:
På det her område er jeg faktisk aldeles enig med dig.
Jeg kan ikke se det gruopvækkende i, at Sundhedsstyrelsen fortæller, hvad der er bedst for et spædbarn. Jeg synes faktisk, det er mere gruopvækkende, hvor mange kvinder der er parat til at undertrykke deres egen biologi af ideologiske grunde (eller hvad det nu er).
Sagen er enkel: hvis man har ambitioner om at nå helt “til tops” i samfundet, skal man lade være med at amme sine eventuelle børn mere end højst nødvendigt. Hvis man prioriterer sit barn højere end arbejdets “velsignelser”, ammer man så længe, man kan, og gerne op til et år.
Måske skulle man i stedet tage fat på aldersdiskrimineringen? Kvinder i 40’erne, 50’erne og 60’erne er fremragende arbejdskraft, og de skal ikke have barselsorlov eller amme (i hvert fald ikke de to sidstnævnte aldersgrupper).
Denne kommentar er anbefalet af:
Mosbak:
“Well, lige omkring amning er der jo noget naturgivent der passer til alle små børn - det er vel svært at bortse fra?”
Naturgivne argumenter har jeg det som princip meget svært med. De har altid været udgangspunkt for at diskriminere og fastholde forskellige grupper.
Selvfølgelig er det godt at amme, osv. Men at mene at en mor (eller Moderen, som det altså hurtigt kommer til at lyde i denne debat) kun gør det bedste og rigtigste for sine børn ved at amme konstant i mindst 6 måneder - når der nu er udmærkede kompromiser at indgå. Fx at udskifte arbejdsdagens amning med erstatning og så amme, når muligheden ellers er der. Uden kritik. Uden at skulle mødes med “naturligheds”-argumenter. I en accept af at dette er det bedste for denne familie.
Bo, der tilsyneladende hverken bryder sig om kvinder, bryster eller spædbørn, i modsætning til en anden en, der elsker det hele og ikke mindst kombinationen, kan få sig selv til at fyre denne uskønne vending af:
et spædbarn hængende ved brystet
Suk!
Den mand har sgu da ingen æstetisk sans. Findes der noget smukkere end en kvinde med et spædbarn ved brystet?
Ja, det skulle da så lige være forstadiet: en kvinde med en pragtfuldt svulmende mave.
Undskyld men kan en far på barsel ikke give barnet modermælk på flaske. Så får barnet tryghed og hygge fra faren og modstandsstofferne fra morens ud malkede modermælk. Malkemaskiner til kvinder har længe været på markedet.
Lassen,
Nej jeg har ikke gået og smuglyttet :)
Jeg vælger at tro, at der er en grund til at forfatteren skriver som hun gør og at det ikke bare er fri fantasi. Det er blot et bud, for jeg har svært ved at forestille mig at der mange mænd derude der frivilligt vælger at tage en diskussion/skænderi om brystamning.
Men måske der er nogen fra det andet køn der kan be- eller afkræfte?
Mht. de famøse artikler, igen blot et bud, tror jeg de optræder i magasiner som Alt for Damerne og lign. da det er forholdsvist sjældent jeg falder over dem i de aviser jeg læser. Har dog set en enkelt eller to, men nu er artikler om moderskabet måske ikke det jeg lægger mest mærke til, så tilgiv mig at jeg hverken har referencerne og at jeg evt. tager fejl omkring hvor tit de optræder.
Jamen, Martin, dog!
Du har blot fyret en løs påstand af - uden noget som helst belæg?
Alle disse artikler - som du aldrig har set skyggen af?
Med udgangspunkt i, hvad der er til et barns absolut bedste (det har jo ikke selv bedt om at blive født, og der er vel ingen grund til at sætte ambitionsniveauet lavt for barnets trivsel, opvækst og udviklingsmuligheder?) bør forældrene dele pligterne/fornøjelserne med barnet ligeligt imellem sig, da de på den måde også opnår lige mange fordele/ulemper i forhold til arbejdsmarked, fritid, vennekreds osv., og desuden har de hver deres tilgang til barnet, med hver sin personlighed, værdier og (som oftest) hvert sit køn. Det vil balancere en lang række ting og er rigtig sundt for både forældre og børn.
Sundt for kvinder ikke at ryge i fælden, hvor moderskab bliver lig egen identitet, sundt for mænd ikke at ryge i fælden, hvor job bliver lig egen identitet, og sundt for børn at opleve både far og mor som lige tæt knyttet til sig og som lige gode at kalde på, når man skraber knæet, har mareridt om natten eller bliver drillet i skolen….
Især sundt for børn at se, at kvinder og mænd kan udfolde sig lige frit, kan være fædre og mødre på samme vilkår, kan være lige ansvarsfulde i familien…
Alle vil jo gerne have deres andel af børn, kærlighed, godt job, penge osv osv….
De simple forhindringer i forhold til lige muligheder for mænd, kvinder og børn, der knytter sig til spædbarnets behov i de første 6-12 mdr. er da til at løse rent praktisk, som f.eks. med ammepumpe og lignende, som f.eks. Dorte Sørensen nævner….
Denne kommentar er anbefalet af: