Ingen løn for vejledning, hvis den studerende ikke går op til eksamen. Ingen løn for planlægning af undervisningsforløb og udarbejdelse af eksamensspørgsmål. Og ingen løn for retning af opgaver.
Sådan er virkeligheden for en række løstansatte undervisere på landet to største universiteter. Det viser en stikprøveundersøgelse, de løstansattes forening har foretaget på Informations opfordring. De omkring 3.000 løstansatte undervisere på landets universiteter har i forvejen ringere vilkår end deres fastansatte kolleger og har således i årevis arbejdet på universiteterne uden at optjene pension og uden at få løn under sygdom. At flere af de løstansatte nu oplyser, at de ikke får løn for udført arbejde, overrasker ikke desto mindre formand for de løst-ansatte på Københavns Universitet, Morten Hjelt.
»Jeg er ret forfærdet over omfanget af det her. Det er fuldstændig urimeligt, at universitetet beder den løstansatte om at bære den økonomiske risiko, så de ansatte først får penge for deres arbejde, når universiteternes taxameterpenge fra staten bliver udløst. Det svarer til, at lægen kun fik løn for at gøre patienten rask,« siger Morten Hjelt.
To eksempler
Carsten Hansen, der har arbejdet som timelærer i dansk på Københavns Universitet (KU) siden 1977, vurderer, at problemet med manglende betaling er taget til de seneste par år.
»Før i tiden aftalte vi inden semesterstart, hvilke arbejdsopgaver vi havde, hvor mange timer og til hvilken pris, og vi fik løn efter antallet af studerende på holdet. Men nu kan vi først få løn efter eksamen og for det antal studerende, der består,« siger Carsten Hansen.
De løstansatte undervisere kan ifølge Carsten Hansen heller ikke længere få dækket deltagelse i forskningskonferencer. Ligesom udarbejdelse af eksamensopgaver, der tidligere blev aflønnet separat, nu bare er en del af undervisningsforpligtelsen.
Lene Waagstein, der siden 1986 har været løstansat på KU og Syddansk Universitet og nu er ansat i et vikariat som studielektor i spansk på Aarhus Universitet (AU), mener dog ikke, at manglende betaling for vejledning er noget nyt.
»Jeg har brugt rigtig lang tid på at vejlede studerende uden at få løn for det, fordi de ikke er gået op til eksamen. Det samme gælder for de fastansattes timetal til vejledning, men de får trods alt løn alligevel. Men det er da aldrig i orden, at man udfører et stykke arbejde og ikke får penge for det,« mener Lene Waagstein.
I strid med reglerne
Økonomichef på Humaniora på KU Jan Pedersen har aldrig hørt om, at deltidsansatte ikke får betaling for vejledning, hvis den studerende ikke går til eksamen.
»Jeg kan ikke udelukke, at nogen gør det. Men det er 100 procent i strid med det cirkulære, de er ansat under. At gøre betalingen afhængig af, om den studerende går til eksamen, er en absurditet,« siger Jan Pedersen.
Det er de enkelte institutter, der laver aftaler med de løstansatte. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra nogen af de pågældende institutlederne til, hvorfor de løstansatte ikke får løn for vejledning, hvis den studerende ikke går til eksamen.
Bedre forhold på AU
Formand for Timelærerforeningen på Aarhus Universitet Iben Sønderup kender til flere eksempler på gratis arbejde blandt de løstansatte. Først fra efterårssemestret i år er alle de deltidsansatte på AU f.eks. garanteret løn for at rette skriftlige opgaver og ret til at få udgifter til bøger, der skal bruges i undervisningen, refunderet.
»Men der er stadig masser af løstansatte, der sidder og planlægger næste semesters undervisning lige nu uden at få løn for det,« fortæller Iben Sønderup.
Brugen af løstansatte undervisere på universiteter er steget siden 2002, viser tal fra Danske Universiteter. Men selv om de løstansatte lærere ifølge et EU-direktiv fra 2001 skal have samme rettigheder, når det gælder pension, løn under barsel og sygdom, får undervisningsassistenter stadig ingen af delene, mens eksterne lektorer ingen pension får.
»Det er rent Klondyke, at vi som løstansatte underviserer ved universitetet ikke er sikret de samme overenskomstmæssige rettigheder som alle andre lønmodtagere i det her land,« siger Morten Hjelt.
Formand Dansk Magisterforening (DM) Ingrid Stage er foruroliget over beretningerne om manglende aflønning:
»Jeg kender ikke til nogen konkrete sager, men jeg tror, der er mange steder, hvor man er meget kreativ med at udnytte de muligheder, der er i de løstansatte, fordi universiteterne er pressede.«
Ingrid Stage afviser, at DM forsømmer at kæmpe for de løstansattes rettigheder.
»Personalestyrelsen har fuldstændig afvist at lave overenskomst på området, men vi håber, de kommer til besindelse og vil indgå i reelle forhandlinger,« siger hun.
Brug- og smid-væk
Trods restriktioner på universiteternes brug af løstansatte undervisere, mener Carsten Hansen, at holdningen på universiteterne er blevet mere respektløs.
»Der er opstået en brug- og-smid-væk-holdning over for os,« siger han.
De løstansatte undervisdere på særligt de humanistiske fag bliver på universiteterne i årevis på grund af arbejdsløshed, og fordi det er attraktivt at arbejde med sit fag på universitetet, vurderer Lene Waagstein:
»Det mærkelige er, at de fastansatte på universiteterne ikke kan se det umoralske i, at deres mangeårige kolleger fungerer som billig arbejdskraft og ikke får pension. Det er så indgroet på universiteterne, at der altid er folk, der er villige til at arbejde der, også selv om vilkårene er under al kritik.«
Formand for Akademikernes Centralorganisation (AC) Erik Gylling mener, at universiteterne i højere grad burde fastansætte personalet.
»Det for nemt bare at hænge fast i, at man ikke kan få tingene til at fungere på universiteterne uden en horde af daglejere. Det er selvfølgelig mere behageligt at slippe afsted med at have løstansatte medarbejdere, men universiteterne må påtage sig et ledelsesansvar og hyre og fyre folk,« siger Erik Gylling.
Dekan på Humaniora på KU, Kirsten Refsing oplyser, at fakultetet opfordrer institutterne til at fastansætte de løstansatte undervisere:
»Det er bedre med én fastansat studielektor frem for syv løst ansatte undervisningsassistenter,« siger hun.
Kommentarer
Hvordan kan det være, at det alene er på Hum og for DM, at den dårlige aflønning er et problem? Jeg har aldrig hørt om, at de øvrige akademiske fagforeninger har problemet - er det fordi de insisterer på, at man ikke skal køre med daglejere eller hvad?
Humanistisk mindreværdskompleks, udpræget. ‘Vi gør jo det her for vores egen skyld, humaniora er jo lidt overflødigt’. Nej, Gu’ er det da ej! Og interessen for fagene demonstrerer jo også en massiv interesse.
Det er bestemt ikke alene på universiteterne, at der er problemet med gratis arbejde.Det gælder også inden for miniserier og styrelser. Her gives ikke overarbejdsløn til akademikere over et vist løntrin, uanset at disse ikke har ledelsesansvar, og derfor ikke har mulighed for at uddelegere arbejde.
Overarbejdet er så omfattende, at det svarer til en lønreduktion til over 20 % i forhold til, hvis arbejdet blev aflønnet som faglært arbejdskraft.
OG hvad gør fagforeningerne. Absolut ingenting.
Bemærk ovenfor. At fagforeningerne først tog affærde og undersøgte problemet, da Information opfordrede herfor.
Og så kommer det bag på fagforeningerne! Det er et omfattende problem og noget, der har foregået årevis!
Sig mig en gang, forsømmer fagforeningerne ikke deres arbejde,
Problemet er omfattende inden for DJØF-området. Så det gratis overabejde findes overalt inden for AC-området. Det forekommer i ministerier, i styrelser i det private m.m.
Selvfølgelig kender fagforeningerne til problemet, men de gør intet, absolut intet. Og det har foregået i årtier.
For mange - rigtigt mange - betyder det en lønreduktion på 20-40 % i forhold til, hvis overarbejdet var aflønnet som fx faglærte.
Igen, fagforeningerne gør intet. Absolut intet.
Problemet findes ikke kun på humaniora (jeg er selv ansat på naturvidenskab, og her har jeg set et eksempel på det for nylig), men det er værst dér, blandt andet fordi det er (endnu) sværere at komme videre i systemet og få en fast stilling på dette hovedområde - samtidig med at undervisningsbehovet er stort.
At forholdene er, som de er, hænger også sammen med, hvad der er aftalt at der må udbetales penge for - nemlig undervisning med forberedelse, og for eksterne lektorer også eksamination. Det fastlægges ved de takst-aftale-forhandlinger, der går i gang, når overenskomstforhandlingerne er afsluttet. Og her har arbejdsgivernes udspil i mange omgange været det samme: I kan få lønstigning på forventet inflation minus 1 procent - resten kan overhovedet ikke diskuteres. Tag det eller lad være. Men husk at hver krone, der så skal gives til deltidslærerne, skal tages af det samlede beløb til universitetslærerne!
Underligt nok er det tilbud blevet taget fra AC’s side.
Og derfor får deltidsansatte universitetslærere hverken penge for vejledning, eksamensforberedelse, udarbejdelse af undervisningsplaner eller for anskaffelse af bøger, der er brug for til at kunne undervise forsvarligt (fuldtidsansatte kan trække beløbet fra i skat, fordi de er fuldtidsansatte). Hvis der er nogen, der har fået betalt deltagelse i forskningskonferencer, så er der dybest set ikke hjemmel til det heller. Og selvfølgelig er det da helt op til folk selv, om de vil “morakke” og arbejde uden betaling - men så kan det da godt være at de så ikke bliver genansat hvis ikke.
I forbindelse med det sidste hyl om de, der ikke kom ind på universiteterne i år har der også været ganske forbløffende stille om det spørgsmål: hvis der skal flere studenter ind på universiteterne, så skal de vel også have flere undervisere ansat til at undervise dem - og hvem skal det være? Deltids- eller fuldtidsansatte?
Her kan det bedste betale sig at deltidsansætte folk, for kvaliteten er den samme, men betalingen er det slet ikke. Fuldtidsansatte skal jo bl. a. have pension.
Med en omskrivning af Gandhi:
“Hvad synes du om en fagforening for magistre - f.eks. Dansk Magisterforening?”
“Det ville være en virkelig god idé!”
Denne situation er oldgammel - har selv været deltidsansat på KU i 70’erne med nøjagtig de samme problemer, inkl. fyring fra dag til anden, når der var nedskæringer.
Lene Waagstein rammer helt præcist med sin bemærkning: “Det mærkelige er, at de fastansatte på universiteterne ikke kan se det umoralske i, at deres mangeårige kolleger fungerer som billig arbejdskraft.”
At Ingrid Stage er ‘foruroliget’ over beretningerne viser kun, hvor effektivt DM har sovet i timen.
Ifølge det gældende EU-direktiv fra 2001 (eller 2002) skal man have samme forhold som alle andre, dvs. pension, barsel, mm. når man arbejder 8 timer om ugen - i gennemsnit ganske vist, men alligevel.
Og så undrer det mig, at en offentlig myndighed i det her land afviser at lave overenskomst?
Tja…Lort løber nedad. Uddannelses-sektoren er udsultet gennem 9 år, og humaniora er lige nu bunden, da VKO ikke kan se formålet med det - det uddanner jo bare folk til kritisk tænkning, åndelighed og kommunikation. Alt det man ikke har brug for når man er i gang med at nedlægge demokratiet.
Far slår mor, mor slår storebror, storebror slår lillesøster - og lillesøster sparker hunden.
es, men nok så vigtigt er det, at der skabes varige ansættelsesforhold for D-VIP’er, som overhovedet ønsker det.
Med en kone der i 25 år var ekstern lektor på KUA, flot titel forøvrigt, kender jeg forholdene. Ansættelse som havnearbejdere i 50’erne altså uden nogen form for sikkerhed. Pension ukendt fænomen. De LO-ansatte på Universitetet har haft pensionsordning siden begyndelsen af 90’erne. De akademiske fagforeninger: Bedøvende ligeglade. Seniorforskere der har eget kontor. Hønisser der sidder til de falder om. Egne privilegier værnes der om, men eget proletariat: PYT.
Til bl.a. Marie Spliid:
Lige på det her område er det ikke den nuværende regering, der entydigt skal lastes for de elendige arbejdsforhold.
De har været uændret siden 70’erne, hvor man indførte ansættelsesstop (for faste lærere) og lod undervisningsassistenter stå for en meget stor del af undervisningen.
Som en ekstra krølle på historien er det jo sådan, at man ikke kan få timer nok til at leve af det. Men mulighederne for at få supplerende understøttelse er ustandselig blevet undergravet.
Det var beklageligvis Svend Auken, der som arbejdsminister begyndte at tale om, at folk ikke skulle ‘indrette’ sig med at have deltidsarbejde…
For mig at se er der en væsentlig forskel på undervisningsområdet (universiteter og gymnasier) og det private - det er jo en offentlig opgave, der bliver løst på daglejervilkår. Og det er ubegribeligt, at magistrenes fagforening ikke har følt sig kaldet til at gøre noget i så mange år.
Jamen magistrene har været, er og vedbliver da at være p…… ligeglade med daglejerne. Engang var disse job for beregnet til ældre studerende, uddannede med fede jobs i ministerier og andre der kunne score lidt ekstra ved at yde undervisning.
At undervise var jo den laveste ydelse på universiteterne. Forske det var sagen. Det der undervisning det var sgu for kedeligt og ikke mindst besværligt. Godt man havde daglejerne til det.Det mest fantastiske er, at det jo i den grad er accelereret EFTER de store socialistiske og solidariske tankers ophavsmænd havde sejret sig til stillingerne. Herefter var der jo ingen grund til flere omvæltninger. For hvorfor skulle man lade rosset komme til fadet. Revolutionen æder sine børn og kommisærerne sidder på flæsket. Halleluja.,
Jeg læste også, at FOA, Forbundet for Offentligt Ansatte, via deres velbetalte leder, Dennis, udtalte, at de havde medarbejdere, som arbejdede gratis ud over hvad de fik løn for.
Tilskrevet formåede han ikke at forklare, om dette gratis skruebrækkeri var i overensstemmelse med god, international arbejdssolidaritet og dette lønstjæleri fra arbejdsløse får lov at fortsætte i FOA’s regi.
p.s. Ovenstående fra Dennis blev sagt i forbindelse med Hjemmejælper-skndalerne. Jeg tror han mente, at han forsvarede sine medlemmer, men glemte at han stak de arbejdsløse, der trængte til et job, men måtte se sig slået af gratis hænder.