Støjberg forholdt Folketinget oplysninger

Da Arbejdsmarkedsstyrelsen den 4. marts 2010 sendte et kommenteret høringsnotat til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, var et enkelt, centralt dokument røget helt ud af bunken: Et høringssvar på fem sider fra Datatilsynet.

Af styrelsens høringsnotat fremgik det endda, at Datatilsynet overhovedet ikke havde afgivet et høringssvar, men det var ikke korrekt.

Tværtimod havde Datatilsynet sendt høringssvaret til Arbejdsmarkedsstyrelsen, og endda havde man holdt et møde med styrelsen netop for at drøfte de problemer, som Datatilsynet mente, at det fremlagte lovforslag kunne indebære.

To forfatningsretseksperter, som Information har bedt om at vurdere forløbet, vender samstemmende tommelfingeren nedad:

»Hvis ikke der er tale om en banal sjuskefejl, så ser det grimt ud. Så har man forholdt Folketinget oplysninger,« vurderer professor emeritus Claus Haagen Jensen og henviser til ministeransvarlighedslovens paragraf fem.

Professor Jens Elo Rytter finder det »højst besynderligt«, hvis det er sket som en bevidst frasortering.

Arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen (SF) ser »meget alvorligt« på sagen, og han vil kalde ministeren i samråd, hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen har holdt Datatilsynets høringssvar skjult, mens Enhedslistens Per Clausen understreger, at høringssvar fra Datatilsynet altid tillægges vægt af folketingsmedlemmerne, og det gør forløbet »særligt groft«.

Per Clausen vil tage sagen op med de øvrige gruppeformænd, »for det er helt uhørt, hvis vi ikke kan regne med, at høringssvar, der er udarbejdet af hensyn til Folketinget, ikke når frem,« som han siger.

Bent Bøgsted (DF) slår fast, at »selvfølgelig skal Folketinget have alle høringssvar. Sådan er det, og det skal der ikke laves om på.«

Chefkonsulent Anne Marie Møller Larsen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen afviser til at begynde med, at der er sket noget usædvanligt. Ifølge hende er det tværtimod »fast praksis«, at regeringens lovforslag først sendes i intern høring hos andre ministerier og underliggende myndigheder, inden det sendes i ekstern høring. Ifølge chefkonsulenten er det således kun svarene fra den eksterne høring, som finder vej til Folketinget.

Men senere kommer arbejdsmarkedsstyrelsen på andre tanker.

Vil samkøre cpr

Lovforslag 151, som et flertal i Folketinget vedtog før sommerferien, er en såkaldt samlelov med ændringer og justeringer i eksisterende love, som det også fremgår af den officielle titel: »Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love.«

Et af elementerne i L 151 er en hjemmel, som skal muliggøre, at Arbejdsmarkedsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet skal modtage oplysninger om unge ledige på cpr-niveau fra Danmarks Statistik. Hensigten er at samkøre disse oplysninger med eksisterende data, og derfor skal det være med cpr-nummer.

Netop den hjemmel har en forhistorie, som folketingsmedlemmerne heller ikke er blevet orienteret om. Danmarks Statistik afviste nemlig i første omgang at udlevere de ønskede oplysninger på cpr-niveau, fordi den slags data ifølge lovgivningen udelukkende må bruges til statistisk bearbejdning.

Men som Marie Hansen, direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen, selv havde skrevet, så ønskede styrelsen cpr-oplysningerne om de unge ledige »blandt andet til brug for det lovforberedende arbejde i Beskæftigelsesministeriet.«

På den baggrund vurderede Kammeradvokaten i august 2009, at Danmarks Statistik med rette havde afvist at udlevere uddannelsesdata og gav Arbejdsmarkedsstyrelsen det råd at forelægge sagen for Datatilsynet.

Det råd valgte Arbejdsmarkedsstyrelsen dog at se bort fra. I stedet indarbejdede styrelsen en særlig hjemmel i L 151 og sendte lovforslaget til høring, bl.a. hos Datatilsynet - men ikke til Danmarks Statistik.

Datatilsynet holdt endda et særskilt møde med Arbejdsmarkedsstyrelsen den 12. januar 2010 om betingelserne for udlevering af cpr-oplysningerne, og ifølge Informations oplysninger nåede Datatilsynet til samme resultat som Kammeradvokaten og Danmarks Statistik.

Det gør det mere bemærkelsesværdigt, at netop Datatilsynets høringssvar ikke er sendt til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg sammen med de øvrige høringssvar. At det skulle være en fast praksis hos Arbejdsmarkedsstyrelsen, at kun svar fra den eksterne høring af et lovforslag sendes til Folketinget - således som chefkonsulent Anne Marie Møller Larsen anfører - er ikke rigtigt.

Information har gennemgået samtlige fremsatte lovforslag fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i forrige folketingssamling, og det viser et andet billede: Der er adskillige eksempler på, at høringssvar fra andre ministerier eller myndigheder under centraladministrationen, heriblandt også høringssvar fra Datatilsynet, er sendt til Arbejdsmarkedsudvalget.

Det får Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør, Marie Hansen, til at skifte forklaring:

»Jeg beklager, at det ved en fejl ikke er angivet, at Datatilsynet har svaret på høringen. Lovforslaget har under udarbejdelsen været drøftet med Datatilsynet og er tilpasset i overensstemmelse med Datatilsynets bemærkninger. Jeg vil dog gerne understrege, at det lovforslag, der blev fremsat i Folketinget, havde Datatilsynet ingen bemærkninger til,« siger Marie Hansen

Information har et stykke tid forsøgt at få aktindsigt hos Arbejdsmarkedsstyrelsen i Datatilsynets høringssvar til L 151, men hidtil uden resultat.

Efter arbejdsmarkedsstyrelsens kovending vil ministeren også gerne kommentere sagen:

»Arbejdsmarkedsstyrelsen har tilkendegivet, at det burde have stået i høringsnotatet, at Datatilsynet havde afgivet et svar på høringen, da det fremgik af høringsoversigten, at de var hørt. Det afgørende er, at det lovforslag, der blev fremsat i Folketinget, havde Datatilsynet ingen bemærkninger til, da lovforslaget blev tilpasset i overensstemmelse med de drøftelser, der var med Datatilsynet,« skriver Inger Støjberg