Opslag til denne artikel

Emneord:fordomme, romaer
Organisationer:EU, Udlændingeservice
Steder:Europa

ROM - Er romaer en fare for den offentlige orden eller et forfulgt mindretal? Det spørgsmål er aktuelt i flere europæiske lande.

I juli blev 23 romaer udvist fra Danmark, fordi de ifølge Udlændingeservice havde gjort sig skyldig i »husfredskrænkelse« og »ulovlig campering«:

»Romaerne bliver ikke blot diskrimineret, det er en forfulgt minoritet,« hævder grækeren Dimitris Argiropoulos, som er lektor i minoritets- og afvigelsespædagogik ved universitetet i Bologna:

»Hvad gør Rumænien for at respektere de tre millioner romaer, som er borgere i landet? Hvad gør lande som Frankrig, Italien og Danmark for at integrere romaer? Overalt bliver romaer forfulgt med udvisninger, forbud mod at opholde sig bestemte steder og rydninger af lejre. Hvad gør man for at inddrage de berørte? Man inddrager dem slet ikke,« fastslår Dimitris Argiropoulos.

Forleden meddelte Immigrationsministeriet i Frankrig, at 79 rumænske romaer har accepteret at lade sig hjemsende mod en motivationsfremmende ydelse på 300 euro (2.250 kroner) pr. voksen og 100 euro pr. barn.

I 2009 bekostede den franske stat hjemsendelsen af 10.000 romaer til Rumænien og Bulgarien. Præsident Nicolas Sarkozy vil hjemsende de anslået 15-20.000 romaer, som siden EU’s seneste østudvidelse i 2007 er kommet til landet. Og ifølge en nylig opinionsundersøgelse i avisen Le Figaro er 60 procent af franskmændene enige med præsidenten på dette punkt.

Repression eller hjælp

I et videoklip på sin hjemmeside hævdede folketingskandidat Nikolaj Bang (K) forleden bl.a., at romaerne mener, at de »modsat andre folkefærd godt må stjæle«.

Information har bedt Dimitris Argiropoulos om at kommentere disse og andre gængse antagelser om romaer. Argiropoulos er medstifter af Federazione Romanì, der arbejder for romaernes rettigheder, og er blandt de få gagi, det vil sige ikke-romaer, med reel indsigt i det etniske mindretals kultur og sociale vilkår.

- Hvorfor betragter romaer ikke tyveri som umoralsk?

»Det er ikke sandt. Der er selvfølgelig enkelte personer eller grupper, der begår forbrydelser. Det er der ingen grund til at benægte. Men det er absurd at sige, at en hel etnisk gruppe er tyve. Det svarer til at påstå, at alle italienere er mafiosi.«

- Hvorfor efterlader de deres affald i landskabet?

»Der er ikke blot grund til kritik af den måde, de håndterer deres eget affald, men også andres. I visse områder i Italien brændte de gamle bildæk af for at kunne udskille kobbertrådene og sælge dem. Det skabte selvfølgelig alvorlige miljøproblemer, men alligevel var der ingen, der forklarede konsekvenserne for romaerne. Jeg har selv forklaret mange romaer, hvordan man bør opbevare sit husholdningsaffald for at undgå sygdomme. Man må tænke problemet som et valg mellem repression eller hjælp. Men der er ingen myndigheder, som tager hånd om det, selvom det nemt kunne løses med dialog.«

Arbejdets værdi

I 2007, da Italien oplevede en større tilstrømning af romaer fra Rumænien, udtalte den tidligere nyfascist Gianfranco Fini, som i dag er formand for Deputeretkammeret, at det er »meningsløst« at tale om integration i forbindelse med romaerne, som »ikke har nogen skrupler ved at kidnappe børn eller tvinge deres egne børn til at tigge«.

Romaerne forstår ikke den grundlæggende værdi i vores samfund, nemlig arbejdet, hævdede Fini.

- Hvorfor har romaerne ingen arbejdsetik?

»Det er ikke sandt. Institutionernes rådvildhed i forhold til roma-problematikken har sit udspring i netop denne fordom. Undersøgelser om romaernes lønarbejde i landbruget, bygge- og fremstillingsindustrien har afmonteret alle de fordomsfulde forestillinger og en række antropologiske antagelser om deres forhold til arbejde. Det er dog for det meste sort arbejde. For hvis man giver dem et rigtigt arbejde, skal de jo også have rettigheder og kan måske gøre krav på at få anvist en bolig. Men hvis man anerkender romaerne som EU-borgere, må man også hjælpe dem til at integrere sig i samfundet. Men her kniber det med initiativerne fra politikernes side.«

- Hvorfor vil de ikke sende deres børn i skole dagligt?

»Der findes ingen undersøgelser, som viser, at romaerne ikke vil gå i skole. Men de er ofte forhindret på grund af praktiske og sociale årsager. Det er min erfaring, at de efter bedste evne forsøger at integrere sig, når de får lov til at bosætte sig og lever i en tilstand af social fred. Men det kan kun ske, hvis myndighederne anerkender deres rettigheder. Fordommene mod romaer genererer i sig selv en række fordele for dem, der allerede har etableret sig et bestemt sted. En person, der opfattes som sigøjner, bliver mødt med foragt, uanset om vedkommende bor i en beskidt nomadelejr, en komfortabel campingvogn eller et socialt boligbyggeri. Jeg vil derfor sige, at politikere, der bruger romaerne som et påskud til at tale om tryghed i samfundet, blot forsøger at sikre deres egen trygge plads. Det går ikke mindst ud over de romaernes børn, som i forvejen ikke har nemme kår i skolesystemet.«

- Men er det ikke romaernes kultur at rejse fra sted til sted?

»Romaernes nomadisme udspringer af, at de er forfulgt. Man må tænke det som vekselvirkning mellem flugt og våbenhvile. Der er ikke tale om et bekymringsløst folkefærd, der rejser rundt og lever af kunst og musik. Der derimod tale om en negativ rejse på flugt fra forfølgelser. I lyset af vor tids fordomme bør man huske på, at mindst 200.000 romaer blev slået ihjel af nazisterne,« siger Dimitris Argiropoulos og tilføjer:

»Hvordan vil vi have, at Europa skal være? Skal det være et Europa, som minder om det etnisk delte Bosnien? Eller ønsker vi, at fri bevægelighed og fælleseuropæisk statsborgerskab endelig bliver en praktisk virkelighed?«