I en enstemmig kendelse har fem højesteretsdommere med retspræsidenten i spidsen afgjort, at tuneseren Slim Chafras sag mod Integrationsministeriet skal foregå efter de regler, som Folketinget vedtog med den såkaldte tuneserlov sidste år.
Som Information tidligere har beskrevet, anlagde Chafra sag mod integrationsministeren i januar 2009, fordi han administrativt var blevet udvist af Danmark, fordi han ifølge PET havde haft forbindelse til attentatplaner mod karikaturtegneren Kurt Westergaard.
Men Folketinget valgte efterfølgende med direkte henvisning til Chafras sag at ændre de processuelle regler, som Folketinget besluttede i 2009. De nye regler betyder, at hemmeligt materiale fra PET kan fremlægges på retsmøder, selv om hverken den tiltalte eller hans advokat Tyge Trier er til stede. Til gengæld har Chafra fået beskikket en særlig advokat, som får kendskab til det hemmelige materiale.
Den særlige advokat må dog ikke kommunikere med Chafra eller Trier.
»Den ordning, der er gennemført ved disse regler, må som sådan anses for at være forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,« vurderer højesteretsdommerne, der heller ikke mener, at Folketingets ændring af reglerne har været lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Med kendelsen følger Højesteret den afgørelse, som Østre Landsret nåede til i oktober 2009, og vejen er dermed banet for, at Chafras sag kommer for landsretten til oktober.
Hans sag bliver blandt de allerførste i Danmark, hvor det fra Storbritannien kopierede system med hemmelige retsmøder og særlige advokater introduceres i Danmark.
Vink med dommerkappe
Direktør for Center for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, er godt tilfreds med Højesterets kendelse: »Den er i fuld overensstemmelse med menneskerettighederne, så alt er i orden efter min vurdering,« som han siger til Information.
Han bemærker dog, at Højesteret i kendelsen henviser til en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en britisk sag fra februar 2009. Her gik dommen på, at en frihedsberøvet »gennem det åbne materiale skal modtage tilstrækkelige oplysninger om beskyldningerne mod ham til, at han på en effektiv måde kan give instruktioner til den særlige advokat.«
Højesteretsdommerne understreger, at »tilsvarende må gælde i sager om dom-stolsprøvelse af en udvisning«, selv om dommerne ikke på forhånd kan vurdere, om denne forudsætning om mulighed for en effektiv instruktion vil blive overholdt, når Chafras sag kommer for retten.
»Dommen fra menneskerettighedsdomstolen understreger, at det ikke må blive for uklart, hvad en person er mistænkt for, for så er ordningen med en særlig advokat ikke tilstrækkelig,« forklarer Jonas Christoffersen og tilføjer, at det i høj grad bliver op til den særlige advokat at være på vagt.
Også chefjurist Jacob Mchangama fra Cepos hæfter sig ved henvisningen til dommen fra menneskerettighedsdomstolen:
»Jeg læser det sådan, at Højesteret finder de nye regler berettigede, men at det åbne materiale skal indeholde tilstrækkelig informationer til, at den almindelige advokat og den mistænkte kan give effektiv instruktion til den særlige advokat,« siger Mchangama.
Chafras almindelige advokat Tyge Trier finder det »ærgerligt«, at Højesteret valgte at følge Østre Landsret:
»Som jeg tidligere har sagt, føler jeg stadig ikke, at det materiale i den åbne del af sagen, som er det eneste, jeg kender til, giver mulighed for en effektiv instruktion af den særlige advokat,« siger han.
Kommentarer
Så mangler vi bare vores helt egen dommer Roland Freislers, så er vi i virkelig fornemt selskab.
den tuneser sag er rådden fra start til slut, det er nok derfor det hele skal være så hemmeligt, så vi ikke finder ud af at der ikke var nogen sag, ligesom mere end halvdelen af dem som sidder/sad i GITMO havde intet med terrisme at gøre, men at de anholder en masser af Afghanere og siger at de er ‘terrorister’ jamen så har de ligesom retfærdiggjort deres handlinger,.. “se alle de slemme terrorister vi har fanget”,.. indtil man begynder at høre nogle af de løsladtes version af hændelserne som ledte til at de kom til GITMO, og hvordan de under tortur tilstod al mulig mambo jambo men så alligevel var så heldige at blive løsladt men de var stadigvæk betragtede som terrorister?, “hvis hun flyder ovenpå er hun en heks og skal brændes, hvis hun begynder at synke er hun ikke en heks og synd at vi ikke kan redde hende ud af sækken vi bandt hende ned i før vi smed hende i vandet”, det er sørgeligt at i en tidsalder af virtuelt uanede muligheder og med teknologi hvis brugt rigtigt kunne løse fleste af vores globale problemer, at det er som om vi bevæger os baglæns til middelalder metoder,.. det passer ikke til den tid vi lever i.
http://blog.politiken.dk/engelbreth/2008/11/20/sel…
20. nov 2008
“Højesteret har fastslået, at Politiets Efterretningstjeneste ikke har kunnet bevise, at den mistænkte 37-årige tuneser havde en drabsplaner mod Kurt Westergaard, og dermed har han været ulovligt fængslet.
Dermed er det nu også skåret ud i juridisk pap, at manden er uskyldig, for hvis man er frikendt ved landets højeste juridiske domstol, er man juridisk uskyldig, og mere uskyldig kan man ikke blive i et retssamfund. Så meget desto mere understreges atter den underminering af retssikkerheden, som skal ramme samme person på “tålt ophold”, hvor han - og flere andre - nu skal straffes ene og alene for PET’s ubevisbare påstande.”
Højesteret har sagt at manden er uskyldig, så er der ikke andet tilbage end personelig hetz, en politisk manøvre midt under finanslovforhandlinger for at lave en lov for at ramme ham den ‘lede tuneseren’ med,.. selvom højesteret havde sagt manden var pure uskyldig skulle han alligevel bare jordes?, hvad i hulen kalder man sådan noget?
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg er ikke jurist og ved ikke meget om jura, men jeg kan ikke forstå hvordan en beskikket advokat der ikke må tale med den anklagede og dennes egen advokat skal kunne forsvare den anklagede og få be- eller afkræftet om der er hold i de anklager som PET har fundet. Jeg forstår ikke Højesterets afgørelse og heller ikke Jonas Christoffersen dog mere nølende godkendelse.
Denne kommentar er anbefalet af:
At tro at der overhovedet er blot et minimum af en chance for at Højesteret vil komme med en dom der går statsmagten imod er en illusion. Så jeg tror ikke at afgørelsen siger så meget så meget om dansk jura, som om magtforhold.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kafka-domstole er en realitet.
http://www.denmarkonline.dk/1/2010-33-hojesteret-g…
Hvordan kan andre anklagede forsvare sig effektivt, når de ikke kommer til at kende hele PETs materiale i denne sag ?
Dette er endnu et slag imod retsstaten & ikke et demokrati værdigt.
Tuneserloven skal afskaffes.
Jo før, jo bedre.
Denne kommentar er anbefalet af:
Sørensen
Domstolene - reelt indledningsvis Københavns Byret under deltagelse af 3 dommere - skal afgive kendelse om det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udlændingen reelt kan udgøre en fare for statens sikkerhed, sådan som - ikke Udlændingeservice - justitsministeriet - påstår.
Som alle andre i en retssag, har en udlænding naturligvis ret til at få beskikket en advokat til at varetage hans/hendes interesser i retssagen mod pågældende.
I en sag om nogen kan udgøre en fare for statens sikkerhed, vil der oftest være en lang række oplysninger, som man af den ene eller anden grund er nødt til at holde hemmeligt
(fx. af hensyn til i det hele taget at have nogen jordisk mulighed for senere at afsløre personer, der rent faktisk planlægger terrorangreb i DK),
og til at få indsigt i disse oplysninger, skal retten udpege yderligere en “særlig” advokat til varetage udlændingens retlige interesser i den del af sagen, hvori der indgår hemmelige oplysninger.
Denne særlige advokat skal varetage sin klients interesser, fuldt på lige fod med den almindelige advokat,
men må naturligvis ikke fortælle klienten eller den alm. beskikkede advokat om de hemmelige oplysninger, men deltager også i alle de retsmøder, hvor hans/ hendes klient er tilstede,
og både klienten og den almindelige advokat kan til hver en tid sende skriftlige instrukser til den særlige advokat.
Retten kan enten af egen drift - eller efter at den særlige advokat har begæret det - bestemme at dele af (eller i princippet samtlige oplysninger, hvis retten ikke finder at grundlaget overhovedet er tilstede til hemmeligholdelse)
af de hemmeligholdte informationer skal indgå i den åbne del af sagen, for de dele af oplysningerne, som retten ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at hemmeligholde.
Højesteret (og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), der netop har fundet, at en sådan, lignende britisk ordning er i fuld overensstemmelse med EMRK)
har netop fastslået, at retten skal påse, om informations-niveauet i en sag der behandles efter kapitlet i Udlændingeloven om udlændinge, der er menes at være til fare for statens sikkerhed,
skal udlændingen og dennes advokat,
uanset hvad, skal være så være så godt, at udlændingen og dennes alm. advokat kan varetage klientens interesser ved at afgive det instrukser over for den særlige advokat, som er nødvendige for at varetage sine interesser på retssikkerhedsmæssig forsvarlig vis.
Det er naturligvis, - som i enhver anden retssag, - i den sidste ende altid dommerne, der vil have adgang til samtlige oplysninger i sagen, der suverænt skal afgøre, om sagen mod personen er tilstrækkeligt bevist - eller ej.
Højesterets kendelse :
http://www.domstol.dk/hojesteret/Documents/Domme/3…
De aktuelle regler findes i Udlændingeloven Kap. 7b :
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id…
Dorte Sørensen
Grunden til at du ikke forstår “sagen” er at den ikke begrunder sig på sund fornuft og rimelighed.
Danmark befinder sig igen på kanten til et juridisk galehus, fuldstændig som efter “besættelsen”, hvor man også iværksatte lovgivning med tilbagevirkende kraft.
At man overhovedet tillader den form for retspleje der ses i den nuværende “sag” er helt ude i hampen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg synes måske, at flere skribenter skulle tænke sig lidt om i denne sag. Da ”tunesersagen” startede, afslørede den nogle store problemer med den lovgivning, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget omkring administrative udvisninger. Resultatet var bl.a., at Højesteret underkendte en varetægtsfængsling, hvilket jo må siges at være noget af en begmand til det danske Folketing.
Men politikerne har jo faktisk nu gjort det, som de burde havde gjort fra start af, nemlig fået lavet en ord-ning, som lever op til rimelige hensyn til retssikkerhed, og som altså nu har fået det blå stempel af både Højesteret og Institut for Menneskerettigheder.
VKO´s kritikere hæfter sig ofte ved, at VKO mangler respekt for retssikkerhed og for domstolenes uafhængighed. Og det kan der være noget om. Men så må man da også anerkende, at når Højesteret har talt og sagt god for en lovgivning, så er denne også i orden.
Tilbage er derfor kun, at man kan mene, at det er principielt forkert, at udlændinge i det hele taget kan udvises alene på en formodning om, at de er til fare for statens sikkerhed. Men her mener jeg, at man er nødt til at forholde sig til den virkelighed, som vi lever i. Og som er, at der faktisk sidder mennesker i udlandet – men heldigvis ikke særlig mange i Danmark – som godt kunne tænke sig at udføre terrorisme i Danmark.
Og i den situation mener jeg godt, at en afvejning mellem hensynet til den offentlige sikkerhed og hensynet til udlændinges retssikkerhed kan føre til det resultat, at en begrundet mistanke om terrorplaner bør være nok til en udvisning.
Man kan således på ingen måde udelukke, at nogle udlændinge kan finde på at søge opholdstilladelse i Danmark, måske endda via indgåelse af et ægteskab med en dansker, i den primære hensigt senere at kunne fungere som ”Allahs hævnere” eller noget i den retning. Og den form for personer må det danske samfund have lov til at forsvare sig imod med alle rimelige midler.
Man må også overveje konsekvenserne af, at nogle faktisk får succes med de terrorønsker, som de har, f.eks. i form af en bombesprængning på Nørrebro Station. Udover de direkte konsekvenser i form af døde, sårede og økonomiske tab, så vil en sådan handling nok ikke ligefrem lette situationen for det muslimske mindretal i Danmark, som jo i forvejen er temmelig upopulært.
Og her vejer hensynet til såvel den danske befolknings sikkerhed samt livsvilkårene for det store flertal af fredelige og lovlydige muslimer i Danmark efter min mening tungere end hensynet til de ganske få personer, som med rette eller urette bliver mistænkt for at være til fare for den offentlige sikkerhed. Det hører således med til billedet, at vi heldigvis ikke har et hav af den slags sager, men kun nogle yderst få.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lars,
de kan være ganske udmærket med en revision af lovene, men det er en uskik at indføre love og retspraksis, og anvende denne med tilbagevirkende kraft.
Slim Chafra blev frifundet ved Højesteret, og så burde den ikke være længere. Staten tabte ved landets højeste retsinstans.
Det er ligeledes et princip, at borgere ikke tiltales for den samme “forbrydelse” to gange. Og her er der faldet en afgørelse.
Prisen for retssikkerhed og retssamfund, er at formodede slyngler nogle gange går fri. Det er en del af prisen for at kalde sig et civiliseret samfund. At tiltale en person for anden gang for den samme forbrydelse, på basis af en frisk lov, er det rene barbari.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak til Peter Pedersen for en gennemgang af den vedtagne retspraksis ( eller hav det kaldes) Men med den nugældende praksis ser jeg flere fare både for landets almindelige retssikkerhed og for landets demokratiske forhold samt også for den ellers så hellige ytringsfrihed. Dels kan staten med påstand om landets sikkerhed skjule alle mulige ting for offentligheden også selv om udvalget advokater forlov at se PETs materiale. Dels hvem og hvordan er udvælgelsen foretaget osv. Men det værste er i mine øjne at den anklagede og dennes egen advokat får ikke mulighed til et ordentligt forsvar når de ikke må blive bekendt gjort med store dele af sigtelsen.
Niels Mosbak din kommentar understøtter min bekymring. samt understreger det meget uheldige og mærkværdige ved at iværksatte lovgivning med tilbagevirkende kraft.
@Heinrich
Slim Chafra blev ikke frifundet ved Højesteret. Højesteret fandt, at der ikke havde været tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle ham. Hvilket jo netop kan skyldes, at man ikke havde systemet med sikkerhedsgodkendte forsvarsadvokater, hvorfor materialet imod ham slet ikke var blevet fremlagt for de dommere i byret og landsret, som havde vedtaget, at han skulle varetægtsfængsles. Og det var så det, Højesteret sagde, ikke var i orden. Selve den administrative udvisning af ham har Højesteret derimod ikke på noget tidspunkt taget stilling til.
Nu er manden jo så havnet på tålt ophold, hvorfor det, som skulle have været en beskyttelse af den offentlige sikkerhed, i stedet er blevet til en straffeforanstaltning på livstid i form af at fratage ham retten til at arbejde og tjene penge til sig selv og sin familie og samtidig påtvinge ham daglig meldepligt i Sandholmlejren. Men det er en helt anden diskussion, som ikke har noget med proceduren for administrative udvisninger at gøre.
P.S. Hele artiklen udspringer af, at Slim Chafra selv har anlagt sag imod Integrationsministeriet for at få underkendt sin administrative udvisning. Og det er procedurerne for denne sag, som naturligvis ikke har været behandlet af domstolene før, som både Højesteret og Institut for Menneskerettigheder nu har sagt god for.
Lars, mange tak for korrektionen.
Mosbak
Det retssikkerhedsmæssige brud, der ligger i begrebet “lovgivning med tilbagevirkende kraft”, er hvis en borger fx. pludselig kan straffes for en handling, der ikke var strafbar, da handlingen blev begået, og derfor ikke vidste, han/hun begik en strafbar handling.
Som Lars Hansen her så udmærket redegør for, var der ikke tidligere lovhjemmel til dette konkrete system, som jeg redegjorde for ovf.,
og da det er Chafra selv, der anlagt sagen for at få omstødt den administrative udvisning af ham, er der nu - modsat tidligere -
mulighed for at få de hemmelige oplysninger fremlagt for retten, hvormed der rent faktisk, - naturligvis uden at jeg kender de konkrete oplysninger i sagen - normalt vil være tale om en meget klar forbedring af hans retsstilling.
I sagen for EMD var det direkte en sag om frihedsberøvelse af en person efter de næsten ens britiske regler, som den Europæiske Menneskerettighedsdomstolen anerkendte, og som Højesteret trækker en analogi til i sin kendelse.
@Sørensen
Generelt vil forholdet være, at uanset, om PET eller andre prøver at skjule visse oplysninger, kræver domstolene - og dermed de helt uafhængige dommere - under alle omstændigheder, at der altid skal være fremlagt bevis nok i retten til at fælde dom over en tiltalt person, - ellers kan domstolene jo ikke andet end at frifinde den tiltalte - eller som her: den administrativt udviste udlænding.
Når Højesteret underkender en varetægtsfængsling for drabsforsøg, fordi anklagemyndigheden ikke kan fremlægge beviser, der sandsynliggør mandens involvering, kan man jo ikke hævde at det er politikerne i Folketinget, der ikke har tænkt sig om.
Hvis der havde været fremlagt beviser som til enhver sag om drabsforsøg, var manden jo blevet fængslet under henvisning til befolkningens retsfølelse.
Det er sagsbehandlerne i Politi- og Anklagemyndighed, der forsøger at strække terrorlovgivningen så langt som muligt - også derhen hvor det er tvivlsomt set i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv.
Hemmelige beviser.
Man må også som borger forvente, at enhver sag bliver afgjort på baggrund af de gældende regler, på gernings- anmeldelses, eller anlæggelsestidspunktet.
At man lovgivningsmæssigt efterfølgende forsøger at redde den hjem, er personlig forfølgelse i denne sag, og ganske utilstedeligt i et retssamfund som sådan.
Jo mere lukkethed en anklagemyndighed omgiver sig med, desto mere har man at skjule.
Og at man begynder at anvende advokat by proxy, er en grov tilsidesættelse af forsvaret mulighed for at imødegå anklagemyndighedens påstande, og stiller anklagemyndigheden bedre i sagen end forsvarsadvokaten.
Og hvad er det så man forsøger at holde hemmeligt?
Hensynet til udenlandske efterretningstjenester?
At der i virkeligheden er tale om torturhæleri, hvilket jo ikke vil fremgå af udleverede, hemmeligt stemplede afhøringsrapporter, fra en fremmed efterretningstjeneste, hvorfor PET manden i retten vil udtale i overensstemmelse med sandheden - at det har han ingen formodning om?
Han vil være vidne og forpligtet til at tale sandt.
Og det uanset, at den afhørte er Water-boardet inden afhøringen gik i gang.
Hvordan havde man tænkt sig at få den påstand be- eller afkræftet?
Hvordan skal tuneseren forsvare sig mod beviser, hvis indhold han ikke kan få kendskab til?
Det er der vist ikke meget retssikkerhed i….
Denne kommentar er anbefalet af:
Mosbak
Prøv for en gangs skyld at sætte dig ordentligt ind i sagen, før du kommer med dine sædvanlige rygmarvsreaktioner.
Chafra er ikke varetægtsfængslet.
Han er pt. iht. gældende administrative praksis (som er startet dengang Birthe Weiss havde ministeransvar for udvisninger af udlændinge), udvist administrativt af landet, - altså uden dom - fordi myndighederne påstår, at han er til fare for landets sikkerhed.
Han har derfor anlagt sag mod staten for at få denne administrative afgørelse omstødt - hvilket der overhovedet ikke var adgang til under Nyrups og Birthe Weiss’ regime.
Den klare styrkelse af hans retssikkerhed ligger da i, at alle de oplysninger, der tidligere blev totalt hemmeligholdt hos politi og efterretningstjenester, nu alle skal fremlægges i retten -
og bliver de ikke det, kommer dommen jo til at lyde på, at der overhovedet ikke er grundlag for at udvise Chafiri - og manden får dermed fuldt medhold allerede af den grund.
Lad os nu for eksemplets skyld forestille os, at du foretog bare en lille smule egentlig efterforskning i din tid som Uro-betjent og bare engang imellem foretog en enkelt afhøring af en person uden nødvendigvis at banke “skidtet” og sandheden ud af “perlen”,
- at man måske havde opbygget et netværk af meddelere eller måske endog havde lykkedes med at infiltrere et narko-kartel med en politiagent,
og ad disse kanaler fik pågrebet en eller flere personer
- som du og dine kolleger mistænkte for omfattende narkohandel, er det vel ikke helt ukendt for dig, at der kan være et klart behov for,
at der var visse oplysninger, man er nødt til at holde hemmelige af hensyn til den videre efterforskning af denne og andre tilknytte sager ,
således at du og dine kolleger kunne opbygge sagerne mod de egentlige hovedmænd i narko-ringen, som endnu ikke var pågrebet.
Tilsvarende gælder naturligvis da også for PETs efterforskning, når det gælder Statens sikkerhed.
Såfremt du har personligt og konkret kendskab til water boarding og anden tortur udøvet af det danske politi og andre danske myndigheder,
bør du da straks anmelde forholdet, stå frem og oplyse os om de konkrete forhold, så det kan blive stoppet øjeblikkeligt, og de ansvarlige kan blive retsforfulgt og fyret.
Men hvis en dansk dommer bliver stillet overfor efterretninger og andre oplysninger, der er indhendtet ved tortur eller andre yderst tvivlsomme kanaler, vil han/hun normalt ikke tillægge disse oplysninger nogen som helst bevismæssig vægt.
Som det også fremgår af artiklen, skal de åbne oplysninger - iht. Højesterets kendelse - indeholde så tilstrækkelig og betryggende information, at den almindelige advokat og den anklagede, sættes i stand til at give betryggende instruktioner til den særlige advokat,
og det forhold vil jo være underlagt kære- eller ankeadgang til højere retsinstans.
Prøv af læse Højesterets pressemeddelelse/kendelse her:
http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/pressemed…
Fra kendelsen:
»Højesteret har dermed afgjort, at det med de oplysninger, der er fremlagt om de to tunesere, er rimeligt sandsynliggjort, at der har været et sådant faktuelt grundlag for farevurderingen af den ene, at frihedsberøvelsen af ham ikke kan anses for uhjemlet eller ubegrundet, mens dette ikke har været tilfældet for den anden.
Der er ikke med Højesterets kendelser taget stilling til gyldigheden af integrationsministerens afgørelser om, at de to tunesere må anses for en fare for statens sikkerhed, eller til gyldigheden af udlændingemyndighedernes afgørelser om, at de skal udvises, idet disse spørgsmål ikke kan prøves under en sag om frihedsberøvelse«.
Kilde: Højesteret
Bare så at vi ikke blander æbler med pærer i denne debat.