Danmark bruger jernnæven over for kriminelle unge

I Danmark straffer vi unge med ubetingede domme op til 13 gange så ofte som i andre nordiske lande. Vores generelle samfundsholdning om, at unge kan begå fejl og fortjener en chance til, afspejler sig ikke i retssystemet. Vores nabolande bruger derimod forebyggelse og alternativer til straf

Danske unge mellem 15 og 17 år modtager en ubetinget dom 13 gange oftere end deres jævnaldrende i både Sverige, Finland og Island, viser en opgørelse fra Justitsministeriet, der baserer sig på tal fra 2006.

Jeppe Bøje Nielsen

Hammeren i danske retssale falder oftere over for unge mellem 15 og 17, end i de øvrige nordiske lande. Antallet af ubetingede domme til danske unge er 13 gange større end i henholdsvis Sverige, Finland og Island, viser ifølge Ritzau en opgørelse fra Justitsministeriet, der baserer sig på tal fra 2006. I Norge dømmer man fire gange færre unge mennesker ubetinget.

Flemming Balvig, professor i kriminologi på Københavns Universitet, mener, at der er et mismatch mellem diskursen i samfundet, og den måde man fører straf ud i praksis i Danmark:

»Vi er gode til at give udtryk for, at vi forstår, at man kan begå fejl i sin ungdom, men alligevel kommer det ikke bag på mig, at vi straffer så mange flere unge end i for eksempel Norge og Finland,« siger han.

I Danmark benytter vi os af straf i stedet for at benytte alternative måder at behandle ungdomskriminalitet på. I andre nordiske lande vælger man at udbytte straf med andre pædagogiske værktøjer. Værktøjer, som man i Danmark i stedet kun bruger til at supplere straffen med. Et eksempel er de såkaldte 'konfliktråd', der indebærer, at offer og gerningsmand mødes:

»I andre nordiske lande bruger de konfliktråd som alternativ til straf. Vi har her i landet bestemt at bruge sådanne konfliktråd som supplement til straf,« fortæller Flemming Balvig.

Straf har ingen effekt

Professor i retssociologi ved Oslo Universitet, Thomas Mathiesen, fortæller, at man i Norge går meget op i at socialisere de unge, der er kommet ind på en kriminel løbebane:

»I Norge er der livlig debat om at undgå at få unge mennesker dømt. Der er blevet taget mange initiativer for at få unge ud i ungdomsklubber og andre institutioner, hvis de har begået kriminalitet, for at undgå at de skal afsone straf. Det har en effekt, der viser, at unge kommer væk fra kriminalitet,« siger han.

Norge er ikke det eneste land i Norden, der bruger alternativer til straf:

»Der er ikke mindre kriminalitet i de andre nordiske lande. Forskellen på os og lande som Sverige, Norge og Finland er, at disse lande bruger en bred vifte af alternativer til straf,« forklarer Anette Storgaard, lektor på afdelingen for proces- og kriminalvidenskab ved Aarhus Universitet. Ifølge hende, er der ingen effekt ved at tildele straf til unge:

»Vi har aldrig fået bevist, at straf skal have en positiv indvirkning på kriminalitet,« forklarer hun.

DF vil undersøge tendens

At danske unge får flere ubetingede domme end vores nabolande overrasker ikke socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup. Hun vil have færre dømt og flere, der får alternative straffe:

»Vi synes, at det, der er vigtigt, er, at den unge forstår, at han eller hun har gjort noget forkert. Vi vil i højere grad have alternativer til straf, som for eksempel konfliktråd,« siger hun.

Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti, er skeptisk over for tallene fra Justitsministeriet og Kriminalforsorgen. Han vil derfor undersøge, om de er valide.

Men Peter Skaarup overvejer ikke at indføre alternativer til straf for unge:

»Umiddelbart kan konfliktrådet bestemt have en nyttig virkning, men jeg mener ikke, det skal træde i stedet for straf. Der er behov for sanktioner, hvis unge, eller ældre, laver kriminalitet,« siger han.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Rachel  Henderson

Vi har slet ikke råd til at gennemføre alle disse strafforanstaltninger, så der må lidt mere intelligente løsninger til.

Formålet må være at få de unge til at indse, at deres handlinger er uacceptable, og at der er mere meningsfulde ting at foretage sig her i livet, og at vi har brug for deres indsats.

Dette kunne bl.a. opnås ved samfundstjeneste og tildeling af mentorer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Jørgensen

Jeg er enig i, at der bør kunne foretages mere intelligente tiltag

Som tidligere ansat i en Socialforvaltning i Storkøbenhavn og bosiddende i Kbh. NV, har jeg bestemt set bagsiden af begge medaljer. Når jeg taler om to medaljer, mener jeg, at der er to problemstillinger man skal tage højde for og det er:

1. Socialforaltningerne i Danmark bruger i forvejen helt enorme mængder af ressourcer på kriminelle unge, socialt udsatte børn og deres familier. I københavns Kommune alene, bruges 1,5 mia. kr. på kriminelle og socialt udsatte børn og unge i Socialforvaltningens regi. Hertil kan givet tillægges et ikke ubetydeligt beløb i Børne- og Ungeforvaltningen. Det skal således understreges, at en række af de unge, der kommer ind i en kriminel løbebane i forvejen er kendt i det kommunale system, hvor der bruges langt flere ressourcer på disse børn, end der gør på normaltfungerende, som aldrig har været i nærheden af en straffelovsovertrædelse.

Til trods for en kæmpemæssig indsats, ser det altså ikke ud til at problemerne bliver mindre. Jeg har desværre ikke svaret på, hvad der kan gøres, men min pointe er, at der i forvejen gøres meget.

Denne pointe leder mig hen til mit andet punkt, og det er

2. Vi må ikke glemme, at ingen i dette land kan / bør være i tvivl om, at det er strafbart at stjæle eller begå voldeligt overfald / røveri. Der er således også en retsfølelse, der skal tages hensyn, når man straffer. Det er netop også et væsentligt punkt i den danske straffelov, at vi straffer som stat for at undgå hævn og sikre folks rets- og sikkerhedsfølelse.

Og som et sidste punkt, giver artiklen jo selv svar på, at der ikke er mindre ungdomskriminalitet i de øvrige nordiske lande. Så en, måske provokerende, konklusion kunne være, at der er færre kriminelle unge i Danmark, men at de fastholdes i kriminaliteten via vores sanktionering og at der er flere førstegangskriminelle i de andre nordiske lande, men at de hjælpes ud af en kriminel løbebane ved alternative indsatser.

Jeg har desværre ikke svaret, men jeg synes, det er frustrerende, at jeg som lovlydig (skattebetalende) borger konstant skal stilles over for flere og flere alternative løsninger, som alle kommer til at koste samfundet ufattelige ressourcer. Det er muligt, at jeg snævertsynet (mange sidder sikkert og nikker), men jeg sidder ikke tilbage med en følelse af, at vi kommer til at bruge færre ressourcer i fremtiden og jeg har svært ved at se, hvilke alternativer der efterhånden er tilbage, som ikke har været afprøvet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

"Til trods for en kæmpemæssig indsats, ser det altså ikke ud til at problemerne bliver mindre. Jeg har desværre ikke svaret på, hvad der kan gøres, men min pointe er, at der i forvejen gøres meget."

Nu er penge ikke lig med succes, det er nok mere valget af forvaltningen, af ressourcerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Allan Jørgensen. Jeg forstår dit indlæg sådan, at du går ind for straf til unge, som en konsekvens af strafbare handlinger, og at du kaster bolden videre til fængselsvæsen med krav om, at dette afføder velfungerende borgere, når de straffede løslades.

Jeg er uenig. Børn og unge skal ikke bures inde. Problemet må tages ved nældens rod. Altså SKAL spørgsmålet besvares, hvorfor de unge begår kriminalitet.

Nedenfor vil jeg give mit gæt.

Jeg går ud fra, at når de sociale myndigheder ofte forinden har været inde over, ja, så kommer de unge ofte fra såkaldte belastede hjem, hvilket oftest igen betyder, fra forældre med ringe økonomiske kår, der enten er langtidsledige og/eller på kontanthjælp, samtidig med at mange af disse forældre døjer med sygdom.

Der er altså for de fleste følgende fællesnævner: dårlig økonomiske opvækstvilkår, og forældre der langtidsledige og/eller syge. Det kan være psykiske eller fysiske lidelser, evt. misbrug af en eller anden art. Men altså forhold, de giver forældrene mindre overskud selv.

Hvad vil der ske, hvis man forestillede sig, at forældrene blev velfungerende igen. Raske, de fik arbejde eller de fik bedre økonomiske forhold? Mit gæt er, at det i mange tilfælde ville løse problemet. Jeg tror, at de unges kriminelle adfærd m.v. er en reaktion på forældrenes dårlige vilkår, og så længe disse vilkår ikke ændres, vil vi ikke se en ændring i de unges adfærd.

Derfor må vi fokusere på forældrene. I dag er det sådan, at mange har accepteret fattigdom blandt voksne, - blot det ikke rammer børn. Sådan kan man ikke skelne. (Og i øvrigt bryder jeg mig slet ikke om tankegangen.) Prøv selv at få fx 2000 kr. til at række til en hel måned. Og gentag så det i 6 måneder i træk. Til mad, til transport, tøj, telefonregning, gaver, ja, alt, der stort set ikke har med huslejen at gøre. Det er nemlig vilkårene for mange fattige. Hvad gør det ved dig? Hvordan reagerer du, når du sådan har måttet sige nej tak til alt, fornægte dig hvilken som helst lille glæde, der koster mere 2 kroner, fordi du ikke har råd.

Lad mig her pege på en artikel fra Hus Forbi. Link: http://www.husforbi.dk/default.aspx?m=2&i=65

Heraf fremgår, at
Halvdelen af de personer, der skal leve af de laveste sociale ydelser, har undladt:
at spise frisk frugt og grøntsager dagligt
at købe nyt fodtøj, tøj og overtøj
at holde ferie uden for hjemmet
at gå til tandlæge
at besøge familie og venner.
Og næsten halvdelen har undladt:
at foretage reparationer i boligen
at dyrke fritidsinteresser
at invitere gæster hjem
at gå i byen med venner en aften
at give gaver til fødselsdage
at have ulykkes- og indboforsikring.

Bemærk, at næsten halvdelen isolerer sig socialt. Hvordan mon det er for børn at vokse op og se sine forældre, som de jo elsker, gå til? Se hjemmet forfalde. Det er jo tydeligt, at forældrene mangler overskud, og at også forældrene lider. Hvad ville der ske, hvis forældrene kom på fode, eller blot mere på fode, at de nok fortsat kunne være syge, men så dog havde mere økonomisk overskud, så de kunne tillade sig mange af de ovennævnte ting.

Og hvad sker der i et barn, der gentagende gange ser sine forældre ydmyget og bragt endnu længere ude i det bundløse ingenting.

Der er nok mange følelser og reaktioner der går gennem sådan et barn.

Når forældrene skal leve i fattigdom er det et samfundsvalg. Vi kan blot vælge at øge ydelserne. Men det vil vi ikke. Og det skyldes ikke, at vi ikke har råd. Under 2 % af de samlede sociale budgetter anvendes på de fattigste borgere i dette land, nemlig folk på kontanthjælp (herunder starthjælp mm). Så det er altså en samfundsholdning, at man ikke vil yde mere. De fleste i samfundet stemmer for en politik med disse meget lave kontanthjælpssatser, der afføder fattigdommen og ovennævnte konsekvenser.

Mange af de syge kontanthjælpsmodtagere føler sig ydmygede og nedgjorte igen og igen af det offentlige, og af omtaler i pressen og holdningerne til dem generelt i samfundet. Sproget er også indrettet herefter: De omtales af nogle som underklassen, som personer med få ressourcer, som utilpassede osv. Og desforuden får de skylden for det selv. Også selv om det skyldes sygdom.

Jeg forstår godt de unges indestængte vrede. Og jeg kan godt se, at det kan afføde disrespekt for fx både socialforvaltning og samfundet som sådan.

Skal de unge hjælpes, må man derfor starte med – ikke at kræve – men at hjælpe de unges forældre på en værdig, anstændig og respektfuld måde. Det handler om sprogbrug, det handler om økonomi. Der skal simpelthen flere penge på bordet. Og hvad angår respekt, ja, så skal man ikke sende (tvinge) syge forældre ud at lue kommunens bede gratis, eller gøre rent på skolerne gratis m.m. Det er ydmygende behandling af voksne mennesker.

Så lad os som samfund gribe i egen barm, og pege indad og spørge, hvad vi gør forkert, frem for til stadighed og ansvarsfraskrivende at pege på de unges forældre. Lad os starte med at behandle forældrene anstændigt, ja, så skal deres børn nok falde langt bedre til i samfundet. Og det er da også en lang mere positiv måde at bruge pengene på, end at bruge dem på at bygge fængsler og sikrede afdelinger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Jørgensen

@ Johannes Aagaard:

Jeg er enig i en række af dine pointer.

@ Hanne Christensen
De tilfælde som Johannes Aagaard peger på, er desværre også de oplevelser jeg havde, da jeg arbejdede i en Socialforvaltning. Der er en ufattelig grad af offerrolle og sagsbehandlerne sad ofte tilbage med en følelse af, at borgerne, som var inde i systemet, løj for dem og faktisk kendte reglerne mindst lige så godt som de ansatte selv og havde et helt klart kendskab til deres krav (læs: velerhvervede rettigheder).

I forhold til din kommentar:

"Skal de unge hjælpes, må man derfor starte med – ikke at kræve – men at hjælpe de unges forældre på en værdig, anstændig og respektfuld måde. Det handler om sprogbrug, det handler om økonomi. Der skal simpelthen flere penge på bordet".

Jeg tror desværre ikke penge løser alt. Jeg vælger i øvrigt også at tro på, at det at nogle mennesker faktisk går på arbejde bør belønnes og det vil desværre kunne opfattes som en hån over disse hårdarbejdende mennesker, som er med til at sikre velstand, så det er muligt at få velfærd, hvis man bare "hovedløst" smider gode penge efter dårlige. Igen må jeg henvise til, at vi faktisk ikke ved, i hvilket omfang, det nytter noget at bruge mange miliarder til forebyggende foranstaltninger, når vi så ikke ser et knæk i kurven på antallet af anbringelser. Jeg føler endvidere, at du ansvarsfraskriver de borgere, som reelt bare er uden arbejde. En ansvarsfraskrivelse du faktisk også tillader hos de unge ved at konstatere:

"Jeg forstår godt de unges indestængte vrede. Og jeg kan godt se, at det kan afføde disrespekt for fx både socialforvaltning og samfundet som sådan".

Jeg er selv 2. generationsindvandrer (hvilket mit navn, behændigt, ikke afslører), men jeg har svært ved at forstå, at man kan acceptere disrespekt som følge af indestængt vrede. Det er simpelthen ikke i orden. Jeg er træt af, at mærke konsekvenserne af denne indestængte vrede, når min bydel (tidligere boede jeg på Nørrebro) blev smadret af unge autonome eller unge 2. g'ere lavede "razzia" mod folk, der ønskede at passere igennem Blågårdsgade på Indre Nørrebro.

Det er sgu en ommer !!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  List

@Johannes Aagaard
"Og man kunne tilføje faktorer som f.eks. misbrug af hash (og følgende degenereret intellekt)"
Det må da siges at være noget af en påstand.
Jeg mener at kende til de fleste af de undersøgelser der er lavet omkring emnet hash. Og jeg har aldrig stødt på, at indtagelse af hash skulle have en degenererende effekt på intellektet.
De eneste stoffer, man med sikkerhed ved der varigt nedsætter hjernens funktion er alkohol og langvarig indtagelse af kokain.
Eksempelvis føder hashrygende mødre ganske normale børn, i modsætning til alkoholiserede mødre, der har en meget forøget risiko for at føde børn med hjerneskader.
Det ville være rart, hvis folk satte sig ind i tingene før de begyndte at lufte deres fordomme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kirsten Svejgaard

Jeg er enig med Hanne Christensen i, at der først skal sættes ind med hjælp til forældrene - ikke bare med en pose penge, men også i nødvendigt omfang støtte til at komme ud af offerrollen og begynde at påtage sig et ansvar.

Der vil så formodentlig nok være "en hård kerne", der ikke kan nås, men det skal ikke være en undskyldning for at undlade at sætte ind med intelligente løsninger over for alle de andre.

Min datter fortalte engang om nogle kammerater, der "bare behøvede at sige til sagsbehandleren, at de ville gå ud og stjæle dit og dat, hvis de ikke fik penge til det - så fik de pengene". Jeg ved ikke, hvor almindelig denne praksis er eller har været, men her kunne man jo absolut ikke tale om en intelligent løsning. Det er da noget af det mest klientgørende og udsigtsløse, jeg har hørt om, og i høj grad spild af skattekroner, hvis vi endelig skal have det økonomiske med.

I stedet for sværmen af kontrollanter - nåh nej, jobkonsulenter - kunne vi f.eks. bruge pengene på flere støtte-kontaktpersoner, afskaffelse af den ydmygende starthjælp og bedre kontanthjælp

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Alan Jørgensen. Jeg har læst nogle af dine indlæg, også i andre og tidligere debatter. Jeg opfatter dig som stærkt højreorienterede, der til enhver tid forsvarer bl.a. politiets knippesuppe, og i øvrigt enhver ydmygende og nedværdigende ytring over for muslimer.

Din tone og tydeligtvis manglende respekt for unge med problemer samt deres forældre udtrykker du jo tydeligtvis selv, og jeg vil mene, at med den holdning du her har, er du næppe den rette til at tage sig af disse unge.

Desværre kommer det ikke så bag på mig, at kommunalt ansatte ser ned på de mennesker, de er ansat til at hjælpe. Det samme tror jeg mange oplever i diverse jobcentre. Og det er ganske enkelt ikke ok. Hvis man kun har disrespekt tilbage over for personer, man er sat til at hjælpe, må man søge sig et andet arbejde.

Hvem her vil hjælpes af en ansat, det være sig læge, underviser, sagsbehandler e.l., der kun har disrespekt til overs for en. Er det vejen frem. Nej.

En person, der ikke har respekt for de mennesker, de professionelt er ansat til at hjælpe, har diskvalificeret sig selv. Modstand avler modstand. Møder du en person med negativitet og disrespekt modtager du selvfølgelig tilsvarende reaktion.

Jeg mener derfor, at dit svar, Alan Jørgensen, alene understreger behovet for, at de unge mødes med respekt for sig selv og deres familie. Det er klart, at du ikke vil være i stand til at hjælpe disse.

Du skriver Alan Jørgensen, at man ikke skal kaste gode penge efter dårlige, og så tyr du til kliche om hårdtarbejdende mennesker (Vestres slidte mantra: det skal kunne betale sig at arbejde).

Hertil skal sige, at der i dag bruges mindre end 2 % af de sociale udgifter på overførselsindkomster til kontanthjælpsmodtagere. Det vælter ingen budgetter at give dem en mere anstændig tilværelse.

Langt de fleste danskere i arbejde har et 8-16 job. Det er en kliche at kalde disse hårdtarbejdende. De arbejder ja, men hårdt nej. Mange får en ganske god løn i forhold til deres indsats. Og det er sjældent de rigtigt hårdtarbejdende, fx dem på de bonede gulve, der ønsker, at andre mennesker skal leve i fattigdom.

Måske skulle de såkaldte hårdtarbejdende være glad for, at de har et arbejde, de kan møde op til hver dag. Et arbejde, der gør, at de kan fungere godt økonomisk i Danmark, et arbejde, der ofte i andre lande ville betyde væsentligt dårligere økonomiske forhold. Måske skulle disse navlebeskuende mennesker lige klappe hesten.

Jeg skriver ikke, at der ikke findes mennesker, der burde tage sig sammen. Men rigtigt mange af mennesker på kontanthjælp m.v. er reelt syge, og ikke i stand til at passe et arbejde. Og det kunne i princippet være dig og mig i morgen, hvis vi blev kørt ned, fik en hjerneblødning, fik kræft, fik stress eller en depression. Der behøves ikke nødvendigvis være så langt imellem dem og os.

Og syge mennesker skal behandles ordentlig, såvel økonomisk som menneskeligt, og de skal ikke mødes med nedladenhed og ydmygelse, som alt for ofte sker i dag. Jeg finder det oplagt, at nogle børn af disse vil reagere uhensigtsmæssigt med aggressioner og kriminalitet.

Du skriver, du er 2. generationsindvandrer. Det er da en oplysning, men fra hvilket land, og skulle det dermed give dig en særlig status?

Jeg kender udmærket kvarteret omkring Blågårdsgade og har kommet der en del som barn. Det har stort set altid været et social belastet kvarter, men også med mange gode forhold. Der har været nogle sammenstød, men så er den vel egentlig heller ikke længere. Så mange er der jo heller ikke tale om gennem årene, og jeg har det indtryk, at der har været fejl på begge sider i disse sammenstød - også fra politiets side.

Du skriver, at mange af de belastede familier er blevet hjulpet og giver indtryk af, at de nærmest får i hoved og r.. Men det er slet ikke det jeg ser i de offentlige statistikker. Ifølge Danmarks Statistik fik en enlig mor i gennemsnit ca. 12.000 kr. om måneden før skat. Det tyder jo ikk på nogen gaveregn, som du giver indtryk af. Desforuden sætter kontanthjælpsloftet grænser for, hvor meget moderen kan modtage. Link til Danmarks Statistik herfor: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280

Jeg kan blive virkelig gal, når nogle forsøger at give indtryk af, at bistandsklienter bare kan rage til sig, og at de kan rave til sig fra en nærmest uudtømmelig kommunal kasse. Det er simpelthen manipulation og direkte forkert.

Lad mig her henvise til en artikel i Politiken for nogle måneder siden. Politiken spurgte en række kommuner om, hvilket hvor lavt et rådighedsbeløb bistandsklienter ksulle have, for at få hjælp ud over den alm. takst for kontanthjælp. Svaret svingede fra kommune til kommune men svingede mellem 2.500-3000 kr. pr. måned + et beløb pr. barn. Kommunen forventer fx at en ung udeboende under 25 år, skal kunne leve for 2.500 kr. pr måned til mad, tøj, transport, telefon, gaver m.m. Det kan man selvfølgelig ikke uden at måtte lide så kraftige afsavn, at det netop har de konsekvenser, som man ser i Hus Forbi, som jeg nævnte i mit tidligere indlæg. Link til Politikens artikel: http://politiken.dk/indland/article919975.ece

Du skriver, du genkender de forhold, som blev omtalt i Hus Forbi. Lad os holde fast ved, at fattigdom afføder social isolation og mange mangler, der burde være enhver forundt i et rigt land som Danmark. Derfor skal der simpelthen flere penge på bordet. Samtidig tror jeg så, at det får en afledt og meget positiv effekt på en de unge. Men en forudsætning herfor vil være, at de mødes af sagsbehandlere med åbenhed og respekt.

Og så skal du og jeg værdsætte og være glade for, at vi har et arbejde, at der hver måned klinger penge ind på lønkontoen, så vi hver især kan bestemme over vores eget liv, kan tillade os rejser, at bo godt, bil, bøffer og rødvin og meget mere. Og at vVi er raske, skal vi ikke tage som givet, men være taknemlige for!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mai Mikkelsen

Jeg er barn af en af de familier der her bliver omtalt og jeg kan forsikre alle om, at man ikke ønsker at vokse op i sådan en familie, at den daglige ydmygelse, nervøsitet, angst, forvirring og vrede nogle gange slår benene væk under en. Det betyder så igen at man nogle gange træffer nogle meget dårlige valg, som man så betaler dyrt for i sidste ende.

Jeg er meget enig i at der skal sættes ind i de familier langt tidligere. De historier der fortælles om forkælede teenagere der bare kan lokke penge ud af sagsbehandleren og bistandsklienter der kender loven ind og ud og dermed udnytter den, gør mig afsindig rasende.

1. Det er vel alles ret at kende loven og få den hjælp man er berettiget til? Altså er det også i orden at en bistandsfamilie kender til sine grundlovssikrede rettigheder og påpeger disse hvis socialrådgiveren ikke gør sit arbejde ordentligt? For det er desværre også en del af billedet. Udbrændte socialrådgivere der ikke gør deres arbejde godt nok.

2. Der er ingen i det her land der får i hoved og røv. Det er ganske enkelt en umulighed. Tvært imod er vi et samfund der efterhånden fastholder folk i fattigdom. Vi gør fattigere endnu mere ressourcesvage, for de skal bruge alt deres energi på at sikre sig overlevelse i hverdagen.

3. Det er alt for sent at sætte ind når de ramte familiers børn er blevet teenagere. Når man er teenager, er identitet osv allerede grundlagt. Følelsen af håbløshed er dyb og rodfæstet. Mistro mod det offentlige stor.

Der er rigtigt mange fordomme i de kommentarer jeg kan læse og det gør mig ked af det. Men måske er det fordi andre som jeg er ved at være træt af den hetz der dyrkes mod vores forældre, som i bund og grund blot er svigtede børn der lider.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mai Mikkelsen

Fortsat.... Afslutning mangler i forrige kommentar::

Der er rigtigt mange fordomme i de kommentarer jeg kan læse og det gør mig ked af det. Men måske er det fordi andre som jeg er ved at være træt af den hetz der dyrkes mod vores forældre, som i bund og grund blot er svigtede børn der lider, og derfor ikke længere tager til genmæle. Jeg er træt og jeg ved at flere af mine "artsfæller" også er trætte. Vi er trætte af at samfundet konstant forsøger at fastholde os i en rolle som vi ikke er det mindste interesseret i at have.

STOP det nu og behandl andre med den respekt alle mennesker helt grundlæggende fortjener.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Johannes Aagaard

Hvilke mennesker kender du, der i en hash-rus har været voldelige?

Unge der går i skole, vil rent skolemæssigt gå i stå hvis de ryger dagligt, idet som du korrekt påviser, deres korttidshukommelse vil være påvirket i negativ retning.
Det ville den forøvrigt også være, hvis de drak sig fulde hver dag.

Din påstand om, at et joint svarer til 5 cigaretter passer til gengæld ingen steder. Cannabis er ikke påvist at være kræftfremkaldende.
THC kan spores i fedtvævet i indtil en måned efter indtag - men har ingen påvirkning, og der findes ingen abstinensvirkning, og kun i ganske ringe grad en øget tolerans ved langvarigt brug.

Enhver form for rygning vil give øget risiko for bronkitis - herunder tobaksrygning, så denne risiko er altså almen for rygere.
Til gengæld er cannabis brugt i århundreder til at lindre astma.

Langvarigt dagligt brug påvirker ganske rigtigt søvnen, idet man holder op med at drømme, men at det skulle påvirke følelsesliv er noget sludder, og at det skulle påvirke koordineringsevnen, når man ikke er påvirket er ligeledes "helt ude i hampen".

Når du ser unge mennesker i dag, der typisk fester igennem i week-enden, hvor de drikker sig i hegnet, er det givetvis mere skadeligt, end hvis de ryger sig en pind i venners lag.

Man har bl.a. foretaget undersøgelser på Jamaica, hvor man har undersøgt spædbørn, hvor det viste sig at en måned gamle spædbørn af mødre der røg cannabis, "klarede sig markant bedre end børn af ikke rygende mødre med hensyn til en række undersøgte færdigheder, herunder opvakthed, robusthed, regulatoriske færdigheder og orienteringssans".

Men hensyn til undersøgelsen for leukæmi var konklusionen, at undersøgelsens resultater ikke med sikkerhed kunne fastslå sammenhængen, men "at der forelå indicier der kunne begrunde yderligere undersøgelser."

Cannabis har fulgt mennesket i over 10.000 år, og takket været moderne videnskab har man været i stand til at fastlægge receptorer i den menneskelige hjerne, der netop modtager de to aktive stoffer CBD og THC helt specifikt.

Alle moderne undersøgelser kommer til helt andre konklusioner vedr. den de-motiverende effekt, som du søger at påvise.

Så det vi øjensynligt kan blive enige om er, at hvis man går i skole og skal lære noget, er det en dårlig ide at ryge hash.

Og til din rædselshistorie om at du har mødt 13-20 årige der fungerede som ti-årige på grund af hash-misbrug, må jeg sige - det er næppe deres forbrug af hash alene.
Disse unge har givetvis haft et blandingsmisbrug, der inkluderer andre stoffer - sprut, amfetamin, coke mv., ligesom der sandsynligvis er visse psykiatriske, u-diagnosticerede bagvedliggende årsager.

Så længe cannabis i samfundet er forbundet med kriminelle kredse, sålænge vil der være større risiko for at unge får tilbudt andre og mere uhensigtsmæssige stoffer.

Min erfaring med netop kriminelle unge tilsiger, at der bag kriminalitet ligger sociale årsager, ikke kun materiel, men også følelsesmæssig forarmelse, hvilket som bekendt også findes i de pæne villakvarterer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Johannes Aagaard

Nu bragte du jo selv i flere tilfælde cannabis ind som en årsag til kriminelle problemer, hvilket jeg så har taget op.

Så der hvor du peger på cannabis som årsag eller medvirkende faktor - peger jeg på de dårlige sociale kår som udgangspunkt for forbrug og eventuel kriminalitet.

Det har altid været i socialt lavere lag, at misbruget ikke kan skjules, uanset arten af misbruget om det så er alkohol, cannabis eller hårde stoffer.
Det er jo betydeligt lettere for en advokat at have et højt alkohol forbrug (misbrug) end for arbejdsmanden, idet højere social status med tilhørende forretningsfrokoster, slører forbruget.

Sagen mod Rigmor Zobel siger jo en del om den måde samfundet behandler disse problemer, når det drejer sig om "semi-kendte" personer.
Man kan godt spise frokost med kronprinsesse Mary, selv om man har haft fingre i hård narkotika.

Forbrug af cannabis er jo også kriminalitet, og det er da interessant at 40 % af den voksne befolkning der har forbrugt cannabis, således er blevet kriminaliserede!
Vi har nu i 50 år haft forbud mod stoffet, og alligevel viser det sig at næsten halvdelen af befolkningen har anvendt det.
En ganske sigende erfaring, der altså ikke bliver brugt som udgangspunkt for en overvejelse om samfundet behandler dette "problem" korrekt.

Eftersom alvorlig kriminalitet med drab og grov vold er fulgt i kølvandet, på grund af cannabis status som kontrabande og heraf følgende milliardindtjening, har man med indførsel af strengere straffe af hensyn til befolkningens "retsfølelse", gjort problemet større og farligere, i stedet for at overveje om den indsats man har gjort i de forgangne 50 år har hjulpet.

Strengere straffe koster penge, mange penge.
Så hvis man ud fra et økonomisk synspunkt foretager en cost-benefit analyse om man bevæger sig i den rigtige retning ved at straffe hårdere, må svaret afgjort være et stort nej.
Størstedelen af statens gæster på langvarige fængselsophold bliver skadede på sjælen, og har en stor sandsynlighed for at ende som førtidspensionister når de bliver løsladt.

Derfor bør overvejelserne gå i retning af hvad der egentligt er strafværdigt, og om vores straffesystem er egnet til at løse de sociale årsager der ligger bag kriminalitet. (Det er det ikke!)
Og om lovgivningen medvirker til at øge problemerne, eller mindsker dem.

Som tidligere efterforsker er min erkendelse, at det er mennesker det handler om, og den måde fængselsvæsnet i Danmark er struktureret på i dag ikke er egnet til at resocialisere fangerne, idet undervisning, arbejdstilbud o.s.v. er udhulede og sparet ned, så de nærmest er meningsløse.

For personer der aldrig har været i nærheden af et fængsel, er uvidenheden om fængsler nærmest total.
For at øge kendskabet og bringe debattørerne ud af en eventuel vildfarelse har jeg vedlagt et link fra Modkraft, der beskriver hvorledes det er at være varetægtsfængslet i Vestre Fængsel - det er en ganske lærerig og velskrevet historie.

http://www.modkraft.dk/spip.php?article13829

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ejnar Petersen

En nøgtern bemærkning angående dette emne, fra en der er bosat i et af vore nabolande, Norge. Det er absolut ikke sådan at jeg opfatter det norske retssystem som nådigt overfor "utilpassede unge". Minimumsprisen for at tisse på gaden, eller drikke øl på gaden er 5000 kr, og dette håndhæves meget markant. Det der derimod er ganske påfaldende, er at unge mennesker generelt set opfører sig meget pænere i Norge end i Danamark. De er lydhøre, og autoritetstro. De optræder med meget større grad af samvittighed, i hele deres adfærd. Min kone, der underviser i norsk skole, har aldrig hørt om begreber som lærermobning, eller åbenlys provokation mod lærere i skolen. Eleverne står pænt bag stolen når læreren kommer ind, uanset hvor meget "hip-hop tøj" de har på. Det er efter min bedste opfattelse generelt snak om meget bedre opdragede børn, end det danske forældre og skoler leverer til samfundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

»Der er ikke mindre kriminalitet i de andre nordiske lande. Forskellen på os og lande som Sverige, Norge og Finland er, at disse lande bruger en bred vifte af alternativer til straf,« forklarer Anette Storgaard, lektor på afdelingen for proces- og kriminalvidenskab ved Aarhus Universitet.

Jamen så er det vel nærmest hip som hap hvad man gør ?? Eller hvad?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Jørgensen

@Hanne Christensen:

Jeg kan desværre ikke nå, at svare på at alle de pointer. Det ville givetvis blive for omfattende!

Jeg vil gerne starte mit indlæg med at bekræfte, at jeg stemmer til højre for Socialdemokraterne. Jeg vil dog gerne frabede mig at blive kaldt stærkt højreorienteret. Jeg ønsker ikke, at lave et personligt forsvar her, men vil dog gerne have mig frabedt denne sammenstilling mellem undertegnede og f.eks. DF.

Jeg har i en række sammenhænge henledt opmærksomheden på en række grundlovsbestemmelser i DK, hvor jeg henviser til Politiets ret til at ophæve ulovlige (ikke-anmeldte) eller voldelige demonstrationer. Dette er Politiets ret som en del af den udøvende magt! Om de så har overtrådt sine beføjelser vil efterfølgende kunne efterprøves af en domstol.

Jeg vil herudover, overfor dig Mai Mikkelsen, gøre opmærksom på, at det ikke er en grundlovssikret ret at modtage overførselsindkomster. Jeg vil dog også gerne afkræfte, at jeg ser ned på folk, der er på overførselsindkomster! Jeg ser heller ikke ned på folk, der udnytter systemet, men konstaterer bare tørt, at dette er urimeligt. Og ja, jeg har været offentligt ansat, og havde ofte en 65-70 timers arbejdsuge, så jo man kan faktisk godt være hårdtarbejde uden at blive milionær! Og jeg gjorde det faktisk fordi, jeg troede på, det gjorde en forskel for de handicappede og psykisk syge.

Min generelle pointe er bare, at penge ikke løser alt. Jeg tror faktisk, at nogle mennesker bliver professionelle "overførselsindkomstryttere" og det frustrerer mig grænseløst, da disse penge faktisk ikke giver den ønskede effekt. En effekt som gerne skulle være medvirkende til, at de kom i arbejde og bidrog til samfundet. Et bidrag som gerne skulle give den velstand, som betyder velfærd til dem som vitterligt har et behov herfor. Her tænker jeg på handicappede og psykisk syge. Ældre og depressionsramte. Sygehuse og infrastruktur. Og jeg ønsker ikke at afskaffe kontanthjælpen. Det er et fantastisk sikkerhedsnet, der sikrer et minimum at leve for, men det har jo heller aldrig været tænkt som andet. I dag er man pludselig fattig, hvis man ikke har råd til at give sine børn en PlayStation, mens man f.eks. lystigt pulser 40 smøger om dagen. Det hedder prioritering og er efterhånden et punkt, hvor børnehavestaten må høre op! Og penge løser ikke alt for denne gruppe af mennesker.

I øvrigt handlede mit indlæg jo også i højere grad om , at der ikke er mindre ungdomskriminalitet i de øvrige nordiske lande end i Danmark. Og om at sikre, at pengene bruges på bedste vis og samtidig sikre retsbevidst- og retssikkerheden

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Jørgensen

@Hanne Christensen:

Jeg kan desværre ikke nå, at svare på at alle de pointer. Det ville givetvis blive for omfattende!

Jeg vil gerne starte mit indlæg med at bekræfte, at jeg stemmer til højre for Socialdemokraterne. Jeg vil dog gerne frabede mig at blive kaldt stærkt højreorienteret. Jeg ønsker ikke, at lave et personligt forsvar her, men vil dog gerne have mig frabedt denne sammenstilling mellem undertegnede og f.eks. DF.

Jeg har i en række sammenhænge henledt opmærksomheden på en række grundlovsbestemmelser i DK, hvor jeg henviser til Politiets ret til at ophæve ulovlige (ikke-anmeldte) eller voldelige demonstrationer. Dette er Politiets ret som en del af den udøvende magt! Om de så har overtrådt sine beføjelser vil efterfølgende kunne efterprøves af en domstol.

Jeg vil herudover, overfor dig Mai Mikkelsen, gøre opmærksom på, at det ikke er en grundlovssikret ret at modtage overførselsindkomster. Jeg vil dog også gerne afkræfte, at jeg ser ned på folk, der er på overførselsindkomster! Jeg ser heller ikke ned på folk, der udnytter systemet, men konstaterer bare tørt, at dette er urimeligt. Og ja, jeg har været offentligt ansat, og havde ofte en 65-70 timers arbejdsuge, så jo man kan faktisk godt være hårdtarbejde uden at blive milionær! Og jeg gjorde det faktisk fordi, jeg troede på, det gjorde en forskel for de handicappede og psykisk syge.

Min generelle pointe er bare, at penge ikke løser alt. Jeg tror faktisk, at nogle mennesker bliver professionelle "overførselsindkomstryttere" og det frustrerer mig grænseløst, da disse penge faktisk ikke giver den ønskede effekt. En effekt som gerne skulle være medvirkende til, at de kom i arbejde og bidrog til samfundet. Et bidrag som gerne skulle give den velstand, som betyder velfærd til dem som vitterligt har et behov herfor. Her tænker jeg på handicappede og psykisk syge. Ældre og depressionsramte. Sygehuse og infrastruktur. Og jeg ønsker ikke at afskaffe kontanthjælpen. Det er et fantastisk sikkerhedsnet, der sikrer et minimum at leve for, men det har jo heller aldrig været tænkt som andet. I dag er man pludselig fattig, hvis man ikke har råd til at give sine børn en PlayStation, mens man f.eks. lystigt pulser 40 smøger om dagen. Det hedder prioritering og er efterhånden et punkt, hvor børnehavestaten må høre op! Og penge løser ikke alt for denne gruppe af mennesker.

I øvrigt handlede mit indlæg jo også i højere grad om , at der ikke er mindre ungdomskriminalitet i de øvrige nordiske lande end i Danmark. Og om at sikre, at pengene bruges på bedste vis og samtidig sikre retsbevidst- og retssikkerheden

anbefalede denne kommentar