Det har vakt en del berettiget opsigt, at historiker og forfatter Tom Buk-Swienty forleden kunne slå helt fast, at Christian IX efter det dobbelte nederlag i 1864 forsøgte at bane vejen for, at Danmark kunne blive en del af Det Tyske Forbund. Christians forgænger, Frederik VII, havde – om man så må sige – ikke rigtig held i sprøjten.
Han fik hverken børn med sine tre koner, eller hvad han måtte have forlystet sig med ved siden af. Dermed løb den oldenborgske slægt tør for arvinger. Den slags var stadig i 1800-tallet et stormagtsanliggende, og den russiske tzar indsatte derfor en passende arvtager til den danske trone. Han blev kronet som Christian IX og var efterkommer af den undseelige og forarmede glücksborgske slægt.
Dermed kunne denne tyske slægt i 1863 indtage det danske kongehus – en position de foreløbigt er lykkedes med at bevare til dato.
Kamp mod demokrati
Selv om såvel den storpolitiske som den mere lokale situation i midten af 1800-tallet var uendeligt kompliceret, er der næppe tvivl om, at tanken om at miste krone og privilegier har spillet en væsentlig rolle for den nyudnævnte monark. Samtlige tilbageværende kronede hoveder i Europa rystede i uniformsbukserne, Christian sad meget yderligt på tronen, og han måtte leve med danskernes udbredte foragt. Den storpolitiske flirt med hans andet fædreland skal ses i den sammenhæng. De demokratiske strømninger var den største trussel, og væsentlige dele af den royale adfærd – herhjemme og blandt de øvrige tilbageværende europæiske monarkier – skal ses som kronede hoveders mere eller mindre kluntede bestræbelser på at sikre sig så magtfuld en rolle som muligt i den ny verden, der lå og truede forude.
På trods af alt det er det blandt andet i Danmark lykkedes at bevare institutionen som en sær blindtarm på det moderne demokrati, godt hjulpet på vej af ledende politikere, der også løbende har kunnet se deres egne særlige interesser i et ufuldendt demokratisk projekt. Monarkiet er langsomt muteret til en organisme, der lever i et på en gang parasitært og symbiotisk forhold til sine skiftende omgivelser.
Fra Christian IX over parentesen Frederik VIII, den uduelige Christian X, hans joviale søn og frem til Mar-grethe har kongehuset gradvist formået at transformere sin formelle magt til uformel magt under stadig hensyn til bevarelsen af store privilegier og en livstil, der kun er forundt nogle få tusinde superrige rundt om på kloden. Galskaben kulminerede naturligvis med Christian Xs temmeligt klodsede forsøg på statskup i 1920, som godt nok var iscenesat af nationalistiske fanatikere og ledende erhvervsfolk med et anstrengt forhold til demokratisk valgte politikere; men den fulde sandhed er stadig utilgængelig.
Stockholm-syndrom
Det er lykkedes Buk-Swienty at få adgang til en lille bid af de ellers hermetisk tillukkede kongelige arkiver. Men det er en af de få undtagelser, der bekræfter reglen om, at kongehuset holder de historiske kort tæt til kroppen og vel at mærke får lov til det af skiftende politiske flertal.
Man kan mene, hvad man vil, om vores konstitutionelle monarki; men det er mildt sagt problematisk, at der ikke er fri adgang til kongehusets arkiver for ikke at tale om deres nutidige økonomiske forhold og relationer til samfundets reelle magthavere. Det er lykkedes kongefamilien at tage vigtige dele af den danske historie som gidsel. At politikerne tillader det, kan kun ses som en bizar variant af Stockholm-syndromet.
En institution, der angiveligt føler sig afhængig af at operere i det gedulgte, har alene af den grund diskvalificeret sig selv som fast bestanddel i den danske grundlov.
Kim Bach, Kommunikatiosnrådgiver og journalist
Kommentarer
Hvilken lov beskytter Kongehusets arkiver? Anses de for privat ejendom?
De danske konger er som bekendt tyskere, og det er de engelske for øvrigt også. Sporet peger i retning af det hemmelige selskab Die Bayerische Illuminati, men “who cares …”
Kongehuset er den eneste organisation der har en langsigtet interesse i nationens ve og vel. De har en interesse i Dynastiets overlevelse, og at der sker langsigtede forbedringer. Med andre ord — de vægter de strategiske hensyn over de kortsigtede.
Befolkningen og politikere, er generelt villige til at lade kortsigtede interesser overskygge for de strategiske og langsigtede. En meget risikabel og potentielt selvudslettende tilgang, der er garant for, at lidet optimale beslutninger træffes.
Der er brug for, at rigets herskere tænker som et dynasti. Rationelle bud på dette, kunne være at genindføre kongehusets magt til at sikre, at der kom kontinuitet og perspektiv i de politiske beslutninger. Et alternativ, at rigets aktuelle herskere, de politiske partier, var optaget af nationens velbefindende, snarere end deres egen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kongehuset trives bedst i det gedulgte
Gedulgte? Er der tale om germanificering af sproget? ;-)
De to første bogstaver kan sagtens undværes. På dansk, altså.
@Niels: De ligger på Rigsarkivet. Den person fra Rigsarkivet, der forleden viste fjernsynskameraet den famøse, aflåste, jerndør, fremhævede, at der naturligvis ikke var offentlig adgang, fordi de kongelige arkiver er private.
Det kan jeg ikke få til at rime med Rigsarkivets formål (fra deres hjemmeside):
“Rigsarkivet er en enhed i Statens Arkiver. Rigsarkivet indsamler arkivalier fra alle centrale danske myndigheder, bl.a. ministeriet, styrelser og forsvaret. Desuden indsamles fra privatpersoner og organisationer arkiver, hvis indhold er af væsentlig almenkulturel betydning. Rigsarkivet skal ikke blot indsamle arkivalier, men også sørge for at de bliver gjort tilgængelige for publikum.”
Denne kommentar er anbefalet af:
Korrektion:
“den eneste organisation der har en langsigtet interesse i nationens ve og vel”
Det passe ikke helt. Nationalbanken har ligeledes en sådan interesse. En organisation der ganske betryggende er udenfor politikernes rækkevidde, og modvirker de værste af politikernes uansvarligheder.
Selve institutionen Monarkiet er udtryk for et samfundssyn som man kan finde tilbage i udemokratiske stater, hvor man kan blive kongelig eller præsidentiel statsoverhoved, hvis man er født ind i familien/slægten/klanen.
En afskaffelse ville være et skridt nærmere demokratiets grundtanke: lighed for alle, uanset køn, evner, fødsel, race, religion.
Hvis de “royale-sociale”, virkelig vil være frie for livslange overførselsindkomster, må de finde sig et lønnet job, blive selvstændig erhvervsdrivende eller stifte et I/S, hvor danskerne, der ønsker at snage i de royale-sociales livsførelse må betale “en-tiende”.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kim Bach, der er da ikke noget Stockholm syndrom over at levebroedspolitikerne gerne vil beholde kongehuset. Du skriver jo selv at den slags folk har en interesse i at bevare det demokratiske projekt ufuldendt.
Det er stærkt betænkeligt, at Kongehuset ikke har fremsendt dokumentet straks de blev bekendt med det, da det omhandlede nationens sikkerhed.
Om Kongehusets mulige nuværende skadevirkning er det nok umuligt at gentage, så dette forsøg af C IX, skulle ikke kunne behøve konsekvenser udover at arkivet bør beslagslægges af PET med en passende ransagningskendelse. Kongehuset er jo ansvarsfri, så de har intet at frygte.
Om kongehusets livsstil, ligger de daglige vaner næppe i overkanten af andre statsoverhoveder og 10-100-tusinder af mangemillionærer.
F.eks. har de kun 1 yacht, som er næsten 100 år brugt og gammel, mens enhver mangemillærder med respekt har 3. Og så har Kongehusets endda ikke helikopterdæk, swimmingpool, ubåd, vandscooter osv.
Den er så slidt, at flåden er nødt til at følge den i hårde farvande.
De ca, er det 75 mio. M.2 får er jo til at sikre en rimelig livsstil for hendes ansatte og afhængige og repræsentative udgifter, som tøj og smykker.
P.T. slås retten om andre , f.eks. performancekunstnere, skal kunne trække deres tøjudgifter fra, Desuden har der jo flere gange i medierne stået, at M2. omsyr og genbruger kjolerne osv.
Nogen usædvanlig stor livsstil som nationens overhoved er svær at fø øje på. Og alternativet?
Forrige Franske Præsident spiste grønsager for 200.000 kr om året. Dertil resten af middagen.
Og han laver næppe sin vin selv, som Prinsgemalen, en rigtig sparegris.
Tiden kan godt være løbet fra at skatteborgerne betaler alle de familiemedlemmer, som ikke er Monarken, men de relativt små beløb på 1 mio eller mindre, er salær for statsrepræsentative aktivieteter i mindre omfang. Med den velvoksende familie, er tiden da løbet fra at flage på alles fødselsdage.
Men en slankning kunne da sikkert findes af understøttelse af familie, selvom selv indvandreres og asylanters, selv afviste asylanters udenlandske familie opnår priviligerier via Kongeriget Danmark. Vi kan jo ikke diskriminere fordi de er danske statsborgere eller verdens ældste nulevende kongeslægt med blodlinje tilbage til Gorm d. Gamle. Det skal de jo ikke straffes for.
“Galskaben kulminerede naturligvis med Christian Xs temmeligt klodsede forsøg på statskup i 1920”
Statskup? Af Grundloven fremgik det (og det gøre det stadig, i 1953 udgaven), at det er Kongen der udnævner og afskediger statsminister og de øvrige ministre. I 1953 udgaven fremgår det af § 14.
Kongen afskedigede statsminister Zahle. Det var ikke forfatningsstridigt — tværtimod. Statskup min bare.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nu må man huske på, som Heinrich så glimrende har gjort rede for i på en anden tråd, at Det Tyske Forbund var en løselig samling af stater, som godt kunne forskellige interesseret hver især. Og man må ej heller glemme, at Tyskland først blev samlet som national-stat i 1871, efter Bismarcks og Preussens krig mod Frankrig (1870-1871).
Christian den Niende foreslår altså, at Danmark (som helstat, dvs. inclusive hertugdømmerne Slesvig og Holstein) indtræder i det Tyske Forbund - for at bevare helstaten. Han ville nemlig ikke underskrive den for helstaten Danmark så katastrofale November-forfatning af 1863 (november). Han vidste nemlig, at det ville betyde krig med Preussen.
Og nu har vi en arkivlov som bl.a. betyder at personlige arkiver er låst i mindst 75 år eller mere.
Selv i USA er der mere åbenhed end herhjemme; her frigives der ting og sager fra arkiverne en gang hvert 30. år eller så.
Karsten Aaen:
“som Heinrich så glimrende har gjort rede for”
Det er nu Henning Ristinge, der kompetent og vidende har overøst de virtuelle spalter med guldkorn om epoken, og som fortjener de rosende ord.
Jeg er dog smigret over forvekslingen ;-)
Arkivloven i landet trænger til en revision - der er fandeme noget galt hvis en offentlig financieret institution som kongehuset har lov til at gemme deres arkiver som privat ejendom. Men det er ikke det eneste sted den halter. Vi burde se på USA og gennemføre en arkiv reform i den retning. Det ville være et meget betydeligt frmskridt.
takker for de pæne og smigrende ord, jeg er bare historiker - som i gennem årene har dyrket en interesse og fået en vis (på det nævnte område faktisk ret overfladisk) indsigt i visse perioder og problemstlillinger - det er det hele.
1920 kan defineres som et statskup-forsøg - grunden er den enkle at kongen gik uden om hvad der da var etableret som sædvane, og forsøgte at påtage sig, eller rettere genindføre sig selv som en politisk figur. Indtil da havde kongehuset accepteret sin rolle som konstitutionel.
Men det var en generel tendens i tiden. Det gamle højre brød sig ikke om demokrati. Ligesom de ville have givet deres sammentygge til at vi kunne være blevet en del af det tyske forbund, for at bevare kongens ret til hertugdømmerne og og der med hele slesvig på kongeloge hænder, var de også klart positive over for ideen om borgerligt diktatur som på den tid var kommet på mode. Årsagen var den ganske enkle at demokrati i deres øjne betød al magt til arbejderklassen og dermed til - socialdemkrater og deres ideer om socialisme.
Virkeligheden er at ekstremistier på venstrefløjen aldrig har haft en styrke der på noget tidspunkt har været tæt på at true demokratiet - sådanne påstande er rent fantasi. Nej den virkelige trussel mod demokratiet kom altid fra højre.
De højborgerlige og visse erhvervsleder er er den enste politiske bevægelse i danmarkshistorien som var en reel trussel mod demokratiet. Hvis de havde fået magt som de havde agt ville de ikke bare have gjort os til en del af det tyske forbund - noget som ville have været til at leve med på tidspunktet og næppe ville have overlevet første verdenskrig. Nej der var stærke kræfter som var aldeles fascist og nazi-venlige i 20erne og helt op til 1945.
Årsagen var at de anså demokrati for pøpelvælde (= al magt til socialdemokratiet og socialisme).
Ideen om at 1864 skulle have vaccineret de borgerlige mod tysk nazisme er også en ren fantasi - nazisympatier florerede stærrkt i borgerlige kredse i 30erne - og de var klart villige til at gå helt op fuldt i seng med Hitler i flere perioder.
Men selv i den periode var sympatien for den tankegang så stærk i officers og politikredse at man heller skildrede, samlede oplysninger og spionerede mod socialdemokrater og de i enhver forstand ubetydelige folk og bevægelser til venstre herfor.
De borgerlige partier var IKKE i denneperiode - som de påstå idag - forsvarer for demokrati - de var derimod forsvarer for borgerlige privilegier og mange var klart villige til at slagte demokratiet hvis de anså demokrati for at være en trussel mod disse.
Denne kommentar er anbefalet af:
Henning Ristinge:
“1920 kan defineres som et statskup-forsøg - grunden er den enkle at kongen gik uden om hvad der da var etableret som sædvane, og forsøgte at påtage sig, eller rettere genindføre sig selv som en politisk figur. Indtil da havde kongehuset accepteret sin rolle som konstitutionel”
Njah, Kongen havde så afgjort spillet en afgørende rolle, men havde selvfølgelig ikke personligt ageret regeringschef, dvs. været en del af den udøvende magt. Den skete via Kongens ministre.
Hvis man endelig skal tale om noget det ligner statskup, er 1901 i min optik noget der lignede. Der blev Kongens forfatningsmæssige ret til at udpege statsministeren, krænket og knækket.
Det var sådan set samme tema — Kongens forfatningsmæssige ret til at udnævne og afskedige ministrene — der gentog sig i 1920. Hvor Kongen igen led nederlag, på trods at forfatningens bestemmelser herom.
Kongen har selv efter 1953 revisionen af Grundloven denne ret, som det fremgår af GRL § 14
“Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.”
Ligesom Kongen fortsat er (eller burde være) rigets øverste myndig, som det også fremgår af den aktuelle Grundlov, GRL § 12
“Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene. “
Det kan vist ikke skrives meget tydeligere.
At andet eksempel på noget der minder om et statskup, skete ved Grundlovsændringen i 1953, hvor tronens retmæssige arvinger blev frataget retten til samme, idet tronfølgen blev ændret, således af den medgørlige Frederik IX’s døtre i stedet fik forrang.
Var det Napoleon Bonaparte, der sagde, at historien er den løgn, man er blevet enige om?
Ifølge den officielle historieskrivning, tager jeg naturligvis fejl. Ikke underligt, idet historien altid skrives af de magtfulde, eller de sejrende — hvilket i dette tilfælde var politikerne. I deres version handlede de korrekt og ædelt, i de godes kamp mod de onde.
Denne kommentar er anbefalet af:
Før jeg bliver beskyldt for at være glødende royalist, forstokket konservation, antidemokrat og reaktionær, så et par præciseringer.
1) jeg er ikke royalist, men tilhænger af ansvarlighed på og for den lange bane.
2) jeg er modstander af de politiske partier, der har ranet magten, primært da de ikke varetager nationens og befolkningens langsigtede interesser.
3) jeg mener at landet love skal overholdes, og ændres hvis de ikke er tidssvarende.
du er og blir en uforbederlig formalits Heinrich.
Virkeligheden er at enten har man et demokrati eller også har man ikke. Med dine formalistiske briller mener du at kunne konstatere at det har vi ikke, for kongemagten har efter en eller ande paragraf retten til at ansætte hvem han vil efter loven.
Du har ret i at det var præsist det som de højborgerlige forsøgte sig med sammen med kongen i 1920.
Men virkeligheden er at man allerede da havde indført et konstitutinelt demokrati - eller ‘parlamentarismen’ som princip. Nemlig at kongen som folkest øveste repræsentant var bundet til at følge folkeviljen - altså det demokratiske/parliamentariske flertal. Hvis ikke han ville det handlede han med risiko for at blive afsat - og erstatet med et præsidentembede udpeget af folketinget - hvad jeg personligt mener man burde have gjort dengang.
Kongen havde efter indførelsen af ‘parliamentarismen’ en forpligtigelse til at følge folketingets flertal - det brød han og forlangte istedet - imod et flertal på tinget - at regeringen gik af.
i øvrigt er der direkte sammenhæng mellem nævnte 1864 historie om danmark som gave til det tyske forbund og krisen i 1920.
De gamle højrekræfter så nemlig en mulighed - der efter tysklands nederlag - i at omgås demokratiet på mere end een måde.
1 ved at undgå grænsedeling ved brog af folkeafstemning
2. ved at afsætte en regering som havde parliamentarisk flertal.
Regeringen ville ikke have et stort tysk mindretal inden for danmarks grænser, det gamle højre og kongen drømte stadig om at få hele Slesvig ind i kongeriget. Det var den umiddelbare årsag til at man forsøgte sig med et lille statskup mod den radikale omend socialdemokratisk støttede regering.
Havde højre fået deres vilje det have været en katastrofe. Hitler ville have kunnet gøre med Danmark som han gjorde med Tjekoslovakiet. Det ville have været et spørgsmål om at samle tyskland, ikke om at besætte et andet land.
Kongehuset, skal lukkes og slukkes. Overflødigt levn fra fortiden. Der kan man da snakke om bistands hjælp der vil frem i verden.
Henning Ristinge:
“du er og blir en uforbederlig formalits”
Mange tak :-)
Danmark var og er et monarki. I 1849 indførtes der grænser for monarkens magtudøvelser, en håndfæstning eller en kontrakt der forhindrede monarken i at kunne opføre sig som despot.
Det fremgår af seneste danske Grundlov, i § 2
“Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. […]”
Indskrænket magt til kongen, i modsætning til uindskrænket magt. Ligeså den nuværende § 12, der fastslår, at Kongen er øverste myndighed i alle rigets anliggender, med mindre Grundloven eksplicit fastslår noget andet.
Det var og er monarkens ret og pligt, at udnævne og afsætte ministrene, herunder statsministeren. Det blev forsøgt fulgt til punkt og prikke, i både 1901 og 1920. Det var politikerne, der ikke accepterede det, dvs. ikke anerkendte gældende lov, og som gjorde (deres) magt til ret.
Så kan man diskutere, hvorfor Kongen bøjede af. Hvis kongeblå var ens ydlingsfarve, kunne det tolkes som ansvarlighed fra Kongens side, hvor denne satte det langsigtede hensyn til nationens bedste, over hensynet til monarkens og kongefamiliens.
Tager man udgangspunkt i den gældende Grundlov i 1864 (1849 udgaven), er det soleklart, at Kongen som øverste myndighed i alle rigets anliggende, selvfølgelig kunne henvende sig til Bismarck, om at kunne bevare det danske kongeriget samlet, som del af det tyske forbund. Det var netop ansvarligt og helt efter bogen — ansvaret galdt først og fremmest riget, og dermed at riget forblev samlet.
Det er fair nok, at kritisere Kongen og Klanen for alle de svinestreger de har bedrevet siden kongeriget fik sin første Grundloven. I så fald mener jeg, at det nok er 1870’erne og navnligt 1880’erne man skal kigge på, hvor Rigsdagen flere gange blev sat ud af spil, hvor landet blev styret via provisoriske love, hvor de blå gendarmer opstod som et statsligt tæskehold (i bogstaveligste forstand), hvor den folkelige bevægelse for demokrati blev forsøgt knækket med fængslinger af de ledende personer og tørre tæsk til andre, hvor forsamlingsfriheden blev krænket vha. forbud mod folkemøder, alternativt forstyrrelser af samme.
Dér mener jeg, at Kongen svigtede totalt og aldeles, også ifht. Grundlovens bestemmelser. At Kongen var egoist og opsat på at bevare sin magt, fremfor at tillade borgerne dem den begrænsede frihed, de trods alt var forundt — til at forsamlet, til at ytre sig frit, til at demonstrere.
Det var også i den periode, at Danmark netop ikke fik indført demokrati. Det ulmende folkelige oprør, hvor aviserne harcellere, hvor folket forsamledes til folkemøder, hvor befolkningen bevæbnede sig med våben og meldte sig ind i skytteforeninger overalt i landet, endte med nul og niks. Revolutionen, borgerkrigen, revolten eller hvad det kunne været blevet til, skete ikke.
Det er i den kontekst — den enevældige magtudøvelse indtil 1848 og de royale svinestreger i 1870’erne og 1880’erne, at jeg mener man skal se befolkningens velvilje overfor, at de politiske partier reelt fratager Kongen en vis del af magten — mest af alt magten til at udpege statsministeren. At politikerne lykkes af få brandet deres magtovertagelse, qua parlamentarisme, som demokrati eller repræsentativt demokrati, mener jeg er en total forvanskning af fakta. Folket fik aldrig magten.
Det er fair nok, at Kim Bach harcellerer over kongefamilien, og synes de er kleptomane egoister, der alene har interesse i egne privilegier, og er ligeglade med folkets lidelser osv. Jeg mener blot hans argumenter er aldeles forfejlede, stort set fra ende til anden. Og at han undlader at kritisere på de områder, hvor der netop er noget reelt at kritisere, er så paradoksalt.
Kim Bach har dog ret i, at de restriktive arkivlove bør lempes. Danmark har svjv Europas mest restriktive arkivlov, og det betyder, at selv historikere ikke har adgang til at forske i rigets gøren og laden under f.eks. Anden Verdenskrig.
At vide hvad politikerne gjorde i den periode, er usigeligt mere relevant at få belyst, end at vide noget om Kongens korrespondance i 1864, der ikke førte nogen som helst ændringer med sig.
Tom Buk-Swientys opdagelse i de kongelige arkiver, er formodentligt af større historisk interesse for de der ønsker at forstå Bismarcks ambitioner, og hvordan han med strategisk tæft og klare visioner styrede mod sit langsigtede mål, og ikke lod sig forstyrre på den korte bane.
Det er lidt vanskeligt at blive direkte forarget over, hvad en ligegyldig konge foretog sig for 150 år siden.
Sagen er dog et ganske undeholdende kuriosum.
Hans Jørgen Lassen:
“Det er lidt vanskeligt at blive direkte forarget over, hvad en ligegyldig konge foretog sig for 150 år siden.”
Det lykkes nu meget godt for Kim Bach ;-)
Heinrich,
min bemærkning var en underspillet, men ret alvorlig kritik af Kim Bach.
Henrik Eismark vdr. kongelige udgifter.
En ting er de officielle udgifter til selve kongehuset. Noget helt andet er de reelle udgifter.
Hvorfor tror du danmark har 3 stk CL-604 Challenger fly til 100M stykket. Som Officielt bruges til Fiskeri overvågning.
Nej, det kan godt være at adelen officielt er afskaffet, med alt andet end lige deres titler titel, her i Danmark. Men hvorfor er hr og fru. Danmark så ikke inviteret med til Kongelig events. Hvorfor er det kun grever og hof jægermestre, kammerherrer og og og….. der bliver inviteret ?
Nej, der er stadig en overklasse i Danmark. Og ikke det er så absolut ikke alle i den der ser det som deres formål at bidrage til samfundet, men snarere nasse på det.
// Jesper
>Hvorfor tror du danmark har 3 stk CL-604 Challenger fly til 100M stykket. Som Officielt bruges til Fiskeri overvågning.
Det ved jeg godt. Nogle gange flyver forsvarscheferne dem ind i fjeldvægge, nu de har fløjet så mange timer til Færøerne, og så lige vil tage chancen.
Det er til mennesker som Lene, som ville spare 2-3 dage af sin ferie, i stedet for at tage militære fly og bumpe afsted, men dog komme frem til veninden Hillary. Herkules er jo ikke sjove at side i, jeg har siddet i flere timer i dem over Grønland. Dog bedre en at lade være :-)
Challenger, hmm. er det ikke Bombardier, hvis DASH indikerer et behov for en stor backup flåde?
Og så er det jo fakta, at Kronprinsen på bryllupsrejse ikke fløj med Forsvarets Challenger, men et privat selskabs jet for selskabets regning. Eller måske en vis hovedaktionærs regning.
Men måske kan du liste f.eks. bare 5 rejser, hvor Monarken har fløjet med din Challenger?
og ang. Fiskeri overvågning., et meget interessant emne, kan de udføres med billige propelfly, private selskaber, droner, satelitter, luftballoner, omtrent håndholdte drager og alt andet end JSF til 800 mio stykket og 50.000 kr pr time og 5 timer til eftersyn.
Er det ikke snart på tide at få reformeret den ulæselige forældede grundlov.
John Houbo Pedersen:
“Er det ikke snart på tide at få reformeret den ulæselige forældede grundlov.”
Jo. En sådan proces blev igangsat af Folketinget i vistnok 1999, men gik derefter helt i stå.
Et forarbejde, der ikke længere lader til at kunne findes på Folketingets hjemmeside.
Ligesom der på Folketingets hjemmeside, heller ikke er oplysninger om landets hidtidige Grundloven, hhv. originaludgaven (1849) eller de to efterfølgende ændringer (1866 og 1915). Det er alene den aktuelle tekst, der forefindes.
Fraværet af begge dele er usselt. Det fandtes, men er eksplicit blevet slettet. Begge dele var fremragende dokumenter, til både at orientere sig mod erkendte udfordringer og Grundlovens historiske udvikling.
Mærkeligt, at den institution der opfatter sig som demokratiets hjemsted, fravælger at informere seriøst om emnet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg er taknemmelig for det danske kongehus, det giver mig et billig grin. En af dem har fødselsdag, de andre får en medalje. Et momento måske, for ikke så længe siden så vi billeder af en lille dreng med en medalje som han havde fået i anledning af hans bedstefars fødselsdag, mine børn vil nok hellere have pengene, men de får jo heller ikke en årsløn med 6 nuller bagved.