Opslag til denne artikel

Emneord:fiskeri, overvågning
Organisationer:EU, Greenpeace
Steder:Gilleleje

Blæsten tuder, bølgerne står høje, og derfor er fiskerne ikke på vandet. De står i stedet her på havnen i Gilleleje, stimlet sammen som bøller i en skolegård. Alle med hænderne begravet i lommerne, alle med skuldrene trukket op under hovedet og alle med rynkede øjenbryn, som om de er havnet i skolegårdens skammekrog. Og det er de på sin vis også - fiskerne fra Gilleleje er nemlig havnet i en mediestorm. De er blevet centrum i en landsdækkende debat, efter at Greenpeace i går kunne fremlægge optagelser, som de mener beviser, at fiskerne har fanget torsk på fredet farvand.

Fiskerne nægter, at have fisket på de fredede områder af Kattegat, og de er rasende på Greenpeace, der har opsat ulovlig overvågning (GPS) på deres både:

»Det er svært at holde sig i skindet, når der er nogen, der er trængt ind på privat grund, og har sat GPS på vores ejendom. Vi er blevet overvåget i et halvt år,« buldrer Carsten Nordahl Petersen, parallelt med blæsten.

Han er en af de fiskere, som Greenpeace har overvåget. Alle fiskerne erkender, at de har været i området, men benægter, at de har fisket der. De har nu meldt Greenpeace til politiet:

»Vi føler os chikanerede, og vi har ikke fisket i området. Greenpeace skal ikke regne med nogensinde at sætte deres ben her på havnen igen.«

Totalt forbud for fangst

Det omtalte område, som der ikke må fiskes i, kalder fiskerne for ‘lukkekassen’. Området i Kattegat, er kendt som et ynglested for den truede torsk og blev fredet 1. januar 2009, fordi torskebestanden i de danske farvande faldt kraftigt.

Myndighederne tager alligevel ofte fiskere i gang med at udføre deres arbejde i de lukkede områder. Alene i år, har de danske og svenske myndigheder, fanget fiskerne i at fiske på det forbudte vand 25 gange.

Ifølge officielle torskekvoter fisker man 197 ton torsk fra Kattegat om året. Alle torsk, der er fanget i de lovlige områder. Forskere på Danmarks Tekniske Universitet har dog flere gange pointeret, at der forsvinder fem gange så mange torsk, som fiskerne rapporterer, at de har fanget.

Totalforbud er overkill

På en rød bænk, ti meter fra de sammenstimlede fiskere, sidder Jan Nordahl Petersen. Han er formand for fiskeriforeningen i Gilleleje, far til Carsten Nordahl Pedersen og en anden af de fiskere, der er blevet filmet af Greenpeace. Han nægter at have fisket i området, selv om billederne fra Greenpeace viser, at kutterne havde trawl i vandet:

»De billeder kan være taget overalt på vandet. Det beviser ingenting,« siger han.

Jan Nordahl Petersen er stærkt imod det fiskeforbud, som blev indført i 2009:

»Vi har systemer, der kan skille torsken fra andre ting, vi fanger, men vi har ikke kunnet lokke nogle fra myndighederne med ud på vandet, så vi kunne bevise det for dem,« siger han.

Jan Nordahl Petersen mener, at det er overkill, at man har lukket havområdet for alt fiskeri i bestræbelserne på at redde torsken. I stedet for at fiske jomfruhummere efter at have sejlet ud i tre kvarter, skal han nu sejle i tre timer, for at komme til fiskeområderne:

»Min forretning går ad helvede til efter det forbud. Jeg har mistet 3.000 kvadratmeter af mit fiskevand. Og det var der, jeg havde 75 procent af mit fiskeområde,« raser han.

»Jeg kan ikke få min forretning til at overleve, hvis den her udvikling fortsætter. Man burde sige, at det var ulovligt at fiske torsk, men at man godt kunne fiske jomfruhummere derude,« mener Jan Nordahl Petersen.

Fiskerne: ikke vores skyld

Det er i dag 50 år siden, at Jan Nordahl Petersen første gang trawlede i området nord for Gilleleje. Da han dengang som 14-årig dreng valgte fiskeriet, var det ifølge ham en helt anden branche end i dag:

»Da jeg startede min karriere var fiskeriet et frit og dejligt erhverv. Det begyndte at vende i 1976, da vi kom med i EU. I dag er det så bureaukratisk at være fisker, at det ikke altid er sjovt. Dengang havde vi måske tre kvarter til fiskeområderne, nu har vi tre timer.«

Torskens overlevelse er noget der interesserer Jan Nordahl Petersen, forsikrer han. Naturligt nok, skulle man tro, når torsken for syv år siden udgjorde 60 procent af hans samlede forretning. I dag fisker han kun efter jomfruhummer. Men ifølge fiskeren er det miljøets tilstand, og ikke fiskerne, der er skyld i den uddøende torsk:

»Det er typisk politik, at man tror, det er fiskerne, der er skyld i, at torsken forsvinder. Vi fisker ikke torsk, men derimod jomfruhummer,« slår han endnu engang fast.

Jan Nordahl Petersen er selv overbevist om, at fiskeriet kan gavne torskens bestand. Hvis man ikke rører i havbunden bliver den sur, og så forsvinder fiskene, mener han:

»Det hjælper ikke noget at afskære os fra at fiske. Hvis en bonde lægger en mark brak i ti år, så skal han jo også gøde den kraftigere for at få gang i væksten igen. Hvis vi fik lov at fiske efter jomfruhummere, så kunne man måske få bestanden tilbage igen. Man har fisket i så mange år, uden at torsken er uddød. Men nu er der problemer med miljøet, så det er ikke et tilfælde, at det er nu torsken har det skidt.«

Uvist om de kan straffes

Det er endnu uvist, om man kan benytte Greenpeaces bevismaterialer mod fiskerne. I løbet af onsdag foreslog de konservative, at man skulle smide beviserne væk, da de er fremskaffet på ulovlig vis. Fiskerikontrollen har dog afvist, at skaffe beviserne af vejen, før det er fastslået, om de kan benyttes eller ej.

Fakta: Fiskeriforbud

28. november 2008 vedtog Folketinget, at stoppe alt fiskeri i området nord for Gilleleje.

Totalforbuddet trådte i kraft den 1. januar 2009.

Aftalen er en fælles aftale, mellem danske og svenske myndigheder.

I andre områder omkring farvandet med totalforbud er der ikke ubetinget forbud. Her må man gerne fiske med ’selektive redskaber’, der kan sortere torsken fra den øvrige fangst.

Bestanden af torsk i Kattegat var i 2008 på 15 procent af hvad den var for 30 år siden.

Fiskeriforbuddet skal revurderes i 2012.