Jeg blev faktisk lidt rystet og usikker på mine principper: Da vi her i avisen i sidste uge bragte historien om, at en tegneserieoversætter i Sverige er blevet dømt for besiddelse af japanske manga-tegninger af børn i seksuelle situationer og om Manga-udstillingen i Kunsthallen Brandts i Odense, var jeg med det samme klar til at forsvare den kunstneriske frihed. Ubetinget og uanset det frastødende indhold.
I mit hoved rumsterede hetzen mod Jørgen Leth, da han tog sig retten til at tage kokkens datter i forbindelse med bogen Det uperfekte menneske. Seksualforskrækkelse, bornerthed og mangel på forståelse for den kunstneriske fantasi har vi rigeligt af. Og lige så slemt politisk opportunisme, som når Socialdemokraterne nu foreslår en lov mod disse manga-tegneserier, fordi de mener, at de kan opildne pædofile tendenser.
Men så listede jeg ned til journalistens skrivebord, hvor det omtalte Manga-hæfte lå, og jeg blev faktisk ret chokeret. Purunge piger i den ene mere voldsomme penetration efter den anden. Så voldsomme, at jeg forstod, hvorfor vi ikke havde bragt billeder fra tegneserien i avisen. Jeg var lige ved at blive godt gammeldags forarget, indtil jeg fik kigget ordentlig efter. Det hele var faktisk ret ensformigt, men tegnet med en lystfuld fantasi. En mandlig fantasi om den uberørte kvinde. Helt klassisk, bare på japansk. På sin egen måde ikke meget værre end Nabokovs roman Lolita.
Tiltrængt læserhjælp
Fiktiv sex mellem to tegnede figurer har jo ikke meget med virkeligheden at gøre. I Japan er den seksuelle lavalder 13 år, og man har andre traditioner. Som en læser gjorde opmærksom på, har det at sidde i et tog i Japan og læse sådanne tegneserier ikke andre konsekvenser, end at nogen tænker, at man er en gris, der læser porno i toget. Man går jo ikke nødvendigvis bagefter ud og forgriber sig på en ung skolepige. Måske ligefrem tværtimod.
Men alligevel, disse billeder var ret grænseoverskridende.
Jeg kunne trods alt stadig være i tvivl om, hvorvidt jeg synes, det var i orden med disse manga-tegneserier og udstillingen i Odense. Så kom en anden læser, Tom W. Petersen, mig til undsætning. Han argumenterede for, at det var i orden med disse manga-tegneserier ved at citere fra en tidligere bogklumme, jeg havde skrevet. Sammenhængen var en helt anden. Det handlede om, hvorfor vi ynder at læse om det uhyggelige og fryden ved afvigelsen, og lyder i koncentreret form sådan:
»Det, vi søger, er ikke det rare velkendte, men det, der afviger fra det normale. Og den drift er lystfyldt. Vi søger det radikale livseksperiment, udlevelsen af en stærk passion, af et liv, vi ikke selv vil leve, men gerne lige vil fornemme. I litteraturen lader vi andre leve for os, alt det vi ikke selv tør udleve. Med hvin og fryd og trøst går vi til litteraturen. Læsningen bliver en obskøn scene, hvor vi kan afspille de scenarier, vi i vores eget liv ikke vil udsætte os for.«
Sådan forholder det sig vist også med manga. Og sådan kan man, når man pludselig kommer i tvivl, finde tilbage til sine argumenter og principper takket være andre.
Kommentarer
Jeg ved nu ikke rigtig, om jeg “argumenterede for, at det var i orden med disse manga-tegneserier”.
Jeg ville påpege, at pornografi formentlig fungerer på samme måde som f.eks. krimier. Som fiktion.
Og at jeg ikke tror, at folk bliver mordere af krimier eller krigsfilm eller bliver pædofile af at se nogle billeder af det. (Bare de, der ikke ønsker at se vold eller pornografi, kan blive fri!)
På sin egen måde ikke meget værre end Nabokovs roman Lolita.
“værre end” ???
Nu må du sgu styre dig, Peter. Det er jo en herlig bog, og båret af en understrøm af humor og ironisk distance. Nabokov er en mesterlig forfatter, eller rettere var.
“værre end” ???
Jeg er dybt forarget.
Hans Jørgen Lassen
Ha, ha!
“Jeg tror nu nok, at Leth nøjedes med at tage datteren, og ikke samtidig tog retten.”
Det står der netop præcis heller ikke, at han gjorde.
Hvis vi skal holde os til det med 13aars graensen:
Man kan godt diskutere om piger paa 13 aar er for unge til at administrere seksuelt samkvem med voksne.
Det bliver dog en svaer diskussion, al den stund at forskellig opdragelse skaber forskellige mennesker, der modnes i forskellig hast. Hvis den seksuelle lavalder er 13 i Japan, saa bliver piger efter al sandsynlighed opdraget til, at naar du er 13 saa skal du have naaet et punk hvor du selv kan administrere hvem du gaar i seng med.
I Danmark er alderen 15, og det virker for nogen og for andre virker det ikke.
I det hele taget er unge mennesker altid saarbare naar de begiver sig ud i det voldsomme univers som det seksuelle liv er. Det ER nemt at goere dem fortraed.
Men ja, hvis Nabokov kunne skrive om Lolita, saa kan man vel ogsaa lave en manga om hende. I samme tegneserie tradition findes f.eks. ‘bondage faeries’, hvori to smaa vingeklaedte feer - en uskyldsren og en erfaren - har ivrig sex med hinanden, med muldvarpe, og endda med nogle fantasifulde, meget veludstyrede typer biller!
Universet er symbolsk, det er forstyrrende, men det er ogsaa maerkvaerdigt fascinerende. I mangaen udforskes ofte nogle af de elementer af seksualitet der virker forstyrrende paa os mennesker.
Hellere konfrontere os med at seksualiteten er en voldsom og sommetider uforstaaelig livskraft, end at gaa som visse katolske praester og lade som om vi ikke har den slags snavsede drifter.
Vi har ved selvsyn haft lejlighed til at konstatere hvad der sker for bemeldte katolske praester. Ikke noget koent syn!
Når der sniger sig narkotikamisbrug ind i kunsten … se f.eks “Den Blå Lotus”.
Hyklerisk debat … et billede er et billede, ikke sandt ? … et seksuelt overgreb mod mindreårige er et seksuelt overgreb mod mindreårige.
Hold fingrene fra den kunstneriske udtryksfrihed.
Det er jo en helt absurd diskussion.
Hvis deltagerne i det mindste havde læst Nabokov, hvad de tydeligvis ikke har, så var der dog et vist fundament.
Lolita var sgu alt andet end uskyldig.
Lad os lige holde fast i, at det ikke er kriminelt at være pædofil! det er kriminelt at begå overgreb mod børn (og voksne).
I Danmark straffer staten indtil videre handlinger og ikke holdninger.
Og igen: Hvorfor tolker vi store, runde øjne som barnlige og uskyldsrene her i Vesten? I Japan er der desuden en tradition for ikke at vise kvindersd kønsbehåring, hvilket har chokeret mange japanske mænd, efter de er blevet gift…
Og gad vide hvad folk ville sige til Monet’s japanske billeder…? i dag…?
En lidt mere interessant vinkel på det er, at i dag var jeg i en boghandel. Her kiggede jeg lidt i en bog der hed ‘kun for drenge’. Har var de billeder, en tegning, af en dreng med erektion, han havde dog badebukser på. Der var også tegninger af nøgne piger, og en meget fin tegning af kønsorganerne i tværsnit.
Denne bog ville skulle forbydes hvis animerede utugtige billeder af børn blev forbudt, dvs. tegninger og tegninger, som bevæger sig.
Ideen bag er vel, at fordi man ser et overgreb f.eks. via en tegning, ja så går man direkte ud og begår det samme overgreb, man har ser, hørt, læst om eller spillet igennem. I 1950erne troede man det samme om tegneserierne, så troede man det samme om tv, så troede man det samme om de første computerspil, så troede man det samme om konsol-spil, så mobiltelefoner, så internet, så computerspil mm.
Jeg er træt af folk som ikke er kommet videre end dette…
Karsten, du som er så træt, og går rundt med hængende, nedtyngede skuldre, stakkels mand, hvor har du den der fra:
“hvilket har chokeret mange japanske mænd, efter de er blevet gift”
Har du lavet en empirisk undersøgelse?