Opslag til denne artikel

Emneord:krig, udenrigspolitik
Organisationer:Dagbladet Information, Taleban
Steder:Afghanistan, Danmark

Da præsident Bush skulle retfærdiggøre den såkaldte krig mod terror lige efter 11. september 2001, først i Af-ghanistan og derefter i Irak, proklamerede han som bekendt, at de, der ikke var med USA, stod på terroristernes side. Så sort-hvidt ræsonnerer Informations reporter, Charlotte Aagaard, stadig, som det fremgår af hendes - redaktionens - groft manipulerende forsidepræsentation (24. august) af interviewene inde i bladet med mig og tre andre ‘krigsmodstandere’. Uden at sondre mellem de væsentlige nuanceforskelle i øvrigt i de fire interviewedes standpunkter proklameres det med Jesugenkomst-typer over hele forsiden, at de »er parat til at acceptere, at Talebans rædselsregime vender tilbage« som prisen for fred.

De øvrige tre må tale for sig selv. Men for enhver, der kan læse indenad, står det klart, at dén formulering - naturligvis - ikke har blot skygge af dækning i det, jeg er citeret for i interviewet (og som jeg har godkendt). Tværtimod fremgår det, også af hvad jeg i øvrigt sagde til Aagaard under den lange samtale med hende, at hensigten med alle mine og RIKO’s alternative forslag netop er at søge at forhindre dén beskrevne situation. (Aagaard prøvede ganske vist gentagne gange under samtalen, og i en overraskende aggressiv form, at lægge mig den slags udsagn i munden, så jeg flere gange selv var nødt til at hæve stemmen og bede hende høre efter, hvad jeg faktisk sagde).

Ønsketænkning

Indtrykket af, at Aagaard her driver rendyrket kampagnejournalistik, bekræftes af hendes lange lederartikel om Afghanistan dagen efter (25. august), hvor hun selvmodsigende og igen manipulerende tager ‘krigsmodstanderne’ ved vingebenet som åbenbart enten er dybt naive eller dybt kyniske - eller formentlig begge dele.

Jeg har selv flere gange udtalt og skrevet, at en del ‘krigsmodstandere’ herhjemme er både uartikulerede og mere udtrykker reflekser end substantiel viden om konflikten og dens historik. Men når Aagaard f.eks. i lederen anfægter, at et klart flertal af afghanerne i gentagne meningsmålinger især i de seneste år udtrykker varierende, men voksende grader af modstand mod NATO-styrkernes tilstedeværelse i deres land, og når hun - uden kildeangivelser - henviser til målingsresultater, der tyder på noget andet, må jeg henvise til dokumentationen i den lange række af kronikker og analyser, som jeg (i enkelte tilfælde sammen med andre) har offentliggjort i de sidste to-fire år om Afghanistan-konflikten (se www.riko.nu).

Når Aagaard i denne forbindelse affyrer anklager om »ønsketænkning eller manipulation« mod (bl.a.) mig, bør dén anklage altså i stedet rettes mod hende selv. Konsekvenserne af Aagaards og Informations revolverjournalistik i denne forbindelse er alvorlige. Forsidemanipulationen er, med dens bagvedliggende when shit hits the fan-tankegang, i virkeligheden med til at kvæle den så hårdt tiltrængte, åbne demokratiske debat om krigen i Afghanistan i almindelighed, og Danmarks deltagelse i den i særdeleshed - herunder mere generelt om den tiltagende militarisering af dansk udenrigspolitik i de seneste 10-15 år.

Magtmisbrug

Når selv en nuanceret, konstruktiv kritik af den vedtagne NATO-strategi i Afghanistan, med påpegning af konkrete alternativer, herunder forhandlings- og konferenceinitiativer med sigte på de størst mulige garantier imod en gentagelse af Taleban-diktaturets excesser 1996-2001, risikerer at blive udskreget med flammeskrift som accept af et nyt ‘rædselsregime’ - ja, hvem ønsker så overhovedet fremover at udtale sig kritisk om Afghanistan?

Forhåbentlig er denne sag ikke udtryk for, eller et led i, Informations ønske om i det nye mediebillede at ‘ny-brande’ sig som alt andet end en centrum-venstre avis. I så fald beror det nemlig på den grundlæggende misforståelse, at spørgsmålet om holdningen til NATO’s strategi i Afghanistan er en sag om politisk højre- eller venstreorientering. Det er det højst på overfladen. Spørgsmålet om krig og fred i international politik handler om metoder til håndtering af politisk-ideologiske, økonomiske, strategiske og etnisk-religiøse konflikter. Her er der i ekstrem grad behov for nuancerede, historisk og aktuelt indsigtsfulde og politisk fordomsfrie debatter om de mulige alternativer.

Aagaards og Informations uansvarlige optræden i denne sag truer derimod med at kvæle al debat. Det kan også kaldes journalistisk magtmisbrug.

Poul Villaume er professor, dr. phil., KU.

Svar

Rubrikken på forsiden af Information den 24. august lød: »Vi er parat til at acceptere, at Talebans rædselsregime vender tilbage, hvis det er prisen for at trække de udenlandske styrker ud. Det siger modstanderne af krigen i Afghanistan Holger K. Nielsen, Carsten Jensen, Frank Aaen og Poul Villaume«. Den formulering er der fuld dækning for i de interview, Information har gennemført med de fire. red.

De fire interviews kan læses her:
Frank Aaen: ‘Ikke alle talebanere er lige fanatiske’

Carsten Jensen: ‘Vi har uopretteligt forkludret den krig’

Holger K.: ‘Taleban er kommet for at blive’

Poul Villaume: ‘Tilbyd våbenhvile og se, hvad der sker’