Dødsangst synes at have grebet Det Konservative Folkeparti. Historisk har partiet sat en ære i at fremstå ansvarligt, besindigt og statsbærende. At dømme efter de udmeldinger, som kommer fra den konservative folketingsgruppes sommermøde, er det snarere panik, der nu har grebet rorpinden.
Her er, hvad de konservative i en pressemeddelelse sammenfatter som partiets fem vigtigste mål:
»Fortsat arbejde for lavere personskat«
»Arbejde for at sænke selskabsskatten«
»Arbejde for at lempe iværksætterskatten«
»Forbedre forskerskatteordningen«
»Øget konkurrenceudsættelse«.
Den med »øget konkurrenceudsættelse« er åben for fortolkning. Givet er det, at de konservative føler sig voldsomt udsat for konkurrence fra Liberal Alliance, der i aktuelle meningsmålinger løber med så mange som 40 procent af de konservative vælgere. Og ingen tvivl heller om, at de konservative gerne vil udsætte Liberal Alliance for så megen modsatrettet konkurrence, som er nødvendig for at hive de frafaldne tilbage. Det er det, som de andre fire konservative udmeldinger handler om.
For de uindviede kan indskydes, at en »forbedret forskerskatteordning« skal læses som et konservativt ønske om, at udenlandske forskere på ophold i Danmark får forlænget den periode, hvor de betaler lavere skat end dødelige danskere.
Altså en skattelettelse. Ligesom de konservative nu forlanger lettelser af personskatten, selskabsskatten og ‘iværksætterskatten’.
Beklageligvis har de konservative ikke været i stand til at klargøre, hvor disse formindskelser af statens indtægter skal modsvares af formindskelser af statens udgifter.
Dermed melder de konservative sig ud af kredsen af ansvarlige, besindige og statsbærende partier. »Øget konkurrenceudsættelse« fra Liberal Alliance har afstedkommet denne sørgelige beslutning.
Aldeles uansvarligt er det at love skattelettelser i en situation, hvor VK-regeringen allerede har måttet suspendere den lettelse i topskatten, som de konservative tiljublede sig selv for at have fået igennem.
Underskuddet på statens finanser bliver næste år mindst 70 milliarder kr. Samtidig er kommunerne tvunget til hårdere nedskæringer, end der tænkeligt er folketingspolitisk flertalsvilje til at fastholde, når folkelige harmskrig ruller ind over Christiansborg.
Udviklingen i retning af forholdsvis flere ældre i samfundet, de udeblevne reformer på arbejdsmarkedet, det ophobede forfald af den offentlige infrastruktur (nedslidning af alt fra skinner til kloakker), de faldende indtægter fra den mindre oppumpede nordsøolie - alle disse triste vilkår i den virkelige verden betyder, at det altbeherskende offentlige problem de næste 10 år ikke er at uddele godter, men at kradse en skat ind, som stat, regioner og kommuner anstændigt kan drives for.
Man kan ærgre sig over, at VKO-flertallet soldede indtægterne væk i de gode år, inden verdenskrisen satte ind i 2008, men den ærgrelse kan man ikke finansiere fremtiden med - medmindre man bruger den til at opfinde nye skatter.
Danmark står ikke alene med at have utilstrækkelige offentlige indtægter som sit hovedproblem. I et interview i seneste udgave af Nyhedsmagasinet Ræson erklærer Udenrigsministeriets tidligere departementschef, professor Jørgen Ørstrøm Møller, at han er forvisset om, at USA vil gå statsbankerot i løbet af 10 år. Ørstrøm Møller bygger sin forudsigelse på, at USA allerede i dag bruger 10 procent af sit forbundsbudget på renter og afdrag af gæld, og at dette tal vil stige til 20 procent inden år 2020. Han tilføjer: »Foruden statsgælden er der mindst 40 af de amerikanske delstater, der i realiteten ikke er i stand til eller har vanskeligt ved at finansiere deres udgifter. Det er enhver nations skrækscenarie. USA er ikke i stand til at møde sine forpligtelser.«
Når USA er endt i dette uføre, skyldes det, at højrefløjen har forblændet vælgerne med fager tale om skattelettelsers ‘dynamiske effekt’: At skattelettelser sætter så megen gang i økonomien, at de finansierer sig selv.
Blændværket blev sat i værk under præsident Ronald Reagan i 1981. Bill Clinton havde i sine otte præsidentår 1993-2001 som første prioritet at få nedbragt gælden. Det lykkedes Clinton at få gælden næsten væk. Hvorpå George W. Bush startede et nyt sanseløst solderi i 2001. Den økonomiske krise har gjort det umuligt for Barack Obama og hans nuværende demokratiske flertal at stoppe de fossende strømme ud af statskassen.
Lykkeligvis er Danmark ikke i samme dystre gældssituation som USA og lande som Grækenland og Spanien. Men ønsker vi at gøre dem følgeskab, så kan vi bruge de konservative som vejvisere. dr
Kommentarer
Danmark er tættere på afgrunden end politikkerne prøver at bilde os ind. Hver femte boligejer er insolvent, og boligmarked bliver kun holdt oppe af en kunstig lav rente og afdragsfrie lån med en stadig længere løbetid. Samtidig er den danske konkurrenceevne katastrofal lav og indvesteringsniveauet lavt bl.a. fordi man har lagt miljøindustrien øde.
Så en stigende arbejdsløshed vil medføre flere tab hos bankerne, som staten hænger på, sammen med udgifterne til understøttelse vil det øge statens underskud. Sagt på en anden måde, den katastrofale høje private gæld vil forvandle sig til statsgæld. Samtidig er der ikke investeret i fremtiden, så Danmark vil få svært ved at kæmpe sig tilbage på sporet, her hjælper varm luft fra politikkerne ikke. Oven i det hele, er landets gode ry ødelagt ude i verden, vi er i krig, og de positive effekter af indvandring har vi også ødelagt.
Så det eneste håb er, at der kan hives mere olie op af nordsøen. Vi kan selvfølgelig også følge DF’s forslag og hente pengene i kolonierne.
Men start med at vælge en anden regering, tak. Ellers ender vi som Polen i 80’erne.
Denne kommentar er anbefalet af:
“nedslidning af alt fra skinner til kloakker”
Skinnerne og motorveje er der efterhånden blevet styr på, men resten af det offentlige rum er i åbentlyst forfald…
Stig Larsen, fuldstændig enig i din analyse.
Jeg vil tilføje, at indførelsen af afdragsfrie lån, som Fogh-Rasmussens regime lavede midt i en højkonjunktur, var som at kaste benzin på et brændende bål… priserne på boliger i et allerede overophedet boligmarked steg bare yderligere. Enhver gevinst ved boligfinanciering bliver naturligvis bare suget ind i salgsprisen, da boliger reelt bliver solgt på nettopriser. De eneste der tjente på den manøvre var banker og ejendomsmæglere. I Danmark har vi efterhånden fået lokket hele befolkningen ud på boligmarkedet, på trods af at den store majoritet af boligejere i virkeligheden tænker som lejere, der bare gerne vil kende den faste “husleje”.
Ydermere, hvem er de store tabere når friværdierne trækkes ud og når boligmarkedet kollapser i tvangsauktioner? Det er obligationsejerne.
Og hvem er obligationsejerne?
Det er bl.a. vores allesammens pensionskasser, og når vi med dollartegn i øjnene konverterer vore kreditforeningslån for at trække værdier ud til at financiere endnu en smart bil, er det i virkeligheden vores fremtidige pensionssikkerhed vi gambler med.
Det er for meget at forlange, at den enkelte borger skal kunne gennemskue de nationaløkonomiske sammenhænge i forhold til ens privatøkonomiske ageren. Det er bl.a. derfor vi har en regering, som kan udstikke regler der sikrer en bæredygtig økonomi i det lange løb. Her har de borgerlige, der traditionelt beskriver sig selv som “økonomisk ansvarlige” svigtet på en måde, som nærmest er kriminel.
For de borgerlige er “økonomisk ansvarlighed” blot et andet udtryk for dette at dele statens og samfundets værdier ud til deres velsitllede vælgerskare, på bekostning af samfundet og de fremtidige generationer. Vi kan bare krydse fingre for, at VKO i deres 10 år ved magten ikke uopretteligt har formøblet alt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Erik Jensen: Du har delvis ret, i at skinnerne er der efterhånden styr på - bortset fra dæmningerne.
Men det er der ikke på motorvejene. Landet over er
mange nødspor blevet lukket, og flere steder er der nedsat hastigheder pga. riller, slitage mv.¨Hertil kommer et betydeligt efteslæb for broerne.
Regerinen vil hellere anlægge nye veje, fremfor at vedligeholde dem man allerede har, og det gælder overlat i samfundet. Der er ikke så megen presige i vedligehold, som i at klippe røde silkesnore over.
På den ene side erkender regeringen sin fiasko, på den anden løber den fra den, så vi igen og igen skal høre udtryk som “skal vi ikke til at se fremad” og “det er let at være bagklog”.
Denne kommentar er anbefalet af:
DE konservative har vist lejlighedsvist været uden i dybere depressioner end i dag.
Det, der formentlig også skete på de konservatives møde, var vel, at man stiltiende erkendte, at K har en naturlig størrelse med lidt under 10% af vælgerne - går man efter flere end 10% af vælgerne, så må man på populistysk vis sælge ud af de konservative grundsynspunkter - og så kan folk lige så godt stemme på noget mere “sex’et”.
S, SF, V, K har alle bevæget sig på populistisk vis for at få og / eller fastholde “magten” - og det er O , der har haft føretrøjen i denne bevæglese.
K vil vist nu prøve at hægte sig af O’s lederskab og påvirkning - spændende om S , SF og V gør det samme før valget - jeg tror det ikke - det bliver fortsat noget med stram kurs over for udlændinge hele vejen rundt hos S SF og V - ellers får O for mange stemmer ?
I øvrigt er dansk økonomi da helt OK ( selv om den kunne have været en tand bedre ) - og det danske realkreditsystem har vel demonstreret sin styrke ved i meget fin stil ( med almindelige og afdragsfrie og rentetilpassede lån o s v) at overleve finanskrisen.
I øvrigt har den typiske dansker / danske familie ikke mærket meget til krisen - den svider hos dem, der er ramt af indtægtsnedgang - og det er de færreste.
“Når USA er endt i dette uføre, skyldes det, at højrefløjen har forblændet vælgerne med fager tale om skattelettelsers ‘dynamiske effekt’: At skattelettelser sætter så megen gang i økonomien, at de finansierer sig selv.
Blændværket blev sat i værk under præsident Ronald Reagan i 1981. Bill Clinton havde i sine otte præsidentår 1993-2001 som første prioritet at få nedbragt gælden. Det lykkedes Clinton at få gælden næsten væk. Hvorpå George W. Bush startede et nyt sanseløst solderi i 2001.”
Det lyder som forveksling en beskrivelse af Danmark.
Denne kommentar er anbefalet af: