Vi har tilsyneladende en ganske bestemt opfattelse af, hvordan en voldtægtsforbryder ser ud.
Det skriver sociolog Marie Bravik Heinskou i sin ph.d.-afhandling En kompleks affære - anmeldte voldtægter i Danmark, som hun forsvarede i går.
Afhandlingen er baseret på en undersøgelse af 95 anmeldte voldtægter i Københavns Kommune i 2003.
Marie Bravik Heinskou forklarer, at de kvinder, der anmelder en falsk voldtægt, har tendens til at udpege en mand af anden etnisk herkomst som gerningsmand.
»Forestillingen om den perfekte forbryder knytter sig til nogle stereotype forbryderbilleder, vi har. Ofte en mand af anden etnisk oprindelse. Det er resultatet af den forbryderopfattelse, vi har,« fortæller hun.
Anmeldelser er porno
Marie Bravik Heinskou har dokumenteret, at der i kvindernes falske anmeldelser er en særlig måde at fremlægge de opdigtede historier om, hvordan voldtægten foregik,
»Anmeldelserne indeholder fortællinger, der bærer præg af en form for fortællemæssig æstetik. Mændene med etnisk baggrund bliver eksponenter for det rå og maskuline, mens kvinderne bliver eksponent for det modsatte.«
Flere af de fortællinger, som bliver afgivet i anmeldelserne, er små erotiske historier på grænsen til det pornografiske:
»De kan bære præg af at være pornografiske semi-krimifortællinger, som fortæller om noget, der er seksuelt grænseoverskridende, men hvor kvinden ofte er viljestærk og kæmper sig fri fra de voldsomme, overgribende mænd, som ofte har anden etnisk baggrund.«
Ifølge Marie Bravik Heinskou, er det et billede på tankegangen i samfundet.
»Sådanne fantasier opstår på baggrund af større kulturelle fortællerammer, som vi bliver givet til at fortælle sådanne fantasier ud fra. Og de er samfundsmæssigt betingede.«
Fjendebillederne
Professor fra institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, Jørgen Bæk Simonsen, er af den opfattelse, at diskursen om de fremmede er blevet væsentlig mere fjendtlig siden 11. september 2001.
Og den diskurs kan fremavle fjendebilleder.
»Jeg har bidt mærke i, at medierne fremhæver folk af anden etnisk herkomst, hvis en forbrydelse er begået af dem. Og den politiske terminologi er inficeret af en dæmonisering af islam.«
Ifølge Jørgen Bæk Simonsen finder dæmoniseringen sted i hele det politiske spektrum. Fra Dansk Folkeparti, til Enhedslisten:
»Tidligere snakkede man jo om, at det primært var Dansk Folkeparti, der stod for den slags dæmoniseringer. Men tænk på Villy Søvndals udbrud mod Hizb ut-Tahrir og dele af Enhedslistens reaktioner mod Asmaa Abdol Hamids kandidatur.«
Kommentarer
Fantastisk!
Vi nærmer os nu forestillingen om en politisk korrekt voldtægt.
Hvis gerningsmanden ikke tilhører den fæle, hvide, danske majoritet, må der jo nødvendigvis være tale om det pure opspind!
Den masochistiske rascime sparker virkelig røv her!
Nic,
forkert!
Den øjeblikkelige “politiske korrekthed” solgt til folket som den såkaldte “yttringsfrihed” siger, med segl og stempel fra DF og JP erklæret til den vitterlige sandhed, at det kun er indvandrerer der begår voldtægter.
@ Thomas Holm
jeg er hverken JP-abonnent eller DFer, skal jeg lige indskyde, men du kunne næppe bekræfte pointen bedre end med din brug af ordet kun!
Man kan være enøjet på både venstre og højre øje. Og racister findes såmænd også i flere farver og modeller!
Nic Pedersen
Jeg ved ikke hvorfra du får den ide, at hvis man er etnisk udfordret, er man nok uskyldig.
Det er noget du selv lægger ind i undersøgelsen, der baserer sig på 95 sager.
Man har altså på baggrund af politirapporter, og den efterfølgende politiefterforskning kunne konkludere, at det er det der bliver fortalt i forbindelse med opdigtede voldtægtssager.
Det er realiteter der tales om - altså de afgivne forklaringer fra kvinderne selv, der altså viste sig at være usande.
Mosbak
Jamen så mangler vi jo bare at få undersøgt, hvor mange egentlige voldtægter der begåes på årsbasis, og hvilken kulturelle/religiøse baggrunde gerningsmændene har. Herefter kan vi så konkludere, hvorvidt de kvinder som anmelder falske voldtægter blot er ude og lufte deres fordomme.
Denne ph.d.-afhandling siger jo ikke en skid om de faktiske forhold, og venstrefløjen er næppe interesseret i, at få dette belyst nærmere.
@ Niels Mosbak
Fra specielt formuleringen: ” kvinder, der anmelder en falsk voldtægt, har tendens til at udpege en mand af anden etnisk herkomst som gerningsmand.”
Jeg lugter i artiklen nogle ret tydelige etnisk baserede fordomme.
Og de kan altså gå begge veje!
Hvis pigerne fortæller løgnehistorier om “fremmede” er det så fordi de fantaserer mere om “fremmede” pga fjendebilleder eller er “fremmede” overrepræsenterede i reelle sager?
Jeg ved det ikke, men jeg mener efterhånden at kunne konstatere at etniske fordomme (racisme) findes i både sadistisk og masochistisk variant!
Nic Pedersen:
Sagerne som undersøgelsen omhandler er ifølge artiklen falske anmeldelser, dvs de er opdigtede. Så de er vel for langt størstedelens vedkommende baseret på evt fordomme og ikke den reelle kriminalstatistik? Med mindre selvfølgelig du har nogle specielle metoder som kan afsløre at anmeldelser om voldtægt som er blevet afvist af politi og anklagemyndighed alligevel er reelle?
Rolf Engskov
Du kan såmænd få antallet af anmeldte voldtægtssager oplyst, ved at gå ind på Rigspolitiets hjemmeside.
Der findes netop kriminalstatistikker, og så vidt jeg husker en oversigt over domfældelser.
Nic Pedersen
Jeg kan jo ikke afgøre for dig, hvad der er den underliggende årsag til at kvinderne angiver en udlænding som gerningsmand.
Det er formentlig heller ikke dem selv bevidst, idet de jo under alle omstændigheder befinder sig i en presset situation, hvor de altså skal have en løgn til at glide igennem hos den afhørende politimand m/k.
De mener måske at politiet generelt er racistisk, og derfor nemmere vil godtage forklaringen når den peger på en udlænding..
Fordi de måske har ladet sig påvirke af “masse-voldtægt” der jo begås af udlændinge, det ved vi alle jo fra politiske plakater, hvorfor de inkluderer flere gerningsmænd i deres fortælling.
Fælles for kvinderne er i hvert fald et udækket behov for at blive bemærket eller gøre sig bemærket, eller et udækket behov for omsorg.
Forestillingen om den perfekte forbryder
Og jeg som altid har troet, at den “perfekte forbryder” var den forbryder, som ikke blev afsløret!
har tendens til
Hvor stor er tendensen?
Svarer tendensen i de falske anmeldelser til fordelingen i de reelle anmeldelser?
fortællerammer, som vi bliver givet
Det pure opspind, fri fantasi, en ren konstruktion.
Der er ikke nogen, der giver “os” fortællerammer. Hvis der var, så kunne man sgu da bare sige nej tak og levere rammerne tilbage.
At der faktisk har været nogle opsigtsvækkende voldtægtssager, hvor indvandrere var involveret, har intet med “fortællerammer” at gøre.
Det er bare sørgelige realiteter.
Jørgen Bæk Simonsen:
dæmoniseringer … tænk på Villy Søvndals udbrud mod Hizb ut-Tahrir
Helt ærligt: de lyder altså ikke særlig sympatiske, disse mennesker i Hizb ut-Tahrir.
Men det må man ikke sige højt, for så “dæmoniserer” man de stakkels søde, uskyldige, lammefromme mennesker.
Det er så afgjort også synd og en dæmonisering, hvis man ytrer et kritisk ord om Johnni Hansen fra Køge. Ikke sandt?
Niels Mosbak
“…Fælles for kvinderne er i hvert fald et udækket behov for at blive bemærket eller gøre sig bemærket, eller et udækket behov for omsorg….”
Det er det måske nogle gange, Niels - men langt fra alle!
I flere tilfælde er disse kvinder, som anmelder falske voldtægter, simpelthen nogle små kujoner, som bare lige står og skal bruge en undskyldning for et sidespring eller noget tilsvarende.
Og nu skal vi jo altså ikke have italesat falsk-anmeldere som nogen det er synd for.
For det er godt nok en temmeligt provokerende forklaring at læse sig igennem, hvis ikke den forklaringsmodel også anvendes på junkien, som tilfældigvis var nød til at plyndre et alderdomshjem for at få råd til sit stof.
Han er nok også i en presset situation, hvor han er nød til at fixe for at glemme et meningsløst lorteliv.
Det er endda lettere at se logikken i, end det er i sager om falske voldtægtsanmeldelser, hvor man eddermalme godt nok skal strække sig for at synes det er synd for de piger.
Det kunne være interessant om forskeren også havde undersøgt etniciteten på de “virkelige” voldtægtsmænd, så havde der været noget stille op imod de noget søgte resultater.
Jeg fandt en notits fra den norske “virkelighed”:
http://www.information.dk/telegram/214972
Jon, jeg udtrykte samme tanke ovenfor, således:
Svarer tendensen i de falske anmeldelser til fordelingen i de reelle anmeldelser?
Rene Jansen
Den med sidespringet glemte jeg - det har du ret i, det forekommer også.
Det var ikke min mening at få det til at fremstå på en sådan måde, at det var “synd” for disse kvinder.
Jeg har selv arbejdet med sådanne sager, og arbejdsindsatsen i forbindelse med disse, er jo lige stor for en ægte, som for en falsk anmeldelse.
Jeg har såmænd mens jeg skrev, prøvet at genkalde mig nogle af disse sager om falsk anmeldelse, som jeg har kendskab til.
Der er nok lige så mange forklaringer, som der er kvinder. Jeg har lidt kendskab til en sådan sag om falsk anmeldelse. Her var kvinden klart psykisk syg, og det viste sig, at hun også tidligere over for sine forskellige sagsbehandlere havde fablet om voldtægt (og andre fantasihistorier) i forbindelse med sine danske kærester.
Den falske anmeldelse om, at et par udlændinge med afrikansk og mellemøstlig baggrund havde voldtaget hende, virkede netop inspireret af overskrifter om voldtægt begået af mænd med “anden etnisk oprindelse”.
Kirsten skriver:
Den falske anmeldelse om, at et par udlændinge med afrikansk og mellemøstlig baggrund havde voldtaget hende, virkede netop inspireret af overskrifter om voldtægt begået af mænd med “anden etnisk oprindelse”.
Hvad er konklusionen her?
At man omhyggeligt i aviserne skal fortie, at der begås voldtægter, endda en del, af mænd af anden etnisk oprindelse? At der skal indføres historieforfalskning?
Eller at den stakkels pige skal under psykiatrisk behandling?
Problemet er nok at etniske minoriteter udstiller sig selv, der hvor jeg bor er der altid en meget stor gruppe af unge etniske mænd, som står i en gruppe ved stationen og virker truede qua deres adfærd. Og det er jo ikke noget ukendt billede. Ser man på kriminalstatitiskerne, så er de jo også over repræsenteret! Så no wonder!
Perception kan rent faktisk, i adskillige tilfælde, afspejle virkelighed. Men da det er komplet umuligt at opdrive statistikker på voldtægt og etnicitet, må svaret flagre i vinden.
Forskeren i artiklen har jo tydeligvis besluttet sig. På hvilket grundlag, har jeg svært ved at se.
Hvem der begår voldtægter er undersøgt.
http://www.dkr.dk/ftp_files/WEBDOX/PDF/dkr_mat_189…
Måske anmelderne blot laver en sandsynlighedsberegning?
Og hvorfor skal Bæk Simonsen kommentere på spørgsmålet?
Bæk Simonsen er som bekendt ekspert i noget, der ifølge ham selv slet ikke findes. En ekspert i ingenting.
‘Ifølge en ny ph.d.-afhandling er det et billede på en udbredt tankegang i samfundet - nemlig den, at en forbryder har anden etnisk baggrund end dansk….’
Til det : det hedder ‘kulturel baggrund’, - og der er jo en del forvirring derude på det punkt i tiden ….
men ellers er det da et ikke det værste billede … af hvad danskehed er ;-)
Men vi ved godt - allesammen - at det underbevidste billede af ‘forbryderen’ er præget af ‘anderledes-end-mig-selv-hed’. Tænk at man kan få en phd for at opdage det. Det er nok de statistiske metoder dr gør udslaget.
Jeg erindrer ganske tydeligt, en eller flere avisartikler, hvor falske voldtægter, netop blev beskrvet som begået af mørke mænd, dvs, indvandrer-mænd, eller mænd, som er mere mærkere i huden end de fleste danske mænd.
Og baggrunden herfor kan være flertydig; jeg erindrer f.eks. at en kvinde som havde været utro med en anden (dansk) mand ikke turde fortælle det til sin kæreste; derfor ‘opfandt’ hun en falsk voldtægt som ovenfor beskrevet.
Odd skriver:
Men vi ved godt - allesammen - at det underbevidste billede af ‘forbryderen’ er præget af ‘anderledes-end-mig-selv-hed’.
Nej, det ved vi ikke godt, allesammen. Jeg ved det f.eks. ikke. Jeg har ikke noget underbevidst billede af “forbryderen”.
De kan se meget forskellige ud.
Personligt kender jeg, som nævnt ovenfor, en enkelt morder, og han er på ingen måde påfaldende; han skiller sig absolut ikke ud. En munter og venlig fyr.
Jeg synes da helt klart det er en interessant undersoegelse. Falske voldtaegtsanmeldelser er et godt omraade at gaa ind i hvis man vil se hvilke fjendebilleder vi har i Danmark, da en kvinde som laver saadan en roeverhistorie jo netop vil betjene sig af det ‘kollektivt underbevidste’ narrativ som man gennem medier og sladder har i Danmark.
Og dette gaelder jo i og for sig uanset om det saa er fordi hun er desperat og psykisk forstyrret, eller fordi hun bare er en moegkaelling der ikke kerer sig om at hun goer andre fortraed.
“Jeg har ikke noget underbevidst billede af “forbryderen”….”
Det er jo derfor det hedder underbevidst, Lassen. Bare fordi du er en fordomsfri mand kan du da godt vaere i kontakt med de almindelige fortaelletraditioner der er i befolkningen omkring hvad en forbryder er for en stoerrelse.
Og hvis du stod i en situation hvor du var noedt til lige tjuhej at finde paa en historie om en forbryder saa ville der sikkert ligge nogle stereotyper lige til hoejrebenet. Kliche-actige og todimensionelle muligvis, og ikke noget du personligt ville befatte dig med, men saadan er det jo ikke for alle. Nogle mennesker lever meget efter de forhaandenvaerende soems principper.
Marie skriver om:
hvilke fjendebilleder vi har i Danmark
Har du fjendebilleder? Har vi danskere fælles fjendebilleder? Har du de samme fjendebilleder, som jeg har?
Mine fjendebilleder, som i øvrigt slet ikke er billeder, men konkrete personer, er bl.a. magtglade politikere, Anders Fogh, Lars Løkke, Lene Espersen, Thor Petersen og så videre.
Men jeg deler ikke disse fjendebilleder med flertallet af den danske befolkning.
Hans Jørgen: “Hvad er konklusionen her?
At man omhyggeligt i aviserne skal fortie, at der begås voldtægter, endda en del, af mænd af anden etnisk oprindelse? At der skal indføres historieforfalskning?”
Jeg ved såmænd ikke, om der er - eller skal være - en konklusion her. Der er en delforklaring - take it or leave it.
Selvfølgelig bør den stakkels pige i behandling, men om hun kom det, er nok tvivlsomt - jeg har ofte hørt fra Kriminalforsorgen, at “det er dyrt for politiet at foranstalte en mentalundersøgelse”, så det er man ret tilbageholdende med. Der skal vist nærmest lig på bordet, før det sker.
I øvrigt går jeg ikke ind for hidtorieforfalskning. Men historiefortælling er jo for det meste selektiv, også blandt journalister.
Marie,
du har desuden misforstået, hvad det kollektivt ubevidste er. Jeg gider ikke at forklare, hvad det betyder, men misforstået, det har du.
Lassen:
De naevnte personer kan vi to i hvert fald godt blive enige om ikke at bryde os om.
Socio-psykologisk set opfoerer grupper sig jo som grupper, det er der lavet studier om, og det er jo det en en phd i sociologi befatter sig med. Altsaa kan man her godt tale om et generaliserende ‘vi’, da det ellers bliver umuligt at diskutere de moenstre og strukturer man ser paa en meningsfuld maade.
At jeg saa opfatter dig som en person der er meget skeptisk overfor den slags strukturelle maader at anskue verden paa er en anden sag. Det findes der ogsaa akademiske diskussioner om. Saa er det det teoretiske grundlag for sociologien i sig selv vi er nede i.
Lassen, jeg ved godt hvad det kollektivt ubevidste er - blandt andet at det er et meget flydende begreb som man kan opfatte forskelligt.
Jeg forbeholder mig ret til at have min egen opfattelse af hvad det er, men vil evt. godt undskylde min brug af et saa flydende begreb.
Marie skriver:
Det er jo derfor det hedder underbevidst
Jamen dog! Og så kan du postulere alt muligt vrøvl! Hvis man kalder det underbevidst, så har folk nemlig ikke en chance for at tage til genmæle.
Her har vi jo anledningen til at repetere en klassisk kritik af Freud. Hvis folk protesterede mod pådutningen af visse underbevidste motiver, jamen, så viste deres protester, at der nok var noget om snakken. Og hvis de ikke protesterede, ja, så havde de jo samtykket.
“Det er jo derfor det hedder underbevidst” - ja, du kalder det underbevidst, fordi det ikke er bevist. Fordi det ikke eksisterer. Fordi det er dit eget (eller andres) påhit, opspind, fantasi, konstruktion.
Denne kommentar er anbefalet af:
Marie,
en ting må jeg medgive. Du har forstået fuldstændig korrekt, at jeg anser sociologi for i det store og hele at være aldeles uvidenskabeligt. Det glæder mig trods alt.
Lassen:
Du har ret i at hvis man kalder det underbevidst har folk ikke en chance for at tage til genmaele. Nu var det dog ikke mig der framede diskussionen ved at sige at jeg ikke havde nogen underbevidste ideer. Det vil jeg mene at alle har.
Det er ikke min konstruktion, men bestemt et teoretisk konstrukt lavet af Freud. Hvis din post i virkeligheden gik ud paa at du (eller andre) slet ikke mener du har nogen underbevidsthed, saa vil jeg da gerne have uddybet hvorfor du stiller dig kritisk overfor saadan en antagelse.
Jeg tænker helst konkret og forholder mig konkret til mennesker, ikke sociologisk.
Og ogsaa meget gerne en uddybelse af, hvad det har at goere med en sociologisk undersoegelse af kollektive fortaelleskabeloner.
Jeg tænker helst konkret og forholder mig konkret til mennesker, ikke sociologisk.
Det er fair nok, men saa vil jeg da mene at du er paa gale veje ved at diskutere problemstillingerne i ovenstaaende phd, som jo altsaa betjener sig af sociologiske begrebsapparater.
Men jeg vil gerne hoere mere om hvorfor sociologi er ubrugeligt. Hvad skal man evt. saette i stedet?
Marie,
her var tale om underbevidste forbryderbilleder. Og dem har jeg så gu ingen af.
Jeg har mødt nogle konkrete voldsforbrydere, inklusive en morder (som jeg stadig omgås), og kendte såmænd også engang en pengeskabstyv. Så jeg ved, at forbrydere er lige så forskellige som os andre lovlydige mennesker.
Sætte i stedet for?
Ingenting.
Eller hvad med verdenslitteraturen? Den bliver man sgu nok klogere af end af sociologiske, tvivlsomme afhandlinger.
Marie,
den der kollektive fortælleskabelon, du omtaler - findes den? Hvor finder du den, hvis den findes?
Eller er det en opfindelse?
Lassen,
Jeg er helt paa det rene med at personlig erfaring med andre mennesker er en god maade at udvide sin horisont paa. Hvis det er vigtigt for dig at pointere at du foeler dig forskellig fra det sandsynlige flertal af danskere paa det punkt, saa er det helt i orden.
Dog synes jeg at derfra og til at erklaere en sociologisk undersoegelse om hvad folk har af fordomme er lidt af et spring. Det er lidt for skraasikkert at affeje sociologi som noget ubrugeligt bras.
Er du af den mening at mennesket ikke bevaeger sig i grupper? Vi er jo dog sociale vaesener, ligesom zebraer osv? Mener du slet ikke at det har indflydelse paa hvordan verdensbilleder diffunderer imellem de forskellige individer og skaber visse homogene attituder - selvom ethvert individ dog har sine egne smaa eller store afvigelser i den ene og den anden retning?
At verdenslitteraturen goer klog kan vi godt blive enige om. Imidlertid vil jeg bevare troen paa at der er mange maader at vaere klog paa, og at det er godt at vaere aaben overfor dem alle.
Lassen,
Kollektive fortaelleskabeloner er et begreb jeg har fra min faglige baggrund som folklorist (muligvis en af de discipliner du synes er noget bras).
Her benytter vi bl.a. det saakaldte Aarne-Thompson index, som oplister enkeltmotiver og hele typer af folkeeventyr/urban legends osv.
Folks brug af disse typer og deres udbredelse og diffusion gennem forskellige befolkningsgrupper er et meget gennemarbejdet understudie indenfor folkloristikken.
En anden diskussion der volder os mange problemer ville du uden tvivl elske at foelge med i. Nemlig den hvor vi proever at definere hvad begrebet ‘folk’ egentlig er, og hvem det kan daekke over.
http://en.wikipedia.org/wiki/Aarne-Thompson_classi…
Formaalet med et klassifikations sytem er naturligvis ikke at forenkle virkeligheden kategorisk, men at skabe nogle systemer der er strukturerede nok til at tillade os overhovedet at tale om de studerede emner paa en meningsfuld maade.
jeg kan se at min syntaks var lidt forhastet, det jeg mente var at jeg synes at #derfra og til at erklaere en sociologisk undersoegelse om XYZ for noget bras er lidt af et spring.
De falske anmeldelser er fantasier. Som saadan er det vel irrelevant, ogsaa for undersoegelsens projekt, om de modsvarer reelle forhold eller ej, idet der er tale om digtning frit fra leveren. Maa jeg stille modspoergsmaalet, hvorfor er det relevant for denne diskussion?
Nej, Marie, folkloreforskning adskiller sig efter min mening ganske væsentligt fra sociologi. Og jeg elsker folklore, som jeg snarere opfatter som hørende til det humanistiske område.
Jeg har dog vist kun en enkelt bog i mit bibliotek (men jeg husker muligvis forkert, og biblioteket er temmelig rodet, fordelt på flere boliger og etager) inden for den genre; nemlig Else Marie Kofods “De vilde svaner og andre folkeeventyr”:
Jeg mener at der var nogen tidligere i traaden der henviste til Rigspolitiets kriminalstatistikker.
Dem kan man jo saa kigge paa.
Det interessante ved artiklen i min optik er dog at den qua sit materiale og vinklingen paa det, formaar at pege paa, at selvom det selvfoelgelig er en mulighed at der er en overvaegt af voldtaegtmaend i DK der ikke er grisefarvede, saa er det paa ingen maade givet at det er tilfaeldet bare fordi vi bilder hinanden det ind!
Med andre ord, et studie i selvsuggestion.
Marie, nu synes jeg nok, at du i den grad postulerer og fantaserer:
bare fordi vi bilder hinanden det ind!
Med andre ord, et studie i selvsuggestion.
Hvem har bildt hvem hvad ind?
Folk kan ikke bilde mig ret meget ind, men jeg ved selvfølgelig ikke, om du lader dig bilde alt muligt ind (jeg tror det nu ikke).
Selvsuggestion? Nej, nu må du altså styre dig.
Må jeg bede dig om bare en lille smule belæg for dine vidtløftige påstande?
Der kan jo være et hav af plausible forklaring på, at de kvinder der anmelder en falsk voldtægt, vælger at gøre gerningsmanden til ikke etnisk dansker.
Der kan som der forsøges fremført, være det billede, at de netop anser den type som den mest sansynlige type på netop denne forbrydelse. Der kan dog også være, at de anser det er nemmere at “sælge” historien, såfremt man opfylder en bestemt point i historien, netop at den skyldige skal være af anden etnisk baggrund, dette kan så være at de har ret, man netop forventer dette, eller det kan være en tro hos dem, om at man forventer dette.
Der kan dog også ligge andre motiver. Ser man på den omgang som der generelt er imellem etniske dansker og danskere af anden etnisk oprindelse, så fjerner man fokus fra en mulig omgangs kreds, ved at vælge en udøver fra den “anden” gruppe. Man har måske ikke det store ønske om at der søges i eller omkring ens umiddelbare omgangskreds, det kunne jo være at der kom noget frem, som man ikke ønskede kom frem.
Endelig kan der jo være en forklaring i at man nemmere kan have svært ved at identificere gerningsmanden, de ligner jo hinanden de der… ;-)
Der kan være et utal af årsager, og før man har begrundelsen fra “hestens” mund, har man reelt ingen baggrund for at komme med en entydig konklution. Desværre i sådan tilfælde, hvor man starter det hele på en løgn, vil selv en forklaring på hvorfor gerningsmanden forsøgtes placeret i den specifikke gruppe, måske ikke have den helt store vægt.