Opslag til denne artikel

Emneord:kriminalitet, voldtægt
Steder:Danmark

Vi har tilsyneladende en ganske bestemt opfattelse af, hvordan en voldtægtsforbryder ser ud.

Det skriver sociolog Marie Bravik Heinskou i sin ph.d.-afhandling En kompleks affære - anmeldte voldtægter i Danmark, som hun forsvarede i går.

Afhandlingen er baseret på en undersøgelse af 95 anmeldte voldtægter i Københavns Kommune i 2003.

Marie Bravik Heinskou forklarer, at de kvinder, der anmelder en falsk voldtægt, har tendens til at udpege en mand af anden etnisk herkomst som gerningsmand.

»Forestillingen om den perfekte forbryder knytter sig til nogle stereotype forbryderbilleder, vi har. Ofte en mand af anden etnisk oprindelse. Det er resultatet af den forbryderopfattelse, vi har,« fortæller hun.

Anmeldelser er porno

Marie Bravik Heinskou har dokumenteret, at der i kvindernes falske anmeldelser er en særlig måde at fremlægge de opdigtede historier om, hvordan voldtægten foregik,

»Anmeldelserne indeholder fortællinger, der bærer præg af en form for fortællemæssig æstetik. Mændene med etnisk baggrund bliver eksponenter for det rå og maskuline, mens kvinderne bliver eksponent for det modsatte.«

Flere af de fortællinger, som bliver afgivet i anmeldelserne, er små erotiske historier på grænsen til det pornografiske:

»De kan bære præg af at være pornografiske semi-krimifortællinger, som fortæller om noget, der er seksuelt grænseoverskridende, men hvor kvinden ofte er viljestærk og kæmper sig fri fra de voldsomme, overgribende mænd, som ofte har anden etnisk baggrund.«

Ifølge Marie Bravik Heinskou, er det et billede på tankegangen i samfundet.

»Sådanne fantasier opstår på baggrund af større kulturelle fortællerammer, som vi bliver givet til at fortælle sådanne fantasier ud fra. Og de er samfundsmæssigt betingede.«

Fjendebillederne

Professor fra institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, Jørgen Bæk Simonsen, er af den opfattelse, at diskursen om de fremmede er blevet væsentlig mere fjendtlig siden 11. september 2001.

Og den diskurs kan fremavle fjendebilleder.

»Jeg har bidt mærke i, at medierne fremhæver folk af anden etnisk herkomst, hvis en forbrydelse er begået af dem. Og den politiske terminologi er inficeret af en dæmonisering af islam.«

Ifølge Jørgen Bæk Simonsen finder dæmoniseringen sted i hele det politiske spektrum. Fra Dansk Folkeparti, til Enhedslisten:

»Tidligere snakkede man jo om, at det primært var Dansk Folkeparti, der stod for den slags dæmoniseringer. Men tænk på Villy Søvndals udbrud mod Hizb ut-Tahrir og dele af Enhedslistens reaktioner mod Asmaa Abdol Hamids kandidatur.«