Undervisere: Universitetsuddannelserne er blevet ringere

Meget tyder på, at kvaliteten af de danske universitets­uddannelser ikke er, hvad den har været. Fire ud af 10 undervisere mener således, at det faglige niveau i undervisningen er blevet ringere de seneste 10 år. Det viser en ny undersøgelse, som Information og FORSKERforum har lavet blandt lidt over 800 universitetsundervisere. 38 procent af underviserne mener ligeledes, at det i dag er lettere for de studerende at bestå eksamen end for 10 år siden – og syv ud af 10 mener, at det går ud over undervisningens kvalitet, at underviserne har for mange praktiske forpligtelser ved siden af auditoriet.

Undersøgelsen bekræfter blot den opfattelse, man har haft hos Akademikernes Centralorganisation (AC) i flere år:

»Tallene er endnu en indikator ud af mange på, at niveauet er faldende på universiteterne. Og jeg frygter, at vi kommer til at stå med en hel masse unge, der ikke kan bruge deres uddannelse til noget som helst,« siger politisk afdelingschef i AC Niels Lykke Jensen. Han bakkes op af Mads Eriksen, der er politisk konsulent i Dansk Industri (DI).

»Der er efterhånden så mange tegn på, at der er problemer med kvaliteten på universiteterne. Både politikerne og universitetsledelserne må og skal igangsætte en plan for at løse problemerne. Vi er bekymrede, fordi vi har brug for folk med et højt fagligt niveau, og vi kan allerede nu mærke en forringelse, når vi ansætter kandidater,« siger han.

Taber videnskapløb

Forringelsen kommer derfor til at betyde, at Danmark vil blive overhalet i videns­kapløbet, mener Mikkel Zeuthen, formand for Dan-ske Studerendes Fællesråd (DSF):
»Hvis der ikke bliver gjort noget nu, så bliver vi overhalet inden om af for eksempel de asiatiske lande i forhold til kreative ideer og problemløsninger – og hvad skal Danmark så leve af?« spørger han.

Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening (DM), mener også, at resultaterne af undersøgelsen skal tages seriøst.

»Det er alvorlige meldinger, når det i så mange ansattes øjne går den forkerte vej. Det kan man ikke ignorere. Hvis det virkelig står så skidt til med uddannelseskvaliteten, så går det ud over os alle sammen om meget få år,« vurderer hun. Undersøgelsen er en rundspørge på mail, og den er ikke videnskabelig. Men dens resultater stemmer fint overens med tidligere undersøgelser.

Taxametersynderen

En af de mest oplagte grunde til, at niveauet sandsynligvis er blevet lavere, er taxametersystemet, som belønner universiteterne efter hvor mange studerende, de får igennem uddannelsen:

»Der er en klar tendens til at sige, herregud, så lad dem da bestå. Så har de ikke spildt deres tid, og vi har ikke spildt penge. Derfor er det desværre meget tænkeligt, at dem, der tidligere ikke ville være kommet over overliggeren, de sniger sig med over i dag,« siger Niels Lykke Jensen.

Det er ifølge Mikkel Zeuthen en helt »logisk og fair« konklusion at slutte, at når universiteterne får penge pr. studerende og samtidig er økonomisk pressede, så skal der »ikke mange matematiske færdigheder til at regne ud, at man slækker på kravene«, siger han. Ingrid Stage mener, at der er behov for ændringer i finansieringen af uddannelser:

»Det er indlysende, at politikerne skal tage sig sammen og se på taxametersystemet,« konkluderer hun.

Pølsefabrikkerne

En anden væsentlig grund til kvalitetsforfaldet er ifølge Mads Eriksen universiteternes udvikling fra at være for eliten til at være for alle:

»Niveauet vil automatisk falde, når man nu lukker folk ind med dårligere kompetencer. Det skal undervisningen og kravene jo tilpasses til,« forklarer han.

Ifølge Hans Hauge, der er lektor ved Afdeling for Nordisk Sprog og litteratur ved Aarhus Universitet og en ivrig uddannelsesdebattør, er det naturligt, at man taber noget, når man gør tingene bredere:

»Universiteterne er blevet til en pølsefabrik. Niveauet er spredt ud på en flade, så der ikke længere er tale om en højere uddannelse. Alle videregående uddannelser kan kalde sig universitets­uddannelser i dag. På den måde er universiteterne kommet ned på jorden. De studerende siger heller ikke længere, at de skal ’op’ på universitetet, som man gjorde i gamle dage. I dag skal de ’ud’ på universitetet,« siger Hans Hauge.

Problemet er dog ikke bredden i sig selv, men den måde man håndterer udviklingen på, mener han.

»Problemet er, at man lader som om, at universitetet er det samme som for 50 år siden. Der er en klar konflikt mellem det gamle sprog og den gamle universitetsopfattelse, hvor universitetet var for de begavede og udvalgte – og så det nye universitet, som er for alle,« siger han.

Ifølge Niels Lykke Jensen er ideen om masseuniver­siteter heller ikke i sig selv en dårlig ting, men det ødelægger et væsentligt aspekt af universitetsuddannelserne:

»Når holdningen er, at der altid er plads til en til, så ødelægger man det, der skabte den klassiske akademiker – nemlig kontakten til underviseren, muligheden for at kritisere og diskutere,« siger Niels Lykke Jensen.

En undersøgelse fra Capacent Epinion fra 2007 blandt de studerende på Københavns Universitet og Aarhus Universitet viste da også, at kun 20 procent af de studerende synes, at de havde en god kontakt til deres underviser.

Studerer for lidt

Ifølge Mads Eriksen er massetankegangen heller ikke problemet, men derimod, at de studerende får for lidt uddannelse. En omfattende undersøgelse med mere end 8.000 medvirkende fra Aar-hus Universitet viste i 2007, at en gennemsnitsstuderende kun brugte 29 timer om ugen på studiet. I det europæiske ECTS-system, der beskriver arbejdsmængden for universitetsuddannelser, er der ellers indbygget et krav om, at et fuldtidsstudium svarer til knap 37 timer om ugen. Det vil sige, at danske studerende efter fem år mangler, hvad der svarer til et års uddannelse.

»De studerende bruger langt mindre tid på at læse end i andre lande. Det hænger både sammen med udbuddet af timer og pensum, men også med at holdningen til at studere simpelthen er anderledes i Danmark. De er ikke sultne efter viden, og det kan vi mærke, når vi ansætter dem,« siger han.

Men ifølge Mikkel Zeuthen handler det først og fremmest om, at uddannelserne er skåret så meget ned, at selv om de studerende laver, hvad de skal og mere til, så faciliterer universiteterne ikke en fuldtidsarbejdsuge.

»Antallet af undervisningstimer er faldet i takt med, at der er blevet skåret ned. Og man kan ikke forvente, at de studerende bruger mere tid, end der kræves,« siger han.

Undervisning i 2. række

Argumentet for de færre kursustimer er som regel manglende penge, men ifølge Mads Eriksen skal der også en holdningsændring til på universiteterne. Her ses forskningen ofte som det fineste og undervisning som en b-opgave, mener han:

»Sådan har det altid været, men i de seneste år er balancen tippet for meget til forskningens side. Noget af det skyldes nok, at man hverken vinder nobelpriser eller anden anerkendelse ved at undervise,« siger han.

Der skal netop ledelsesmæssig fokus på undervis-ningsopgaven, mener Niels Lykke Jensen:

»Der skal laves tydeligere standarder på undervisningsområdet, ligesom der er på forskningsområdet. For hele karrieresystemet er bygget op omkring forskning, og så er det klart, at undervisning får karakter af en b-­opgave,« siger han.

Da far var dreng

Formand for Danske Universiteter og rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, tillægger imidlertid ikke undersøgelsen stor betydning:

»Der er en tendens til, at alle synes, at det hele var bedre, ’da far var dreng’. Det er altid den samme sang om, at de studerende arbejder mindre, lærer mindre, og at der stilles færre krav. Så jeg er ikke overrasket over, det er konklusionen i undersøgelsen, men jeg er ikke sikker på, at det er sandheden,« siger han og tilføjer:
»Da jeg læste Kemi i Århus i 60’erne, sagde min underviser det samme. At niveauet var for lavt, og at der aldrig ville komme ordentlige kemikere ud af os.«

Jens Oddershede med­giver dog, at der er sket en ændring i forhold til de studerendes indsats:

»Arbejdsindsatsen fra de studerende er nok lidt mindre end for nogle år tilbage. Det tror jeg skyldes, at de tager mere erhvervsarbejde. Men det betyder ikke, at vi uddanner dårligere kandidater. Det er ikke sikkert, at man bliver en dårligere dansk­lærer af at have læst 450 bøger i stedet for 500 bøger,« siger Jens Oddershede og tilføjer:

»Måske lærer de studerende bare noget andet i dag. For 30 år siden havde man en forestilling om, at alle på universitetet skulle kunne ende med at blive forskere. Så ser man på det snævert fagligt, så er det muligt, at kandidaterne i dag ikke er lige så dygtige som dengang. Vi uddanner bredere, for det er en anden verden og en ny situation, vi er i. Derfor uddanner vi flere – og måske også nogle, som ikke kan helt så meget fagligt som tidligere. Til gengæld har de så nogle andre færdigheder, som der er brug for i dag,« siger Jens Oddershede. Og noget kunne tyde på, at han har ret. I Information og FORSKERforums undersøgelse er der således kun 18 procent af forskerne, der mener, at de studerende er dårligere rustede til at få job, selvom langt flere altså mener, at det faglige niveau er faldet.