Universiteternes hjemmesider er elendige

I takt med at universiteternes kommunikation med omverdenen bliver mere og mere digitaliseret, kommer universiteternes hjemmesider til at spille en større rolle. Det er der, man som kommende studerende får viden om de forskellige uddannelser, og hvordan man søger. Det er også der, de nuværende studerende finder ud af, hvordan eksamensreglerne fungerer, og hvilke tilvalgsfag, der findes. Men hvor godt løser de forskellige universiteters hjemmesider egentlig opgaven?
Information har bedt tre hjemmesideeksperter om at vurdere fem af de største universiteters evner på nettet, nemlig Syddansk Universitet (SDU), Aarhus Universitet (AU), Aalborg Universitet (AAU), Københavns Universitet (KU) og Copenhagen Business School (CBS). Og dommen er hård:

»På tre af siderne kan man se, at de slet ikke ved noget om, hvordan man gør informationerne tilgængelige og overskuelige for brugerne. Der er en tydelig uvidenhed, og i de værste tilfælde betyder det, at de studerende ikke har en chance for at få informationerne,« siger Helene Nørgaard Bech, konsulent i digital tilgængelighed hos firmaet Sensus, der tidligere har lavet hjemmesidevurderinger for IT- og Telestyrelsen.

Ifølge Ditte Maria Bergstrøm, videnskabelig assistent i blandt andet digital retorik ved IT-Universitetet i København, er det især hjemmesiderne for Aalborg, Aarhus og CBS, hvor det kan være svært for udefrakommende at orientere sig.

»De er meget selvrefererende i deres sprog og sideopbygning. Det virker som om, at de tænker, at de nye studerende må klare sig selv, så længe folkene bag siden selv forstår, hvad der foregår. Siderne tager på ingen måde brugerne i hånden. Faktisk forekommer det forholdsvist kaotisk, når man klikker ind på hjemmesiderne for CBS og Aalborg,« siger hun.

Mangelfulde sider

Helene Nørgaard Bech har lavet en detaljeret analyse af de fem sider ud fra såkaldte tilgængelighedskriterier så som, hvor tydeligt det er, hvad man kan bruge forskellige knapper og links til, om siderne kan fungere med alle typer computere og programmer, og om alle slags studerende, så som ordblinde og svagtseende, ville kunne læse siderne. Hendes konklusion er, at ingen af de fem sider fungerer godt. Siderne for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet har en direkte »mangelfuld tilgængelighed,« konkluderer hun: »Det betyder, at der er mange brugere, der vil have problemer med at bruge siderne og finde rundt på dem. Og det er simpelthen ikke godt nok, for det betyder, at der er studerende, der kun kan få informationen ved at møde fysisk op,« siger hun.

I den årlige vurdering af det offentliges hjemmesider, det såkaldte ’Bedst på Net-tet’, var det også kun CBS, der fik over 70 procentpoint ud af 100 i den seneste vurdering i 2009. Aalborg fik 54,5 procent, Aarhus fik 67 procent, Syddansk 62,6 procent, og Københavns Universitet fik 65 procent. Thomas Snitker, ejer af konsulentvirksomheden Snitker & Co. med speciale i brugervenlighed på nettet, er også nået frem til, at siderne har flere mangler. Han har set på det kon­krete eksempel for, hvordan de fem sider hjælper afviste studerende frem til de manglende studiepladser.

»Jeg kan se, at der er et højt ambitionsniveau, men alle siderne mangler at tage skridtet fuldt ud. På de fleste af siderne er der for eksempel et banner på forsiden, som leder de kommende studerende ind til de manglende pladser. Men efter den indgang er der en del barrierer, og den studerende overlades til sig selv resten af vejen. Det hele er meget afsenderorienteret. Dem, der har lavet siderne, har ikke tænkt hele brugerens ’rejse’ igennem,« siger han og fortsætter:

»I flere af tilfældene vil det betyde, at den studerende bliver nødt til at ringe op for at få forklaret tingene. Især CBS dumper her, for der kan man slet ikke se, hvor indgangene er.«

Retorik efter image

Også i forhold til hjemmesidernes udseende og sprog har flere af universiteterne problemer, mener Ditte Maria Bergstrøm. Hun karakteriserer især indholdet på aau.dk og au.dk som »tørt og uvedkommende«.

»Man får ikke lyst til at studere der, når man klikker rundt på hjemmesiderne. På den måde formidler især Århus og Aalborg ikke sig selv særligt godt,« siger hun og fortsætter:

»Der formår Københavns Universitet og Syddansk Universitet at løfte sig lidt op over de andre. På Syddansk er tonen ungdommelig, velvillig og nærværende. De forsøger måske at adressere en yngre målgruppe end for eksempel Københavns Universitet, der har en mere grandios tone. Man trækker på, at det er den ældste institution, og at man er heldig at komme igennem nåleøjet. Det får de studerende til at føle, at de har truffet et fornuftigt valg.«

På cbs.dk er sproget derimod pragmatisk og på højt niveau, forklarer Ditte Maria Bergstrøm. På den måde afspejler retorikken på hjemmesiderne også universitetets image, mener hun:

»SDU vil gerne have et image af at være et hyggeligt sted med plads til fællesskab, KU vil gerne være for de begavede og traditionsbevidste og CBS for de erhvervsorienterede.«

Det er ifølge Ditte Maria Bergstrøm deres »unikke handlesituation« på nettet, der muligvis medvirker til, at universiteterne ikke gør mere ud af deres hjemmesider. »De skal jo ikke tiltrække kunder på samme måde, som andre firmaer, der helst skal fange ved første klik. Universiteterne sidder med en information og et produkt, som ikke så mange andre kan tilbyde. Derfor kan de tillade sig den lidt eksklusive holdning, at de ikke behøver at servicere,« siger hun.

Thomas Snitker mener også, at problemerne skyldes, at universiteternes formidlingssituation er uklar.

»De skal formidle flere ting end en almindelig hjemmeside. Samtidig er det ikke dem, der betaler for at få lavet hjemmesiden, der bruger den. De studerende belønner ikke universiteterne direkte for at lave en mere brugervenlig side. Hvis universiteterne var afhængige af, at de studerende betalte i døren, så ville siderne se anderledes ud,« siger han og fortsætter:

»Det ville hjælpe, hvis man arbejdede mere med at sætte sig ind i brugernes behov og tankegang – evt. ved at lave fokusgrupper og inddrage de studerende.«

Ifølge Line Horndal Hjørne, der er webansvarlig ved Aalborg Universitet, er det netop ift. brugervenligheden og tilgængeligheden, at universitets hjemmeside halter på. »Vi har det som strategisk mål at inddrage de studerende mere og få tjekket hjemmesiden igennem for tilgængelighedsproblemer, for der er helt klart plads til forbedringer. Men vi er bare ikke nået til det endnu« siger hun og forklarer, at universitetet netop har lanceret nyt design på hjemmesiden. På CBS forklarer web­ansvarlige Helle Damgaard Andersen, at tilgængeligheden er deres helt store fokuspunkt.

»Vi har brugt enormt meget tid på at imødekomme blinde og skærmlæsere, så jeg mener simpelthen ikke, at der kan være problemer,«
siger hun.

På CBS inddrager man dog heller ikke de studerende i arbejdet med hjemmesiden, men man har i stedet brugt brugerundersøgelser, fortæller Helle Damgaard Andersen:
»Undersøgelserne viste nogle konkrete småproblemer på de faglige undersider, som vi derfor er ved at udbedre. Der er jo altid noget, man kan gøre bedre.«