Christian Braad Thomsen beklager sig i Information (25. august) over, at jeg skulle have rettet et uhørt perfidt angreb mod den serbiske filminstruktør Emir Kusturica - dels i eget navn 13. juni og dels som pennefører i et interview med den bosniske forfatter Andrej Nikolejdis 9. august.

Jeg skriver derfor til Montenegro, hvortil Nikolejdis i sin tid er flygtet under krigen, for at bringe Christian Braad Thomsens indvendinger mod hans opfattelse af forholdene på Balkan videre til - Balkan:

- Hvordan vil du forklare den danske filminstruktør Christian Braad Thomsen, at Kusturicas to film, ‘Underground’ og ‘Livet er et mirakel’ dels er en støtte til Milosevic-regimet og dels er en folkemordsbenægtelse i forhold til de bosniske muslimer?

»Det er tilfældigvis den samme ‘sandhed’, som Milosevic fortalte igen og igen indtil enden på sin tid ved magten. Denne sandhed går ud på følgende: Serbien er ikke skyld i, at krigene brød ud. Når det kommer til Underground, så fik Kusturica al mulig hjælp fra Milosevics regime - logistik, kapital - for at fortælle denne historie til verden. Med Livet er et mirakel er han kynisk i stand til at fordreje den historiske sandhed og fortælle en historie om en serbisk mand, der holder en kvindelig bosnisk muslim som gidsel. I det virkelige liv, sådan som det foregik, der blev de muslimske kvinder massevoldtaget og bortført som gidsler. I Kusturicas Livet er et mirakel, der bliver en gidseltager og hans gidsel forelsket i hinanden. Og hvad er problemet så med massevoldtægterne i Bosnien; at voldsmændene og ofrene aldrig udviklede fuldfede romancer, som i Kusturicas film?«

En del af ideologien

- Jeg citerer dig for det, som Kusturica ifølge dig har sagt til en koncert: »Den, der ikke elsker Radovan Karadzic, kan gå til helvede, og den, der ikke elsker Dragan David Dabic, han kan sutte min pik«. Christian Braad Thomsen skriver: »Men sangteksten indeholder vitterligt ikke den citerede linje. Kusturica simulerer i sangen, at han identificerer sig med Karadzic, hvorpå han lader Karadzic bekende sine synder og angre«. Kusturica fremstiller ifølge Christian Braad Thomsen klart Karadzic som en forbryder og vender sig mod dem, der vil gøre ham til helgen.

»Den forklaring er en form for hermeneutisk voldtægt. Den citerede linje: ‘Den, der ikke elsker Dragan David Dabic’ - manden, der begik folkemord i Bosnien - ‘han kan sutte min pik’ (faktisk, så siger han ‘vores pik’, og med dette ‘vores’ så hentyder Kusturica til ‘vi serbere’) - denne linje er en del af sangens tekst og en del af Kusturicas ideologi.«

Forsvar for en tabt sag

- Du nævnte i interviewet, at ‘Underground’ blev finansieret af Milosevics regime. Christian Braad Thomsen hævder, at dette ikke siger noget om en films politiske tendens, at den er finansieret af staten - dette gælder for alle seriøse film i Europa. Kan du forklare Christian Braad Thomsen, hvordan kultur, medier og propaganda fungerede under Milosevic?

»Underground var den største internationale succes for Milosevics propaganda. Dette er alment accepteret i det tidligere Jugoslavien. Det, som Christian Braad Thomsen påstår, er simpelthen selve definitionen på et forsvar for en tabt sag.«

- Christian Braad Thomsen hævder, at Kusturica den 8. maj 2005 til The New York Times har udtalt, at ‘Underground’ er »det hårdeste angreb, der nogen sinde har været rettet mod Milosevic«. Sagde Kusturica nogensinde dette, da filmen havde premiere? Vidste nogen på Balkan, at filmen var det hårdeste angreb på Milosevic nogensinde? Vidste Milosevic det selv?

»Det er fuldstændig nyt for mig og for folk her! Så må Milosevic også være gået i graven med den gale tro, at Underground var en triumf for hans propaganda. For her på Balkan, der lever vi ellers med den illusion, at NATO’s bombeangreb mod Serbien i 1999 er ‘det hårdeste angreb, der nogen sinde har været rettet mod Milosevic’. Hvad skal man sige til det? Engang var vi blinde, men nu kan vi se?«

Jens-Martin Eriksen er forfatter