Opslag til denne artikel

Emneord:danske virksomheder, energi, finanskrisen, klimapolitik
Personer:Connie Hedegaard, Lars Løkke Rasmussen, Lykke Friis
Organisationer:Dansk Energi, EU
Steder:Danmark, Europa

»Det hænger ikke sammen,« siger Lars Aagaard, administrerende direktør i brancheorganisationen Dansk Energi, om regeringens energi- og klimapolitik.

Lars Aagaard forstår ikke, hvorfor regeringen på den ene side nu vil lave en køreplan for, hvordan Danmark kommer ud af den fossile æra, og så på den anden side afviser at støtte et højt EU-ambitionsniveau i form af et skærpet CO2-reduktionsmål på 30 pct. i 2020. For dansk erhvervsliv vil det ifølge energidirektøren være en betydelig fordel, hvis den krævende hjemlige omstilling til uafhængighed af kul, olie og gas bliver matchet af en markant EU-indsats for at dæmpe forbruget og klimabelastningen forbundet med de fossile energikilder.

»Man kan ikke mene, at Danmark skal være ambitiøs, og Europa ikke skal være det. Det giver ingen mening,« siger Lars Aagaard.

Han sigter til de gentagne meldinger fra klima- og energiminister Lykke Friis om, at Danmark kun kan gå ind for at hæve EU’s gældende CO2-mål fra 20 til 30 pct., hvis det sker som led i en ny global klimaaftale, hvor andre lande uden for EU forpligter sig tilsvarende ambitiøst.

Lykke Friis og regeringen har hidtil afvist tanken om, at EU uden betingelser skal sætte 30 pct. CO2-reduktion i 2020 som mål og dermed lægge sig i front i den internationale klimaindsats.

Det er ellers et mål, som i dag bakkes op af markante EU-aktører. For nylig skrev den tyske miljøminister, Norbert Röttgen, hans franske kollega, Jean Louis Borloo, og den britiske klimaminister, Chris Huhne, en fælles kommentar i Financial Times, hvor de appellerer til EU om at vedtage 30 pct.-målet.

»Det gældende mål på 20 pct. reduktion synes i dag utilstrækkeligt til at drive den grønne omstilling (low-carbon transition),« konstaterer ministrene fra de tre store EU-lande.

»Hvis vi holder os til 20 pct. reduktion, vil Europa sandsynligvis tabe kapløbet om konkurrencedygtighed i den grønne verden til lande som Kina, Japan eller USA, som alle søger at skabe mere attraktive vilkår for grønne investeringer.«

De tre ministre tilføjer, at det på grund af den økonomiske krise med faldende energiforbrug og dæmpede CO2-udledninger er blevet meget billigere end hidtil antaget at nå det gældende 20 pct. mål og dermed også billigere at realisere et mere ambitiøst mål.

EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, har i en argumentation for de 30 pct. fremlagt beregninger, der bekræfter dette.

»Derfor fremlægger vi i dag vor overbevisning om, at EU bør skærpe sit mål for CO2-udledninger. En reduktion på 30 pct. fra 1990-niveauet i 2020 vil udgøre et virkeligt incitament til innovation og udvikling i international sammenhæng,« skriver ministrene.

»Vi må ikke glemme, at opbygningen af en fremtid med lav CO2-belastning i afgørende grad afhænger af den private sektor. At gå til et 30 pct.-mål vil give investorer større sikkerhed og forudsigelighed.«

Forud for ministrenes appel var gået en tilsvarende fællesappel til EU-Kommissionen fra store virksomheder som Shell, Philips, Skanska, Deutsche Telecom, Vodafone og Tesco om at »bevæge sig længere end 20 pct.-målet for drivhusgasser« og at gøre det »selv i fravær af en stærk international aftale.«

Bagvendt

Pointen hos Dansk Energi, der er de store elselskabers organisation, er, at et EU-mål på 30 pct. CO2-reduktion vil give dansk erhvervsliv bedre betingelser for at løfte udfordringen med omstilling til et energisystem uden fossil energi.

»Vi tager det alvorligt og tager dem på ordet, når regeringen siger, at vi skal have et fossilfrit Danmark, og når oppositionen spiller ud med en vision, der sætter årstal på: 2050. Det er ambitioner, som i udgangspunktet er tårnhøje, og i den situation er det en kæmpe fordel for det danske samfund og de danske virksomheder, hvis EU hæver sit ambitionsniveau. Det skaber meget hurtigere et stort marked at sende løsningerne ind i, og det minimerer forskellene i prisdannelsen på energi i Danmark og i de lande, vi konkurrerer med,« siger Lars Aagaard.

»Derfor bekymrer det os, når regeringen og VKO-blokken taler om høje nationale mål, men ikke fuldtonet arbejder for at skærpe de internationale mål. Det er bagvendt. Det rigtige er at kæmpe hårdt for høje internationale mål og standarder og så være en smart købmand herhjemme, så vi kan drage fordel af det større marked.«

Delte meninger

Blandt danske erhvervsledere er der forskellige syn på gavnligheden af at skærpe EU’s klimamål.

Formanden for branchefællesskabet Energibranchen under Dansk Industri, Danfoss’ bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen, siger, at »vi er meget positivt stemt for at gøre sådan noget, men vi synes ikke, vi skal hoppe på vognen lige nu. Vi har finanskrise, og virksomhederne er lidt kapitalsvage, så hvis der lige pludselig kommer et krav, vil der blive lagt yderligere beslag på deres kapital.«

Om den hjemlige ambition om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer siger Jørgen Mads Clausen:

»Det kan diskuteres, om vi skal være fossilfri i 2050 eller bare nærme os ‘CO2-neutralitet’. Det er ikke sikkert, det er særlig lønsomt at fjerne den sidste rest fossil energi.«

Hos Novozymes støtter koncernchef Steen Riisgaard en ambitiøs kurs i forhold til både Danmark og EU.

»Skrappe reduktionsmål vil være godt. For os som virksomhed, der laver bæredygtig teknologi, vil det være en fordel, hvis der kommer en høj pris på CO2, og skrappe reduktionsmål er en måde at få det på. Det vil tvinge industrien til at omstille sig - nogle industrier vil være omstillingsparate og klare sig godt, nogle vil kæmpe imod til sidste blodsdråbe og klare sig rigtig dårligt, og det er der så ikke noget at gøre ved,« siger Steen Riisgaard, hvis virksomhed bl.a. laver andengenerations bioethanol.

»Hvis EU siger, at man skal nå 30 pct. CO2-reduktion i 2020, så kommer vi hurtigere til en bæredygtig økonomi, fordi industrien indretter sig efter det. Og det tror jeg, vi kan komme til at tjene rigtig mange penge på og skabe mange jobs ved.«

Velux Gruppen’s CEO, Jørgen Tang-Jensen, tænker i samme baner.

»Der er behov for incitamenter til at understøtte en grøn vækst for fremtiden, som rækker bredere end nationale udspil, hvis virksomhederne skal have mulighed for at deltage aktivt i udvikling af løsninger. For Velux Gruppen er det vigtigste, at der arbejdes med realistiske og fremsynede krav om energieffektivitet og reduktion af CO2-udledningen,« siger Jørgen Tang-Jensen.

Lykke: Vi overvejer

EU’s miljø- og klimaministre genoptager diskussionen om 20 eller 30 pct. CO2-reduktion til oktober. Man afventer bl.a. en rapport fra EU-Kommissionen om, hvad det indebærer for de enkelte lande at gå til 30 pct. Klima og energiminister Lykke Friis siger til Information, at regeringen i øjeblikket overvejer den danske position.

»Jeg vil ikke afvise, at vi lander på de 30 pct., da der er gode argumenter for det. Her tænker jeg bl.a. på forsyningssikkerhed og vækstmulighederne indenfor den danske cleantech-branche.«

»Det er dog ikke en beslutning, vi skal tage forhastet. Vores klimapolitik skal gå hånd i hånd med samfundsøkonomien, og vi skal derfor tænke os godt om og have gjort os konsekvenserne klart. Både i forhold til konkurrenceevne og arbejdspladser,« siger ministeren.