Aggressive afrikanske ludere kan også være ofre

Natten til tirsdag blev 18 prostituerede anholdt i en stor, planlagt politiaktion på Vesterbro. Med overskrifter som »Politi anholder aggressive afrikanske kvinder« og »18 gadeludere anholdt i København« kunne medierne fortælle, at de afrikanske kvinder længe har »forsøgt at kapre kunder i København, og politiet har modtaget flere klager over deres frembrusende og  aggressive adfærd,« som f.eks. P4 København skrev på deres hjemmeside.

I går blev det så afgjort i Udlændingservice, at 13 ud af de 18 kvinder skal udvises for at have opholdt sig ulovligt i landet. Men flere eksperter peger på, at politiaktionen og den efterfølgende mediedækning er symptomatisk for, hvordan vi snakker om – og dermed behandler – de afrikanske prostituerede.

Kvinderne ses ikke længere som ofre for en umenneskelig industri, men som et element, vi ikke gider at se i gadebilledet, og den diskurs er skadelig, mener flere eksperter. Både for kvinderne og for samarbejdet mellem myndighederne og prostitutionsmiljøet.

Aggressiv seksualmoral

Ifølge socialantropolog ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Sine Plambech, som er ved at skrive ph.d.-afhandling om deporteringen af nigerianske kvinder i Danmark, har kvinderne længe været tydelige i gadebilledet. Men der er ved at ske et skift i forhold til, hvordan vi betragter dem:
»Tidligere har der været en diskurs om, at de var så opsøgende på gaden, fordi deres bagmænd var efter dem. Nu ser man nærmere, at det skyldes deres aggressive seksualmoral. Altså at skylden hviler på dem selv,« siger Sine Plambech.
Og den måde, kvinderne bliver omtalt og set på, kan være skævvridende i forhold til, hvordan virkeligheden ser ud, mener hun.
»Det er virkelig en tendens, vi skal passe på, ikke tager overhånd. For man kan sagtens være et offer, selv om man opfører sig aggressivt,« siger Sine Plambech.
Også leder af organisationen HopeNow, Michelle Mildwater, der blandt andet arbejder for at få handlede kvinder ud af prostitution, kan genkende diskursen om kvinderne på Vesterbro.

»Det siger jo noget om, hvordan vi ser på disse kvinder. For de er ikke bare prostituerede, de er ludere. Og ikke bare ludere, men aggressive, afrikanske gadeludere. Det er at umenneskeliggøre dem, og jeg kan ikke forstå, at man bliver ved med at lave den kobling offentligt.«
Michelle Mildwater mener, at medierne og myndighederne har et ansvar for, hvordan kvinderne portrætteres: »Sprog har stor magt, og det sender et signal til andre i vores samfund om, at de her mennesker er affald, som skal fjernes. I stedet for at se på årsagerne til, hvorfor de er her, eller hvordan vi kan hjælpe dem,« siger Michelle Mildwater.

Handlede eller ej?

De 13 kvinder, som nu skal udvises, fik deres sager behandlet i løbet af tre dage, først med afhøringer hos politiet og dernæst ved Center mod Menneskehandel. Kun hos én af de 18 anholdte kvinder vurderede Center mod Menneskehandel, at der var tale om menneskehandel.
Men den afgørende del af centrets vurdering beror på kvindernes egen vurdering af, hvorvidt de er handlede eller ej. Og sagen med de 18 kvinder er ifølge Sine Plambech et typisk eksempel på, hvorfor så få kvinder bliver ’anerkendt’ som handlede. Det er nemlig de færreste kvinder, der selv vil sige, at de er blevet handlet. Ofte fordi de ikke kender definitionen.
»Mange af kvinderne har migrationsgæld. Og hvis de selv har lånt sig til pengene, og derefter ikke kan komme ud af den gæld, giver det ikke nødvendigvis følelsen af at være blevet handlet. Men handlen foregår bare på en meget kompleks måde, og gælden er også en del af det at være handlet,« siger Sine Plambech, som kritiserer metoden til vurdering og ikke mindst den korte sags­behandling.
»Menneskehandel er så kompleks en ting. Det er meget svært at vurdere på tre dage,« siger Plambech.
nogg@information.dk