Trods års massiv indsats og nye beføjelser til døgninstitutioner for kriminelle unge oplever flere fagfolk, at kommunerne ikke følger indsatsen op med et grundigt opsyn. Og så er pengene og kræfterne spildt, lyder beskeden.
»Vi oplever, at de unge ikke får et tilstrækkeligt tilbud om efterværn, når de kommer ud. Ofte skal de til at bo for sig selv, og i den forbindelse får de typisk tildelt 1,5 timers samtale om ugen. Hvilke forældre ville sende sit 16-årige barn ud på de betingelser?,« siger formand for Foreningen af Danske Døgninstitutioner (FADD), Tine Theker Stryhn.
Hverken Socialministeriet eller Ankestyrelsen ligger inde med tal over, hvor mange af de unge fra døgninstitutionerne, som efterfølgende får tilbudt efterværn eller tilknyttet en kontaktperson. Forklaringen er, at det er vanskeligt at registrere. Men ifølge Tine Theker Stryhn er det ikke den manglende statistik, der er problemet. Det er derimod økonomien i kommunerne. Tine Theker Stryhn kender til flere eksempler på børn, der ikke har fået den opfølgning, de burde.
»Det sker på grund af økonomien i kommunerne og ikke på grund af en faglig vurdering,« siger hun.
Bliver bistandsklienter
Den opfattelse er Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen, enig i. Hun er bekymret for, om besparelserne i kommunerne går ud over de børn, som skal ud og klare sig selv efter ét eller flere år på en døgninstitution.
»Det er min erfaring, at nogle kommuner finder på billigere løsninger til børnene. De bliver f.eks. placeret i en boligopgang sammen med andre, der har brug for en kontaktperson, for så er det nemmere at sende en person på besøg en gang om ugen,« siger hun.
Lisbeth Zorning Andersen peger på, at konsekvensen af den manglende indsats bliver børn, der ikke får gennemført deres uddannelse.
»Man risikerer, at børnene ikke kommer op om morgenen, og det går ud over skolen og arbejdet. Til sidst ender de som bistandsklienter, og sådan får mønsteret lov til at fortsætte,« siger hun.
Voksenliv forberedes
Socialrådgivernes formand Bettina Post tvivler ikke på, den manglende opfølgning er et stort problem.
»Vi ved fra socialrådgiverne, at de ofte vurderer, at der er behov for efterværn, men at de ikke kommer igennem med indstillingerne, fordi der skal spares penge. Men det er et dyrt sted at spare, fordi de unge vender tilbage til systemet med psykiske problemer eller misbrugsproblemer,« siger hun.
Konsulent hos Børne- og Kulturkontoret i Kommunernes Landsforening (KL) Jessie Brender Olsen afviser, at der er tale om besparelser på området.
»Kommunerne har faktisk megen fokus på de unge. Mange af kommunerne tænker i alternative løsninger for at forberede de unge på et voksenliv. Det kommer til udtryk i, at de unge f.eks. kan få deres eget værelse med en fast kontaktperson eller blive en del af en ungdomsklub, så de stadig har en voksenkontakt og får et netværk,« siger hun.
Jessie Brender Olsen understreger, at det er op til den enkelte sagsbehandler at vurdere hvilke tiltag, der er nødvendige.
»Det er forskelligt, hvad den enkelte unge har behov for, og der er ikke et minimumskrav for, hvor ofte en kontaktperson skal komme forbi. Det kan være, at der er nogle kommuner, hvor man konkret har vurderet, at det er nok, hvis den enkelte unge får besøg i en time om ugen«.
Kommentarer