Privatskolerne fremfører tit det synspunkt, at det er en grundlovssikret rettighed, at forældre kan vælge en anden skole end den offentlige. Det tror jeg ikke, der er mange, der kan være uenige med dem i.
Men det er bestemt ikke en grundlovssikret ret, at skatteyderne skal betale op til 87,5 procent af privatskolernes drift. Det er en politisk beslutning i folketinget, der kan ændres. Det er politikernes valg.
Jyllands-Posten dokumenterede i foråret, at udgiften til privatskole plus fritidsordning - hvad de fleste jo benytter sig af - er billigere end de kommunale SFO’er i flere kommuner.
Det har vel aldrig været meningen, at det ligefrem skulle kunne betale sig at sende sine børn i privatskole, når nu alle er enige om, at folkeskolen er en af de bærende institutioner i samfundet.
Kendsgerningen er, at privatskolerne trives som fisk i vandet under disse forhold. Andelen af privatskoler er steget fra seks procent i 1970’erne til 14 procent i dag. I København til næsten 30 procent.
Privatskolerne har altid værnet om deres ret til selv at vælge hvilke elever, de vil optage, men den ‘frihed’ har folkeskolerne ikke.
Klædelig åbenhed
Professor Peter Allerups store undersøgelse over etniske og sociale forhold i 117 folkeskoler og privatskoler i København fra 2007 er en af de få undersøgelser herhjemme, der kortlægger elevsammensætningen i vores skoler. Den viser, at der er en ganske dramatisk social skævvridning i den københavnske skoleverden. Blandt de velstillede skoler er privatskolerne voldsomt overrepræsenteret. Hvorimod de dårligst stillede skoler består af folkeskoler og muslimske friskoler. Her er ikke en eneste ‘dansk’ privatskole.
I København - og i de andre storbyer - oplever vi da også en stigende opdeling i a- og b-skoler. De veluddannede københavnere sender i meget større udstrækning børnene i privatskoler, end det var tilfældet tidligere. Folkeskolerne bliver - efter amerikansk mønster - de skoler, som skal tage sig af gruppen af elever og familier, der har store sociale og faglige problemer at slås med.
Privatskolerne må tage et socialt ansvar. Det kunne gøres igennem et samarbejde mellem kommunerne og privatskolerne, der i fællesskab bliver enige om, hvordan dette skal foregå. Det er afprøvet i København, desværre uden succes.
Det kunne også gøres sådan, at privatskolernes tilskud justeres efter forældrenes husstandsindkomst som på efterskolerne.
Endelig kunne man forestille sig, at privatskolerne får adgang til de tilskud, som elever med særlige behov udløser i folkeskolen, hvis privatskolerne åbner dørene for disse elever. Men hvor ville det dog klæde privatskolerne, om de var åbne over for en dialog om disse problemer. Det, tror jeg, ville være til glæde for alle - også privatskolerne.
Kommentarer
Privatskolernes forældrer betaler skat på lige fod med folkeskolernes forældre - så det er da rimeligt, at privatskolerne pr elev får samme andel af “skattepengene ” , som folkeskolerne får pr.elev.
I øvrigt så er ideen med en privatskole at siker ens børn en opdragelse og undervisning i overensstemmelse med forældrenes værdier ( kulturelt, religiøst, ideologisk, politisk o s v) , og hvis man tvinger privatskolerne til at tage børn ind, hvis forældre ikke deler skolens formål og værdier, så er det da helt forrykt ?
Skulle f eks en katolsk eller jødisk privatskole tvinges til at tage f eks en flok ateister ind ?
Prøv hellere at gøre folkeskolen en tak bedre i København- så vender “kunderne” tilbage. ( Det er en gammeldags form for “socialdemokratisme” at gå forbuds- og påbudsvejen , som artiklens S-kandidat og forfatter gør det.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad er det tyskernes Goethe siger: “Man merkt die Absicht, und man ist verstimmt”.
Hvis det går, som Jan Andreasen - selvfølgelig bosat i København - her ønsker sig, så skal ungerne i den lille jyske landsby, jeg kommer fra, snart ud på en 20-30 kilometers skolevej, fordi den lokale skole er en friskole - og det kan vi da ikke have….vel!
Det mest demokratiske ville være at indføre et voucher-system (der bestemt heller ikke er fejlfrit), som man kender det fra Sverige. Her får hvert barn tildelt en voucher på et fast beløb, og så kan man selv vælge om man vil indløse sin voucher på folkeskolen, privatskolen, den muslimske eller kristne friskole osv. Alt hvad der overstiger voucheren skal forældrene selv betale.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Folkeskolerne bliver - efter amerikansk mønster - de skoler, som skal tage sig af gruppen af elever og familier, der har store sociale og faglige problemer at slås med.”
Ja, det bliver ikke med min gode vilje, at mine børn skal bruges som kanonføde i kampen mod den fejlslagne indvandringspolitik i 90’erne.
Egentligt et ganske interessant indlæg, men jeg mener at Jan Andreasen overser nogle vigtige pointer. Den ene er, at det danske privat- og friskole system, er (sammen med de andre nordiske landes) ganske unikt i sin opbygning, da skolerne er forpligtet til at følge det nationale curriculum, og så efter det, kan tilføje det de ellers mener skal være en del af skolens eget curriculum.
Det andet er at skolerne har en ganske særegen position i det danske uddannelsessystem, da mange af disse skoler repræsentere et andet indlærings- og uddannelses ideal end folkeskolen. Havde vi ikke haft de danske privat- og friskoler i 60’erne og 70’erne, så havde vi ikke haft den samme udvikling i den frigørende pædagogik der bedrives i det almene danske skolesystem, da forsøgene ikke kunne gennemføres i folkeskolen.
Som de sidste bemærkninger har jeg som følger:
1. På trods af at jeg mener at det at have en folkeskole der ikke har en politisk og religiøs holdning er vigtigt. Så mener jeg at det er lige så vigtigt, at der eksisterer alternativer til de, som hellere vil have deres børn i andre skoler.
- Og til dette kan man jo ligeledes bemærke, at så længe staten betaler en klækkelig sum, så har den ret til, og krav på, at føre tilsyn med skolerne, og hvordan undervisningen foregår.
2. Kunne det ikke tænkes, når nu der bliver slynget nogle statistiker ud. At disse statistikker i højere grad siger noget om socioøkonomiske forhold, samt ghettodannelser i byerne og på landet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tobias - “når nu der bliver slynget nogle statistiker ud”.
Hvis du læser Berlingske i dag, så planlægger kommunalpolitikere landet over at lukke mere end de 126 skoler, der nu er lukningstruede.
Det her sker bl.a. i Frederikshavn, der rækker fra Skagen hele vejen ned forbi Sæby.
Det Jan Andreasen og Cevea i øjeblikket er i gang med, er at støbe de ideologiske kugler til et opgør med friskoletanken, som vil ramme hammerhårdt på landet.
Jeg ved ikke, hvor mange københavnske forældre, der ville finde sig i, at deres unger skulle afsted en time før skoletids begyndelse, køre 30-40 km. om dagen i bus - blive stillet over for et forventet krav om, at du ovenikøbet kan møde op ved skolen lynhurtigt, hvis ungen er syg - jeg har ikke kørekort og skal så tage en taxa = 600 kr….
I øvrigt taler pædagoger meget om, at venskaber og sociale kompetencer er vigtige. Jeg forstår ikke, hvad der er vundet ved at sende dem i en skole, hvor de, rent logistisk, ikke kan gå hjem til deres venner.
Igen, jeg har ikke nogen bil, har ikke lyst til at få en - og det kan gøre mig eddersplittende rasende, når storbybeboere bare regner med, at vi da kan gøre som dem….
Denne kommentar er anbefalet af:
Tobias spørger til socioøkonomiske analyser, der fortæller noget om elevsammensætningen dels på folkeskoler dels på friskoler.
Danmarks Statistik har i foråret 2009 lavet en analyse som viser, der er langt flere ligheder end forskelle mellem elevbaggrunden i folkeskolen og på friskolerne.
Her er et link til analysen: http://www.friskoler.dk/uploads/Nyheder/2009/maj/S…
Myten om at friskolerne er forbeholdt de rige og ressourcestærke bliver ikke mere rigtig af at blive gentaget. Friskolerne ønsker fortsat at være en tilvalgsmulighed for alle.
Og for god ordens skyld i relation til Jan Andreasens artikel. Så påtager friskolerne sig allerede sin andel af udfordringerne omkring elever med særlige udfordringer herunder de tosprogede og specialundervisningskrævende elever.
Vi er og ønsker fortsat at være i en god og frugtbar dialog med det offentlige skoleområde, vi har helt klart en fælles interesse i at være konstruktive i det fælles grundskoleprojekt i Danmark.
Folkeskolen må ikke udhules. Den skal tværtimod styrkes. Folkeskolen er garant for både social og kulturel pluralisme, for fremtidens demokrati samt civilsamfundets sammenhængskraft.
Fællesskabets finansiering af privatskolerne må derfor begrænses, hvis dette kan medvirke til, at flere midler og ressourcer allokeres til folkeskolen.
Et massivt løft til folkeskolen er hårdt tiltrængt, og den eneste langtidsholdbare løsning på de problemer som det danske uddannelsessystem står overfor. Evt. ubalancer mellem privat- og folkeskoler må ganske rigtigt ses som et afledt problem heraf.
Omvendt er det meget vanskeligt at forstå hvilke argumenter der skulle være for at en privatskole kan afvise elever. Det lyder så mærkeligt, at man fristes til at stille spørgsmålstegn ved om det virkelig er rigtigt at de kan det. Det synes udelukkende at give mulighed for en diskrimination som er uforsvarlig. Hvis sortering overhovedet skulle forekomme, så måtte det være på vilkår som lignede dem folkeskolen anvender, dvs. at en elev udelukkende kan afvises efter objektive, prædefinerede kriterier såsom dokumenterbar pladsmangel. De privatskoler der ikke kan/vil leve med den form for lige adgang for alle kan der ikke være nogen rimelighed i at støtte offentligt. Så må de finansieres for rent private midler.
Kære Jan Andreasen!
“Men det er bestemt ikke en grundlovssikret ret, at skatteyderne skal betale op til 87,5 procent af privatskolernes drift. ”
Er der en grund til, at du ikke i samme åndedrag nævner, at skatteyderne betaler 100% af folkeskolernes drift?
Eller mener du, at forældre, der sender deres børn i friskole betaler mindre skat end forældre til børn i folkeskolen?
I forlængelse af Nikolaj Rasmussens indlæg.
Jan Andreasen påstår, at skatteyderne betaler 87,5% af driften på friskolerne. Det er en andel vi rigtig gerne vil have. Fakta er, at frie grundskoler i 2010 får 74% af hvad udgiften er til en folkeskoleelev. En procentsats der som led i genopretningspakken gradvis nedsættes til 71% i 2014. At det beløb dækker 87,5% af friskolernes udgifter må stå helt for Jan Andreasens´s egen regning.
Kritikerne af privatskolerne holder sig blot til ordlegen om frihed, lighed og broderskab. Her betyder lighed at alle skal være lige dumme.
Det er nu en sjov måde som Jan Andreasen, folketingskandidat (S), regner på.
Når skatteyderne kun betaler 87,5% af driften på privatskolerne, så betyder det faktisk at skatteyderne sparer 12,5% på hver elev i privatskolerne og at forældrene til privatskolebørn implicit betaler mere i skat.
Jan Andreasen evner til at regne den ud er ikke imponerende.