»Vi må gøre de mest formørkede mænd i indvandrerkredse begribeligt, at det er Danmark, de bor i.«
Sådan sagde Inger Støjberg (V) i 2009, da hun stadig var ligestillingsminister. Selvfølgelig skal vi sørge for, at ligestilling også gælder udenlandske kvinder i Danmark. Men hvorfor kun fokusere på »formørkede mænd i indvandrerkredse«, når det handler om udenlandske kvinder? Ifølge en rapport fra Ligestillingsministeriet og Statens Institut for Folkesundhed fra 2007 flyttede 2.162 kvinder ind på et kvindekrisecenter i 2006. 40 pct. af disse var født i et andet land end Danmark, men volden mod dem var i tre ud af fire af disse tilfælde udført af en dansk mand. Samme statistik gør sig gældende i Storbritannien, hvor de fleste voldsofre er gift med britiske mænd, og samme tendens gør sig sandsynligvis gældende mange andre steder i det velhavende Europa. I alt bliver 28.000 kvinder i Danmark hvert år udsat for partnervold.
Derfor var og er Inger Støjbergs kommentar selvfølgelig noget værre sludder. Når indvandrerkvinder ender på et krisecenter, er det altså oftest danske mænd, der står bag. Ofte er samme danske mand endda leverandør af flere udenlandske kvinder til krisecentrene, for der er ingen regler, der forhindrer ham i hente en ny kone i udlandet, som han så kan slå videre på.
Find dig i det - eller skrid
På Integrationsministeriets hjemmeside kan man se en kraftig vækst i antallet af familiesammenførte kvinder fra fortrinsvis Thailand og Filippinerne. Mange af disse kvinder svarer til det, man også kalder postordrehustruer. Det er udenlandske kvinder, der rejser til Danmark for at blive gift med danske mænd, de næsten ikke kender - ikke mindst i udkantsområderne. Her råder disse modige kvinder bod på, at antallet af enlige mænd i Udkantsdanmark er voksende i takt med, at de danske kvinder flytter til storbyerne. Selv om de udenlandske kvinder har fast arbejde (thailandske kvinder den højeste erhvervsfrekvens af alle udenlandske kvinder i Danmark), betaler deres skat punktligt og sørger for familien, kan de ikke blive skilt og blive i Danmark, før der er gået minimum fire år. Men for at opnå opholdstilladelse efter fire år, skal de ved siden af fuldtidsjobbet, danskundervisningen og husholdningen samtidig deltage i frivilligt arbejde, hvad de færreste nok har kræfter til. Så derfor ender de med at blive målt ud fra, hvem de er gift med, frem for om de er selvforsørgende. Et noget nedslående kvindesyn. Hvis de udsættes for vold fra ægtemanden, er der ingen kære mor. Således sætter vi kvinderne over for valget mellem at prøve at overleve vold og mishandling eller risikere en udvisning. Der findes flere eksempler på kvinder, der er flygtet fra voldtægt og mishandling af deres danske ægtemænd, og som nu sidder i et asylcenter med dystre fremtidsudsigter. Det er takken for at udfylde en funktion i det danske samfund.
Vi har nu fået en ny ligestillingsminister, Lykke Friis, som ikke mener, at man skal fokusere ensidigt på indvandrerkvinder. Enig. Men der er god grund til at bekymre sig om udenlandske kvinder i Danmark og deres forhold. Der er derimod ingen grund til at tro, at problemet kun har rødder i Mellemøsten eller Afrika og ikke i vores egen lovgivning og samfund.
Billig arbejdskraft
Indvandrerkvinder tilhører en af de mest sårbare grupper i vores moderne samfund. Ikke mindst når de kommer alene til landet og står uden familie. Blandt denne gruppe finder vi også de filippinske au pair-piger. Piger er nu så meget sagt - oftest er der nemlig tale om voksne kvinder i nogle tilfælde med op til flere børn i hjemlandet. De skal forestille at rejse til Danmark på kulturel udveksling. Men filippinske familieforsørgere forlader selvfølgelig ikke deres børn for at komme til Danmark for at lære et sprog, der beherskes af fem millioner mennesker. De kommer for at tjene penge til deres familie, og de arbejder oftest meget mere end au pair-ordningen tillader både hos værtsfamilien og med sort arbejde i fritiden. Så hvorfor kalder vi dem ikke det, de er: Nemlig husassistenter og giver dem en løn, de kan leve af i stedet for lommepenge? Deres rettigheder i Danmark står tilbage fra før tyendelovgivningen blev afskaffet i 1921. De leverer et reelt stykke arbejde, som vi har brug for, og derfor skal de selvfølgelig have en reel løn. Hvis regeringen ønsker at støtte, at danske familier har brug for hjælp i hjemmet, er jeg den største fortaler for det - men er det virkelig nødvendigt spise voksne kvinder af med lommepenge, når de udfører et stykke arbejde? Med vores misbrug af au pair-ordningen i Danmark bidrager vi til den illegale immigration i Europa, for når au pair-kontrakten er udløbet, forsvinder de fra de danske myndigheder. Nogle af dem til Italien, hvor de arbejder illegalt under kummerlige forhold og uden myndighedernes kontrol med arbejdsforholdene. Hvert år forsvinder flere hundrede au pair-piger for myndighederne, når deres opholdstilladelse udløber.
Lad os anerkende, at familier i dag har brug for hjælp i hverdagen, men at den hjælp selvfølgelig ikke skal være underbetalt. Derfor bør vi genindføre hjemmeserviceordningen. Således kan vi nedsætte brugerbetalingen og dermed minimere brugen af sort arbejde og udnyttelsen af au pair-piger. Samtidig kan vi gennem krav til virksomheder under hjemmeserviceordningen sørge for ordentlige arbejdsforhold for de ansatte og sikre varige arbejdspladser for kortuddannede og filippinere, som vi tilbyder ordnede arbejds- og opholdsbetingelser.
Bagmændenes ansvar
Endelig er der den gruppe af udenlandske kvinder i Danmark, der er her på fuldstændig ufrivillig basis. Der er nemlig en branche, der står upåvirket af finanskrisen. En branche, der tværtimod blomstrer, og i dag udgør en af EU’s største illegale industrier. Jeg tænker på menneskehandel. Ifølge EU-Kommissionens tal vil der i 2010 blive solgt flere hundrede tusinder kvinder og børn alene til Vesteuropa til moderne slaveri. Og Danmark er et særdeles attraktivt sted for bagmændene at operere. Kvinder, der tvinges ud i prostitution og lever uden rettigheder, finder ingen hjælpende hånd i Danmark. Tværtimod. Får en af disse kvinder mulighed for at gå til myndighederne, risikerer hun at blive mødt med beskeden om, at hun opholder sig ulovligt i landet, og at hun vil blive sendt hjem efter maksimum 100 dage. Lige lukt tilbage i hænderne på de bagmænd, der i første omgang solgte hende til prostitution. Og bagmændene? Ja, hvis de overhovedet fanges, er der ingen grund til at frygte det danske retssystem. Disse umenneskelige forbrydelser ledsages i øjeblikket ikke nødvendigvis af en mærkbar straf for de bagmænd, som tjener styrtende på at handle med kvinder og børn.
Det er tankevækkende, at selv Berlusconis Italien har valgt at behandle ofre for trafficking bedre, end vi gør. Italien har sat fokus på ofrene for menneskehandel ved at garantere dem minimum seks måneders opholdstilladelse, og samtidig har støvlelandet sat hælen i over for bagmændene. Disse står til fængselsstraffe på op til 20 år, hvis de fanges.
Problemet med menneskehandel er selvsagt grænseoverskridende. EU-Kommissionen er derfor netop kommet med et direktivforslag til forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel. Forslaget indeholder mange gode og progressive elementer. For eksempel lægges der op til, at der skal slås hårdere ned på bagmændene, at ofrene får en bedre hjælp, og at EU-landene arbejder mere systematisk sammen. Gode initiativer, men med det danske retsforbehold kommer det ingen af de handlede kvinder i Danmark til gode. Således kan Danmark ende med at blive et sandt Mekka for menneskehandlere.
Så der er uden tvivl behov for at fokusere på udenlandske kvinders forhold i Danmark. Og der er behov for at vise, at det Danmark, de bor i, ikke slår kvinder, udnytter billig arbejdskraft eller lukker øjnene for menneskehandel!
Hvem sagde ligestilling?
Britta Thomsen er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne
Kommentarer
Filippinske au-pair’s bliver jo ikke bedre hjulpet af, ikke at få lov at være her, som Britta Thomsen ønsker det. Dette viser også, at det ikke er deres tarv, hun varetager. For Britta Thomsen handler det ikke om, hvem man kan hjælpe, men om, hvem man kan få ram på.
Kulturel udveksling er der da rigtig meget af med en filippinsk au-pair, og langt mere, end hvis en au-pair kom fra f.eks Belgien.
Britta Thomsen er så fokuseret på dem, som de filippinske au-pairs bor hos og dem kan hun tydeligvis ikke lide. Det er vel almindelige søde og hjælpsomme familiemennesker som folk er flest, men lad mig da foreslå at skifte fokus over på de filippinske au-pairs, som jo er dem, som Britt Thomsen mener, har for ringe vilkår og så give dem bedre vilkår i stedet for bare at holde dem ude, som Britta Thomsen ønsker.
Britta Thomsen er jo lovgiver og kunne bruge sin magt mere konstruktivt og imødekommende. Mange af de filippinske au-pairs kan umiddelbart få godkendt deres uddannelse som dansk gymnasium. Hvis disse så kunne bestå dansk på vist niveau, kunne de få lov at tage den et årige forberedende sprogskole og starte dansk uddannelse. De er jo flittige og dygtige folk og vi mangler gode folk i den alder med dansk uddannelse.
En anden lille ting, hun kunne gøre for dem var at give dem lov til at arbejde 15 timer om ugen, så de havde et bedre alternativ til at arbejde sort.
Men Britta Thomsen vil desværre hellere tordne rundt og have skovlen under fredelige folk og er ligeglad med, at hun herved ødelægger en enestående chance for en vej ud af fattigdom for tusindvis af filippinske familier.
Plat EU-propaganda om handlede kvinder
Det er plat EU-propaganda, når Britta Thomsen hævder, at Danmark pga. retsforbeholdet kan blive et mekka for sex med handlede kvinder. I Danmark er det allerede nu forbudt at have købesex med handlede kvinder, og i januar i år stillede Enhedslistens Line Barfod faktisk forslag om at øge straffen og sidestille sex med handlede kvinder med voldtægt. Og det har retsforbeholdet ingen som helst indflydelse på. Desuden debatterer den nævnte artikel et generelt forbud mod købesex, hvilket anbefales af kønsforsker Karen Sjørup i artiklen. I stedet for at føre propaganda mod EU-forbeholdene på denne usmagelige baggrund, så kan man skele til Norge og Sverige, som er væsentligt længere end Danmark, og det helt uden om EU.
Hov indlægget herover har en reference til Karen Sjørup, som er forkert, og skyldes, at jeg copypastede fra den samme debat i en anden avis, men altså ikke fjernet det hele, som var specifikt i den avis. Beklager sjusket, men argumentet om misbrug af EU-forbeholdene er der stadig :-)
Det virker ikke som om Jakob Lindblom og Jon Møller har læst artiklen.
Hun skriver jo netop om at forbedre forholdene - også for phillipinske au-pair “piger” en ordning der bliver misbrugt af danske familier.
Hej Niels
JO det har jeg skam, og prøv at læse det nederste kapitel igen fra overskriften “Bagmændenes ansvar”, hvor hun tager handlede kvinder i prostitution som gidsler i sin egen kamp mod EU-forbeholdene med påstanden om, at EU-forbeholdene kan gøre Danmark til et Mekka for bagmænd og handel med prostituerede. Sandheden er derimod at direktivforslaget nok er godt på EU-niveau, hvor der hidtil ikke har været noget, men ikke godt nok, og slet ikke til hinder for, at vgi kan indføre nok så stramme regler. Det viser eksemplet med Line Barfod jo også, ligesom Norge og Sverige er meget lan gt uden om EU.
Til gengæld forjholder jeg jeg mig ikke til første del, deri har du ret, og dybest set er jeg ikke uenig i en række af tingene. Det er jo også derfro, at det er så+ pokkers ærgerligt, at BT lige forfalder til at ride nogle usaglige kæpheste til sidst.
Tjek eventuelt også dette link:
http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article2888
Jakob
- der formåede at give sig tid til at undgå trykfejl denne gang.
Tak til Britta Thomsen for at gøre opmærksom på, at det langtfra kun er udenlandske mænd, der mishandler kvinder.
Det er stadig en alt for udbredt opfattelse - også hos politi og anklagemyndigheder - at kvinderne ‘selv er ude om det’, og det sker gang på gang, at mishandlerne får tilttalefrafald, ligesom jeg kender eksempler på, at politiet har frarådet at anmelde, for ‘så får hun jo bare flere problemer med manden’! (Men dermed får vi jo også en “pæn” statistik hvad angår kvindemishandling).
Jeg helt enig i, at udenlandske “au pair” kvinder skal have en anstændig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Som Jon Møller så rigtigt anfører i sit i øvrigt misforståede indlæg, så har mange af disse kvinder en god uddannelse, taler perfekt engelsk og kunne med den rigtige sprogundervisning sikkert få gode jobs.
Og så har Britta Thomsen jo også ret i, at indsatsen mod trafficking ikke ligefrem er imponerende herhjemme. Retsforbehold eller ikke retsforbehold, så skulle der vel ikke være noget i vejen for at samarbejde med resten af Europa i en så modbydelig sag.
Citat fra MetroXpress i dag: “De Radikale har stillet forslag om en forbud mod sex-køb af handlede kvinder i 2008 og 2010. Men der har ikke været flertal for det i Folketinget…”
Hej Kirsten
Jeg er meget enig med dig og BT om det forkastelige ved dette område, og at det ikke gøres godt nok. Men det ændrer ikke ved, at MetroXpress altså har msiforstået noget. De radikales forslag har været en kriminalisering af alle sexkøb, som også Karen Sjørup udmærket taler for, og som kendes i Norge og Sverige. Men dette er ikke det, som ligger i EUs forslag.
Og faktisk er bevidst sexkøb af handlede kvinder, som EU foreslår allerede ulovligt herhjemme og du kan fx. se Enhedslistens forslag om at skærpe straffen her:
http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/…
Eller læse her…
http://www.enhedslisten.dk/hoejere-straf-for-slave…
Problemet er jo, at vi sagtens kan gøre det bedre selv, og EU ikke nødvendigvis vil forbedre vores regler. Til gengæld er der så pokkers mange andre negative aspekter ved at fjerne forbeholdet, at det vil være katastrofalt at bruge dette område til det, når nu der ikke er noget vundet.
Jakob:
Tak for dine henvisninger. Men foreløbig er forslaget fra Enhedslisten jo kun sendt i udvalg, så jeg kan ikke se andet, end at sexkøb af handlede kvinder fortsat er lovligt her i landet.
Til gengæld kan jeg ikke se, hvorfor retsforbeholdet skulle være en hindring for at samarbejde med resten af Europa i enkeltsager af betydning. Selv om vi bevarer retsforbeholdet, kan vi jo stadig vælge at lægge os op ad EU’s lovgivning på dette område. Hvis vi ikke hellere vil vælge den svenske model, altså.
Hej Kirsten
Forslaget er en skærpelse. Man kan ikke forhøje straffen, hvis ikke der er en straf i forvejen, og som det er nu, så er det ulovligt jf. svaret på dette §20 spm. som er citeret i forslagets begrundelse:
den forbindelse har justitsministeren over for Folketingets Retsudvalg i folketingsåret 2007-08 gjort det klart, at »… Der vil efter omstændighederne kunne straffes for (medvirken til) overtrædelse af andre bestemmelser i straffeloven i tilfælde, hvor en person modtager seksuelle ydelser fra et offer for menneskehandel med fortsæt til (f.eks. med viden om eller hvis det anses for overvejende sandsynligt), at den pågældende udfører ydelserne under tvang mv. Det drejer sig navnlig om straffelovens § 216 (voldtægt) og § 217 (samleje opnået ved anden tvang end vold eller trussel om vold).«, jf. REU alm. del – svar på spørgsmål 569, 2007-08, 2. samling.
Enhedslistens forslag handler altså om at skærpe dette forbud og sikre, at loven netop finder anvendelse.
Du har iøvrigt helt ret i, at vi kan tiltræde forslaget fra EU som parallelaftale istedet for at fjerne forbeholdet.
Problemet hermed er dog, at vi ikke bagefter kan skærpe området, hvis ikke der er hjemmel til det i EU-loven, da denne har forrang for dansk ret, samt at BT netop ikke lægger op til dette, men klandrer forbeholdet og vil have det fjernet (her, men mere tydeligt i andre aviser).
Og det er dette politiske misbrug af et stærkt ømtåleligt emne, som jeg opponerer imod. Ellers så tror jeg, at vi er helt enige :-)
Britta Thomsens oplysninger om danske mænds vold mod udenlandske kvinder er heldigvis forkerte. For det første dækker kvindecentrenes tal over mænd som er danske statsborgere, ikke blot over etnisk danske mænd.
Dernæst viser en sammenligning med tal fra skadestuer og drabsstatistikken at kvindecentrenes tal for vold mod udenlandske kvinder er op til fire gange for højt. Nok fordi danske kvinder langt oftere kan søge tilflugt hos familie eller venner.
Endelig viser en analyse af de tal som dækker kvinder fra lande hvor langt de fleste der kommer, er gift med etnisk danske mænd, at det faktisk er muligt at de er mindre udsat for vold fra deres ægtefælle end danske kvinder. I kan finde analysen af tallene på: http://www.georg.dk/beh-sandhed.htm
Britta Thomsen hævder at en voldelig mand bare kan hente en ny kone i udlandet, som han kan slå videre på. Det passer ikke. For det første skal han hver gang stille sikkerhed for over 62.000 kr., dernæst kan han ikke få en ny ægtefælle til Danmark, hvis han indenfor de sidste ti år er dømt for vold mod en ægtefælle.
Endelig passer Britta Thomsens billede af ægteskaber mellem etnisk danske mænd og udenlandske kvinder ikke med de realiteter som dansk-udenlandske ægtepar oplever. Danske mænd som finder en udenlandsk ægtefælle er gennemgående bedre uddannede og har en højere indtægt end gennemsnittet, og ægtefællerne elsker hinanden selvom de først har fået kontakt på afstand.
Det betyder ikke, at der ikke er problemer. Det giver stress at komme til et nyt land, og ofte er hverken manden eller kvinden forberedt på de udfordringer de møder. Ofte kan de få støtte fra andre i samme situation, men de har desuden brug for mere viden om hvordan de tackler de udfordringer de møder. Der er mere på http://www.georg.dk/fil-immi.htm
EUs åbne grænser er en medvirkende årsag til at menneskehandel overhovedet kan forekomme.
Georg Strøm:
De tal, du henviser til, viser jo kun, hvor mange der har været udsat for så grov vold, at de måtte på skadestuen eller er blevet dræbt. Blå mærker går man jo ikke til læge med. En del undgår også skadestuen, så langt det er muligt, fordi de skammer sig over at indrømme “offentligt”, at de har været udsat for vold. Endelig er der også en del, der forklarer deres skader med, at de er “faldet” eller lignende. Kvindecentrenes tal kan derfor ikke sammenlignes med tal fra skadestuer og drabsstatistikker.
At man skal stille sikkerhed på 62.000 kr. før en familiesammenføring er noget nyt, og i netop den ene henseende er det jo godt nok. Indtil for nylig er det jo fuldstændig rigtigt, at mænd bare kunne hente sig en ny kone, når den tidligere var sluppet væk. Det er jo ikke sikkert, at han nogensinde blev dømt for vold mod eks’en - som jeg har sagt ovenfor, får en del voldelige mænd tiltalefrafald, når de overhovedet blivet anmeldt.
Om danske mænd som finder en udenlandsk ægtefælle “gennemgående” er bedre uddannet, kender jeg ikke nogen tal på. Men uanset hvad, så er det mænd fra alle samfundslag, der gifter sig med udenlandske kvinder. Og blandt etnisk danske mænd er der lige så mange voldelige mænd som alle andre steder. (Der findes forresten også kvinder, som banker deres mænd, men dem hører vi sjældent om).
Kirsten Svejgaard:
Jeg bruger ikke tallene fra skadestuerne eller drabsstatistikken til at belyse det samlede antal voldstilfælde, men kun til at belyse forskellene mellem de forskellige grupper. Her skulle det ikke gøre nogen forskel at det kun er kvinder som er udsat for alvorlig vold som går på skadestue.
Hvis der er en forskel, kan vi endda forvente at der var forholdsvis flere udenlandske kvinder som opsøgte en skadestue og ikke et krisecenter, da de risikerede udvisning hvis de flyttede fra deres mand.
Der er en usikkerhed, så jeg vil kun konkludere at der ikke er noget som tyder på, at danske mænd som er gift med udenlandske kvinder er mere voldelige end danske mænd generelt. Altså bortset fra de fordomme som cirkulerer blandt nogle såkaldt progressive kvinder.
Kravet om at manden skulle stille sikkerhed på i dag over 62.000 kr. blev indført i 2002. Det er ikke “noget nyt” eller først kommet “for nylig” som du skriver.
Angående mændenes baggrund, findes der en amerikansk undersøgelse. Desuden passer det med mit indtryk fra forskellige grupper for danske mænd og udenlandske ægtefæller, ligesom en række af stramningerne gør det umuligt for en mand med begrænsede ressourcer at få en ægtefælle til Danmark.
Men indrømmet. Det vil være interessant at lave en pålidelig undersøgelse af mændenes baggrund og indkomst. Ligesom der er brug for en undersøgelse af de problemer som parrene møder, så de bedre kan få hjælp til at løse dem.
Imidlertid har forskningen i ægteskaber mellem danske mænd og udenlandske kvinder fokuseret på vold, lidt ligesom hvis undersøgelser af danske børnefamilier kun fokuserede på incest.
Georg Strøm:
Jeg påstår ikke, at danske mænd som er gift med udenlandske kvinder er mere voldelige end danske mænd generelt. Blot at udenlandske mænd formentlig ikke er mere voldelige end danske. Når der fokuseres på vold, er det jo fordi de udenlandske kvinder her bliver særligt hårdt ramt i forhold til danske kvinder. Der efterlyses større forståelse for og beskyttelse af disse kvinder.
Hvad der er “nyt” er jo relativt. Regler som er indført i 2002 er i mine øjne nye i forhold til de umådeligt mange år, hvor en bestemt voldelig type bare har kunnet “hente” en kone i Østeuropa eller Asien.
Men jeg er da enig i, at der i mange tilfælde er brug for mere oplysning om de problemer, parrene møder - i dag er det jo overladt til private foreninger.
Hvad med de tusindvis at øst-arbejdere der arbejder for en slaveløn på 50 kr/timen eller mindre og yderligere bliver opkrævet en ublu husleje for et lille værelse ?
Hvorfor er der ikke fokus på dem ?
Er det mon den “lille” forskel der gør sig gældende ?
Jens Sørensen:
Disse østarbejdere er jo kommet frivilligt. De er ikke tvunget eller narret hertil, og de har (som regel) heller ikke giftet sig med danske kvinder og fået familie og børn.
Om dem kan man tværtimod sige, at de er med til at underminere danskernes muligheder for at få et ordentligt betalt arbejde. Det er den store forskel - den ‘lille’ spiller ingen som helst rolle i denne sammenhæng.
Kirsten Svejgaard,
95 % af alle de prostituerede der betegnes som handlede er på samme måde som polske arbejdere kommet til DK helt frivilligt.
De kommer som oftest fra et liv som prostitueret i Øst-Europa, Afrika eller andre steder.
De ved udmærket hvad deres “job” vil være i Danmark.
Ar være prostitueret i DK er LANGT bedre end at være prostitueret i Nigeria. Både mht. tilaflønning og arbejdsforhold.
Politiet mener at egentligt handlede kvinder i DK er under 20 i antal. Udover at de 20 er 20 for meget, er det stadig et meget lille antal.
Øst-arbejderne er måske i højere grad narret hertil.
Løfte om god løn osv. Virkeligheden er jo super-lav løn samt en uhyrlig leje for et lille værelse. I alt betyder det ofte arbejdsgiveren tjener næsten det samme via husleje indtægt som han betaler i løn.
Jens Sørensen:
Hvad politiet anslår kan jeg ikke tage alvorligt. Politiet har ingen redskaber til at vide med sikkerhed, hvordan og med hvor høj grad af frivillighed de forskellige prostituerede er kommet hertil. Så vidt, jeg ved, er opklaringsprocenten tværtimod særdelse beskeden.