Opslag til denne artikel

Emneord:Borgerrepræsentationen, overvågning
Personer:Mikkel Warming
Organisationer:Københavns Kommune

Da Københavns Borgerrepræsentation besluttede at give to millioner kroner til at skabe tryghed i Tingbjerg, var der tale om en debut. Det var nemlig første gang, at kommunen gav penge til videoovervågning på et offentligt område. 820.000 kroner af de to millioner skulle det såkaldte ‘Partnerskab’, en gruppe bestående af blandt andet Københavns Kommune, Københavns Politi og SSP København, bruge på at sætte overvågning op på ‘Ruten’, et butiksområde i Tingbjerg.

Kovending fra SF

I december 2007, sagde SF’s Ninna Thomsen til DR:

»Når man åbner op for, at hele gader bliver videoovervåget, så synes jeg simpelthen, at det er ude af proportioner. Jeg tror også, at det vil give en falsk tryghed for beboerne.«

I mellemtiden har SF skiftet standpunkt. Ayfer Baykal, medlem af Borgerrepræsentationen i København, tror på, at kameraerne kan give tryghed:

»Det er den lokale befolkning, der ønsker kameraovervågning, så kameraerne skaber her og nu en tryghed hos beboerne.«

Enhedslisten var det eneste parti, der stemte imod, at bevilge penge til overvågningsprojektet.

Borgmester for Socialforvaltningen, Mikkel Warming (EL), frygter, at det langt fra er sidste gang, at kommunen giver penge til overvågning:

»Det er en glidebane, vi allerede er langt ude på. Der er ingen dokumenteret effekt af overvågning, og Enhedslisten er pludselig de eneste fra rød blok, der forsvarer individets ret til ikke at blive overvåget. Se på SF, der før stod på vores side, men under Villy Søvndal har ændret tone.«

Jesper Christensen, Socialdemokraternes gruppeformand på Københavns Rådhus, mener ikke, at der kan blive tale om en glidebane:

»Vi skal kun overvåge, hvor der er et særligt behov for det, og det har vi vurderet, at der var i Tingbjerg. Jeg ser ikke for mig, at kommunen finansierer alle mulige steder, hvor der opstår problemer« siger han.

Forskerne: ingen effekt

Det er ikke lovligt, at en kommune støtter overvågning af offentlige veje, medmindre der er belæg i et kommunalt formål.

Borgerrepræsentationen argumenterede over for Statsforvaltningen for, at man kunne forhindre kriminalitet og skabe tryghed, ved at opsætte overvågning.

Men det er forkert, mener førende forskere. De kritiserer politikerne for at ignorere, at overvågning er uden effekt:

»Der findes ikke entydige tegn på, at overvågning skaber tryghed, eller fjerner kriminalitet,« siger Anders Albrechtslund, adjunkt ved informations- og medievidenskab på Århus Universitet.

Peter Lauritsen, ekspert i overvågningsstudier, ved informations og medievidenskab på Århus Universitet, bakker op:

»Det er et dårligt argument, som man risikerer at skabe en falsk tryghed på. Det beviser, at politikerne er initiativrige, men på et forkert grundlag,« siger han.

Jesper Christensen ser i stedet en mulighed, for at samle erfaring fra overvågningen i Tingbjerg:

»Det her kan være en mulighed, for at se om det hjælper på folks tryghed, at have overvågning. Derfor vil vi også følge op på trygheden om et år eller to, for at se om tallene ikke har ændret sig,« siger han.