Korruptionsskandale sender Afghanistans største bank i knæ

Køerne foran Kabul Banks filialer bare vokser og vokser. Afghanerne vil have deres penge ud, inden landets største bank krakker, hvilket risikerer at ske i denne uge. Medmindre det lykkes Afghanistans nationalbank og dens amerikanske rådgivere at redde banken, der er ansvarlig for en kvart million offentligt ansattes løn, heraf store dele af de væbnede styrker.

Ifølge de seneste rapporter er nationalbanken klar til at skyde 200 millioner dollar i den kriseramte bank, men om det er nok til at undgå et krak, er uklart. Ifølge Kabul Bank har man stadig en million bankkonti, men alene de seneste tre bankdage har småsparere trukket mellem 200 og 250 millioner dollar ud af banken.

Uanset hvordan redningsplanen falder ud, ventes bankkrisen at få store politiske konsekvenser. Kabul Banks krise har nemlig - så godt som nogen undersøgelseskommission kunne have gjort det - blotlagt omfanget af korruption i toppen af det afghanske system. Og dermed yderligere svækket tilliden til Karzai-styret.

Insiderhandel

Krisen begyndte, da bankens to topdirektører, Sherkhan Farnood og Khalilullah Ferozi, i sidste uge blev fyret, angiveligt fordi de havde bevilget ansatte, venner og politiske bonkammerater store, uregistrerede lån samt brugt dele af bankes reserver til insiderhandel med bankens aktier. Derudover er det kommet frem, at såvel præsident Karzais familie som vicepræsident Fahims familie har fået store lån i banken, som de har brugt til at opkøbe store aktieposter i banken og til tvivlsomme investeringer i fast ejendom i De Forenede Arabiske Emirater.

»Kabul Bank er formentlig den eneste bank i verden, hvor aktionærerne bevilger sig selv store lån,« siger Haroun Mir, direktør for tænketanken Afghanistan’s Center for Research og Policy Studies og kandidat til det kommende parlamentsvalg.

Afghanistans nationalbank har foreløbig ansøgt om tilladelse til at overføre 200 millioner dollar til den kriseramte Kabul Bank.

Og søndag tog nationalbanken skridt til at indefryse de fem største aktionærers aktiver.

Ud over de to direktører drejer det sig om vicepræsident Fahims bror, Hassin Fahim, bankens souschef, Shukrullah Shukran, samt en af- ghansk forretningsmand med stor gæld til banken, Abdul Ghafer Dawi.

Flere medier undrer sig imidlertid over, at en anden af bankens store låntagere, præsident Karzais bror, Mahmoud Karzai, ikke har fået sine aktiver indefrosset.

Ifølge Washington Post ejer Mahmoud Karzai bl.a. en cementfabrik i Afghanistan, en luksusvilla til fem millioner dollar i Dubai og en stor ejendom i Maryland, USA.

Selv siger Mahmoud Karzai, at hans aktiver ikke er blevet indefrosset, »fordi jeg ikke har en eneste ejendom eller jordlod i Afghanistan«.

Det er dog ifølge avisen normalt, at rige afghanerne lader familiemedlemmer eller nære venner figurere som ejere.

Tillidskrise

For de tusindvis af afghanere, der i disse dage forsøger at redde deres sparepenge ud af Kabul Bank, er skandalen det hidtil mest håndgribelige bevis på korruptionen i toppen af det afghanske system.

»Der er ingen moral, hverken i regeringen eller i vores banksystem,« konstaterer Fida Mohammed, en 39-årig entreprenør, som Time Magazine har talt med uden for Kabul Bank. »Efter det her, hvordan kan vi så stole på dem igen?«

Hvis Kabul Bank går ned, risikerer hundredtusinder af afghanske familier at miste deres opsparing, ligesom hundredtusinder af offentligt ansatte risikerer ikke at få løn i de kommende måneder. Heriblandt store dele af den afghanske hær og politiet, der spiller en stadig større rolle i krigen mod Taleban.

De afghanske sikkerhedsstyrker står bl.a. for sikker- heden i forbindelse med det kommende parlamentsvalg den 19. september, men hvis de ikke får løn, er motivationen til at sætte livet på spil i forsvaret af en korrupt regering tit at overse.

USA har foreløbig meddelt, at man ikke vil træde til med bistand til det afghanske bankvæsen. Det er et internt afghansk problem, lyder meldingen fra Washington.

Men hvis den seneste uges bankpanik forsætter, kan løfte blive meget svært at holde for en amerikansk præsident, der har lovet amerikanerne at vinde Afghanistan-krigen inden næste sommer.