Steen Bocian. Kender du ham? En høj, mørkhåret fyr omkring de 40. Det er ham, der på pædagogisk og velartikuleret vis forklarer ret og vrang i Radioavisen, når regeringen har vedtaget sin genopretningsplan. Det er også ham, der sidder i TV 2 News’ studie, når S og SF fremlægger deres økonomiske udspil.
Nogle af politikernes påfund er gode for dansk vækst og gavner konkurrenceevnen, og andre ting vil tværtimod være skidt og koste hver enkelt dansker dyrt, siger han, mens tv-værterne nikker, og man som seer fristes man til at gøre det samme.
Steen Bocian er cheføkonom i Danske Bank og hører til blandt Danmarks mest citerede økonomer. Dels er han dygtig til at formidle komplekse makroøkonomiske spørgsmål, dels er han tilgængelig og sender jævnligt analyser ud til interessenter og journalister.
Ifølge avisdatabasen Infomedia optræder ‘Steen Bocian’ i 4.009 artikler alene det seneste år. Lidt forsimplet kan man sige, at det svarer til 11 artikler om dagen.
Sommetider tituleres han ‘cheføkonom’, andre gange ‘ekspert’, og så er der de artikler, hvor der bare står ‘økonom’. Men hvad er Steen Bocian egentlig, og taler han på vegne af Danske Bank? Eller tager han blot udgangspunkt i, hvad der er godt og skidt for samfundsøkonomien? Kan man overhovedet tale objektivt om den slags, når økonomi ikke er en eksakt videnskab?
Tager ikke stilling
Information har spurgt den landskendte bankøkonom, hvad han selv mener, Danske Bank får ud af at have en mand som ham.
»Min rolle er først og fremmest at følge den økonomiske udvikling i ind- og udland for at klæde banken og dens kunder på til at træffe beslutninger. Derfor laver vi analyser af problemstillinger, som er fremme i den økonomiske debat,« siger han.
- Men hvorfor skal Danske Bank overhovedet mene noget om S og SF’s finanslovsudspil, som det var tilfældet for et par dage siden?
»Det påvirker vores kunder, og de har gavn af at vide, hvad indholdet er, når det bliver skrællet for den politiske præsentation. Og så er det også interessant for os at vide, hvis en lang række kunder, som vi låner penge ud til, står over for at skulle betale mere i skat. En ændret skatteprocent påvirker privatøkonomien meget direkte.«
- Men S og SF mener, at deres plan undgår massive velfærdsbesparelser, selv om det også koster noget i form af skat. Hvordan vurderer du, om det er bedst for jeres kunder at have en børnehaveplads eller at betale mindre i skat?
»Vi tager slet ikke stilling til, om det er godt eller dårligt at betale mere i skat til offentlig velfærd. Det er et politisk valg. Det vigtige er, at systemet strikkes sammen på den bedst tænkelige måde. Det, som påvirker kundernes privatøkonomi, er ikke, hvordan servicen i den offentlige sektor er. Det er mere et spørgsmål om bundlinjen, når de har betalt deres skat.«
- Du sagde, det var en politisk beslutning. Ville du så bifalde, at man skruede skatteprocenten markant op, så længe systemet var skruet ordentligt sammen?
»Nej, for det er meget veldokumenteret i økonomisk litteratur, at højere skatter fører til adfærdsændringer, som fører til et økonomisk tab. Det er også derfor, den offentlige sektor ikke kan udgøre 100 procent af en økonomi.«
I bankens interesse
- Men hvordan skelner man så de politiske beslutninger fra de økonomiske? Det hænger jo sammen. Hvad med ulighed for eksempel? Mener du intet om det?
»Nej, ulighed er en politisk beslutning. Den skal træffes af politikere og ikke af økonomer, men jeg kan godt sige, om noget øger uligheden eller mindsker uligheden. Vi forholder os bare ikke til, om det er godt eller skidt.«
- Når du er en af Danmarks mest citerede økonomer, hvilke overvejelser gør du dig om det ansvar, der følger med det at få lov til at svinge den økonomiske autoritets taktstok?
»Vi forsøger at lave vores analyser så sobert, som vi kan og med baggrund i det, vi er, nemlig økonomer - og ikke politikere.«
- Vil du så kalde det objektivt?
»Jeg tør ikke sige, om man i alle livets spørgsmål er fuldstændig objektiv. Men vi tilstræber at være det og bruger de økonomiske vismænd som pejlemærker, og sommetider læner vi os også op af Nationalbanken. Der er ikke tvivl om, at de har høj troværdighed og objektivitet. Vi ved jo godt, at eksempelvis i diskussionen om at sænke selskabsskatten, så bliver vi skudt i skoene, at vi kun taler for det, fordi det vil komme bankerne til gavn. Men vores hovedargument er, at lavere selskabsskat vil føre til et bedre fungerende erhvervsliv, og vil man gå uden om bankerne, kan man nok finde på en måde at undgå det på.«
- Men synes du ikke, det er fint, at sådan en ændring vil gå lige i bankernes lommer?
»Det har jeg slet ikke lyst til at tage stilling til. Det må interesseorganisationer og andre forholde sig til. Jeg konstaterer bare, at det vil kunne fremme et bedre erhvervsliv og kaster mig ikke ud i et korstog på bankernes vegne. Når jeg kommenterer på økonomiske forhold, skal man også huske på, at Danske Bank har flere millioner privatkunder, som ikke nødvendigvis alle sammen har samme politiske holdning. Derfor forsøger jeg også at undgå at være specielt politisk.«
- Men det er jo Danske Bank, der betaler din løn?
»Ja, men jeg er altså ikke ansat som lobbyist. Jeg er ansat som cheføkonom, der skal lave uafhængige, økonomiske analyser. Det er ikke altid, ledelsen er enige i dem, men vores værdi er, at vi analyserer økonomi så objektivt, som det kan lade sig gøre, og derfor kvalificerer både bankens og kundernes overvejelser.«
- Sker det så, at du melder noget ud, som ledelsen kritiserer, fordi det var stik i mod bankens interesse?
»Nej, jeg kan ikke huske, at det er sket. Men hvis jeg begynder at lege lobbyist, så vil ingen jo gide at høre på mig. Det gælder om at klæde dem på med analyser på et højt fagligt niveau i stedet, og det er der en generel accept af.«
- Er det journalisternes skyld, hvis du og andre såkaldte mainstream-økonomer ophøjes til uvildige, uafhængige eksperter?
»Vi sender vores analyser ud til bl.a. journalister, og derudover er der en række journalister, der ringer, som nu for eksempel dig. De har meget forskellige spørgsmål. Men jeg skriver jo ikke mine analyser fra min privatmail, og ingen kan være i tvivl om, hvor jeg er ansat.«
- Stiller journalisterne kvalificerede, kritiske spørgsmål, eller lader de dig bare udlægge dine analyser?
»Det er meget forskelligt. Avismedier, som ikke udkommer på nettet, stiller flere spørgsmål og henter andre kilder hjem end online-medierne. Men meget af det, vi laver, er der ikke grund til at stille de store spørgsmål ved. Selv om økonomer er uenige, er vi ikke så uenige om, hvorvidt for eksempel ledigheden stiger, uanset hvem på paletten du finder på at spørge. Men det er svært stof, hvor der er en formidlingsmæssig udfordring. Det er også derfor, vi bliver brugt, for vi er dygtige til at forklare, hvad vi mener.«
Had fra begge fløje
En amerikansk undersøgelse har vist, at folk efter den økonomiske krise, hvor der har været meget fokus på økonomer, synes, at de er blevet mere sexede. De er gået fra at være kedelige excel-ark-typer, til at være mennesker, som har svar på alt det, hele verden søger svar på - selvom de færreste af dem så krisen komme. Steen Bocian har selv vist sit hjem frem i primetime i programmet Kender du typen?.
- Har du oplevet, at krisen har ændret økonomernes rolle i offentligheden?
»Nej, overhovedet ikke. Jeg var også meget brugt før krisen og er det stadig. En ting, der måske har ændret sig, er, at den finansielle krise faldt sammen med TV2 News’ opståen, så der er mere fjernsynstid til økonomerne, og eksponeringen er blevet større dér, hvor folk rent faktisk bemærker os.«
- Økonomiprofessor fra RUC Jesper Jespersen har sagt, at al den eksponering kan føre til en ‘økonom-lede’, fordi folk bliver trætte af, at I så ofte får lov at vurdere de komplekse økonomiske debatter, selv om der er langt fra folks virkelighed til jeres fine modeller. Tror du, at det modsætningsforhold kan vække modstand mod jer?
»Det er ikke min fornemmelse. Der er altid nogen, der hader mig virkelig indædt, men jeg oplever det ikke i bred forstand. Det er mest dem på den yderste højre- eller venstrefløj. Men det har været ret konstant, siden jeg blev ansat, selv om der er kommet flere universer, hvor den vrede kan komme til udtryk. «
- Hvad hader folk dig for?
»Jamen på arbejderen.dk og andre gode steder mener man, at jeg repræsenterer storkapitalen og kapitalismens højborg. Går man over i den modsatte grøft på 180grader.dk, har jeg ingen stor stjerne heller.«
- Hvem har så ret?
»Jeg har slet ikke en mission om, at være politiker, og det kommer jeg heller aldrig til at være. Til gengæld har jeg en mission om at være økonom. Det er spændende, og der følger også et stort ansvar med.«
- Og en magt?
»Ja, jeg ved sgu ikke helt, hvad den magt består i. Den er meget ukonkret.«
- Ja, det er som om S og SF ikke har ændret deres økonomiske plan, selv om du har kritiseret den.
»Jeg sagde jo også bare det åbenlyse.«







Kommentarer
Tak for den artikel, hvor Bocian indirekte erkender at hans analyser er for at give hans Bank et bedre beslutnings grundlag . Men der kan vel heller ikke ses bort fra reklameværdien for banken, hver gang Bocian nævnes i medierne.
PS: selv om bundlinjen godt kan være højere efter indbetaling af en lavere skat så kan ekstra udgifter til børnepasning, pleje, uddannelse osv. godt give en lavere bundlinje end ved en fælles betaling over skatten til de nævnte formål.
“Jamen på arbejderen.dk og andre gode steder mener man, at jeg repræsenterer storkapitalen og kapitalismens højborg….”
Jamen det er jo præcis det Steen Bocian gør, hverken mere eller mindre, at så hans mere liberale fæller på 180 grader så ikke kan lide ham heller, må han jo tale med dem om.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg kan ikke lade være med et lille PS: I mine ungedage hed Danske Banks (kan ikke huske hvad banken hed dengang) cheføkonom Bent Hansen og han blev også citeret og læst som et orakel, men dengang havde fagbevægelsen en langt højere stemme end i dag og kunne citeres som modvægt. Her kan blandt andet nævnes Smedenes – nu Metal – Økonom Steffen Møller, der bl.a. forsøgte at fraråde Anker Jørgensen i at gå af, da han kunne se en opgangskonjunktur være ved at komme. Anker Jørgensen var kørt fast i gang på gang at blive nedstemt af de borgerlige og gav op uden yderligere kamp og den forudsete opgangskonjunktur hjalp i stedet Schlüter. Men sådan er der så meget.
Bocian erkender ikke indirekte noget som helst .. han er derimod meget direkte i sin erkendelse af sin rolle “Min rolle er først og fremmest […] at klæde banken […] på til at træffe beslutninger”. Intet odiøst i det.
At folk ikke kan lide ham, er jo bare fordi hans analyser og beregninger gang på gang underminerer deres halvbagte drømme om hvordan verden burde se ud, når de nægter at se verden som den er.
Da Anker Jørgensen overlod regeringsmagten til Schlüter i 1982, havde Socialdemokratiet netop forsøgt at gennemføre besparelser på 10 mia. i statsbudgettet. Fagbureaukratiet gik imod dele af besparelserne, og Socialdemokratiet opgav at videreføre krisepolitikken. Socialdemokratiets krisepolitik kunne ikke gennemføres uden en accept og støtte fra LOs side.
Det kunne den tilgengæld af Schlutter, som blandt andet med sin kartoffelkur fik rettet gevaldigt op på økonomien til glæde for de næste generationer.
Ja, naturligvis er det god og billig reklame for banken, men det er også sigende for tidens journalistik at ypperstepræsterne kan messe så flittigt i de frie medier til skyldnerne på de hårde træbænke. Sikkert er det at cheflobbyisterne og de farvede politiske kommentatorer optræder uden magtkritiske vinklinger og stort set uimodsagt som dagens hovedhistorie. Det er det rene arbejd arbejd journalistik med statistikker på samlebånd og uden fantasi eller visioner om et bedre samfund. Det eksisterer ikke i profeternes bøger, men det gør dem åbenbart blot til endnu bedre eksperter i hurtige nyheder.
Denne kommentar er anbefalet af:
Niklas Monrad
Det er i orden at vi har forskellig syn på politik. Men Schlüters ”Kartoffelkur” var nu fra slutningen af 1980érne hvor han blev nød til at i møde gå en overophedning af økonomien. Her viste Schlüter en større økonomisk forståelse end Fogh Rasmussen, der nægtede at se den kommende krise selv om mange advarede ham.
Jeg tror ikke der står “Den Danske Bank” inde på Bocian’s nethinde når han udtaler sig.
Det der står i flammeskrift er udbudskurver, konkurrenceevne, betalingsbalance, vækst, rentemarginaler, overskud osv, altså alt godt fra de økonomiske lærebøger, som han og alle andre økonomer flittigt har studeret.
Derfor er det ligegyldigt om medierne interviewer Bocian, Nationalbankdirektøren, overvismanden, Cepos, Handelshøjskole-økonomer el.lign. Alle vil kun finde løsninger indenfor det samme økonomiske paradigme, nemlig kapitalismen.
Og da medierne altid henvender sig til denne sluttede kreds, opstår et kollektivt tunnelsyn, hvor debatten indskrænkes til lappeløsninger på et dødsdømt samfundssystem.
Og imens medierne fortsætter den overfladiske debat, kun afbrudt af reklamer, kører virkeligheden videre med:
- Klimakatastrofe og peak oil i udsigt
- Stigende ulighed både indenfor i-landene og mellem i- og u-lande
- Konstant usikkerhed om fundamentale menneskelige behov som bolig, arbejde, mad og miljø
- Konstante kriser. Lige så snart en krise er overvundet, ja så har man kun den næste krise at se frem til, med millionvis af skæbner i kølvandet
- Vestens militaristiske udenrigspolitik med vanvittig oprustning for at opretholde kapitalismen og for at sikre sig de markeder og råstoffer, der er forudsætningen for profit og stigende aktiekurser.
Denne kommentar er anbefalet af:
Aksel,
Hvis nogen uden for “den sluttede kreds” engang skulle komme frem til et anvendeligt alternativ fremfor blot luiftkasteller, fantasier og manglende realitetssans, skulle de nok også bive hørt …
Denne kommentar er anbefalet af:
Økonomi ER politik.
Denne kommentar er anbefalet af:
Niklas Monrad:
”… at se verden som den er.”
Jamen, jeg priser mig da lykkelig for, at der i tidernes løb har været mennesker, som kunne se længere end det – i modsat fald havde vi jo stadig levet som omstrejfende jægere og samlere.
Steen Bocian:
”Det, som påvirker kundernes privatøkonomi, er ikke, hvordan servicen i den offentlige sektor er. Det er mere et spørgsmål om bundlinjen, når de har betalt deres skat.«
Sludder!
Herhjemme har vi tegnet en privat sygeforsikring netop på grund af det forringede offentlige sygehusvæsen.
Og det påvirker ikke bundlinjen, når vi betaler skat.
Selvfølgelig kan man skelne mellem økonomiske udsagn og politiske do. – men kun analytisk. Artiklen rummer flere eksempler på, at det ikke lader sig gøre i praksis. De gamle var klogere, de kaldte en spade for en spade - det var dengang, nationaløkonomi hed politisk økonomi.
Denne kommentar er anbefalet af:
Folk glemmer vist, at Schlüter i de glade dage i 1980ernes første halvdel førte en økonomisk politik med store skattelettelser til gud og hvermand; eksploderende forbrug og overophedning mv. var resualtet af dette. Derfor måtte kartoffelkuren komme. Og den kom på det rette tidspunkt, og fik dæmpet forbruget mm.
Mht. Sten Bocians udmeldinger er de klare borgerlige, lav skat er godt, høj skat er dårligt. Og mere af samme borgerlige skuffe. Og mht. S og SF’s plan, så har sagt det åbenlyse, ud fra klar borgerlig økonomisk synsvinkel. En ægte ekspert ville forklare, hvorfor planen rent faktisk kunne virke, og hvorfor…
En amerikansk undersøgelse har vist, at økonomer er mere sexede.
Hvem fanden har bestilt den undersøgelse? Finansverdenens Komiske Ali’er byder op til endnu en dans for skatteborgernes regning - er dét sexet?
Hvor ligger Danmark?
Det må være en tilståelsessag, en mand, der tager ansvaret for at have ført samfundet ud i krise. På linie med den i dag samlede erhvervstop, der kværulerer over, at firmaerne har måttet flytte produktionen ud af landet og samtidig importere fremmedarbejdere for at nedbringe udgifterne til løn og derved beholde overskudet.
Jeg er enig I, at økonomisk teori også kan bruges, og misbruges, politisk. Der er vel heller ingen tvivl om, at Steen Bocian (SB) er en skarp analytiker, som er sig sine budskaber bevidst - men bare fordi, man er uenig, så kan man vel ikke klandre SB for at bruge den mulighed medierne giver SB for at komme til ord. Det hedder interessepleje og er vel ikke meget anderledes en “Fair Forvirring” - åh undskyld, “Fair Forandring” - undersøttet af Ugebrevet A4’s analyser som modsvar til regeringens politik i et forsøg på at komme i regering.
I den aktuelle situation kan man vel sige, at alle vil have en bid af kagen og at de helst vil skære den som de ser formålstjenligt for dem selv og deres sag. Politics [Economics} is who gets what, when, and how var en tese, som blev formuleret af Harold Lasswell i 1935. I den mellemliggende periode har skiftende regeringer været ved magten, så bundlinien er vel ikke, at SB bestemmer noget på den lange bane, men højst kan påvirke beslutningstagerne, hvad enten de hedder VK(O) eller S,SF, R (ENHL) på den korte bane.
Og i relation til skattediskussionen, så ved jeg, at ikke alle finder det morsomt, men når nu gratis er noget andre betaler, kunne vi så ikke prøve at optimere de ydelser, der er “gratis” - og med optimering mener jeg ikke, at ansætte flere, men sikre en offenligt sektor, som faktisk formår at yde en høj service så billigt som muligt. Det er vel ikke et formål i sig selv at poste penge i den offentlige sektor !?
Ingen tvivl om at Steen Bocian er en af Danmarks skarpeste analytikere, men at han ikke skulle handle interessebaseret (politisk) køber jeg ikke.
Han fremstiller naturligvis sig selv i det gode upartiske lys, og som faglig først, men han vælger trods alt selv at opsøge og udvælge den dokumentation han baserer sit virke på. At der er mange undersøgelser der peger i en retning, er ikke noget gyldigt argument for at de er rigtige.
Så, hver sin egen, Bocian har valgt at bygge borgen til de ultra liberale..
Den mand har ganske enkelt for megen taletid. Hvilket i høj grad er en konsekvens af TV2’s politiske præferencer. Så enkelt er dét…
Med venlig hilsen
Hugo, jep.
Det var jeg ved at skrive selv.
Man kan virkelig undre sig over, at netop den Danske Bank’s økonom får så megen taletid. Mærsk, Danske Bank, det er selve konstitutionen af den danske kapitalisme, og jeg tror ikke på, at det er tilfældigt, at netop en person fra Danske Bank får så megen taletid, fra en presse, som jeg ikke tror på er særlig uafhængig.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ingen kan udtale sig uden at afsløre sit politiske ståsted, og Danmarks radio og fjernsyn afslører hver dag sin afhængighed af borgerligheden. Økonomiske overslag kan bruges til hvad som helst.
Ord som “neutral” og “gratis” er indholdsløse uden tilkendegivelse af den poltiske holdning. I et såkaldt demokrati ser vi dagligt flertallet knægte ytringsfriheden, ja, selv løgne kan blive den officielle og korrekte mening. Når magten både formulerer årsag og virkning er samfundet sygt.
Netop Information er nu relativt gode til at referere f.eks. Jesper Jespersen og Henrik Herløv Lund. Blot for at nævne to eksempler på økonomer som taler den neoliberale konsensus imod.
Men iøvrigt er det rigtigt at økonomifaget i DK tilsyneladende har været domineret af monetaristiske teorier, der som f.eks. Stiglitz og Krugman begge har påpeget det, grundlæggende må smides lodret ned i skraldespanden efter den seneste krises uimodsigelige demonstration af deres teoretiske uduelighed.
Spørgsmålet er så om Kuhn viser sig at have ret i at videnskabsmænd aldrig frivilligt opgiver et paradigme - det uddør først med den generation der forsvarede det.
Interessant er det, at der nødvendigvis må findes en lang lang række superkvalificerede økonomer med ret god forstand på disse ting. Nu siger flere kommentarer her, at de alle er enige. Hm. Jeg kunne godt ønske mig, at vi hørte mange forskellige økonomer udtale sig og ikke de samme igen og igen. Fogh ville af med de ‘røde’ og kaldte dem smagsdommere - ud med dem. Nu har vi så fået ‘de sorte?’ Men i al fald nogen andre.
Jeg ville gerne høre mange flere forskellige. Når vi hører Steen Bocian bliver han interviewet af en lallende journalist som ekspertEN. Hvorfor mødes han ikke med nogen forskellige og snakker problemerne igennem. Er det fordi han kun vil være med hvis hans versioner kan stå uantastet.
Og den med at ingen vil høre på een hvis man er lobbyist - den modsiges af de milliarder der pumpes i lobbyisme.
»Ja, jeg ved sgu ikke helt, hvad den magt består i. Den er meget ukonkret.« siger Steen Bocian. Men kan vi have tillid til en økonom, der ikke ved så meget om magt, at taletid i tv er magt?
Tja. Et par kommentarer
1) Man bider ikke den hånd der fodrer en.
2) Økonomi isn’t an exact science, som man siger på udenlandsk. Der er vide rammer for at politisere i økonomiske modeller.
3) Pressen forstår jo som regel heller ikke hvad økonomerne taler om, end sige problem stillingerne. De vil som regel bare have det reduceret til Blå stue versus Rød stue og hvem har så ret… så nemt er det jo ikke i virkligheden.
// Jesper
Kritikere af neoliberal økonomi er også liberale.