Opslag til denne artikel

Emneord:finanskrisen, journalister, økonomi
Organisationer:Danske Bank, Nationalbanken, TV2
Steder:Danmark

Steen Bocian. Kender du ham? En høj, mørkhåret fyr omkring de 40. Det er ham, der på pædagogisk og velartikuleret vis forklarer ret og vrang i Radioavisen, når regeringen har vedtaget sin genopretningsplan. Det er også ham, der sidder i TV 2 News’ studie, når S og SF fremlægger deres økonomiske udspil.

Nogle af politikernes påfund er gode for dansk vækst og gavner konkurrenceevnen, og andre ting vil tværtimod være skidt og koste hver enkelt dansker dyrt, siger han, mens tv-værterne nikker, og man som seer fristes man til at gøre det samme.

Steen Bocian er cheføkonom i Danske Bank og hører til blandt Danmarks mest citerede økonomer. Dels er han dygtig til at formidle komplekse makroøkonomiske spørgsmål, dels er han tilgængelig og sender jævnligt analyser ud til interessenter og journalister.

Ifølge avisdatabasen Infomedia optræder ‘Steen Bocian’ i 4.009 artikler alene det seneste år. Lidt forsimplet kan man sige, at det svarer til 11 artikler om dagen.

Sommetider tituleres han ‘cheføkonom’, andre gange ‘ekspert’, og så er der de artikler, hvor der bare står ‘økonom’. Men hvad er Steen Bocian egentlig, og taler han på vegne af Danske Bank? Eller tager han blot udgangspunkt i, hvad der er godt og skidt for samfundsøkonomien? Kan man overhovedet tale objektivt om den slags, når økonomi ikke er en eksakt videnskab?

Tager ikke stilling

Information har spurgt den landskendte bankøkonom, hvad han selv mener, Danske Bank får ud af at have en mand som ham.

»Min rolle er først og fremmest at følge den økonomiske udvikling i ind- og udland for at klæde banken og dens kunder på til at træffe beslutninger. Derfor laver vi analyser af problemstillinger, som er fremme i den økonomiske debat,« siger han.

- Men hvorfor skal Danske Bank overhovedet mene noget om S og SF’s finanslovsudspil, som det var tilfældet for et par dage siden?

»Det påvirker vores kunder, og de har gavn af at vide, hvad indholdet er, når det bliver skrællet for den politiske præsentation. Og så er det også interessant for os at vide, hvis en lang række kunder, som vi låner penge ud til, står over for at skulle betale mere i skat. En ændret skatteprocent påvirker privatøkonomien meget direkte.«

- Men S og SF mener, at deres plan undgår massive velfærdsbesparelser, selv om det også koster noget i form af skat. Hvordan vurderer du, om det er bedst for jeres kunder at have en børnehaveplads eller at betale mindre i skat?

»Vi tager slet ikke stilling til, om det er godt eller dårligt at betale mere i skat til offentlig velfærd. Det er et politisk valg. Det vigtige er, at systemet strikkes sammen på den bedst tænkelige måde. Det, som påvirker kundernes privatøkonomi, er ikke, hvordan servicen i den offentlige sektor er. Det er mere et spørgsmål om bundlinjen, når de har betalt deres skat.«

- Du sagde, det var en politisk beslutning. Ville du så bifalde, at man skruede skatteprocenten markant op, så længe systemet var skruet ordentligt sammen?

»Nej, for det er meget veldokumenteret i økonomisk litteratur, at højere skatter fører til adfærdsændringer, som fører til et økonomisk tab. Det er også derfor, den offentlige sektor ikke kan udgøre 100 procent af en økonomi.«

I bankens interesse

- Men hvordan skelner man så de politiske beslutninger fra de økonomiske? Det hænger jo sammen. Hvad med ulighed for eksempel? Mener du intet om det?

»Nej, ulighed er en politisk beslutning. Den skal træffes af politikere og ikke af økonomer, men jeg kan godt sige, om noget øger uligheden eller mindsker uligheden. Vi forholder os bare ikke til, om det er godt eller skidt.«

- Når du er en af Danmarks mest citerede økonomer, hvilke overvejelser gør du dig om det ansvar, der følger med det at få lov til at svinge den økonomiske autoritets taktstok?

»Vi forsøger at lave vores analyser så sobert, som vi kan og med baggrund i det, vi er, nemlig økonomer - og ikke politikere.«

- Vil du så kalde det objektivt?

»Jeg tør ikke sige, om man i alle livets spørgsmål er fuldstændig objektiv. Men vi tilstræber at være det og bruger de økonomiske vismænd som pejlemærker, og sommetider læner vi os også op af Nationalbanken. Der er ikke tvivl om, at de har høj troværdighed og objektivitet. Vi ved jo godt, at eksempelvis i diskussionen om at sænke selskabsskatten, så bliver vi skudt i skoene, at vi kun taler for det, fordi det vil komme bankerne til gavn. Men vores hovedargument er, at lavere selskabsskat vil føre til et bedre fungerende erhvervsliv, og vil man gå uden om bankerne, kan man nok finde på en måde at undgå det på.«

- Men synes du ikke, det er fint, at sådan en ændring vil gå lige i bankernes lommer?

»Det har jeg slet ikke lyst til at tage stilling til. Det må interesseorganisationer og andre forholde sig til. Jeg konstaterer bare, at det vil kunne fremme et bedre erhvervsliv og kaster mig ikke ud i et korstog på bankernes vegne. Når jeg kommenterer på økonomiske forhold, skal man også huske på, at Danske Bank har flere millioner privatkunder, som ikke nødvendigvis alle sammen har samme politiske holdning. Derfor forsøger jeg også at undgå at være specielt politisk.«

- Men det er jo Danske Bank, der betaler din løn?

»Ja, men jeg er altså ikke ansat som lobbyist. Jeg er ansat som cheføkonom, der skal lave uafhængige, økonomiske analyser. Det er ikke altid, ledelsen er enige i dem, men vores værdi er, at vi analyserer økonomi så objektivt, som det kan lade sig gøre, og derfor kvalificerer både bankens og kundernes overvejelser.«

- Sker det så, at du melder noget ud, som ledelsen kritiserer, fordi det var stik i mod bankens interesse?

»Nej, jeg kan ikke huske, at det er sket. Men hvis jeg begynder at lege lobbyist, så vil ingen jo gide at høre på mig. Det gælder om at klæde dem på med analyser på et højt fagligt niveau i stedet, og det er der en generel accept af.«

- Er det journalisternes skyld, hvis du og andre såkaldte mainstream-økonomer ophøjes til uvildige, uafhængige eksperter?

»Vi sender vores analyser ud til bl.a. journalister, og derudover er der en række journalister, der ringer, som nu for eksempel dig. De har meget forskellige spørgsmål. Men jeg skriver jo ikke mine analyser fra min privatmail, og ingen kan være i tvivl om, hvor jeg er ansat.«

- Stiller journalisterne kvalificerede, kritiske spørgsmål, eller lader de dig bare udlægge dine analyser?

»Det er meget forskelligt. Avismedier, som ikke udkommer på nettet, stiller flere spørgsmål og henter andre kilder hjem end online-medierne. Men meget af det, vi laver, er der ikke grund til at stille de store spørgsmål ved. Selv om økonomer er uenige, er vi ikke så uenige om, hvorvidt for eksempel ledigheden stiger, uanset hvem på paletten du finder på at spørge. Men det er svært stof, hvor der er en formidlingsmæssig udfordring. Det er også derfor, vi bliver brugt, for vi er dygtige til at forklare, hvad vi mener.«

Had fra begge fløje

En amerikansk undersøgelse har vist, at folk efter den økonomiske krise, hvor der har været meget fokus på økonomer, synes, at de er blevet mere sexede. De er gået fra at være kedelige excel-ark-typer, til at være mennesker, som har svar på alt det, hele verden søger svar på - selvom de færreste af dem så krisen komme. Steen Bocian har selv vist sit hjem frem i primetime i programmet Kender du typen?.

- Har du oplevet, at krisen har ændret økonomernes rolle i offentligheden?

»Nej, overhovedet ikke. Jeg var også meget brugt før krisen og er det stadig. En ting, der måske har ændret sig, er, at den finansielle krise faldt sammen med TV2 News’ opståen, så der er mere fjernsynstid til økonomerne, og eksponeringen er blevet større dér, hvor folk rent faktisk bemærker os.«

- Økonomiprofessor fra RUC Jesper Jespersen har sagt, at al den eksponering kan føre til en ‘økonom-lede’, fordi folk bliver trætte af, at I så ofte får lov at vurdere de komplekse økonomiske debatter, selv om der er langt fra folks virkelighed til jeres fine modeller. Tror du, at det modsætningsforhold kan vække modstand mod jer?

»Det er ikke min fornemmelse. Der er altid nogen, der hader mig virkelig indædt, men jeg oplever det ikke i bred forstand. Det er mest dem på den yderste højre- eller venstrefløj. Men det har været ret konstant, siden jeg blev ansat, selv om der er kommet flere universer, hvor den vrede kan komme til udtryk. «

- Hvad hader folk dig for?

»Jamen på arbejderen.dk og andre gode steder mener man, at jeg repræsenterer storkapitalen og kapitalismens højborg. Går man over i den modsatte grøft på 180grader.dk, har jeg ingen stor stjerne heller.«

- Hvem har så ret?

»Jeg har slet ikke en mission om, at være politiker, og det kommer jeg heller aldrig til at være. Til gengæld har jeg en mission om at være økonom. Det er spændende, og der følger også et stort ansvar med.«

- Og en magt?

»Ja, jeg ved sgu ikke helt, hvad den magt består i. Den er meget ukonkret.«

- Ja, det er som om S og SF ikke har ændret deres økonomiske plan, selv om du har kritiseret den.

»Jeg sagde jo også bare det åbenlyse.«