Opslag til denne artikel

Emneord:lokalpolitikere, samfundsøkonomi, økonomi
Organisationer:Vejdirektoratet
Steder:Herning, Holstebro

Der bliver efter alt at dømme særdeles god plads på den nye motorvej, regeringen vil finde to en halv milliard kroner til. Vejdirektoratets tal viser, at der på den nuværende Rute 18 mellem Herning og Holstebro kører mellem 10.000 og 11.000 biler i døgnet - eller knap syv biler i minuttet.

Til sammenligning kører der dagligt mere end 60.000 biler på motorvejen ved Vejle. På direktoratets danmarkskort over, hvilke strækninger der er belastet af køer, falder langt størstedelen af Rute 18 ind under kategorien »sjældent eller ingen problemer.«

Og en motorvej på strækningen var da heller ikke blandt anbefalingerne fra regeringens egen Infrastrukturkommission i 2008. Kommissionen sigtede på løsninger, der ville give de største samfundsøkonomiske afkast: »Blandt vores prioriterede projekter var ikke en motorvej mellem Herning og Holstebro,« siger kommissionens formand Birgit Aagaard-Svendsen.

Lokalpolitikernes evne til at råbe højt har været af stor betydning for den nye motorvej, mener Birgit Aagaard-Svendsen.

»Det er et projekt, som har haft stor opmærksomhed, fordi Holstebro-politikerne har været gode til at tale højt om deres ønsker,« >siger hun.

Sognerådspolitik

Og netop motorveje har traditionelt været et saftigt politisk »hold kæft-bolsje«, påpeger trafikforsker ved RUC, Per Homann Jespersen.

Således blev en omfartsvej i Thy besluttet i 2002 efter sigende fordi et medlem af den såkaldte jyske trafikmafia, Venstres tidligere trafikordfører, Svend Heiselberg, boede der. Ringbanen i København var også en del af et finanslovsforlig, hvor SF skulle have noget, og i selve trafikaftalen fra 2002 lå mange forslag til investeringer mærkværdigt nok i de kredse, hvor de trafikpolitiske ordførere var valgt, påpeger forskeren.

Men regeringen besluttede selv, at det skulle høre op:

»Selv om vi har en god og sund økonomi i Danmark, skal vi naturligvis sikre os, at vi anvender pengene dér, hvor vi får mest ud af dem,« bedyrede forhenværende transportminister Flemming Hansen (K) i 2004.

Den strategi har fået roser fra Per Homann Jespersen:

»Med forliget fra 2009 har man gjort trafikinvesteringer fri af finanslove og af politiske særinteresser. I stedet har man oprettet en fond på 95 mia. kr., som skal sikre, at en lang række projekter bliver grundig belyst både samfundsøkonomisk og miljømæssigt,« siger han.

Men de gode toner er forsvundet med den nye motorvej, mener trafikforskeren.

»Nu laver man en motorvej, der ligger uden for den brede trafikaftale. Trafikanlæg er og skal være en politisk beslutning, men her er der grund til kritik,« siger Per Homann Jespersen:

»Det her er, hvad man vil kalde et politisk hold kæft-bolsje,« siger han og peger på, at det er helt gratis for lokalpolitikere og borgmestre at ønske flere motorveje i deres område - for de skal ikke selv betale:

»Man kunne indføre en lokal medfinansiering, som ville gøre debatten og investeringerne mere rimelige,« lyder forslaget fra trafikforskeren.

Besparelse: syv minutter

Strækningen mellem Herning og Holstebro er på omkring 35 km. Turen tager ifølge Birgit Aagaard-Svendsen mellem 35 og 40 minutter:

»En motorvej vil give en tidsmæssig besparelse på fem til syv minutter. Jeg kan godt forstå, at folk gerne vil hurtigere frem, det vil alle jo. Men der findes andre projekter, hvor den samfundsøkonomiske gevinst er større. Det her er en politisk beslutning, som skal ses i et bredere perspektiv,« >siger hun.

Lektor på Institut for Transport ved DTU, Jeppe Rich, undrer sig over, at motorvejen nu er skrevet direkte ind i finansloven uden en forudgående undersøgelse:

»Det er et projekt, som bør underkastes en samfundsøkonomisk analyse, som Finansministeriet foreskriver i deres samfundsøkonomiske manual. Når man har en meget stringent tilgang til, hvordan samfundsøkonomi i øvrigt skal håndteres, kan det undre, at man ikke kører den stringens igennem, men i stedet uddeler et motorvejsprojekt uden at vide, om det er en god forretning,« siger han og peger på, at Infrastrukturkommissionen netop havde til formål at komme med anbefalinger, så man ikke gentog tidligere tiders fejlinvesteringer i trafikanlæg.

»Der har været fortilfælde, hvor pengene ikke har været brugt fornuftigt. Derfor kan det undre, at man ikke har lært at dem,« siger Jeppe Rich.

Skriv til ministeren

I Østjylland, hvor der kører langt flere biler end på Rute 18, undrer man sig over regeringens prioritering. Regionen blev af infrastrukturkommissionen udpeget som et fremtidigt vækstcentrum. Men det har altså ikke kastet en motorvej af sig endnu.

Regeringen er fra flere kanter blevet beskyldt for at ville tilgodese utilfredse vestjyske vælgere med motorvejen, hvilket transportminister Hans Christian Schmidt (V) har afvist.

Også erhvervslivet i området omkring Rute 18 har lagt pres på ministeren. Således står en række erhvervsorganisationer bag en hjemmeside, hvor erhvervslivet opfordres til at skrive til transportministeren i kampen for en motorvej. Og det ser altså ud til at have båret frugt. Det vides endnu ikke, hvornår motorvejen planlægges at ligge færdig.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra transportministeren.