Opslag til denne artikel

Emneord:uddannelse
Organisationer:al-Qaeda, Taleban
Steder:Afghanistan

Det Internationale Institut for Strategiske Studier (IISS) - en højt respekteret, og som regel også en ukontroversiel institution - hævder nu i en opsigtsvækkende rapport, at den vestlige strategi i Afghanistan er »pustet op« >til et omfang, som er ude af proportion med den oprindelige målsætning om at forhindre al-Qaeda i at benytte Afghanistan som afsæt for nye terrorangreb. Efter IISS’ vurdering er det desuden stadig mere tvivlsomt, om det overhovedet lader sig gøre at indfri de fastsatte målsætninger om at nedkæmpe Taleban og opbygge Afghanistans regering og sikkerhedsstyrker til et niveau, hvor de kan stå på egne ben. Tværtimod risikerer det vestligt ledede felttog mod de afghanske oprørere at udvikle sig til »en langtrukken katastrofe.«

I sin årsrapport for 2010 anbefaler IISS i stedet, at der gennemføres en mindre ambitiøs, men samtidig også mere realistisk politik om »inddæmning og afskrækkelse.«

Det hedder i rapporten, at en sådan politik skal hvile på den erkendelse, at tilstedeværelsen af udenlandske tropper kun er med til at nære oprøret i Afghanistan, samtidig med at den afghanske befolkning er ved at tabe tålmodigheden med den vestligt ledede militærkampagne. IISS tilråder i stedet at tage skridt, der kan modvirke, at de udenlandske troppers uafvendelige tilbagetrækning i nær fremtid kan blive udlagt som »en sejr for fjenden«.

Yemen og Somalia

En talsmand for IISS indrømmer, at årsrapporten denne gang er »skarpere pointeret « end vanligt, men understreger, at dette er begrundet i den alvorlige trussel mod vestlige sikkerhedsinteresser, som ifølge IISS vil være forbundet med at fortsætte den nuværende strategi i Afghanistan.

Dermed går rapporten stik imod den vurdering, som er blevet fremført af blandt andre Storbritanniens premierminister David Cameron, ifølge hvem tilstedeværelsen af NATO-soldater i Afghanistan er uomgængelig for at hindre al-Qaedas genkomst og det deraf resulterende forværrede trusselsbillede for de vestlige lande.

»Al-Qaeda-engagement i regionen er nu reduceret til nogle få hundrede personer, primært i Pakistan. Der nuværende situation kan dermed på ingen måde sammenlignes med de tilstande, der rådede i Afghanistan før september 2001,« siger Nigel Inkster, seniordirektør for IISS og tidligere souschef for den britiske efterretningstjeneste, Secret Intelligence Service. »Nye trusler fra al-Qaeda vil sandsynligvis snarere dukke op andre steder, frem for alt i Yemen og Somalia,« tilføjer han.

Overprioritering

Alex Nicoll, som er redaktør af IISS strategiske årsrapport, kritiserer, hvad han ser som et overprioritering af ressourcer på al-Qaeda og andre jihad-gruppers formodede trusler, mens der omvendt har været for lidt opmærksomhed på problemer som Iran og den internationale økonomiske krise.

En inddæmnings- og afskrækkelsesstrategi vil ikke være så afhængig af at kunne levere »noget nær idealistiske« politiske og udviklingsmæssige resultater i Afghanistan, hedder det i rapporten. »Den vil heller ikke forudsætte, at Taleban nedkæmpes til et niveau tæt på overgivelse - noget, der ikke er umiddelbar udsigt til.«

Tilstedeværelsen af udenlandske styrker i Afghanistan »står ikke mål« med den trussel, som det afghanske Taleban udgør uden for Af-ghanistan, hedder det. Samtidig vurderes det, at »al-Qaedas ledelse formentlig er udmærket tilfreds med sine nuværende tilholdssteder, hvorimod de afghanske Taleban-ledere måske vil tænke sig om en ekstra gang og inddrage erfaringerne fra det seneste årti, før de inviterer al-Qaeda tilbage.«

Som del af en mere realistisk og vellykket politik bør der ifølge IISS gives mere magt til provinserne i et konføderalt Afghanistan, som skal bakkes op af lokale kræfter med »ægte lokale rødder«.

En politik, der sigter mod at inddæmme og afskrække, vil indebære effektive militære aktioner mod bestemte, nøjere definerede trusler, siger IISS. »Truslen om militære angreb må opretholdes, men det vil kræve, at der indgås politiske aftaler med Af-ghanistan og de øvrige regionale magter: Indien, Pakistan, Iran og de centralasiatiske stater.«

En talsmand for den britiske regering afviser, at den nuværende strategi skulle være på afveje. Han sagde i aftes: »Vi er seks måneder inde i en 18-måneders civil og militær optrapning som er lagt an på at skabe resultater for vores oprørsbekæmpelsesstrategi. Der er intet, der tyder på, at den fremgangsmåde er ved at slå fejl.«

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Denne artikel er anbefalet af: