Da 18 afrikanske kvinder i sidste uge blev anholdt på Vesterbro i København, blev Center mod Menneskehandel indkaldt til at identificere, om kvinderne var handlet eller ej. Og én af kvinderne blev vurderet handlet.
Men centret siger nu, at retningslinjerne for, hvordan man bedst identificerer en handlet kvinde, ikke er mulige at følge tilstrækkeligt i praksis, når først kvinderne er i politiets varetægt.
For når kvinderne anholdes, må der ifølge udlændingeloven kun gå tre dage, før der skal ligge en færdig vurdering af, hvorvidt de er handlet eller ej.
I praksis betyder det, at socialarbejderne ofte kun har én time eller mindre til at interviewe kvinderne og på den baggrund give deres vurdering. På de tre dage skal både politiet og Center mod Menneskehandel indsamle information og give deres vurdering af kvinden, hvorefter Udlændingeservice skal gennemgå informationerne for til sidst at træffe den endelige beslutning - alt sammen inden de tre dage udløber.
Og det kan gå ud over potentielt handlede kvinder, mener konsulent ved Center mod Menneskehandel, Martine Grassov:
»Den korte tidsfrist betyder selvfølgelig noget for de kvinder, som er bange og slet ikke ved, hvad der foregår. Det betyder, at de måske ikke får den hjælp, som de har brug for.«
Ifølge jurist ved Institut for Menneskerettigheder, Nanna Margrethe Krusaa, som arbejder med menneskehandel, forsømmer Danmark sine internationale forpligtelser ved ikke at identificere ofrene for menneskehandel i tilstrækkelig grad på grund af tidspresset.
»I Europarådets konvention ligger der visse forpligtelser i forhold til identifikation og beskyttelse af ofre. Det er jo et regelsæt, som vi er bundet af, og vi forsømmer vores internationale forpligtelser, når retningslinjerne og praksis kolliderer,« siger Nanna Margrethe Krusaa.
Tillid på en time
Som et led i regeringens handlingsplan for bekæmpelse af menneskehandel blev Center mod Menneskehandel oprettet i 2007, og på centrets hjemmeside, kan man læse om, hvor vanskeligt det er at afgøre, hvorvidt en person er handlet eller ej.
»Både internationale og nationale erfaringer peger på, at det er en tids- og ressourcekrævende proces, hvor det blandt andet gælder om at vinde de handlede personers tillid,« skriver centret.
Socialarbejder fra Center mod Menneskehandel, Thomas Laigaard, som selv udfører interviews med kvinderne i politiet varetægt, forklarer, at socialarbejderne i praksis ofte kun har cirka en time til at vurdere, om en kvinde er handlet eller ej. Socialarbejderne leder efter forskellige indikatorer - hvem, der har arrangeret kvindens rejse, om hun har gæld, om hun selv bestemmer over sin tid, blandt andre ting. Og til det er en time med kvinden ofte ikke tilstrækkeligt, mener han. For mange gange vil kvinderne ikke tale:
»Givet de omstændigheder er det ekstremt svært at skabe noget som helst tillid. Alene det, at vi sidder på politistationen, gør, at vi også over for kvinderne skal bruge krudt på at adskille vores opgaver fra politiets og forklare, at vi kommet for at hjælpe,« siger Thomas Laigaard
Ofte bliver kvinderne anholdt midt om natten, og når socialarbejderen kommer i kontakt med kvinderne dagen efter, har de ofte ikke sovet, og stressniveauet hos kvinderne er højt, forklarer Thomas Laigaard.
Hvis kvinden ikke vil fortælle sin historie, kan socialarbejderen ikke vurdere hende som værende handlet, selv om der kan være mistanke om det. Simpelthen fordi der ikke er nok information at arbejde ud fra. Ifølge Thomas Laigaard er det både rammerne, men ikke mindst tidsbegrænsningen, der gør det svært at få kvinderne i tale.
»Hvis man gerne vil identificere flere handlede kvinder, er jeg slet ikke i tvivl om, at man har brug for meget mere tid end en time på en politistation,« siger han.
Altafgørende vurdering
Når en kvinde bliver vurderet handlet, træder der nogle andre regler i kraft, end for dem som vurderes ikke-handlet. Blandt andet får kvinden tilbudt en såkaldt reflektionsperiode, hvor hun på et krisecenter har krav på beskyttelse, har mulighed for at få lægehjælp, psykologbistand og kan få arrangeret, at en ngo er klar til at tage imod kvinden i hendes hjemland. Derfor er det altafgørende for en kvinde, om hun vurderes handlet eller ej, mener jurist ved Institut for Menneskerettigheder Nanna Margrethe Krusaa.
»Hvis socialarbejderne ikke kan gøre deres arbejde ordentligt, betyder det, at vi som land ikke overholder vores internationale forpligtelser til at tage os af de her kvinder,« siger Nanna Margrethe Krusaa.
Siden 2007 har man i 85 sager vurderet, at en person er handlet. Det er sket som følge af, at Danmark i 2007 skrev under på Europarådets konventioner om bekæmpelse af menneskehandel og dermed forpligtet os til at hjælpe ofre for menneskehandel og beskytte deres rettigheder.
»Men det er helt utopisk at tro, at man kan identificere et offer på en time, og vi er forpligtede til ikke at sende folk ud af landet, før man har taget sig den nødvendige tid til at foretage en ordentlig identifikation,« siger Nanna Margrethe Krusaa.
Behov for tid
Netop fordi man anerkender, at det tager langt tid at nå ind til kvinderne, forsøger Center mod Menneskehandel at arbejde ud fra blandt andet verdenssundhedsorganisationen WHO’s udførlige anbefalende retningslinjer for, hvordan man skal vinde kvindernes tillid over længere tid, forklarer Martine Graasov fra Center mod Menneskehandel.
- Hvordan stemmer de udførlige og tidskrævende retningslinjer overens med, at socialarbejderen måske kun har en time på politigården?
»Det stemmer selvfølgelig ikke så godt overens. Det ville jo være optimalt, hvis man havde længere tid. Men retningslinjerne er ikke kun tænkt til vores arbejde ved politiaktioner. De gælder jo også i forhold til vores øvrige opsøgende arbejde på gaden, hvor vi har mulighed for at nå ind til kvinderne over længere tid,« siger Martine Grassov.
- Vil det sige, at det i praksis ikke er muligt at følge retningslinjerne, som de er tænkt, når først kvinderne er i politiets varetægt?
»Ja, det kan man godt sige. Lige præcis i forhold til politiaktionerne gør lovgivningen det er svært at følge retningslinjerne,« siger Martine Grassov.
Kvindernes retssikkerhed
Ligestillingsordfører for Venstre Ellen Trane Nørby mener ikke, at loven dikterer, at interviewene skal være så korte. Hvis der er et problem, ligger det i myndighedernes arbejdsmetoder, mener hun.
»Desuden handler tidsbegrænsningen på de tre dage jo også om kvindernes retssikkerhed. Man kan ikke tilbageholde kvinderne i en uendelighed,« siger Ellen Trane Nørby.
Ligestillingsordfører for SF, Pernille Vigsø Bagge, mener imidlertid ikke, at tre dage er tilstrækkeligt til at vurdere kvindernes sager.
»Det er grotesk, at alle de millioner, der er sat af til Center mod Menneskehandel, ikke kommer kvinderne til gode, lige så snart de kommer i politiets varetægt. Så klinger indsatsen hult. Det bekymrer mig meget, at alle de fine intentioner, ikke kan komme i brug, fordi praksis er en hel anden,« siger Pernille Vigsø Bagge, som nu vil tage sagen op med henholdsvis justits- og socialministeren.
Kommentarer
Jeg så forleden i denne tryksag, at man nu forsøgte at score ved at brede begrebet ‘handlede kvinder’ ud på alle de, som frivilligt rejser herop uden kidnapning eller kriminel tvang. Kun ønskeet om at blive rig.
De tager et lån til rejse og garderobe, og det skal betales tilbage.
Det fik den desperate skribent i avisen til at erklære, at hun så også ‘på en måde’ var handlet.
jamen, der er jo ikke en boligejer i DK, som så ikke er handlet, fordi han skal betale sit lån tilbage og så med renter.
Forsøget gik nok i virkeligheden på, at skabe forbud for samvær med disse frivillige kvinder, som iflg nogle underbyder den ægteskabelige kontrakt, som i længden er langt mere lukrativ.