Så vil jeg være forbavset

Kjeld Olesen kender intet til, at AIC’s oplysninger om danske kommunister skulle være gået videre til PET, FET eller CIA, siger han

Tidligere minister og folketingsmedlem Kjeld Olesen (S) indrømmede i tirsdags, at han i 1955-56 deltog i den ulovlige aflytning af kommunisterne Alfred Jensen og Ragnhild Andersen. Men på andre punkter er han ganske afvisende over for strømmen af oplysninger om overvågningen og registreringen af kommunister. Især den del, som foregik i 1950’erne i det socialdemokratiske og antikommunistiske AIC - Arbejderbevægelsens Informationscentral.
Kjeld Olesen siger til Information, at “hovedparten” af AIC’s arbejde bestod i at “formidle argumenter i den politiske debat på arbejdspladserne, at skaffe socialdemokratiske kontaktfolk og at sørge for, at socialdemokrater blev valgt til tillidsposter”.

Vekselvirkning
“Der var en vekselvirkning mellem AIC og socialdemokraterne på arbejdspladserne, der så kontaktede AIC og sagde, at ‘nu er der her en kommunistisk fællestillidsmand eller tillidsmand, og nu må vi gøre noget’,” forklarer Kjeld Olesen, der efter sin erindring blev medlem af AIC’s bestyrelse i 1961.
Han afviser kategorisk at have haft tilknytning til AIC, allerede da han deltog i aflytningsoperationerne i 1955-56.
“Jeg har aldrig nogensinde været i Rosenørns Allé på det tidspunkt,” siger han.
Og selv om han - efter eget udsagn - fortsatte fra “jobbet” med kommunistaflytningen i Arne Sejrs ‘Firmaet’ og over i en stilling som socialdemokraten Urban Hansens nære medarbejder, havde hans arbejde for Urban Hansen intet med AIC at gøre. Urban Hansen var ellers AIC’s tidligere leder.
“Urban Hansen bliver socialborgmester, og jeg kendte ham, fordi han sad i bestyrelsen for Atlantsammenslutningen, hvor jeg var halvdagssekretær. Jeg kan huske, at han kom hen og spurgte: ‘Jeg skal være socialborgmester. Jeg vil godt have en i forkontoret, der ikke er embedsmand.’ Han begrundede det med, at han havde hørt min tale til min fars begravelse, og han sagde: ‘Når du kan holde sådan en tale… altså dig vil jeg godt have’.”

Kommunalt
- Det, du arbejdede med, var simpelt hen socialborgmesterens arbejdsområde. Det havde ikke noget med partifunktioner eller AIC at gøre?
“Overhovedet ikke. Det var kommunalt.”
- Så du havde ikke nogen del af det arbejde, som angik Arbejderbevægelsen eller Socialdemokratiet eller AIC?
“Overhovedet ikke. Overhovedet ikke.”
Kjeld Olesen afviser ethvert kendskab til, at der skulle have eksisteret relationer mellem AIC og Arne Sejrs antikommunistiske “firma”:
“Det er en påstand, du kommer med. Jeg har ikke vidst noget om nogen relationer,” siger han til Information.
- Har du hørt noget om et “kontaktudvalg”?
“Næh. Det har jeg ikke. Overhovedet ikke.”
Kjeld Olesen mener, at det er “hysteri” at kritisere, at AIC “skrev ned”, hvad socialdemokrater observerede på arbejdspladserne og i fagforeningerne, eller at tale om “registrering” og “arkiver”.
“AIC kunne da ikke arbejde, uden at de skrev ned, hvilket er fuldt lovligt. Det er hysteri alt det der med efterretning og arkiver. Man blev da nødt til at notere ned, hvad man beskæftigede sig med i de aktuelle sager.”
- Det er jo en registrering, som efter den nuværende registerlov ikke vil være tilladt?
“Nej, men det var det dengang. Og man kunne ikke arbejde uden. Det, der er spørgsmålet, og det, som vedrører det kommende kommissionsarbejde, det var: Blev de oplysninger givet videre?”
- Har du en mening om, hvorvidt disse oplysninger er givet videre til…
“Nej, det har jeg ikke. Jeg aner ikke noget om det.”
- Du har ikke nogen oplysninger, der tyder på, at Forsvarets Efterretningstjeneste, Politiets Efterretningstjeneste eller den amerikanske efterretningstjeneste CIA skulle have modtaget oplysninger, der stammer fra AIC?
“Nej.”
- Hvis det kommer frem, at de her oplysninger er gået videre til CIA - sådan som den tidligere arbejdsmarkedsattaché fra den amerikanske ambassade i København Grant Olson forklarede i DR2 i sidste uge - vil det så være noget, der ryster dig?
“Så vil jeg være forbavset.”
- Har du i din tid som forsvarsminister tilbage i begyndelsen af 1970’erne haft mulighed for at kigge i oplysninger om, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste foretog sig tilbage i 1950’erne?
“Nej.”
- Så det er ikke noget, du har beskæftiget dig med?
“Nej, det beskæftigede jeg mig ikke med.”