»Sultne vrede mænd: Hvorfor får kvinderne før os?« skrev Politiken i forrige uge om oversvømmelseskatastrofen i Pakistan. Allerede overskriften råbte vagt-i-gevær. Men ikke - som det burde være - et opråb til de søvnige danskere, der brokker sig over vand i kældrene, mens de glemmer at slippe velfærdsslanterne til de tusindvis af ofre for de rigtige oversvømmelser. Nej, det var kønsproblematikken, der var i fokus. Her forelå et eksempel på decideret diskrimination. Godt nok med omvendt fortegn, men alligevel.
Artiklen handlede om nogle pakistanske kvinder i Punjab-provinsen, som hurtigere fik udleveret nødhjælp af Pakistans Forening af Psykiatere (PPS) end de pakistanske mænd. Det var mændene blevet sure over. Heldigvis var det ikke sådan, at mændene slet ikke havde fået noget, de havde bare ikke fået før kvinderne (som det sker i andre lande eller i andre sociale lag), og de havde måske heller ikke fået så meget, som hvis der ikke havde været kvinder og børn til stede.
Hvilket rationale lå mon bag PPS’s forfordeling af kvinderne? Artiklen gik ikke dybere ned i kønsproblematikken, men sluttede ufokuseret med en (sikkert oprindelig) pointe om, at den organiserede nødhjælp i visse områder af Pakistan var så kaotisk, at der ofte opstod tilsvarende tumult, hvor private fonde og organisationer måtte dele ud, som de nu kunne, fordi de store nødhjælpsorganisationer aldrig nåede derud.
Ikke tilfældigheder
Jeg tror, at PPS’s uddeling var helt bevidst og i tråd med den strategi, som efterhånden mange nødhjælpsorganisationer har; man satser på kvinderne. Nødlidende kvinder har sædvanligvis også børn med sig, og det betyder, at hvis kvinder får maden først, vil de straks sørge for børnene, hvorefter de selv vil spise. Får mænd maden først, kan man ikke vide sig sikker på rækkefølgen, udfaldet eller det fulde nyttepotentiale af nødhjælpen.
Sådanne overvejelser har mange organisationer gjort sig på det sidste. Tidligere på året samlede Kim Bildsøe Lassen, Hella Joof og resten af Danmark over 130 mio. kroner ind til fordel for Afrikas kvinder i Danmarks Indsamling 2010. Igen kvinder. Fordi det betaler sig.
Det samme med de populære mikrolån. Igen og igen hører vi, at hvis man giver en mand i Afrika et mikrolån, så formøbler han pengene på sig selv. Giver man en kvinde et mikrolån, så forsørger hun gennemsnitligt seks mennesker derved. Hun køber først mad til sine børn og sender dem i skole - er der penge tilovers, så investerer hun dem. For eksempel i såsæd eller i en lille madbod.
Herhjemme satser udviklingsministeren også på kvinderne - eller rettere på deres ret til egen krop og reproduktion. Giver man bistand til prævention og abort, så føder de ikke så mange børn, lyder argumentet (underforstået at mænd bare kopulerer uden tanke for konsekvenserne). Og i samme forstand ræsonnerer World Food Programme (WFP). På deres website beskriver de, hvordan uddelingen af mad til ofrene for jordskælvet i Haiti uddeles. Her får kun kvinder adgang til de steder, hvor maden deles ud, fordi WFP vurderer, at der er større chance for, at maden bliver givet videre. WPF skriver også, at kvinderne er de første til at blive skubbet væk i de kaotiske situationer, der opstår, når mad bliver kastet ud til sultne, desperate folk.
Det er ikke tilfældigheder, der er på spil her. Det er en helt rationel kalkule bistandsorganisationerne foretager - hvor får de mest ud af deres midler?! I udviklingslandene repræsenterer kvinder fremtid og innovation - mænd status quo.
Fordelingen af bistand afføder mange spørgsmål; Er kvinder i udgangspunktet bedre mennesker end mænd? Og er det sådanne kønskonstruktioner, der ligger bag prioritering af nødhjælpen? Er omsorg noget, vi kvinder socialiseres til overalt på kloden? Og hvilken underliggende idé om mænd og det mandlige køn dirigeres udviklingsbistanden på baggrund af? Det kunne jeg godt tænke mig at vide.
Ikke i min baghave
Mikrolånene og den kønsrettede udviklingsbistand illustrerer en meget vigtig pointe - nemlig hvad der sker, når man giver kvinder muligheder frem for begrænsninger - uden diskrimination i øvrigt, for mænd kan jo også optage lånene. Blot en fornuftig rentabel forfordeling. Hvorfor har vi det så fint med positiv særbehandling, når det gælder mennesker i udviklingslande, hvorimod når samme model diskuteres anvendt på hjemlige, vestlige forhold - i direktionslokaler, til jobsamtaler, etc. - så hyler folk op på hver side af det politiske spektrum om tvang og uretfærdighed, og jeg-vil-ikke-vælges-pga.-mit-køn-agtige fejlslutninger. Og det, selv om flere undersøgelser viser, at en mere lige kønsfordeling og en ledelse med kvinder giver positive tal på bundlinjen? Regeringen udfører en åbenlys forfordeling på den sydlige halvkugle - samme regering, som ikke vil høre tale om positiv særbehandlingsordninger herhjemme. Det er dobbeltmoralsk.
Med mikrolånene og i uddelingen af nødhjælp spiller køn en åbenbar rolle i prioritering af midlerne - ligesom mange andre faktorer spiller ind. Det er på tide, at vi indser, at kønnet netop spiller en rolle i alt, hvad vi foretager os sammen. Fra pressens håndtering af Lene Espersens familieferieprioritering til Helle Thorning-Schmidts succes med at blive valgt til formand for det store arbejderparti. Fra antallet af mandlige sygeplejersker til antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Kønnet spiller en rolle - nogle gange positivt, nogle gange negativt. Ligesom alder, race, social klasse, gør det.
Vi skal bruge udviklingslandene som rollemodel og udnytte de tilfælde, hvor kønnet spiller en positiv rolle. Så kan vi få en mere rentabel forfordeling i gang i Vesten til gavn for os alle sammen. Man kan jo begynde med en forsøgsordning. Så er det ikke så farligt.
Mette Bom er journalist og webkonsulent
Hver fredag skiftes Emilia van Hauen, Pernille Rosenkrantz-Theil, Renée Toft Simonsen og Mette Bom til at skrive ugens klumme på denne plads
Kommentarer
Nødhjælp er husholdningshjælp.
Pakistanske gifte mænd kunne aldrig forestille sig at de - og ikke konen - gik ud og købte ind til husholdningens daglige drift for af den anden part udleverede afmålte håndører.
Mandens opgave i det patriarkalske system er at gå rundt med et bundt pengesedler og slå til på ‘gode tilbud’ i baglokaler. Men nødhjælpen er ikke sådan at krejle med.
Vi kan hurtigt blive enige om det anstødelige i ‘kvinder og børn først’-principper - specielt for skabelsens laveste afskum : barnløse mænd. Men i krigstjeneste bliver de dog traditionelt sendt - først. Og der er rationaler bag - det er ikke ren ondskab og sammensværgelse.
Denne kommentar er anbefalet af:
— Kære Mette Bom
Din ligestillingsargumentation er baseret på et rentablitetsprincip. Lad os lige prøve at tænke det igennem:
Erstat “køn” med “intelligenskvotient”, “etnisk herkomst” eller andre personmarkører, der statistisk har betydning for produktivitet i positiv eller negativ retning. Ønsker du virkelig selv at leve i et samfund der per lovgivning, udover køn, positivt forfordeler de kloge, etniske danskere, osv?
Det er muligt, at man bliver nødt til at anlægge en benhård cost/benefit analyse, når det drejer sig om NØDhjælp .. ‘.. desperate measures’ .. men det tager sig lidt mere uskønt ud i et velfædssamfund, med mindre man selvfølgelig er DF’er. Måske kunne du udvælge dine argumenter med lidt større eftertanke?
Rationelt eller ej, jeg synes stadig det er en ubehageligt beregnende holdning at have. For ikke at snakke om generaliserende, diskriminerende og nedværdigende - for begge køn.
Og så lige den meningsforstyrrende fejl:
“at forfordele” betyder faktisk, at man IKKE giver den nævnte person (i dette tilfælde kvinderne) forrang.
Din sætning burde derfor have været “Hvilket rationale lå mon bag PPS’s prioritering af kvinderne?”
Ligeså når du skriver: “Regeringen udfører en åbenlys forfordeling på den sydlige halvkugle - samme regering, som ikke vil høre tale om positiv særbehandlingsordninger herhjemme. Det er dobbeltmoralsk.” Nix. Det er direkte omvendt. Det er de hjemlige kvinder, der forfordeles i karrieresammenhæng - men du har stadig ret i, at det er dobbeltmoralsk.
Lån lige en ordbog, OK?
de søvnige danskere skriver Mette Bom.
Endnu et eksempel på den omsiggribende danofobi.
Mig bekendt er danskere ikke mere eller mindre søvnige end f.eks. svenskere eller sønderjyder.
Temmelig pinligt, at en journalist ikke ved, hvad ordet “forfordele” betyder.
Denne kommentar er anbefalet af:
Man skulle ikke tro, at hun er professionel:
hvordan uddelingen af mad til ofrene for jordskælvet i Haiti uddeles
@Dana –just my words –pinagtigt, at de fleste ikke kan finde ud af brugen af “forfordeling”
Hej Dana
Prøv at afstå fra et nedladende sprogbrug, det reflekterer dårligt tilbage på dig selv.
Se i øvrigt sprognævnets beskrivelse af ordet ”forfordele”:
http://dsn.dk/sproghjaelp/ofte-stillede-spoergsmaa…
Som “søvnig dansker” mener jeg, at der må være en nødvenig prioritering, når der uddeles nødhjælp. Men også at der er forskel på nødhjælp og så det danske samfundssystem, hvad angår bestyrelser og så videre.
For min skyld må de gerne beholde deres bestyrelser for sig selv.
Jeg synes ikke det er positiv særbehandling af kvinder, snarere diskrimination af mænd, hvis de ikke på lige fod med andre modtager nødhjælp. Det er da fuldt muligt at der ligger implicitte mand/kvinde roller indebygget i prioriteringerne af nødhjælpen.
Så mikrolån er da en fin tanke, sådan umiddelbart. Men hvordan skal disse mennesker betale deres ‘lån’ tilbage? Det er vel ikke sådan at de pludselig får nye muligheder på jobmarkedet hvis de kan møde op mætte og rene i et par uger? Hvad sker der hvis de ikke kan betale tilbage? Hvilke konsekvenser er der ved det?
Det lyder mere som om det er nogle udugelige borgerlige politikere der har været inde over nødhjælps principperne, og forlangt noget for noget.
Snart argumenterer man vel også for at kvinders produktivitet er lavere, som Nina Smith har været ude med, og dermed må få konsekvenser for løn og fordeling af velfærdsydelser i samfundet.
Men der skal altså to til tango.
“Det er på tide, at vi indser, at kønnet netop spiller en rolle i alt, hvad vi foretager os sammen.”
Aha !!!
Her gik vi og troede at målet var at kvinder og mænd skulle have lige vilkår, og at kønskvoter blot var noget der skulle bruger i en overgangsfase for at afhjælpe strukturel diskriminering.
Nu er vi nået til næste fase, nemlig at kvinder har bedre evner end mænd på visse områder, og at vi derfor naturligvis skal vælge kvinder på de områder.
Således kan Mette Bom tage Bin Laden og Søren Krarup i hånden, og danse mod solnedgangen.
Nu mangler de bare at blive enige om hvilke spidskompetencer de to køn har, og hvilke opgaver de så passer til.
At dele nødhjælpen ud til kvinderne er en praktisk foranstaltning som hæver sandsynligheden for at den ender der hvor den er tiltænkt, og at der ikke opstår et sort marked. Kvinderne er de primært ansvarlige for børnenes og de ældres ernæring — manden skal såmænd nok osse få en portion. Og hvad skulle en mand dog stille op med 5 kg ris i et patriarkalsk stammesamfund? Hvis han er hæderlig, vil han alligevel overlade den til sin kone. Man bliver nødt til at leve i den virkelige verden, og det er en helt ok praksis nødhjælpsorganisationerne har.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Mette Bom:
Det er temmeligt useriøst at drage paralleler fra uddeling af nødhjælp i Parkistan til kønskvoter i Danmark. Det burde være åbenlyst.
Mere interessant er den udokumenterede påstand om at “… flere undersøgelser viser, at en mere lige kønsfordeling og en ledelse med kvinder giver positive tal på bundlinjen.” Er det noget du kunne tænke dig at fremlægge dokumentation for? Det eneste seriøse studie jeg kender til handler om Norge, hvor man indførte en kvote om mindst 40% kvinder i bestyrelserne (http://www.bus.umich.edu/NewsRoom/ArticleDisplay.a…). Her viser forskningen at det førte til fald i aktieværdien, og faldet var størst for de firmaer, der fik mange kvinder i bestyrelsen. Tobin’s Q (som er et mål for hvor succesfuldt et firma er) faldt med 18% for de firmaer, der skulle forøge deres kvinde-andel med mindst 10%.
Forskerne understreger at disse negative effekter nok ikke skyldes at de nye medlemmer er kvinder, men at de ikke er kvalificerede pga. deres uddannelse og baggrund. Det underbygger at alle de “gode” kvinder allerede var ansat, fordi aktionærerne ansætter dem der bedst bestyrer firmaet.
Alt teori siger at bestyrelser er sammensat efter at maximere bundlinien, og at enhver tvangsforandring af bestyrelsen vil reducere bundlinien. Erfaringerne fra Norge underbygger dette. Din påstand om at kvinder giver plus på bundlinien må gerne lige underbygges…
Jeg er lidt i tvivl om det der med forfordelingen. Kan det tænkes at Mette Bom, fordi hun selv er kvinde, tænker prærokativt: at dersom kvinderne i artiklen får den samme behandling som mænd, ja så er der tale om en forfordeling? I så fald siger det selvfølgelig et og andet om forfatteren (hvad jeg ikke har noget imod). Men nogen sprogfejl er der i så fald ikke tale om.
For så vidt substansen er der vel kun at konstatere at kvinder ikke er bedre mennesker end mænd, men på sin vis er de måske lidt MERE mennesker, fordi deres krop så eksplicit indeholder, ikke bare kimen til næste generation af mennesker men også en vis forpligtigelse i retning af omsorg, i hvert fald i udgangspunktet og ifølge traditionen.
Ovenstående var hvad jeg ville have skrevet, hvis jeg ikke havde læst artiklen til ende. Et andet sted afslører Mette Bom nemlig at hun faktisk ikke ved hvad forfordele betyder og trumfer dermed de kollegaer der især på tv udstiller sig selv ved ikke at kende forskellen på at lancere noget og at danse lancier.
Man ved ikke om man skal grine eller græde. - rentabel forfordeling. He He. Jeg vælger at grine og hygge mig ved tanken om alle de fornøjelser der har fået første prioritet under journalistens studier af det danske sprog. Hvad det aspekt angår (uden at skal vide ydereligere derom) tyder noget på at hun ikke har været forfordelt.
Jeppe: Jeg kan intet nedladende se i Danas yderst påkrævede kommentar. Bemærk også at Dansk Sprognævn er relativister om en hals, så når de skriver at begge har ret, så skal det tolkes som at så tilstrækkeligt mange laver samme fejl at det tegner et mønster. Det bliver et bare ikke rigtigere af. Sprogrelativsmen er en forbandelse, en absurd og paradoksalt uvidenkabelig deskriptiv videnskab. Tænk hvis vi skulle devaluere betydningen af fx. demokrati pga. DDR’s anvendelse af begrebet. Eller hvis evolutionslæren skulle skrives om pga. nogle religiøse fjolsers bevidste fordrejning af sagen. Hvis samme ord har 2 diamentralt forskellige betydninger ophører vi jo med at kunne bruge det.
Vi må i stedet tage tiden til og besværet med at lære tingene ordentligt, og udrydde misforståelser som opstår omkr. besværlige ord. Den tunge vej. Tak, Dana.
Også tak til Dana fra mig.
Det er meget meningsforstyrrende, når et ord skifter betydning fra det oprindelige til det modsatte.
Et andet ord er faldgrube, der tit bliver til faldgruppe. En, der oprigtigt benyttede sig af faldgruppe, forstod det egentlig rigtigt nok, at det var noget slemt, men det slemme bestod i, at det var en hel gruppe personer, der faldt - ikke bare en enkelt.
Hvad artiklens budskab angår, så synes jeg det er fint, at der er ideologi tilknyttet grundlaget for at sende nødhjælp, mens grundlaget for uddelingen er anderledes, således at nytten optimeres.
Hvis jeg må tillade mig for en stund at vende tilbage til artiklens emne - jeg tror roligt, man kan stole på nødhjælpsorganisationernes erfaring med forskellen på at brødføde kvinder og mænd i den 3. verden.
Kvinder har, ikke blot i den 3. verden, men generelt, et langt større ‘omsorgsgen’ end mænd. Det er en af de helt iøjnefaldende forskelle på kønnene. Jeg skal ikke komme nærmere ind på grundende hertil, men det er klart, at en væsentlig del af forklaringen er social (opdragelse) og en anden er biologisk (moderskabet). Hertil kan der være andre, mere subtile grunde.
Således er denne udelingsprioritering ganske fornuftig. Kvinden vil desuden sandsynligvis brødføde sin mand først af sin ration, så for de gifte mænds vedkommende, vil alt være som det plejer.
Grunden til at dette vækker så stort postyr i Pakistan og mange andre steder i den 3. verden, er jo fordi det er patriarkalske kuturer, hvor kvinden altid spiser som den sidste i familien, efter at have brødfødt alle andre.
Så det er udelukkende et æresproblem for mændende, og ikke andet.
Hvis der ikke er forsyninger nok til alle, så er det et helt andet etisk problem, hvem der skal prioriteres. /O
Men til artiklens indhold ..
Der er lige en lille detalje omkring hændelsen i Pakistan som Mette glemte at bringe på bane; nemlig det, at medens mændene stillede sig op i kø og ventede på at få tildelt deres ration, så kastede kvinderne sig hæmningsløst over uddelerme, så de næsten ikke havde andet valg end at give dem først. Bare en detalje, som måske kan forklare mændendes reaktion i den specifikke situation.
Men derudover, at formode, at fordi kvinder i fattige lande er mere ansvarlige end deres mænd i forvaltiningen af de minimale resourcer de har til rådighed, så kan vi overføre denne praktiske og nyttig sans til kvinder overalt i verden uanset økonomisk formåen og bør give den forskellige privilegier - ja det er vist lige at gå et stykke for langt.
1. Allerede for ca. 15 år siden hørte jeg en ledende person fra Unicef sige i et foredrag (citeret efter hukommelsen): “Vi har erfaring for, at når man hjælper en mand, hjælper man en person. Når man hjælper en kvinde, hjælper man en familie.”
Om der er tale om et genetisk eller et indsocialiseret fænomen skal jeg ikke indlade mig i diskussion om, men jeg er enig med flere i, at man ikke skal drage paralleller til et (nogenlunde) velfungerende samfund med veluddannede mennesker af begge køn. Her må det være evner og interesse, ikke kønnet, der er afgørende. For min del må andre gerne beholde direktørstolene og bestyrelseslokalerne for sig selv.
2. Også jeg studsede over brugen af ‘forfordele’. Det glæder mig at se, at flere har protesteret. Og som jeg for nylig har sagt i en anden debat: Dansk Sprognævn sidder jo bare og konfirmerer folks fejltagelser og misforståelser.
Når alt “fedtet” er skåret væk fra artiklen, så er det eneste, jeg kan se, der er tilbage, et argument, som går på, at Verden bliver et bedre sted at være, hvis alle mænd bare holder deres kæft og overlader både formue og ansvar til kvinderne og deres husholdnings-strategier - uanset kulturel baggrund i øvrigt.
Det opdagede jeg sådan set allerede i titlen… men jeg lod tvivlen løbe af med mig og læste resten alligevel.
Så på den måde får direktør-feministerne altså også noget ud af tragedien i Pakistan. Fantastisk kreativt, må man sige.
Men det er tung læsning når Mette Bom prøver at drage paralleller fra katastrofen i Pakistan til de danske feminister og deres ønske om særbehandling på direktionsgangene. Og Gud… hvor er det dog enormt plat.
Om selve emnet i artiklen:
En ting der muligvis overses i brokket fra de Pakistanske mænd over at kvinderne fik først, skal måske ikke alene ses i angsten for at blive forbigået, men måske også i forhold til den kulturelle situation, at manden der er den der har pligten til at sørge for forsørgelsen af kvinden. Husly, mad og tøj er det mandens opgave at sørge for til familien. En katastrofe som den der er i Pakistan, fratager ham denne mulighed, han er ikke længere en “god” ægtemand. Når han så opdager, at den mulighed de har for at få mad, ligger i at han skal fortælle sin kvinde, at hun skal stå og “tigge” maden fra nødhjælpen, får han et yderligere hug.
Man kan feks. også kigge på hjælpen til Irakiske flygtninger i Syrien og Jordan. Her står UN for at hjælpe disse flygtninge grupper, men de midler de har til rådighed, betyder at de kun kan hjælpe kvinder fra husholdninger, hvor overhovedet er en kvinde, altså uden voksne mænd. Har kvinderne et drengebarn, og dette fylder 18, mister kvinderne hjælpen, med mindre at knægten flytter fra dem, så de igen er “enlige mødre”. Det er dog ikke tilladt for nogen Irakisk flygtning at tage arbejde, lige som de heller ikke måtte i Danmark, forskellen er dog, at i Danmark var det da diskutionen var på sit højste, under 700 Irakiske flygtninge, mens det i Syrien drejer sig om mellem 1.5 og 1.7 mill Irakiske flygtninge. Så manden har reelt ingen større mulighed for legalt at hjælpe en flygtning familie end en kvinde i de to lande, men hjælpe arbejdet gør manden til en hindring for familien, i forhold til at få hjælp, ikke til en styrke for familien.
Jeg er ikke ubekendt med at man flere steder har den opfattelse at hjælpen til kvinder, giver bedre resultater end at give samme hjælp til mænd. Jeg har set en del eksempler på dette rundt omkring. Bla. en kvinde der bad mig om hjælp i Irak, fordi hendes familie ikke havde ret meget. Jeg hjalp kvinden med lidt penge, og regnede stort set ikke med at se mere til dem eller hende. Dog kom hun tilbage samme aften, hvor hun nøje redegjorde for måden hun havde brugt pengene på, Hun havde først gives lidt penge til familien så de kunne få repareret deres bil, og derved begynde at køre taxi igen, og på den måde selv sørge for penge i fremtiden, så havde hun købt lidt mad, og glad var hun, da hun trak et glas kaffe frem, og gav mig, for hun havde bemærket om morgenen, at jeg havde taget det sidste af min kaffe. Jeg tvivler på at jeg havde fået samme oplevelse såfremt jeg havde givet hendes bror de samme penge.
Ligeledes kender jeg til en hjælpeorganisation i Afrika, der borer brønde i landsbyer. De opretter et betalingsystem for brugen af brønde, således at alle i landsbyen giver lidt for at bruge disse brønde, pengene skal gå til vedligehold af brønden. De overdrager så ansvart for disse penge til kvinderne i landsbyerne, for som de argumentere, kvinderne kan huske hvor besværligt det var før i tiden, og det sikre at de ikke bruger de indkommende penge til andet.
Jeg tror ikke det er forkert at koncentrere div. hjælpearbejde om kvinderne, men jeg tror det er vigtigt at se på kulturen i områderne, og sikre sig, at man ikke jokker for meget på de “spilleregler” der ligger i kulturen.
“omsorgsgen”.
Igen et eksempel på latterlig fremstilling af kvindernes rolle i familien. Det med omsorgen er noget alle kan lære, hvis deres mor giver dem lov. Også drengene.
Men hr. Jensen fremfører nogle relevante synspunkter i denne sag, nemlig strukturen i det enkelte samfund, hvor manden er skafferen og kvinden, den der bliver skaffet til og fordelere videre.
Men måske man også ved at manden æder først, resten til børnene og sidst kvinderne. Ved at kvinderne får melet først kan det omdannes til mad for børnene og manden og dem selv.
Bestemt en problematisk sag.
Mona,
“Det med omsorgen er noget alle kan lære, hvis deres mor giver dem lov. Også drengene.”
Absolut - helt enig. Og der er da også mange mænd, der har det.
Men statistisk, er det nu alligevel et træk, der er langt mere udtalt hos kvinder, af måske indlysende grunde.
Og det er da et kompliment :-) /O
Det har intet med gener at gøre men udelukkende kultur og opdragelse.
Jeg ser det ikke som en kompliment, at kvinderne i de samfund, hvor de tildeles madpenge og andet af deres mænd skal betegnes som genetiske omsørgere. Man kunne med rette give mændene på puklen for ikke at have dette “kultur-gen” For det må være årsaen til, at man vælger at give kvinderne hjælpen først. Og ikke at give mændene det store arbejde med at give sækken med mel videre. Måske han oså ville handle den til nogle smøger, hvem ved?
Mona,
Bemærk, at ‘omsorgsgen’ var i ”er.
Jeg tror heller ikke, det har så meget med genetik at gøre.
Men helt udelukke det, kan jeg ikke.
Jeg tror, det er et komplekst samspil mellem Miljø(opdragelse, kultur) og biologi(moderskab) + evt. andre faktorer. /O
Tro hvad du vil.
“Vi skal bruge udviklingslandene som rollemodel og udnytte de tilfælde, hvor kønnet spiller en positiv rolle.”
Det er den mest mærkværdige konklusion på en mildest talt underlig tekst jeg nogensinde har læst.
- er det de danske kvinder der skal lære noget i den her sammenhæng, altså er de for dårlige til at udnytte deres muligheder… eller er det de danske mænd der skal bruge udviklingslandede som forbilleder?
Jeg er mildest talt forvirret!
@Jeppe Gordon:
Du skriver:
“Prøv at afstå fra et nedladende sprogbrug, det reflekterer dårligt tilbage på dig selv.”
Er det min slutbemærkning om ordbogen, der er faldet dig for brystet? Den opfatter jeg bestemt ikke som nedladende, men som et godt råd til en formodentlig professionel sprogbruger. Ordbøger, både retskrivnings- og betydningsslagsen, er faktisk de vigtigste basisværktøjer vi har. Og man bliver aldrig ‘for rutineret’ til at bruge dem.
Er kvinder bedre end mænd?
Spørgsmålet er dogmatisk - eklektisk. Det er fuldkommen ligeså ulogisk som alle andre generaliserende udsagn.
Nogle er bedre end andre, og det har ikke en skid at gøre med køn, alder, race eller andre forsimplificerende spørgsmål.
Men det er en udmærket oplæg fra Mette Bom, og hvis hun har ret i nedenstående:
Heldigvis var det ikke sådan, at mændene slet ikke havde fået noget, de havde bare ikke fået før kvinderne (som det sker i andre lande eller i andre sociale lag), og de havde måske heller ikke fået så meget, som hvis der ikke havde været kvinder og børn til stede.
Så er der al muliggrund til at beskytte kvinderne, og især børnene, for alle ved, selvom det langtfra ikke gælder for alle mandlige muslimer, at islam er kulturelt patriarkalsk.
Det er ikke svært at forstå, at hvis et menneske er sulten, så træder egoismen i front.
Konteksten er noget vrøvl, men brødteksten er det ikke.
Det var forresten af tilsvarende grunde som dem i artiklen, at man på et tidspunkt ændrede børnetilskuddet fra indirekte (et ekstra fradrag i “forsørgerens” - oftest mandens - skattepligtige indkomst) til direkte (en check udbetalt til moderen).
Jeg må indrømme, at jeg finder artiklen stødende, useriøs og ligefrem køns chauvinistisk.
“Og det, selv om flere undersøgelser viser, at en mere lige kønsfordeling og en ledelse med kvinder giver positive tal på bundlinjen?”
Jeg arbejder selv i et firma som var et af de første fimaer i verden til at promovere ligestilling internt i firmaet. Den forretnings perspektiv, der lå bag indførslen af ligestilling var, at man ikke skulle lade fordomme forhindre, at den mest kvalificerede medarbejder fik ‘jobbet’. Altså at det var godt for firmaet at sikre at der ikke blev diskrimineret pga. Alder,Køn,Seksuel orientering, hudfarve eller religion.
Og det er også sådan det skal være.
Så er der brugen af udtryk som:
“Er kvinder bedre mennesker end mænd?”
“underforstået at mænd bare kopulerer uden tanke for konsekvenserne”
Personlig synes jeg at hele ‘ligestillings’ debatten i dag ligner indvandrer debatten. Det er i orden at svine andre grupper til, og tillægge dem egenskaber og putte dem i stereotype kasser, så længe man tilhører den “rigtige gruppe”, og det er den “forkerte gruppe” man gør det med.
Det er useriøst, frastødende og gør intet for at flytte vores samfund mod et samfund med mere ligestilling og respekt for folks forskelligheder.
For nå alt kommer til alt, så tilhører vi alle en eller anden for for minoritets gruppe.
// Jesper
Min klumme diskuterer en fordeling af nødhjælp, som rent faktisk finder sted. Det er ikke min beslutning at fordele den sådan, men at det foregår sådan er et uomtvisteligt faktum. Og det finder jeg interessant. Dernæst diskuterer den hvorfor positiv særbehandling er så svær at indføre i den vestlige verdens erhvervsliv - selv i forsøgsordninger - når det foregår så åbenlyst i udviklinglande. Det må vel være fordi, vi antager et forskelligt syn på kvinder i forhold til hvilken del af halvkuglen, de kommer fra.
Til spørgsmålet om ‘ordet’ forfordeling, så findes der en forklaring fra sprognævnet her : http://dsn.dk/sproghjaelp/ofte-stillede-spoergsmaa…
Mette Bom:
Du ‘cherry picker’ et faktum vdr. nødhjælp i den tredje verden, og bruger det til at argumentere for positiv særbehandling af kvinder i Dansk erhvervsliv.
Bag den form for tankegang ligger der jo et chauvinistisk menneskesyn. Nemlig at Kvinder er ‘bedre’ end mænd.
Samme type af ‘cherry picking’ af argumenter kunne man jo så bruge på f.eks. Dansk forskning og Kultur. Der har aldrig været en dansk kvinde der har modtaget en Nobelpris.
Derfor bør der indføres kvoter, der sikre at der er flere mænd end kvinder der får adgang til universiteterne.
Et argument, der efter min mening, er helt ude i hampen, ligesom det du disker op med.
Forskelsbehandling pga tilhørsforhold til en minoritet hører ikke hjemme i det danske Demokrati.
// Jesper
Mette Bom
Dernæst diskuterer den hvorfor positiv særbehandling er så svær at indføre i den vestlige verdens erhvervsliv - selv i forsøgsordninger - når det foregår så åbenlyst i udviklinglande. Det må vel være fordi, vi antager et forskelligt syn på kvinder i forhold til hvilken del af halvkuglen
Sådan oplever jeg også oplægget. Jeg synes også, at det er rimeligt at antage, at Mette Bom godt ved, at der er forskel på hvordan kvinders generelle vilkår opfattes her i landet, sammenlignet med visse andtre steder, især i den tredje verden.
Men, jeg bemærker også en tydelig indignation hos Mette Bom, som andre også bemærker.
Det er jo almindelig kendt, at feminismen mener at særbehandling er ligestilling, hvilket jo er indlysende ulogisk, og derfor bruger feminister også udspekulerede, men dog helt igennem gennemskuelige argumenter, der ofte begrundes med udokumenterede påstande om konspirationer mod kvinder. Der skulle således sidde mænd, og bevist holde kvinder ude fra bestyrelser, chefstillinger med mere.
Noget lignende hentyder Mette Bom, og Mette Bom dokumenterer heller ikke sine påstande, men nøjes med at udtale, at en sådan særbehandling vises som positive tal på bundlinjen.
… selv om flere undersøgelser viser, at en mere lige kønsfordeling og en ledelse med kvinder giver positive tal på bundlinjen? …
Vil du Mette Bom, ikke være så venlig at dokumentere disse positive resultater med uvildig dokumentation. Det er naturligvis i orden at dokumentationen stammer fra udlandet, men det er et krav at den er beviseligt uvildig.
Der kan ikke være tvivl om, at man naturligvis skal beskytte mennesker der diskrimineres inden for rammerne af muligheder og rimelighed, hvilket især gælder for Mennesker uden midler, men det er ikke iorden at man forsøger at udnytte eller misbruge hjælpsomhed, heller ikke hvis årsagen skulle være grundet i en forført opdragelse af en slags.
Mette Bom er, eller har været tilknyttet Kvinfo. Det er efter min opfattelse, ikke en anbefaling af allerede nævnte årsager, men det vil virke overbevisende, hvis Mette Bom, vil være så sød, at fremlægger de nødvendige beviser for påstanden om positive tal på bundlinjen, ved kvindelig særbehandling.
For en ordens skyld.
Jeg er uddannet erhvervsøkonom, og arbejder med IT-system-udvikling og administration.
Med venlig hilsen. Hans
“… selv om flere undersøgelser viser, at en mere lige kønsfordeling og en ledelse med kvinder giver positive tal på bundlinjen? …” dette er en ren vandrehistorie, som kun gør ligestillingen en bjørnetjeneste.
Resultat på bundlinien har INTET med kønsfordelingen i ledelsen at gøre –udelukkende med, hvor kommercielt kompetent den ledelse er –ked af at sige til dem, som måtte leve en anden vildfarelse….
Op og ned med formuleringer og ordbetydninger - Alle kan jo læse sig til budskabet i Mettes indlæg og det er vel det der bør debatteres…
Og måske vil jeg være tilbøjelig til at give dig ret Mette - måske er det mere rationelt, at give nødhjælpen til kvinder - måske kan du overbevise 50-60% om at det derfor er rationelt at lade de danske kvinder få forrang til job og bestyrelsesposter herhjemme alene i kraft af deres køn….
Men så kan jeg osse argumentere for det rationelle i at stoppe indvandringen af nettomodtagere til vort lille land, at indføre intelligenstesst med det sigte for at fjerne det laveste kvartil, for derigennem at opnå en højere intelligens i samfundet over tid, at fjerne tilskud og hjælp til stofmisbrugere, da disse beviseligt stort set aldrig kommer ud af deres misbrug og kun lægger samfundet til byrde at stoppe indvandringen fra kulturer eller religioner der næsten med sikkerhed står i så stor modstand til de danske værdier og normer at det kun kan ende splid og opgør i …altså generelt RATIONELLE tiltag set ud fra et overordnet synspunkt…
Jeg tvivler dog på at jeg ville vinde gehør for den slags argumenter - formetligt slet ikke fra kvinder som måtte dele dine synspunkter…så hvorfor bør dine argumenter veje så tungt?
Er hele humlen ved vort samfund ikke at vi i magelighedens og velfærdens navn, fornægter de samfundsmæssigt rationelle beslutninger lige indtil vi ikke kan længere…når hele lortet er ved at falde sammen om ørerne på os;-) ?
Bort set fra at udvikling og nødhjælp ikke udelukkende er en rent rationel virksomhed, uden ideologiske dagsordener, så tager den også udgangspunkt i kulturen og samfundsordenen. Når nødhjælpen gives til kvinderne, for at sikre at den går videre til børnene, sker jo i henhold til en patriarkalsk struktur, hvor børnene er kvindernes opgave. Den rationalitet der ligger heri, ville således tilsige, at kvinderne på vore breddegrader, ikke skal ind nogen bestyrelser, men have flere husholdningspenge.
Men sammenligningen mellem nødhjælp og ligestillingen er blot en omgang sofisteri, der skal hjælpe det sysnpunkt på vej, at kvinder skal have mere magt end mænd, ikke for ligestillingens skyld (særrettigheder er jo heller ikke ligestilling), men fordi de er bedre end mænd.
Hvis man tilmed skulle finde på at hævde, at kvinder er bedre mennesker end mænd er det, hvordan man end vender og drejer det, rendyrket kønsrascisme.
Her en række links, som understøtter argumenterne i min artikel. De var røget ud i Informations redigering.
Igen vil jeg understrege, at jeg belyser en udvikling, der allerede finder sted – jeg debatterer denne praksis og de fordomme, vi åbenbart stadig har, om kønnenes formåen i hhv. den vestlige verden og udviklingsverdenen.
Jeg synes iøvrigt, at mange af jer der kommenterer på artiklerne skal skrue lidt ned for charmen. Det fordrer ikke en god debat, når man bliver sammenlignet med en af denne verdens mest eftersøgte terrorister eller bliver kaldt kønsracist, fordi man kommenterer en udvikling. Det gør, at jeg hellere tager debatten på min egen facebook-side, hvor debatten foregår i en ordentlig tone.
Politikens artikel: http://politiken.dk/udland/article1042891.ece
Om WFP i Haiti: http://www.wfp.org/stories/haiti-women-take-lead-f…
Om køn i krisesituationer: http://oneresponse.info/crosscutting/gender/public…
Berlingske om køn og bistand: http://www.berlingske.dk/verden/dansk-kamp-ulanden…
Mikrolån: https://www.myc4.com
Om køn og bundlinje: http://talenttuning.com/static/benja/benjas-media…. -hvor der er en lang række andre links om samme emne.
Hvis man har en aktiv holdning om indførelse af kvoter, begrænser man sig ikke blot til at beskrive en udvikling. Og hvad angår tonen, hvor seriøst er det så at kalde kvinder for bedre mennesker end mænd?
Med hensyn til linket om bundlinien, så henviser alle de mange links til én og samme person, nemlig Benja Stig Fagerland og hendes ivrige propaganda for særrettigheder til kvinder.
En egentlig dokumentation for kvinders gavnlige virkning på bundlinien, er meget svær at lokalisere. Men skulle det være korrekt at flere kvinder på lederposter ville gavne bundlinien, er det i sig selv et meget stærkt argument imod kvoter. De almindelige markedsmekanismer gør jo at virksomhederne er tvunget til at satse på de bedst kvalificerede. Kvoter kan kun være en forhindring i denne proces, og vil skabe unødig forvirring omkring disse superkvalificerede kvinder.
Så vidt jeg ved er designer virksomheder blandt de erhverv, der oftest gåe nedenom og hjem.
Dette på trods af at kunderne er klar til at betale en betydelig mer-pris for en ganske almindelig vare.
Og øhh, er det nu mænd eller kvinder der typisk er direktør/ejer af disse virksomheder.
Eller hvad med spanien, hvor der jo rent faktisk ER indført kvoter ?
Det går vel ikke så godt…eller ?
I Norge viser undersøgelser at der har kostet på bundlinjen at indføre kvoter.
Det samme er en kvindelig feminist kommet frem til i en Australsk undersøgelse. Mod hendes forventning men især mod hendes grundholdning.
Og kære Mette Bom, at blive hidsig over diverse kommentarer er direkte barnligt. Især når man tænker på overskriften. At dine links ikke har et gram dokumentation er vel egentlig direkte pinligt for en journalist.
Mærkværdige diskussioner for tiden. Som om kvinder og mænd er to klasser, der har modsatte interesser og kæmper mod hinanden. Dem og os.
kære peter og jens: hvis I havde været journalister, som I klantrer mig for ikke at være, havde I vidst at skribenter ikke selv skriver deres overskrifter endsige manchetterne. og hvis I ikke mener at linksene til en mangfoldighed af medier giver dokumentation for mine argumenter, så kan jeg ikke gøre mere for jer.
@hans jørgen - ja det er egentlig sørgeligt som kønsdebatten skurrer - som mangeårig debattør i emnet kan jeg kun begræde det faktum at debatten splitter i stedet for samler.
“Mærkværdige diskussioner for tiden. Som om kvinder og mænd er to klasser, der har modsatte interesser og kæmper mod hinanden. Dem og os.”
Lige min tanke, det er ren tågesnak.
Det kan være de kommer ned på jorden igen, når vi får den første kvindelige statsminister.
Mette Bom skriver:
“hans jørgen - ja det er egentlig sørgeligt som kønsdebatten skurrer - som mangeårig debattør i emnet kan jeg kun begræde det faktum at debatten splitter i stedet for samler.”
Fuldstændig enig. Gad vide om en artikel som denne samler eller splitter ?
MB synes åbenbart at det er OK konstant at rakke ned på mændene; det “samler” åbenbart !!!
Når så mændene efter mange år, begynder at tage til genmæle, dog KUN grundet artikler som denne, ja så er det en skandale som splitter.
Gud hvor må det være fedt at være politisk korrekt.
Det er nemlig kun dem, der har den demokratiske ret til at udtale sig. Og det endda i det sprogbrug, de selv ønsker. Så kan ingen ord være stødende og/eller nedværdigende.
Kære mette, det retoriske spørgsmål i overskriften er jo hentet fra brødteksten, afsnit 9. Og en mangfoldighed af henvisninger garanterer ikke for noget relevant indhold, men kunne med lidt ond vilje ses som en måde at dække over manglen på dette.
At det er en mærkværdig kønsdebat er jeg ikke uenig i. Men det er ikke nogen jævnbyrdig debat mellem kønnene. Udgangspunktet er stort set altid et kvindeligt synspunkt, dvs. krav om særbehandling eller kritik af mænd.
Mette Bom
Jeg synes iøvrigt, at mange af jer der kommenterer på artiklerne skal skrue lidt ned for charmen.
Ja okay, det er da rimeligt nok, og jeg er også, som mange andre, noget forundret over at kønsdebatten er så fyldt med udokumenterede påstande.
Det er vel ikke urimeligt at antage, at det kan forklare usagligheden, eller i det mindste en væsentlig del af den. Du overholder også selv tonen, og fortjener naturligvis det samme tilbage, men hvis du selv har læst feministiske indlæg, så vil du se at det kun er en mindre del af disse der argumentere på en forsonelig facon.
Der bliver også brugt tekster fra feministiske hjemmesider som dokumentation, ja selv nogle hjemmelavede, i forsøg på at narre andre end sig selv.
Fælles for disse dokumentationer er næsten altid, hvis de overhovedet kommer, at de ikke kan opfylde betingelsen for uvildighed.
Mette Bom, Efter at have læst dine links, så bliver jeg nødt til at spørge; hvor ser du uvildigheden i din dokumentationer?
Nogle er skrevet af feminister, andet handler om kvinders rettigheder i ulande, hvilket sidstnævnte jeg slet ikke anfægter du har ret i, men jeg kan stadig ikke få øje på relevans til danmark og danske feministers (u)berettigede krav om kønkvotering prioriteret før kvalifikationer.
Vi har iøvrigt kønskvotering, men det handler om ansættelser af begge køn prioriteret EFTER kvalifikationskrav, hvor der er underskud af det ene køn.
Iøvrigt tak for din dokumentation, men kan du ikke gøre det lidt bedre? Mvh