Terrorpakke 1 og 2 er en succes. Sådan lyder konklusionen i en ny redegørelse fra Justitsministeriet. Den er baseret på input udelukkende fra PET og rigsadvokaten, og det er for ensidigt, mener chefjurist for CEPOS, Jacob Mchangama:

»Det er vigtigt med PET og Rigsadvokatens syn, men de lukrerer på vidtgående antiterrorlovgivning. Hvis man udelukkende baserer konklusionerne på input fra dem, får man ikke de mest kritiske vurderinger fra terrorpakken,« siger han.

Jacob Mchangama bliver støttet af Jørn Vestergaard, professor i strafferet fra Københavns Universitet. Han peger samtidig på, at lovgivningen er alt for vagt formuleret:

»Jeg finder det ganske betænkeligt, at straffelovens regler er så vage og vidtgående, og det fokuserer redegørelsen ikke på. Men det er ikke særlig overraskende, at Justitsministeriet og de øvrige ministerier er tilfreds med de paragraffer, som man selv har fået indført.«

Også her er Jacob Mchangama og Jørn Vestergaard enige. Blandt andet beskyldes den såkaldte logningsbekendtgørelse, som gør det muligt at opbevare oplysninger om teletrafik, for at favne for bredt og ikke være direkte fokuseret på terror:

»Der er flere vidtgående formuleringer. Man kunne for eksempel i forhold til logningsbekendtgørelsen lade den handle om terror og ikke andre former for kriminalitet,« siger Jacob Mchangama.

Terrorlovstramninger

I rapporten fremgår det, at Justitsministeriet forventer en række nye ændringer i løbet af det næste halve år, som kan lette politiets og PET’s arbejde for at forhindre terrorisme. Ændringerne indebærer en ny brugerregistreringsordning, som blandt andet betyder, at folk, der benytter taletidskort, internetcaféer og gratis internet på biblioteker vil blive registret.

I redegørelsen står der, at anbefalingerne om brugerregistrering »eventuelt (kan) give anledning til ændringer af lovgivningen«.

Det er et alvorligt overgreb på den personlige frihed, mener Juraprofessor Vagn Greve fra CBS:

»Der er allerede nu gennemført et overvågningssystem, man kan sammenligne med Stasi. Hvis man vil registrere endnu mere, er det i strid med helt basale menneskelige rettigheder.«

– Men er det ikke i befolkningens interesse, at efterretningstjenesterne har gode vilkår?

»Jo. Men tanken om, at politiet skal registrere, hvem jeg taler med, var for 10 år siden utænkelig. Og det er stadig i strid med min retsopfattelse,« siger han.

Flere forslag på vej

Justitsministeriet vil også gerne have udvidet lovgivningen på andre områder. Redegørelsen viser, at der i næste folketingsår bliver fremsat et lovforslag, som skal give myndighederne mulighed for i særlige tilfælde at foretage en ’hemmelig beslaglæggelse i forbindelse med hemmelig ransagning’. Det har ikke været muligt at få uddybet den formulering.

Justitsministeriet fremhæver desuden et punkt i terrorpakke II, som endnu ikke er trådt i kraft, men som formentlig vil blive indført inden for det næste års tid. Det drejer sig om et dansk passagerregister, som betyder, at luftfartsselskaberne bliver forpligtet til at registrere oplysninger om flypassagerer og gemme oplysningerne i et år. Indførelsen af systemet er dog blevet sat i bero, indtil EU-Kommissionen fremsætter et forslag til et fælles registreringssystem i løbet af næste år.

Denne artikel er anbefalet af: