BOSTON - Under fremlæggelsen af sit politiske program torsdag i en tømmerhandel uden for Washington bekræftede USA’s republikanske parti endnu engang, hvad alle efterhånden ved: Politikere i vestlige industrilande er løbet tør for ideer.
To et halvt år inde i den længste økonomiske recession efter Anden Verdenskrig har ingen en klar forestilling om, hvordan man får genskabt fuld beskæftigelse. I USA og Europa ligger arbejdsløsheden urokkeligt fast på 10 procent. 30 millioner mennesker uden arbejde, flere og flere fattige, en voksende indkomstkløft, alt for høje budgetunderskud og udsigt til besparelser på de sociale budgetter er en opskrift på social uro og politisk ustabilitet på begge sider af Atlanten. Hvis protesterne ikke finder sted i gaderne - som i flere sydeuropæiske lande - så vil de finde vej til valgurnerne.
Præsident Barack Obama og hans demokratiske parti står til at blive straffet for den høje ledighed under midtvejsvalget til Kongressen den 2. november. En republikansk overtagelse af Repræsentanternes Hus og en deling af magten med Demokraterne vil med sikkerhed føre til politisk handlingslammelse indtil præsidentvalget i 2012 og måske længere.
Velkendte mantraer
Det opsigtsvækkende ved Republikanernes program, Pledge to America, er, at det blot gentager partiets velkendte mantraer - lavere skat for alle, mindre stat og mindre regulering af finans- og erhvervslivet. Kun ad den vej, kan USA’s private sektor skabe vækst og flere arbejdspladser, hedder det.
Det er, som om Republikanerne og deres allierede i amerikansk erhvervsliv har glemt, hvad der i første omgang forårsagede den vedvarende recession - nemlig en radikal liberalisering af finanssektoren. I Kongressen kæmpede partiet med næb og klør mod Obamas og Demokraternes temmelig beskedne reform af finanssektoren. Nu vil de have lettet reguleringen af banker og virksomheder.
Republikanerne vil ydermere give skattelettelser til en værdi af 4.000 mia. dollar og samtidig bringe budgetunderskuddet og statsgælden ned. Men Pentagon - der tegner sig for en tredjedel af budgettet - slipper for besparelser. Det betyder, at man må gå efter pensionsfonden, sundhedsforsorgen og andre sociale ydelser - en ekstrem upopulær idé i den amerikanske vælgerbefolkning.
I Det Hvide Hus har to økonomiske toprådgivere allerede taget deres afsked. Den mest prominente, Lawrence Summers, skal tilbage og undervise på Harvard University. Han og finansminister Timothy Geithner spillede en afgørende rolle i redningen af det finansielle system. Uden dem kunne situationen vitterlig have været langt værre. Men det ændrer ikke noget ved, at også Obama og Demokraterne forgæves leder efter brugbare ideer inden for de givne snævre politiske rammer i Kongressen.
EU i saksen
I EU-området står det lige så slemt til. De seneste produktionstal antyder, at de første to kvartalers eksportdrevne vækst i Tyskland er blevet afløst af en afmatning. I 2010 kan man højst forvente vækst på to procent i de 27 EU-lande; det er ikke nok til at bringe ledigheden ned.
De europæiske vælgere vil næppe reagere så følelsesmæssigt som de amerikanske. I Europa fungerer det sociale sikkerhedsnet bedre end i USA, hvor ledighed over seks måneder kan betyde økonomisk katastrofe og i værste fald hjemløshed. Ikke desto mindre er befolkningerne på tværs af kontinentet dybt foruroliget over deres fremtid. De hører ikke andet end slidte fraser fra politikere og intellektuelle, som ikke aner, hvad de skal foreslå af nyt.
Den dramatiske krise for møntunionen sidste forår er allerede gledet i baggrunden af den offentlige debat. De absolut nødvendige reformer af EU’s institutioner, uden hvilken euroen næppe vil overleve længe, er blevet overladt til bureaukrater i EU-Kommissionen og præsident Herman Van Rompuy.
I går kunne The Financial Times afsløre, at EU-kommissionen i næste uge vil foreslå økonomiske sanktioner mod lande, der overtræder reglen om et budgetunderskud på højst tre pct. og en statsgæld på højst 60 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). De vil blive pålagt en bøde svarende til 0,2 pct. af BNP. Hvis ideen ikke var så komisk, kunne man sætte sig til at græde over naiviteten. Kommissionen vil straffe økonomisk svage medlemslande med tårnhøje bøder!
For at gøre det hele værre kan Kommissionen ikke blive enig med Van Rompuys reformkomité om at fremlægge et fælles forslag. Hvis man tog sig den ulejlighed at rådspørge sig i de nationale parlamenter og i civilsamfundet, ville der lyde et klart nej til Kommissionens forslag. Intet EU-land vil gå med til at betale bøder.
En ting synes sikker. De mest udsatte lande i EU’s periferi - Grækenland, Irland, Portugal og Spanien - har ikke rigtigt noget valg. De bliver nødt til grundigt at rydde op i deres offentlige finanser og lægge nogle begrænsninger på indkomstoverførslerne, ellers vil de ikke kunne sælge nok statsobligationer til at komme ud af det hul, de har gravet for sig selv.
Hvordan komme videre? Denne uges topmøde i FN om opfyldelsen af 2015-målene for udviklingslandene kunne tjene som en inspirationskilde. Det er ikke alene et kæmpe etisk svigt, at milliarder af mennesker i vores verden lever i fattigdom; det er også absurd, at en så stor masse af potentielle forbrugere ikke råder over midler til at købe nødvendige forbrugsvarer fra indenlandske og udenlandske producenter.
Sagt på en anden måde: Mere international handel og investeringer kan skabe vækst i de fattigere lande og en større middelklasse, som gradvist vil begynde at købe importvarer fra vestlige industrilande. Det har vi gennem de seneste 10 år set ske for de nye økonomier i Asien og Latinamerika, om end ikke i stort nok omfang. Der er stadig for mange handelshindringer for adgang til f.eks. det kinesiske marked, og den alvorligste er utvivlsomt den kunstigt høje mønt, renminbi.
Faren for protektionisme
De store vestlige industrilande ville utvivlsomt kunne sælge flere af deres varer i Kina, hvis valutakursen afspejlede den reelle økonomiske magtbalance. Torsdag slog Obama i bordet under et møde i New York med den kinesiske ministerpræsident, Wen Jiabao, men lige meget nyttede det.
Følgen kan meget let blive en voldsom reaktion i USA. Allerede i denne uge er centralbanken begyndt at øge pengemængden, hvilket vil føre til en svækkelse af dollaren og dermed lavere priser på amerikanske eksportvarer i udlandet, herunder Kina. I værste fald kunne USA’s kongres finde på at opstille toldmure inden midtvejsvalget.
For at undgå en devalueringsbølge og skabe større efterspørgsel i udviklingslandene bør et øget internationalt samarbejde om regulering af valutakurser og flere offentlige investeringer inden for overskudsøkonomierne have den højeste prioritet. Det er en opgave, som ligger lige til G20-gruppen.
Kommentarer
Froventninger kan måske i sig selv være en del af problemet. Så snart ikke alle pile for produktion, indtjæning og formue går opad er det som om der er dømt katastrofe.
Løsningen på arbejdsløsheden i EU og USA virker simpel: Sæt folk i gang med noget. Vi har jo mad nok. Men nej, de eneste tilladte midler ser ud til at være det frie, globale marked. Men det er jo selvsamme marked, der ikke formår at skabe arbejdspladserne. Og hvis man endelig vil sætte skub i den offentlige sektor, skal man låne af andre belånte lande. Nåhja… bare se videoen:
http://www.youtube.com/watch?v=5D0VhS8qXT0
Denne kommentar er anbefalet af:
Vi har politikere der baserer deres regéren på ideologi og følelser og ikke på videnskab og fornuft, og resultatet må jo blive derefter.
Det blokerer dem samtidig for at kunne ændre deres handlingsmønster, de er fanget i deres egen populisme og bragesnak.
Derfor er det eneste de kan komme op med er mere af det samme. Så mens vandet er ved at nå dem op over halsen, råber de på at få mere vand i bassinet.
Når det gælder klima- og økonomipolitik formår politikerne simpelhen ikke at skifte spor.
Men hvor bliver Robin Hood af?
Denne kommentar er anbefalet af:
2% af verdenspopulationen beriger sig på det nuværende penge og gældssystem, der er direkte kriminelt, og som ingen ansvarlige vil røre ved for at redressere god orden.
Guld må ubetinget sidestilles med de øvrige valutaer, hvor det er majestæt.
Genindfør i det mindste guldstandarden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lad os få en pengeombytning! ;-) Og en global valuta.
Ønsket om at komme til magten kan blive et tveægget sværd i denne tid. Det synes som om Obama kom til for tidligt i USA, og må nu tage skraldet for den katastrofekurs som Bush havde fulgt i lang tid. Landet er simpelt hen for nedbrudt og fattigt til at kunne bære de velfærdsreformer som han har lagt op til.
Vi har nok en tilsvarende situation herhjemme, hvor venstrefløjen prøver at komme til, befolkningen er klar til at støtte dem, men de har ingen nye visioner, og DK er i øjeblikket i en tilstand hvor man må vælge den farefulde vej at gå imod Internationalt pres, eller blot at fortsætte den neoliberale kurs, som man inspireret af New Labour med Tony Blair også selv i S banede vejen for i 90’ne. Med Thorning i spidsen er der kun udsyn til at den neoliberale fløj i S bliver stærkere, og så kan det blive grimt. Der synes ikke længere at være noget håb for venstrefløjen i S, som for længst har spillet politisk fallit.
Hvis venstrefløjen med S-SF-R så kommer til, vil de stadig skulle slås med spildet fra VKO olietankeren, og hvis ikke konjunkturerne vender, komme til at fremstå som nyttige idioter for en ny lang periode med katastrofe kapitalisme.
For V og K har fat i den lange ende af dele af den økonomiske politik. Deres ideologiske tilgang til stat, velfærd og demokrati spænder i øjeblikket ben for en konstruktiv udvikling af den politiske kurs i DK, efter min mening.
Penge er vel basalt set blot et middel til at sammenligne værdien af forskellige varer og tjenesteydelser og til at holde styr på, hvor meget produktion man har til gode, og hvor meget produktion man skylder væk.
De lande (befolkningerne), der skylder penge væk , har altså forbrugt varer og tjenesteydelser, som værdimæssigt langt overstiger vædien af deres egen produktion..
Et rigt land , er et land som er istand til at producere masser af efterspurgte varer - og et fattigt land , er et land uden nævneværdig produktion af varer og tjenesteydelser.
En økonomisk genopretning forudsætter som udgangspunkt, at ingen landes befolkninger forbruger mere, end værdien af deres produktion af varer og tjenesteydelser.
Og en hel del lande ( f eks Grækenland, USA, Italien , Frankrig Japan m fl )skal producere en del ekstra for at afdrage på deres befolkningers tidligere overforbrug.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det kunne være rart, om der blev bragt en mere dybdegående analyse af Kinas Rolle for kapitalismens videre udvikling/regulering ?
Hvordan ser Kinas økonomi ud indefra og hvor stort et hjemmemarked har landet fået opbygget ?
Er investeringer i Kina til gavn for verdenssamfundet eller for den internationale økonomi i almindelighed ? G-20 for noget at samtale om !!!
Robert Kroll, hvad er et overforbrug? Det forekommer mig, at kapitalismens achilleshæl er, at den begrænser adgangen til varer og tjenesteydelser, som faktisk findes og burde være til rådighed i nødvendig mængde.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Robert
Hvis penge bare var et tilgodebevis på udført arbejde eller varer, ville vi ikke stå med de problemer som vi står i. Penge er desværre blevet mere end det, de har fået deres eget liv. Fordi bankerne kan udstede deres egne penge som lån, er de fleste penge i dag udtryk for fremtidige ydelser og varer. Det skaber to problemer, det ska betales renter og der skal være nogen der kan aftage og producerer de fremtidige ydelser og varer.
Renterne vil over tid udhule grundkapitalen og dermed muligheden for at reproducerer de samfundsværdier der er grundlaget for ny produktion. Men systemet fortynder også denne værdi, der bliver flere penge men de bliver ikke mere værd.
Nu har vi så indført et system hvor vi ikke tolererer at pengenes værdi må ændre sig, derfor er renten så blevet nul, hvilket er et udtryk for at der er alt for mange penge.
Penge er altså blevet en vare i sig selv hvis værdi falder, men det trækker så også værdien af rigtige varer ned, så det ikke kan betale sig at producere disse varer, pengene er mere værd end varerne.
Og det er det virkelige problem.
Denne kommentar er anbefalet af:
Et vigtigt element er at gøre lokalområder mindre afhængige af global udsving. Hvorfor skal der overhovedet importeres æbler, når vi selv kan levere mere end rigeligt? Ved at stille krav til producenter omkring økologi, miljøvenlighed, arbejdsvilkår og socialt ansvar og belønne det økonomisk - fx gennem differentierede skatter og afgifter - kunne man nå langt, mener jeg. Men spørgsmålet er om vi har politikere med mod nok til den slags. Vi kan jo starte selv med at købe lokale varer.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det lyder som 90’ernes “Tænk globalt handel lokalt” hvorfor gik det egentlig af mode?
Denne kommentar er anbefalet af:
Endelig er fritidssamfundet en realitet og arbejdets svøbe en overvundet fjende.
Denne kommentar er anbefalet af:
Vi er vidne til kapitalismens fallit og undergang…
Kapitlalisterne har bare ikke opdaget det endnu…
Det er nu vi skal sørge for ikke at blive ofre, men kræve folket til magten!
Denne kommentar er anbefalet af:
Republikanerne lovede at forny sig og oprettede til det formål en hjemmeside, hvor folk kunne komme med forslag. Det forslag der fik flest stemmer var selvfølgelig legalisering af cannabis. Men det er sjovt nok ikke kommet med i deres manifest.
Det tætteste vi kommer på dette uholdbare manifest herhjemme er vel Liberal Alliance. Og de går frem i meningsmålingerne. Utroligt så lidt evne der er til at lære af historien. Og der er endda kun de sidste 10 år vi taler om.
Der er ingen vej ud af krisen i den vestlige verden som befolkningen der vil acceptere!
Den vestlige verden har igennem de sidste 100+ år baseret sin relative velstand på nogen monopoler der gjorde at vi kunne trække værdier ud af resten af verden, men de monopoler er nu forsvundet.
Først forsvandt råstof udvindingen. Med undtagelse af olie (hvor vi ikke har ret meget) er det meste flyttet til de billige lande.
“Det var ok, for vi havde stadig alt det andet!”
Så fulgte den simple produktion. De billige lande tog hovedparten.
“Det var ok, for vi havde stadig den avancerede produktion!”
Så fulgte den avancerede produktion. De billige lande har taget hovedparten!
“Det var ok, for vi havde stadig videns-arbejdspladserne!”
Nu følger så videns-arbejdspladserne (og det rimeligt hurtigt). Stillinger nedlægges her, og oprettes i Kina/Indien/etc.
“Det er ok, for vi har stadig….. Oh shit!!!”
Som sagt, ganske simpelt! Arbejdspladser forsvinder derhen hvor arbejdskraften er TILGÆNGELIGE og BILLIGST!
Grunden til at vi har kunne holde et højt niveau af velstand og velfærd i vesten er udelukkende at vi har haft monopol på TILGÆNGELIGHEDEN på forskellige områder, men det har vi ikke mere.
Det der uundgåeligt kommer til at ske vil være at vi konstant vil miste arbejdspladser til de billige lande, og med hver arbejdsplads følger velstand og velfærd. Stille og roligt vil vi over de næste 20 år synke nedad, mens den billige verden klatrer lidt op.
På et eller andet tidspunkt mødes vi så, og DEREFTER kan vi i den vestlige verden måske starte opad igen. På det tidspunkt er vi formentlig (løst skudt da det ikke kan forudses) sunket 25-50% i velstand og velfærd i forhold til i dag (hvis vi er heldige)…
De ‘fattige’ lande har i dag alle de faktorer vi udnyttede til at rage til os. Vi vil med andre ord derfor ikke kunne fortsætte med at gøre det…
De nødvendige midler vil være at beskære velstand og velfærd så vi bliver konkurrencedygtige igen (det er bedre at vi gør det frivilligt end bliver tvunget til det), men det er ikke acceptabelt for vælgerne. Derfor er der ingen løsning…
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er en lang kamp op ad bakke for at få styr på økonomien og lave en buffer for fremtidige økonomiske kriser.
Desværre er de fleste politikere sjældent i stand til at kæmpe sig ud af en våd papirspose. Selv hvis man giver dem en manual.
For de kriminelle er penge og gældssystemet perfekt.
Som politisk organisationsmodel er demokratiet perfekt for de de kriminelle, der dirigerer det.
Ændringer kommer kun ikraft af katastrofer
Morten Lynge, konkurrence som parameter er død i en verden, hvor der kan produceres nok til enhver, fordi alle befinder sig på et højt produktions- og vidensniveau. Kampen om at få lov til at arbejde er en død sild, når der alene er tale om behov for fordeling. Og udvikling, selvfølgelig. Men udvikling kommer i endnu højere grad af sig selv, når folk er sikret materiel tryghed og ikke skal tage hensyn til, om der kommer penge ind til livets opretholdelse.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Robert Kroll
Forklar mig venligst den islandske bankerot ud fra din model, hvor islændingene antageligt bare har forbrugt for meget af de andre landes produktion.. overforbrugt? Det giver jo ingen mening. De er 300.000 mennesker og havde en BNP på €50 mia. hvoraf 80% lå i banksektoren. Da krisen ramte, skyldte hver islænding i snit €160.000 til udlandet.. svarende til al den værdi, en gennemsnitsislænding producerer på ca. 6 år.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Robert Kroll
Det ser ud til at du har misforstået penges egen markedsmekanisme. Værdien af penge er baseret på forventninger om hvad man kan købe for disse. Nu er set sådan at seddeludstedelse dvs seddelpressen bruges til at forøge pengemængden og i teorien lige akkurat så meget at inflation hænges foran den arbejdende befilkning som gulerod for at få dem til at løbe lidt stærkere. Når denne pengemængdeudvidelse så har foregået en vis tid og aktivers værdi tilsvarende er pumpet lidt mere op kommer man til et punkt hvor balonen så at sige punkterer. Dette forårsaget af økonomernes misforståede opfattelse affødt af deres pappegøje professorer, som har terpet denne vranglære ind i de små hoveder.
Hidtil har krig og ødelæggelse sørget for at historien så at sige gentager sig selv med hensyn til afslutning af denne cykluslignende tilstand således at befoklningerne kan begynde forfra på en frisk.
Med hensyn til det islandske fænomen med at de var de sidste i denne fødekæde og endet op med at sidde med aben på skulderen er et rent tilfælde og at påstå, som du gør - at “… lande (befolkningerne), der skylder penge væk , har altså forbrugt varer og tjenesteydelser, som værdimæssigt langt overstiger vædien af deres egen produktion”
- er en total misforståelse. Befolkningerne har intet med de få spekulative finansgamblere at gøre. Disse finanslykkeriddere har spillet på rouletten og må selv personligt bære tabet - det kan man ikke tørre af på ryggen af fællesskabet.
Kære Peter Hansen , Benjamin Bach og og Stig Larsen,
Jeg arbejder med en definition af overforbrug, som siger, at hvis værdien af det man forbruger , er større end værdien af det man producerer, så er der et overforbrug - man sætter sig i gæld.
Sociale hensyn kan nødvendiggøre en endog voldsom omfordeling af værdiere af det borgerne producerer, så f eks de svageste kan få et rimeligt liv, selv om de intet producerer.
Renter er vel i princippet den betaling, som en man kræver for midlertidigt at lade en anden nyde godt af værdien af det man har lavet - der kan være investeringsbehov o s v , der nødvendiggør lån af andres produktionsværdi.
Renter kan også beskrives som “leje” af værdier - ligesom man betaler leje for den midlertidige brug af en udlejningsbil.
Så er der Island - det var en blanding af pyramidespil , opskrevne og ikke eksisterende værdier samt gode gammeldags svindelnumre - kort sagt et resultat af uhæderlighed..
Husk, at penge kun har en værdi, hvis man kan købe varer og tjenesteydelser for dem .
Der f eks ingen fornuftige mennesker, der vil have zimbabwe-penge, eller pengesedler fra Somalia (hvis sådanne eksisterer) elelr nordkoreanske pengesedler .
Derimod , så vil alle hjertensgerne have EURO, US-dollars , canadiske dollars , japanske yen, danske kroner o s v - netop fordi , man kan få varer og tjenesteydelser af betydelig af værdi for dem.
Hvis en stat eller et system ( uanset om den er kapitalistisk eller kommunistisk)sætter flere penge eller pengederivater i cirkulation, end der er produktionsmæssig dækning for , så går det galt - og det er vel kerneproblemet i dag .
Det er ikke et spørgsmål om markedsøkonomi eller ej- det er manglende rettidig omhu og det forhold, at det politisk er svært at bremse et udækket forbrug ( stoppe overforbrug). SE f eks bare hvordan bl a den franske regering spræller p t.
@Peter Hansen
Så du mener altså at vi ikke behøver konkurrere om de arbejdspladser der er?
Hvordan vil du ellers opretholde i det mindste en flig af den velstand og velfærd vi har?
Medmindre du deltager i ‘race to the bottom’, så får du intet som helst! Hvis du deltager, så får du trods alt en bid af kagen…
Hvis du ikke konkurrerer, så er der hverken ‘materiel tryghed’ eller penge til ‘livets opretholdelse’…
Den udligning der er i gang nu VIL medføre at vestens (og dermed Danmarks) velstand og velfærd bliver barberet! Der skal nu engang skabes værdier for at man han leve af dem, og hvis de værdier skabes i udlandet fordi Danskerne er for dyre i drift, så kan Danskerne ikke leve af dem…
Det burde være logik for agerhøns…
Kapitalismen lever i bedste velgående… Den virker bare ikke mere til Vestens fordel :-p
Den der krise - hvad går den ud på?
Så vidt jeg kan se, er der temmelig mange danskere, der har råd til høj cigarføring.
Morten Lynge,
Det var vel også billig arbejdskraft i Kina i 2006. Hvordan forklarer du så vi dengang havde en uhørt lav arbejdsløshed og råd til vores velfærd?
@Hans Jørgen Lassen
Godt spørgsmål - hvad er det for en krise de taler om. Så vidt jeg kan se består krisen i at eksportindustrien har investeret i lånefinancieret overkapacitet over hele linien lige fra transport, søfart, produktion. Dvs at man med den nuværende efterspørgsel kører med ½ belægning og er tilfreds med blot at få dækket de rene stykomkostninger, som disponeres i takt med salget.
Det kan dog også opfattes som en fantastisk mulighed for faldende priser for forbrugerne.
Det er således ikke alle der oplever den nuværende tilstand som egentlig krise.
@Martin Pedersen
Meget simpelt…. Kina/Indien/osv. er først for nyligt (indenfor de sidste 10 år) blevet i stand til for alvor at tage videns-arbejdspladser fra de vestlige lande…
Det er ikke nok at de har haft nyuddannede, men det kræver også at de har erfaring. Den er først kommet over de seneste 5-10 år, primært fordi vestlige firmaer har haft folk derude for at oplære dem (jeg har selv været der).
Der er også en vis inerti i en sådan bevægelse… Det sker ikke bare fra den ene dag til den anden.
Der er tilfælde hvor arbejdspladser direkte flyttes, men en langt større del foregår ved at et firma lukker i et vestligt land (fordi det ikke kan konkurrere), og et nyt firma åbnes i den billige del af verden indenfor samme område fordi de KAN konkurrere.
Arbejdspladserne flyttes, men det sker indirekte.
De er stadig ikke helt oppe på højde med vores videns- og uddannelsesniveau, men de er ikke langt bagefter, og om 5-10 år er de fuldt på højde. De er allerede nu så langt fremme at den forskel der er i lønninger mellem os og dem ikke er opvejet af vores niveau (langt fra)… Derfor vil arbejdspladser uundgåeligt blive flyttet derud!
At verden omkring 2006 så ud til at køre skidegodt var en illusion… Det hele var finansieret for lånte penge, og den ballon blev punkteret i 2008!
@Robert Kroll
Du skal roses for din omhyggelige redegørelse vedrørende definition af forbrug og overforbrug ovenikøbet selvom output ikke har nogen sammenhæng med med input i samfundet. Desværre er denne opfattelse en af de gennemgående årsager til at de fleste for ikke at sige næsten alle har en misforstået opfattelse af hvordan økonomi ‘skabes’ i et samfund. Økonomi skabes fremadrettet gennem beslutninger - vel at mærke om sammenhængende handlingskæder. At regne overforbrug ud som forskel mellem output og input er direkte manipulation med tal og hører ingen steder hjemme. Jeg foreslår at du gennemgår dine ræsonnementer endnu engang og indser det ulogiske i din model.
Forgrugsdefinitionen hvilet på ex-post betragtninger altså noget der er sket i fortiden. Men som du ved så forstås livet også bagfra.
Morten Lynge,
Men så burde man vel også have set en tendens i 2006, at folk ikke ville kunne finde arbejde fordi arbejdspladserne var væk?
Hvis man ser på USA, så har tendensen været at arbejdspladserne er flyttet til udlandet, men modsat har Tyskland formået at bibeholde en sund produktionsbase.
Noget tyder på at inkompetent politisk ledelse har været en langt højere faktor når det kommer til tabte arbejdspladser end billig arbejdskraft i Kina.
Derfor er jeg en smule kritisk overfor din konklusion, at vi bare skal ligge os fladt ned og opgive vores velfærdssamfund. Økonomi og handel er en smule mere kompliceret end, at den blot kan forklares ud fra hvor og hvornår arbejdskraften er billigst. Og dertil kommer, at denne apokalyptiske fortælling om at nu kommer globaliseringen og voldtager os alle, efterhånden er blevet fremsagt en del gange siden starten af 90’erne uden rigtig at vise sig.
Nuvel, du kan få ret, men lad os nu lige se det før vi går helt i panik. Artiklen nævner f. eks. protektionisme. Vi kunne jo starte med at opsætte en toldmur overfor Kina for at få dem til at forstå at det er uacceptabelt at de subsidiere der eksport og og ligger afgifter på deres import for holde deres valuta svag og derved forvride konkurrencen endnu mere.
“…efter Anden Verdenskrig har ingen en klar forestilling om, hvordan man får genskabt fuld beskæftigelse.”
Hvordan var det nu man “genskabte fuld beskæftigelse” før 2.VK ?
Min regnestok siger at det gjorde man ikke..
“Fuld Beskæftigelse” der, som bekendt, “Gør Fri”, blev først opnået under 2.VK .
Så metoden ligger lige til højre-armen og “vi”
er da også godt i gang med at sikre den aldrig afsluttede 2.VK bliver “varm” igen ..
Vi kunne selvfølgelig også bare vende tilbage til at producere ting selv, det er trods alt kapitalismens grund-fundament . Konkurrere med “kommunistiske” arbejds-slaver til et par hundrede dollars om måneden, det kan vi helt sikkert ikke .
apropos Oluf Larsens indlæg:
http://krugman.blogs.nytimes.com/2010/09/25/arsena…
@Martin Pedersen
Har Tyskland en sund produktionsbase? De slås med nøjagtig de samme problemer som resten af vesten…
Du vil altid kunne peget på nogen lande i vesten og sige: “Se! Det går godt!”, men nogen år efter går det så skidt for det eller de lande… Selvom der er en mindre kage at dele, så vil det stadig se ud til at gå godt for dem der får tilkæmpet sig en større del af den.
Det der betyder noget er hvordan det går gennemsnitligt og over en årrække! Her er indikationerne ret negative!
Jeg siger ikke vi SKAL nedtrappe velfærdssamfundet, men kun at vi kommer til det uanset vi vil eller ej… Personligt ville jeg foretrække at det ikke skete, men jeg ser ikke mange muligheder for det…
Et system med en så stor ubalance som der er mellem vores lønninger og deres, uden at der eksisterer en grund til den, vil balancere sig selv.
Beslutninger om hvor værdiskabende arbejdspladser ligger ER faktisk så simple når du kigger på det overordnede billede. De vil flyde hen hvor omkostningerne er billigst. Ikke entydigt, men den generelle tendens er klar.
Prøv at se på Telekom udvikling i dag… Praktisk taget udryddet i DK… Biotek? Godt i gang med at flytte… Greentech? Ved at starte udflytningen…
Det sker ikke med ét, og der vil være tidspunkter hvor det ser ud til at gå godt, men over en 10-årig periode vil du se et-skridt-frem-to-tilbage trends. Det store problem er at DENNE gang er der ikke noget til at erstatte de områder der flytter!
Protektionisme? Det vil ikke mere virke… Vi har mere brug for deres varer (og endnu vigtigere, råvarer) end de har for os….
For at kunne bruge protektionisme skal man have noget de andre har brug for… Det har vi ikke mere…
Politikerne ved godt, hvordan vi kommer ud af den globale krise, men ingen tør sige det i DK så tæt på næste folketingsvalg. Både rød og blå blok har travlt med at love paradis. Når folketingsvaldet er overstået, så fordamper udsigterne til paradis og, med 4 år til næste valg, så skal problemer takles hurtigst muligt. Det ved begge stuer. Hvem har glemt kommunalvalget sidste år. Paradis før og fyringer efter.
Ingen økonomi kan tåle større låneoptagelser, hverken den private eller den offentlige. Den lektie lærer mange afbetalingskunderne efter en periode. Dem, som ikke vil lære, kommer i den sorte Ribers gryde.
Jo, politikerne ved godt hvad der skal til. Obama ved det sikkert også. Han tør ikke gøre noget ved USAs store lånoptagelse, for det vil koste ham velfærdsbrugernes stemmer. Hellere gøre intet, så får republikanerne problemet og så kan de vælge om de vil miste vælgere eller rette op på egen økonomi.
Morten Lynge,
“Det der betyder noget er hvordan det går gennemsnitligt og over en årrække! Her er indikationerne ret negative!”
Har du nogen henvisninger?
Det jeg har fundet viser ikke at tysk produktion eller eksport skulle have været synderlig vingeskudt indtil den finansielle krise.
http://www.eurotrib.com/story/2006/12/11/131616/13
“Vi har mere brug for deres varer (og endnu vigtigere, råvarer) end de har for os….”
Det er meget muligt, men det ændrer jo ikke på at Kina stadig importere fra vesten. Og i høj grad eksportere. En toldmur vil de blive nød til at tage alvorlig. Og hvilke råstoffer er det vi importere fra Kina? Kina sidder jo ikke egenhændigt på alverdens råstoffer. Kul og jern f. eks. importere Kina selv fra Australien og Brasilien. Det meste af det vesten importere er jo forbrugsvarer som blyforgiftet legetøj og elektronikvarer.
@Martin Pedersen
Kodeordene i dit udsagn om Tyskland var: “…indtil den finansielle krise”.
Vi er nu ‘efter’ og der gælder helt andre regler… Der er ikke flere lånte penge at bruge af, og ikke flere lånte penge der bliver pumpet ind i forbrug. Der er en HELT anden fokus nu i virksomheder på omkostninger end der var i de glade dage!
Mht. til Kina, så producerer de 97% af alle verdens ‘rare earths’… Det er alt den fordel de har brug for!
Andre lande udenfor vesten producerer råstoffer som olie, gas, kobber, uran, magnesium osv. Råstoffer som vi enten ikke har, allerede har brugt, ikke vil udvinde af miljømæssige hensyn, eller hvor de er for dyre at udvinde fordi vores arbejdere ikke vil arbejde for 2 kr i timen (vi snakker vel at mærke om de højtlønnede her).
Selvom du smækker en toldmur op, og sætter gang i udvinding af de råstoffer som vi kan (og på en eller anden måde får fat i dem vi ikke har), så får du ingen Danskere til at betale de 100.000 kr som en fladskærm vil koste (tallet er kun for at illustrere størrelsesordenen). Det vil også tage dig 10-20 år at genopbygge en udvindings- og forarbejdnings-industri.
Det samlede resultat vil blive det samme… Et massivt tab af velstand og velfærd!
Kina importerer ikke meget som de har BRUG for fra vesten! De importerer luksus som prestige biler og andet godt, men derudover er der ikke meget (om noget) de ikke kan undvære.
Aage, det var jo helt fornuftig snak, det kan jeg kun være enig i. Hvilket blot understreger den stigende populisme i de politiske kredse, for desperat at fastholde pendul vælgerne.
Politikerne bør oprette et udvalg der tager stilling til integriteten, af de interessenter de har en forventnings afstemning med. Det virker jo absurd man har valgkamp 1 år+ før et valg er aktuelt, så den politiske scene fryser.
Naturligvis integriteten af aftalen med…
Morten Lynge,
Altså at vi smækker en toldmur op tror jeg ikke får den effekt at Kina så ikke eksportere til vesten overhovedet. Hvis Europa, USA, Japan og andre, opsatte en fælles toldmur, så ville Kina blive nødt til at overveje om ikke de måtte opgive deres egen. De har ikke brug for vores varer, men de har brug for at vi aftager deres. I den her globale økonomi er vi alle afhængige af hinanden. Og nu tror jeg heller ikke at jeg gav indtrykket af at en toldmur ville være en mirakelkur. Men det var et sted at starte og i det mindste, at gøre hvad man kunne for at udligne Kinas fordel en smule, fremfor blot at ligge sig fladt ned. For hvis man gøre det, så er det jo ligegyldigt om din profeti er sand eller falsk, for så bliver den en selvopfyldende profeti.
Du får det til at lyde som om Kina egenhændigt kan diktere verdens gang. Sådan hænger det altså ikke sammen. Og derfor er postulatet om at nu er hele verden forandret og vesten skal gå 25-50% en smule overdrevet i mine ører.
Men vi får se. Bliver spændende at følge hvor globaliseringen bringer os hen. Tak for debat.
“Men det var et sted at starte og i det mindste, at gøre hvad man kunne for at udligne Kinas fordel en smule”
Det vil være en god måde at få Kina til at sætte sig ved forhandlingsbordet. Så ganske fin start, så kan man da forhåbentligt nå et kompromis.
*… vesten skal gå 25-50% ned i velstand…
Kære alle
Hermed et vædemål. Jeg væder en flad femkrone, alt i alt (vi har jo recession) - på at vi snart bliver præsenteret for en “Forværring af situationen” ifht. den iøvrigt naturlige og uundgåelige økonomiske krise.
Denne forværring vil af medier med videre blive videreformidlet med omtrent samme kraft som manipuleringen op til Irakkrigen, kombineret med aktionærerne i WHO´s h1n1 / Tamiflu nylige frygtkampagne / reklamefremstød.
Signalerne vil være “entydige” og situationen “alvorlig”. Kritikere og bidragydere i debatten som har alternative ideer eller perspektiver afmonteres som uvidende, ude af trit med situationens alvor osv.
Den vanlige stemning af dommedag, koblet med rastløse, frygtfyldte eksperter vil indfinde sig, og som kvæg vil vi, for gud ved hvilken gang, acceptere den præsenterede “løsning”.
Løsningen vil (om vanligt manus følges, hvilket det gør) blive præsenteret til os af en rækkeaf de samme mennesker der oprindelig skabte problemet. Det er nemlig sådan man styrer en verdenshalvdel.
Løsningens indhold vil følge den helt nøjagtige kurs, rettet imod forlængst fastlagte destination:
En verdensunion, et overvågningssystem. en møntfod, en regering, et sprog, en befolkning, frakoblet reel medindflydelse i et frakoblet demokrati og et tilkoblet facistisk styre med pseudodemokratisk skal / facade.
(o.b.s dette kan konstateres ved simpel iagttagelse af sammenlægningen og centraliseringen af eksisterende magtinstitutioner nationalt som internationalt)
Hele dette forløb er altså designet til at gøre os modtagelige for “løsningen”, som i denne fase vil blive præsenteret som: Fælles valuta, udfasning af kontante betalingsmidler og overgang til 100% digital økonomi. Hermed serveres også nådestødet til fri bevægelighed, og personlig frihed i det hele taget, samtidig med at overvågningssamfundets primære infrastruktur således er etableret.
Jeg mener det, en femmer, hvem er frisk?
Lad os sige at vi første gang vil høre om ovenstående inden for..hmm, bum bum - 3 år?
Det blir sjovt, og den sidste femmer i verden vil være min.
@Martin Pedersen
Som du siger… En toldmur rammer begge parter… Problemet er bare at det nok er os der bliver ramt hårdest hvis vi begynder på den slags… Vi har langt mere brug for varer fra dem end de har fra os…
Kina kan ikke egenhændigt diktere hvad der skal ske, men de kan i praktisk henseende bestemme hvordan den fattige del af verden reagerer (indenfor visse vide grænser). Der er nok modvilje mod vesten i den del af verden til at de vil følge efter hvis Kina stiller sig på bagbenene (for slet ikke at tale om at Kina har stor økonomisk indflydelse i disse lande)…
De 25-50% er selvfølgeligt et (meget) løst skud fra min side, mest af alt lavet for at give en illustration af den justering der kommer til at ske.
Givet hvor lavt velstandsniveauet er i den fattige del af verden, og givet at der er mange flere mennesker der, så er tallet formentlig i den rigtige størrelsesorden når ubalancerne har jævnet sig ud… Strengt taget skulle tallet have været højere hvis vi kun ser på matematikken…
Selv tak :-)
Krisens årsag nu er den samme som i alle tidligere kriser. Penge kommer til verden som gæld - man går ned i banken og låner penge, og banken skaber så pengene ud af den blå luft - og voila, you are in debt.
Men hvad banken ikke skaber, er den rente, som man skal betale for at låne pengene. Og banken skal selv skaffe finansiering til at låne mig penge et eller andet sted fra.
Når et såkaldt opsving kommer i omdrejninger, styrter alle hen i banken og låner formuer til køkkener, maskiner, rejser, whatever - og pludselig står vi så i en situation, hvor eksisterende skyldnere får svært ved at forrente gælden, fordi denne forrentning jo skal tages ud af det, disse folk tjener.
Når penge kun kommer ind i verden ved, at nogen påtager sig gæld, så skal den samlede gæld (=pengemængden) hele tiden vokse, hvis der skal være råd til at betale forrentningen af den allerede eksisterende gæld - og her er det så, at systemet altid rammer en mur.
Det nye er, at hele verden for første gang er kommet i samme takt - opsvinget var globalt, og det betyder, at gældsniveauerne overalt er enormt høje, alle har ramt muren stort set samtidig.
Husholdningerne er gældsatte til op over ørerne. Virksomhederne lånte som gale under opsvinget, de skylder til højre og venstre og går konkurs. Arbejdsløsheden stiger.
Store stat træder ind - alle stater uden undtagelse fører keynesiansk politik - med garantier, pumper penge ud gennem offentligt forbrug, fremrykker investeringer. Nogle steder opkøber nationalbanken nationens statsobligationer, en manøvre som i alle andre sammenhænge ville være ulovlig - USA og England. I Europa køber ECB spanske, portugisiske og græske statsobligationer, for ellers vælter især de franske banker …
Overalt er renterne rekordlave, for eller kan ingen betale af på den enorme gæld, som man fx påtager sig ved at købe et hus til de absurde priser, som huse nåede i 2006-07. Men på et idspunkt giver det et nyt problem, for dem, de rmodtager renterne - fx pensionskasser og forsikringsselskaber - har også gæld - pesnioner og skader - som skal betales, og hvis de ikke får noget i rente på fx flekslånsobligationer eller statsobligationer, så kan de ikke udbetale pensioner eller erstatninger.
Løsning? Der er ingen, så længe gælden bare bliver rullet et nyt sted hen og alle dem, der har kvajet sig, ikke får lov til at tabe tabet. Danske Bank blev reddet på målstregen af en gigantisk dansk statsgaranti.
Lige nu humper systemet afsted, men irlændere, islændinge, portugisere, spaniere og grækere har oplevet de første følger af den enorme gældsbyrde, som private, banker, virksomheder og stater prøver at skubbe rundt mellem hinanden. I Danmark tror vi som sædvanlig, at det ikke rigtig har noget med os at gøre, for vi er jo verdens bedste.
Den eneste løsning er at lade de insolvente banker m.v. gå konkurs, men i nutiden må ingen tabe noget på noget som helst, og især da ikke, hvis de har købt aktier i banker …
Krisen er først lige begyndt.
Nu har jeg læst alle kommentarer i denne tråd. Mange interessante bud på løsninger på den økonomiske situation: Toldmure, en ny verdenskrig mv…. For at skaffe de ud sourced arbejdspladserne tilbage, og dermed velfærden på ret køl igen.
Det kan såmænd klares på en meget hurtig måde.
Devaluer Euroen over en kam med 50%.
Derved udlignes en stor del af den skævhed som verdensøkonomien er kommet i…
Sverige drager i dag visse økonomiske fordele af et sådan tiltag for år tilbage da de devaluerede med ca. 30%.. Deres industri har heller ikke flyttet arbejdspladser til Østen i samme omfang som det øvrige Europa.
Vær ikke bange for at du så ikke længere har råd til toiletpapir… Alle priser vil automatisk indrette sig efter dette nye betalingsniveau.
Varepriser har det med at tilpasse sig en befolknings betalingsevne. Det har altid været tilfældet og endog indenfor EU.. Eks. Medicin i Spanien koster blot 1/3 af hvad det koster i Danmark.
Det hele handler blot om betalingsevne i de respektive lande…
Herefter skal man så også ind, og rydde op på rodens onde, som jo grundlæggende er, at: Tjene penge på penge i alle dens uhyggelige profit mæssige afskygninger….
Som gammel byggemand er det tankevækkende, at det er muligt i Danmark, at bygge et nyt teknologisk udviklet hus på en byggegrund og opleve, at nabohuset på samme størrelse men 50 år ældre koster det dobbelte af en nyopførelse anno 2010…????
Det er måske nettop her humlen ligger begravet…
Denne kommentar er anbefalet af:
John Henriksen
Helt enig i dine præcise iagttagelser og vurderinger…
Men som du sikkert også ved, skal systemer bryde ned for at noget nyt skal spirer….
Jeg krydser fingre for at dette vil ske uden krige…
Den eneste løsning, der vil du, skaffer teknologien os, for alene evnen til at fremstille til at dække behovene uden hensyn til arbejdsløn vil løse det tilbagevendende problem med faldende priser og stigende lønninger.
Peter Hansen
Vil du lige formulere dig en gang til… Hvad mener du ?
>I USA og Europa ligger arbejdsløsheden urokkeligt fast på 10 procent.
De 10% er vel det aftalte, accepterede tal. Er det mindre vil erhvervserlivet hyle op over, at de ansatte shopper rundt og hæver sine lønninger, og er det større vil befolkningen anklage regeringen. Så erhvervsliv og regering ser nok 10% som en “fair løsning”.
Så alle de ordninger, der ‘skaffede Nyrup af med arbejdsløsheden’ er kommet for at blive indført alle vegne, så man kan få et politisk acceptabelt kompromis: 10%. Derfor ligger det stendødt.
Generelt har vi i Danmark ingen journalister eller noget medie, der for alvor har fat i, hvor alvorlig situationen faktisk er på det økonomisk-finansielle område.
Og det skyldes ikke mindst, at vi i Danmark er helt og aldeles uden uddannelse i at forstå økonomiske og finansielle sammenhænge.
Myten om, at der Nationalbanken, der sender penge ind i samfundet, er en grundmyte, som forhindrer den mest basale forståelse: at penge kommer ind i verden ved at nogen påtager sig gæld. Systemet fungerer kun, hvis de samlede kreditter hele tiden øges - for pengemængden i en moderne gældsbaseret økonomi er den samlede mængde af ubehæftede aktiver, som indehaverne er både villige til og i stand til at stille som sikkerhed for lån.
De tilbagevendende kriser udtrykker, at gælden er så stor, at den ikke længere kan forrentes, hvorefter svage led i kreditkæden begynder at vælte.
Lige nu forsøger alle vestlige lande desperat at erstatte husholdningers og virksomheders manglende evne eller vilje til at påtage sig ny gæld ved at øge underskuddene på de offentlige finanser i et tempo og omfang, som vi aldrig har set før. De første lande har ramt muren - Grækenland, Island. Andre er på randen - Irland, Portugal, Spanien.
Globaliseringen medfører, at de tabte jobs ikke kommer tilbage. Se denne graf, der viser, hvordan jobskabelsen i USA har set ud efter alle recessioner i 100 år. Her kan man se, at normalt er nye jobs kommet til i en stejlt stigende kurve, når bunden først var nået. Det anormale er, at efter denne recession taber man fortsat jobs mere end et år efter, at bunden i beskæftigelsen blev nået.
Det er problemet med en kombination af lønarbitrage over landegrænser (globalisering) og en ekstrem gældsudvidelse baseret på belåning af fast ejendom.
http://static.businessinsider.com/image/4c5c0ff47f…
Skulle have været …’ taber man fortsat jobs et år efter, at bunden i recessionen (den negative væst i BNP nåede max) blev nået.’