Opslag til denne artikel

Emneord:kriminelle unge, moskeer i Danmark, Vollsmose
Steder:Odense

Solen skinner i Vollsmose. Parabolantenner blomstrer på hvide betonaltaner, og slyngplanternes røde blade viser efteråret på vej. Foran et af kvarterets ældrecentre sidder nogle kvinder og nyder morgenen.

»Sunni- eller shia-muslim. Det er det samme. En muslim er en muslim,« siger en ældre kvinde og fortæller, at hun selv er sunni, mens hendes datter er gift med en shia. De har tre børn og har det dejligt sammen.

Men i Odenses største moske, den lokale moske på Ørbækvej, har den ledende imam, Abu-Alamin, en anden holdning. Han har igennem flere år prædiket mod shia-muslimer, kaldt dem »frafaldne muslimer« og forsøgt at splitte det muslimske samfund i Odense.

»Abu-Alamin fylder de unge med radikale holdninger, og det skaber vold,« siger en anonym kilde til Information. Manden, der selv er muslim, har på tæt hold fulgt en række konflikter, der er opstået i kølvandet på Abu-Alamin. Han udtaler sig anonymt, fordi han er bange på sine egne og familiens vegne.

En anden, der har fulgt Abu-Alamin gennem årene, er ekstern lektor ved Institut for Mellemøstlige Studier på Syddansk Universitet, Saliha Fettah. Hun er også kritisk over for den rolle, han spiller.

»Abu-Alamin har en meget fundamentalistisk tilgang til islam og har ganske åbent kaldt shia-muslimer for kættere,« siger Saliha Fettah.

En række kilder fortæller til Information, at Abu-Alamin har benyttet sig af unge kriminelle til at styrke sin position, og at hans prædikener har resulteret i konkrete trusler og overfald på gaden. I et af de groveste tilfælde blev en mand overfaldet og forsøgt stukket ned med kniv. Hvorfor? Ifølge flere vidneudsagn til politiet, fordi hans ven ville gifte sig med den forkerte pige. Et ægteskab, imam Abu-Alamin, ifølge flere kilder mente var forkert.

Imamen siger nej

Det er den 6. november 2009 omkring midnat. Sami, som er shia-muslim, kører rundt i sin bil i Odenses gader. Han skal ikke nogen bestemte steder hen.

Sami har ikke selv ønsket at udtale sig til denne artikel, men ud fra en afhøring umiddelbart efter episoden kan man i retsudskriften læse, at han forklarer, at han var sur og ukoncentreret den aften.

Kort tid inden har Sami deltaget i et møde på Teknisk Skole i Odense, hvor imam Abu-Alamin har været inviteret.

Og Sami er ikke glad for de ting, imamen har sagt.

Sami kan godt lide Amina, som er sunni-muslim, og de to ønsker at gifte sig. I følge kilder i det muslimske miljø har Sami gjort alting efter de muslimske traditioner. Han er gået til hendes familie og har spurgt hendes far, om han måtte ægte Amina.

Men der opstår problemer. I hvert fald spørger Sami under mødet på Teknisk Skole direkte Abu-Alamin, om det er i orden, at han som shia-muslim ønsker at gifte sig med en sunni-muslimsk pige.

Flere unge, der var tilstede under mødet, fortæller, at imam Abu-Alamin på Teknisk Skole har svaret, at en shia-muslim ikke kan gifte sig med en sunni-muslim. At det er forkert. Flere vidner har, blandt andet over for politiet, forklaret, at Abu-Alamin siger: Hvis en shia- og sunni-muslim gifter sig med hinanden, »kan man slå dem ihjel.«

»Det er helt overdrevent og en direkte løgn,« siger Abu-Alamin gennem talsmanden i moskeen på Ørbækvej Mohammed Slaiman. Abu-Alamin har ikke villet udtale sig direkte til Information, og det gælder helt generelt, fortæller Mohammed Slaiman. Han har aldrig oplevet, at Abu-Alamin selv ønskede at udtale sig til pressen.

Abu-Alamin fortæller gennem talsmanden, at han på Teknisk Skole udelukkende har forklaret, »hvor den røde streg gik i forhold til forskellige shia-muslimske retninger.«

Truslen

Sami kører på Sdr. Boulevard, da en sort BMW kommer op på siden af ham. Gennem vinduet ser han, at føreren kigger på ham og truende trækker pegefingeren over sin hals. Han kender føreren, Ali, der markerer, at Sami skal rulle vinduet ned. Det gør han. De sidder fem mænd i den anden bil, og Ali råber:

»Stop eller jeg slagter dig.«

Det fremgår af Samis vidneforklaring, at han standser bilen og står ud, og at Ali beordrer ham tilbage. Sami accepterer og sætter sig tilbage ind i bilen, mens Ali sætter sig ved siden af på førersædet, og en tyk mand, Sami ikke kender, sætter sig ind på bagsædet.

»Hvis Abu-Alamin nævnes for politiet, så slagter jeg jer,« råber Ali på arabisk.

»Hvis imamen bliver hentet af politiet, så skyder jeg dig. Jeg vil med glæde tage 16 år for det,« fortsætter han.

Sami prøver at få ham til at slappe af. Han har ikke tænkt sig at anmelde Abu-Alamin for noget.

Ali står ud af bilen og slår på bilen, mens han råber, at Sami har været respektløs over for imamen.

En anden fyr, som Sami også kender, kommer over og tager fat i ham:

»Du er en hund, hvis det kommer frem til skolen eller til politiet, at vi har standset dig, så kommer vi efter dig og slår dig ihjel.«

Overfaldet

To dage senere, den 8. november 2009 bliver Ahmed, som er ven af Sami, overfaldet. Ifølge Ahmeds vidneforklaring afgivet den 13. november sker det således.

Det er aften og klokken er lidt i otte, da Ali kommer kørende ind på parkeringspladsen ved Granparken i Odense. Ali står ud af bilen sammen med en af sine venner og spørger efter Sami. Men Ahmed ved ikke, hvor hans kammerat er.

Der opstår et skænderi, og de begynder at skubbe til hinanden.

Ali går over til sin egen bil og kommer tilbage med det samme. I hånden har han nu en hobbykniv med en fem centimeter lang klinge. Ali hugger ud efter Ahmed, der løfter armen for at forsvare sig. Kniven flænser Ahmeds bluse. Ali hugger ud efter Ahmed fem-seks gange, men Ahmed trækker sig tilbage og bliver ikke ramt yderligere.

»Sami skal lade den pige være, ellers bliver han dræbt,« siger Ali.

Han skubber bladet på kniven ind igen og holder hånden med kniven op mod Ahmeds hals. Ali siger:

»Vi sunni’er giver ikke vores piger til shia’er, for de er syndere.«

Derefter kører Ali og hans kammerat.

De to sager bliver anmeldt til politiet, og i tiden efter mødes nogle imamer med flere af de involveredes forældre. Det er ikke Abu-Alamin selv, som indgår i mæglingen, men i stedet Abu Hassan, som også er imam på Ørbækvej.

En kilde, der har fulgt sagen og kender den indgående, siger, at der på mødet mellem imamerne og forældrene bliver lavet en aftale om at dysse sagen ned. Kilden ønsker at være anonym, fordi han er nervøs på egne og sin families vegne.

Da sagen i juni 2010 kommer for retten, siger både Ahmed og Sami under ed, at de ikke rigtig kan huske noget længere. Men da de bliver spurgt, om deres tidligere vidneudsagn er rigtige, bekræfter de. Ali får en dom på fire måneders ubetinget fængsel for knivoverfaldet.

Sami og Amina flytter fra Odense og bliver gift. Begge deres familier bakker op om ægteskabet, og de vælger at overhøre protesterne fra Abu-Alamin.

Opfordrer til vold

Da Information henvender sig, lyder talsmand for moskeen Mohammed Slaiman overrasket over, at nogen skulle være blevet stukket ned i sagen om de to unge, der gerne ville giftes.

»Jeg har ikke hørt om, at en ung shia skulle være blevet overfaldet. Det tror jeg ikke, der er mange, som har,« siger Mohammed Slaiman. Han tilføjer:

»Man kan ikke løse religiøse uenigheder med vold. Den eneste måde er at snakke sammen og komme til fornuft.« Efter Mohammed Slaiman har snakket med Abu-Alamin, vender han tilbage og tilføjer. Det er rigtig, der har været en sag med en, der blev overfaldet, men den havde ikke noget med Abu-Alamin at gøre:

»Den unge mand har handlet for egen regning,« siger Mohammed Slaiman.

Men flere kilder i det muslimske miljø, der tæller både sunni og shia, er uenige. Ingen har lyst til at stå frem, men flere kilder Information har talt med, mener at Abu-Alamin har oppisket en stemning, som de unge mænd er blevet grebet af.

»Abu-Alamin fylder de unge med de her tanker, og han opfordrer dem til vold,« siger en kilde i miljøet, der selv er muslim og har fulgt sagen tæt.

Han mener, at Abu-Alamin i Danmark forsøger at genskabe konflikterne fra Irak mellem forskellige grupper af muslimer.

»Der er vold i de lande, vi kommer fra, men vi ønsker ikke at tage den med os. Vi ønsker at leve i et fredeligt samfund,« siger han.

Selv om imam Abu-Alamin ifølge mange kilder gentagne gange har prædiket mod shia-muslimer, så lader det ikke til, at hans tanker har stor udbredelse blandt muslimer i Vollsmose.

På gaden i Vollsmose møder vi flere, der ryster på hovedet over, hvordan Abu-Alamin skaber konflikter.

»Det er helt forkert, at de her religiøse ledere kommer til landet og samler en gruppe kriminelle omkring sig, og så bruger deres magt til at fortælle folk, hvad der er rigtigt og forkert,« siger Farouk al-Said.

»De skaber konflikter for at gøre deres egen position stærkere,« mener han.

Selv om Farouk al-Said både er sunni og praktiserende muslim, så kommer han ikke på Ørbækvej, fordi han er uenig med de holdninger Abu-Alamin repræsenterer.

Et vigtigt samlingssted

Moskeen på Ørbækvej er et vigtigt socialt samlingssted for mange muslimer i Vollsmose og i Odense generelt. Til fredagsbønnen kommer flere hundrede mennesker, og i løbet af ugen kommer mange for at bede og for at sidde og snakke sammen i moskeens cafeteria.

»Langt de fleste af dem, som bruger moskeen, deler ikke Abu-Alamins radikale fortolkninger af islam,« mener Saliha Fettah, ekstern lektor ved Institut for Mellemøstlige Studier på Syddansk Universitet.

Men hun oplever samtidig, at en del af dem, som hidtil har brugt moskeen, er begyndt at søge andre moskeer, fordi de ikke kan holde den stemning ud, Abu-Alamin skaber.

»Efter Muhammed-krisen fik de ekstreme synspunkter mere vind i sejlene, og Abu-Alamin og det, han står for, blev styrket i moskeen,« mener Saliha Fettah.

»Der har været mange magtkampe om, hvilken retning moskeen skulle udvikle sig i, men det har været Abu-Alamins gruppe, der er løbet med sejren hver gang,« siger Saliha Fettah.

Overfald på en sunni-muslim

Sagen med Sami og Ahmed er ikke det eneste eksempel på vold mod folk, som Abu-Alamin er uenig med.

Det seneste eksempel er fra september i år, hvor en ung mand, som er sunni-muslim, blev afvist ved indgangen til moskeen.

Inaam Abou-Khadra fortæller, hvad der skete. Hun kommer selv i moskeen på Ørbækvej og var der den dag.

»Abu-Alamin gik rundt med unge mænd omkring sig. Nogle af dem er kriminelle. Det var tydeligt, at der var lagt op til noget,« fortæller Inaam Abou-Khadra.

Det er tirsdag aften den 7. september lige før afslutningen på ramadanen.

En del folk er allerede indenfor i moskeen, da der pludselig opstår postyr udenfor på moskeens parkeringsplads. En mand er blevet afvist ved døren af Abu-Alamin, som står sammen med en flok unge mænd. Manden, der bliver afvist, plejer at komme i moskeen, og han er sunni-muslim ligesom alle andre i moskeen.

Inaam Abou-Khadra fortæller, at det egentlige problem er, at Abu-Alamin er sur på mandens søster, som er aktiv i lokalsamfundet og har stor popularitet blandt de unge muslimer.

»Det er en kvinde, der siger tingene, som de er, og som ikke er bange for at komme med en intern kritik af det muslimske miljø. Det bryder Abu-Alamin sig ikke om,« siger Inaam Abou-Khadra.

Men da imamen ikke kan sende sine unge mænd efter en kvinde, så går det ud over kvindens bror.

Inaam Abou-Khadra beskriver de unge mænd, der optrder som imamens sikkerhedsvagter, som en blandet flok, hvoraf en del er kriminelle. Hun befinder sig selv inde i moskeen, da manden bliver nægtet adgang, og hun hører over vagternes walkie-talkie, at der opstår tumult. Hun kommer ud og hører fra andre, at han har fået en knytnæve i hovedet, da han vendte sig for at gå. Forløbet bekræftes af flere andre øjenvidner, Information har talt med.

Abu-Alamin fortæller dog gennem talsmand Mohammed Slaiman en anden historie. Abu-Alamin siger, at afvisningen handler om, at manden selv har opført sig provokerende, og at Abu-Alamin kræver, at manden først giver en undskyldning, før han kan komme ind i moskeen. Imamen afviser fuldstændigt, at unge kriminelle skulle have fungeret som en slags vagtværn, og siger stadig gennem talsmanden, at manden, som afvises, kun bliver skubbet og ikke slået.

»Hvis du vidste, hvor mange gange der er blevet prædiket mod at lyve og stjæle i moskeen. Det hænger jo ikke sammen med, at vi skulle arbejde sammen med kriminelle,« siger talsmand Mohammed Slaiman.

Inaam Abou-Khadra er helt enig i, at den slags opførsel ikke burde finde sted omkring en moske.

»Jeg er chokeret over, at det kunne foregå,« siger Inaam Abou-Khadra.

»En imams funktion skal være som mægler. Som den folk kan lide og respektere,« mener hun.

Hana Al-Khamri har bidraget med research til artiklen
Ingen af personerne i sagen omkring knivoverfaldet har ønsket selv at deltage, og derfor er deres navne ændret. Det samme gælder manden, der blev afvist, og hans søster

Denne artikel er anbefalet af: