Da Jyllands-Posten den 30. september 2005 (i skrivende stund nøjagtigt for fem år siden) offentliggjorde de 12 karikaturtegninger af Muhammed, kastede jeg et blik på dem og bladrede videre til næste side. Det var der åbenbart mange andre, der gjorde, for i begyndelsen vakte sagen ikke meget postyr, heller ikke blandt de herboende muslimer. Men det skulle ændre sig.
Ikke ansvarlig
Nu har så adskillige aviser (i hvert fald dem, der kommer her i huset) kastet et blik tilbage på, hvad der egentlig foregik for fem år siden. Og man har spurgt en række personer om deres mening. Og der har jeg foretaget et lille udpluk, idet jeg desværre ikke har fået læst Flemming Roses bog Tavshedens tyranni, der netop er udkommet. Dog siger han i en overskrift i Information: »Jeg tager ansvaret for billederne. Ikke for volden«. Og man kan jo kun være enig med ham i, at han på ingen måde kan være ansvarlig for det, der skete dengang. Ingen kunne vide, hvilke følger det ville få. Og det var jo da først, da en flok imamer i februar 2006 drog til Mellemøsten, ikke bare med de 12 tegninger fra Jyllands-Posten, men også med en tegning af Muhammed afbildet som en gris, bragt i en fransk avis, som intet havde med sagen at gøre!
Ingen undskyldning
Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden siger til JP, at det slet ikke er ytringsfriheden, der er det centrale i denne sag:
»Selvfølgelig er tegningerne lovlige, men ikke desto mindre var det dumt at offentliggøre dem, og især var det dumt, at Danmark med regeringen i spidsen ikke gik i dialog med de mennesker, der blev vrede over tegningerne.«
Seidenfaden tænker nok på de 11 ambassadører, der bad om et møde med statsministeren, men han glemmer åbenbart, hvilket forlangende de ville møde op med: Statsministeren skulle på hele nationens vegne give muslimerne en undskyldning samt give Jyllands-Posten en irettesættelse. Og det hverken kunne eller ville han. Om han så burde have taget det møde, eller vel rettere bedt sin udenrigsminister om at tage det, er en anden sag. Men aldrig i livet for at undskylde noget som helst, kun for at forklare de 11, hvorfor det i et land som Danmark ikke kan lade sig gøre, at en statsminister går i rette med den frie presse.
Som et plaster på såret foreslår Seidenfaden, at man samler ind til byggeri af moskeer i både København og Århus for at vise, at der er plads til muslimer i Danmark. Ja, så har man da i hvert fald smidt sig på ryggen med alle fire poter lige i vejret!
Hensyn til hvem?
Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen siger sammesteds, at »det handler om at vise hensyn i stedet for at bryste sig af, at man tør fornærme andre«.
Nå, så det gør det. Må jeg så spørge, hvor Ellemann var henne, da Jens Jørgen Thorsen i sin tid proklamerede en film om Jesus, hvis erklærede hensigt netop var at provokere og fornærme andre? Og efterfølgende dekorerede Thorsen et plankeværk med et billede af den kors- fæstede Kristus med erigeret lem. Men det var selvfølgelig heller ikke Muhammed.
Forfatteren Kåre Bluitgen, som sådan set uafvidende satte hele lavinen i gang, fordi han efterlyste illustratorer til sin bog om Muhammed uden dog at kunne finde nogen, mærker ingen forskel på Nørrebro.
»Selv da den (Muhammed-sagen, red.)var på sit højeste, blev den mødt med et skuldertræk af langt de fleste muslimer. Holdningen var, at man jo bare kan lade være med at glo på de tegninger.«
Enig. Det eneste, jeg aldrig har kunnet forstå var: Hvordan kunne Jyllands-Posten stampe 12 villige tegnere op af jorden, når Bluitgen ikke kunne få en eneste til det?
Kommentarer
Det er dog utroligt for et par dage siden var alle partierne i Folketinget – ja selv DF – enige om at det var godt at Lene Espersen som udenrigsminister indkaldte den samme kreds af ambassadører i forbindelse med Roses nye bog, som Fogh Rasmussen pure afviste at tale med , da de samme landets ambassadører selv bad om en samtale. Her havde Fogh Rasmussen ellers haft ALETIDERS chance for at tale JP –krisen ned før den udviklede sig. Ligeledes må ikke glemmes at Fogh Rasmussen ved at nægte mødet med ambassadørerne brød de diplomatiske regler, hvilket var en lige så stor bommert.
Jeg synes Flemming Rose bør kaste sig harmdirrende ind i kampen for ytringsfrihed. Folkene bag computerspillet Medal of Honor har udøvet selvcensur. De har under pres slettet muligheden for at spille Al Qaeda i spillet.
Læs mere: http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1074066/ta…
Kan det virkelig passe, at vi i på den her måde skal være vidne til selvcensur i Vesten? Hvor er Flemming Rose i den her sag? Kom på banen, så vi kan høre dit standpunkt.
Rettelse: Der skal naturligvis stå Taleban-krigere (ikke al Qaeda).
Jeg synes efterhånden at Muhammed-krisen er en uddebatteret sag. At tegningerne for 5 år siden blev trykt i Politiken, har været diskuteret lige siden. I stedet synes jeg nu at det handler om den fremtidige måde hvorpå vi vil behandle sådanne kriser og lignende problemstillinger.
Derudover vil jeg til dels give Tøger Seidenfaden ret i at sagen ikke har haft noget med ytringsfrihed at gøre. Er det netop ikke bare et begreb som er blevet misbrugt voldsomt i denne her sag, og som nærmest er blevet adopteret til at være et dansk fænomen? Et begreb som har flyttet fokus fra den egentlige problemstilling: Samspillet mellem religion og samfund, den muslimske og den vestlige verden. Jeg synes netop at Muhammed-krisen har vist os at problematikken blandt andet er, at vi i et sekulariseret samfund som det danske, har svært ved at forstå religiøse tankegange, og at religiøse tankegange har svært ved at tilpasse sig den sekulariserede måde at tænke og opføre sig på. Jeg har ingen løsning på dette komplekse problem, men jeg tror på at der på trods af den meget debatterede ytringsfrihed, også må ligge nogle juridiske og moralske restriktioner bag. Dermed ikke sagt at tegningerne ikke burde have været trykt. Dermed sagt at vi i højere grad skal prøve at forstå hinanden.
Til slut vil jeg sige at jeg ikke tror på at krisen kun blev udløst af Muhammed-tegningerne. Hvis man skal forstå hvorfor en sådan krise opstod, bliver man også nødt til at kende til den muslimske verden kontra den vestlige. Både i et historisk og i et nutidigt perspektiv.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg mener selvfølgelig da tegningerne blev trykt i Jyllands Posten!
Denne kommentar er anbefalet af: