Når tilstrækkeligt mange politkere, spin-personer og journalister er enige om at være glade for en tv-serie om politkere, spin-personer og journalister, er der grund til at spænde hanen på sin revolver og - om ikke andet - kigge fænomenet lidt nærmere efter i kortene.

‘Underholdene’ er et af de hyppigst benyttede superlativer, der er trukket frem, når tv og aviser har interviewet forskellige repræsentanter for de tre professioner og har udbedt sig deres ‘ekspert-vurdering’ af de første afsnit.

Hvis man er til mere eller mindre forudsigelige intriger fra soveværelset og nærmeste omegn, er der da heller ingen tvivl om, at første afsnit har underholdningsværdi. Og såvel politikere, journalister og deres charmerende mellemmænd, vil sikkert også kunne genkende de fleste af begivenhederne fra den virkelige verden, selv om der er drejet lidt på knapperne i manuskriptet.

Således var det i virkeligheden to politkeres intime møder, der førte til den enes pludselige død, og ikke som i serien en journalist, der sikrede en spindoktor den lykkeligste af alle afgange fra de levendes rækker.

Det var også en kendt spindoktor, der havde svært ved at skelne sit eget og ministeriets kreditkort, og ikke en panisk statsminister for nu blot at nævne et par af de dramatiske ingredienser fra første runde.

Så underholdende, tjah - måske for den del af befolkningen, der finder det tilfredsstillende at se Venstres kronprins, Kristian Jensen, i Vild med Dans.

Klicheer og arketyper

Personerne er desværre med en enkelt undtagelse fortegnede klicheer af politiske arketyper, og - for nu at tvære rundt i en anden kliche - virkelighedens krigszoner på og omkring Christiansborg er langt mere spændende og underholdende end seriens første afsnit.

Selv hvis man som de fleste må nøjes med den fortsatte sit com, som formidlingen i dele af mediebilledet har udviklet sig til, er der mere drama at hente i TV 2 News end at være vidne til Borgens første ubehjælpsomme forsøg på at skildre det politiske spil.

Det bedrøvelige ved serien er, at den kun bekræfter de mest trivielle udlægninger af det politiske drama og tilsyneladende ikke har virkelig ambition om at gå bag facaden - og når den gør det, rammer den temmeligt langt uden for skiven.

Vidste man ikke bedre, kunne det selvfølgelig undskyldes med, at politik er al for subtil og kompliceret til at danne bagtæppe for et medrivende og øjenåbnende skuespil. Men enhver, der har set Shakespeare, Yes Minister eller West Wing, ved, at det faktisk kan lade sig gøre at skabe storartet underholdning med mening og bid - også selv om man ikke helt når op i nærheden af ovennævnte genistreger.

Ingen humor

Til sidst den værste udeladelsessynd: Ud over Ole Thestrups forunderlige fusion af sig selv, Kresten Poulsgaard og en politisk brugtvognsforhandler var de første to afsnit nærmest støvsuget for humor. Når det gælder en dramatisk skildring af politik, burde tv-kok og forfatter Adam Price have været særligt rundhåndet med netop den ingrediens. Selv et konservativt landsråd rummer betydeligt mere indsigtsbanende komik end Borgen.

Resultat bekræfter således det overfladiske billede af politik, der kendes fra den ringeste del af mediebiledet. Borgen indvarsler ind til videre kun en tam forlængelse af den omsiggribende proces-journalistik.

Det bedste, man kan sige om serien, er, at den kun kan blive bedre. Det bliver åndeløst spændende at se den dydsirede ‘radikale’ hovedperson blive statsminister, blive lettere korrumperet af magten og hen ad vejen svigtet af sit damebladsikon af en forstående ægtemand …