Øget bureaukrati koster tusind forskerstillinger

De danske universiteter er milliardforretning. Og tilsyneladende en god en.

I hvert fald er indtægterne øget med 40 procent fra 2005 til 2009. Det konkluderer den nye undersøgelse Follow the Money, der er lavet for Dansk Magisterforening og er en analyse af, hvad universiteterne bruger deres penge på.

Og forskerne bag er ikke tvivl: Pengene er især gået til øget administration på læreranstalterne.

Forskningen har fået sit, mens undervisning er det område på universiteterne, hvis udgifter er steget mindst.

Udgifterne til administration er steget med 89 procent. Forskningen har fået 70 procent flere midler, mens udgifterne til bygninger eksempelvis er steget med 37 procent. Undervisningen er derimod kun steget med 19 procent, viser undersøgelsen, der blev præsenteret på et seminar i Dansk Magisterforening fredag.

»Hvis administrationen havde været på samme niveau som i 2005, så ville de danske universiteter have nok penge til at ansætte 1.290 ekstra forskere,« forklarer Rebecca Boden, der er professor i kritisk ledelse på Wales Universitet og sammen med professor i organisation Susan Wright fra Danmarks Pædagogiske Universitet står bag undersøgelsen.

De 1.290 stillinger er beregnet ud fra, hvad en britisk akademiker får i løn, og lønniveauet er generelt højere i Danmark.

Fodboldlønninger

Pengene til mere forskning og uddannelse er især gået til at hyre ekstra administrative medarbejdere og chefer, men professionaliseringen af ledelsen i kølvandet på universitetsloven har også betydet stigende udgifter til høje lederlønninger

»Der er ikke bare et forøget antal administrative medarbejdere i HR-, kommunikations- og ledelsesafdelingerne. Nogle af de nye administratorer får også det vi i England kalder fodboldlønninger, og det suger ressourcer ud af forskning og uddannelse,« siger Rebecca Boden.

Undersøgelsen dokumenterer også, at 47 procent af universiteternes samlede medarbejderskare er ansat til at lede og administrere, mens de resterende 53 procent forsker og underviser.

Ifølge Rebecca Boden er tendensen imidlertid den samme på universiteter rundt om i verden. På de walisiske universiteter er antallet af administrative medarbejdere helt oppe over de magiske 50 procent.

Fusioner

Et af argumenterne for de øgede omkostninger til administration er oftest fusionerne mellem universiteter og sektorforskning i 2007.

Tallene i rapporten er korrigeret i forhold til fusionerne. Men fusionerne kan også have betydet en større administrationsbyrde, især fordi de modsat OECD’s anbefalinger blev hastet igennem, forklarer Susan Wright.

»Jeg har ikke kunne finde ordet ‘effektivisering’ nogensteder i materialet om universitetsfusionerne, men jeg går ud fra, at det var det, der var meningen,« siger Susan Wright.

Fusionerne handlede om synergi-effekterne ved at indgå i større forskningsmiljøer på universiteterne, og så skulle hele manøvren selvfølgelig være udgiftsneutral. Susan Wright påpeger, at omkostningerne ved fusionerne i princippet er blevet betalt af de øgede forskningsmidler, som universiteterne har fået i perioden.

Formand for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, mener det er paradoksalt, at udgifterne til administration er steget markant i perioden.

Afbureaukratisering

»Jeg håber, at det her kan medvirke til, at der bliver lavet en reform af pengestrømmene på universiteterne,« siger Ingrid Stage.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) er overbevist om, at universiteterne kan skrue deres administration klogere sammen, så langt flere midler kan bruges på forskning og undervisning.

»Tiden er nok kommet til også at gribe i den videnskabsministerielle barm og indrømme, at vi både i forbindelse med universitetsloven og fusionerne har været lige lovlig ivrige med at hjælpe universiteterne med at administrere,« lød det fra ministeren.

Partierne bag universitetsreformen er i øjeblikket ved at drøfte, hvor der kan afbureaukratiseres.

Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, mener, en ny undersøgelse giver grund til yderligere fokus på at lette de administrative byrder på universiteterne.

»Den stigning lyder helt utrolig voldsom,« siger hun om de 89 procents stigning i centraladministrationens udgifter.

»Det er oplagt, at dels fusionerne og reformerne har bidraget til, at man i en periode har haft behov for at styrke administration og ledelse. Men vi må se på, hvordan vi kan lette byrderne og her spiller uddannelsesreglerne en rolle og det samme gør akkrediteringssystemet,« siger hun.

Kirsten Brosbøl mener også, at de etårige bevillinger til universiteterne er tæt knyttet til de ledelsesmæssige udfordringer.

»Det er ekstremt vigtigt, at vi ser tingene i en sammenhæng. Vi vil gerne koble en styringsreform med nogle flerårige bevillinger til universiteterne,« siger S-ordføreren.