På nogle punktergår det den rigtige vej. Klima- og energiminister Lykke Friis (V) indviede f.eks. i tirsdags en ny havmøllepark syd for Lolland, hvor 90 vindmøller skal producere el svarende til 200.000 husstandes forbrug og dermed reducere de danske CO2-udledninger med 700.000 ton om året.

Det er godt at vide, for overordnet går det ærlig talt ikke godt. Det går faktisk så skidt, at Danmark er det tredjemest ressourceforbrugende land i hele verden målt pr. indbygger, kun overgået af de olie- og gasproducerende mellemøststater Qatar og Forenede Arabiske Emirater. Selv amerikanerne er mere grønne, end vi er. Det står at læse i en dugfrisk rapport fra WWF International, Living Planet Report 2010, der gransker alle landes globale fodaftryk.

Opgørelsesmetoden er blevet anvendt siden 1998 og går ud på at identificere hvor store arealer produktiv landjord, der skal bruges til at producere de ressourcer, en gennemsnitsperson i en given nation forbruger, og tilsvarende hvor meget land, der skal til at opsuge den forurening og det affald, forbruget forårsager. F.eks. opgøres klimapåvirkningen som det skovareal, der skal til for at neutralisere en given indbyggers årlige CO2-udledning. Altså en 'kunstig' indikator, men én der gør det muligt at sammenligne lande og at anskue udviklingen over tid.

For kloden som sådan fortæller årets rapport, at en gennemsnitsperson alt lagt sammen lægger beslag på 2,7 'global-hektar' (gha). Det er en vækst på 70 pct. i forhold til fodaftrykket i 1975 og samtidig 50 pct. over de 1,8 gha, som repræsenterer klodens 'biokapacitet', den økologiske bæreevne pr. indbygger. Den gennemsnitlige verdensborger er altså for længst hinsides det bæredygtige, og tendensen går mod forværring.

At dykke ned i tallene for Danmark er ren masochisme. Danskeren har et økologisk fodaftryk på godt otte gha, dvs. ca. tre gange verdensborgeren og godt fire gange biokapaciteten. Som formuleret af WWF's danske generalsekretær Gitte Seeberg: »Hvis alle havde et forbrug som danskerne, ville verdens befolkning bruge for, hvad der svarer til over fire jordkloder.«

Tænker man siglidt om - eller læser rapporten - er det ikke så svært at forstå. For det første dækkes 80 pct. af Danmarks energiforbrug stadig - og trods mølleparken ved Lolland - af fossile brændsler. Danskeren bruger meget mere fossil energi end f.eks. kineseren eller svenskeren. Det giver danskeren en høj CO2-udledning. Dertil kommer, at en meget stor andel af Danmarks areal er beslaglagt af høj- effektivt landbrug med kunstgødnings- og pesticidforbrug, der belaster naturen. Og så spiser vi kød som ingen andre i verden. Ifølge FAO 145,9 kilo pr. dansker pr. år. Det er 20 kilo mere end amerikaneren, og det er næsten tre gange så meget, som vi nedsvælgede i 1970. Ikke alene går 80-85 pct. af landbrugsjorden ifølge Danmarks Naturfredningsforening til at dyrke husdyrfoder - vi importerer også masser af foder fra fjerne egne, hvor det f.eks. koster regnskovsfældning, som tæller med i den aktuelle opgørelse over danskerens økologiske fodaftryk.

Den sidste faktor er selve vor rigdom. Vores store forbrug af varer, som i betydelig grad importeres. Det er usynligt i de officielle opgørelser, som 'glemmer', at Danmark er ansvarlig for store CO2-udledninger i f.eks. Kina som følge af den kinesiske vareproduktion, der lander hos os. En tidligere opgørelse fra WWF når frem til, at den 'officielle' CO2-udledning pr. dansker på 10 ton om året skal suppleres med et bidrag fra importerede varer på 5,5 ton, som udledes i andre lande, men skyldes vores forbrug. Samtidig skal fratrækkes 3,5 ton CO2 fra vor eksport til andre lande. Facit bliver, at danskernes reelle CO2-udledning er 20 pct. større end de officielle angivelser.

Billedet er i tråd med andre undersøgelser, der fortæller, at op til en tredjedel af Kinas CO2-udledninger skyldes, at Kina er blevet 'verdens fabrik', landet der producerer vore varer og dermed tager en betydelig del af vore CO2-udledninger på sig i statistikken.

Alt taget i betragtningmå man sige, at vi danskere lever på nas. Vi nasser på klodens biokapacitet og dermed de naturressourcer, de næste generationer skal leve af. Og vi nasser på andre lande, der fælder regnskove eller lægger fabrikker og miljø til, at vi kan opretholde vores ekstraordinært høje forbrug af bøffer og andre varer.

Om alt går vel er Danmark nu på vej til en national strategi for udstigning af den fossile æra. At sikre det kræver såvel politisk mod og handlekraft på Christiansborg som bevægelse i samme retning i det EU, Danmark og dansk erhvervsliv er tæt forbundet med. Hvad det sidste angår, svigtede EU i går, da unionens miljø- og klimaministre ikke kunne enes om at anbefale en skærpelse af EU's klimamål fra 20 til 30 pct. CO2-reduktion i 2020, trods bl.a. en aktuel appel herom fra 30 af EU's store virksomheder.

Men foruden en national plan for omstilling til grøn energi fordres en omstilling af den enkeltes syn på forbrug. En omstilling der handler om at bruge mindre og at bruge noget andet. Og en omstilling der - som anført i en artikel i dagens avis - må hjælpes på vej af politiske signaler og reguleringer.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Kirsten Svejgaard

Jo, i princippet er det jo rigtigt, John Fredsted, men alligevel: buslæskure?

Er det ikke kun miljøbevidste mennesker og fattigrøve der tager bussen? (Og der er jo ganske givet overlapning mellem de to grupper).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel  Gasbjerg

Danskerne spiser 146 kg kød om året. Det svarer til præcis 400 gram om dagen.

Fra butikkernes kølemontre kender de fleste den standardiserede pakke hakket kalv/okse/gris på netop 400 gram.

Det er umiddelbart uforståeligt, at hver eneste dansker, fra baby til olding, skulle konsumere en sådan pakkefuld kød i gennemsnit hver eneste dag.

Konsumeringen er endvidere en 3-dobling i forhold til 1970.

Gode forklaringer på denne kolossale stigning efterlyses.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

@Kirsten Svejgaard: Du har fuldstændig ret med hensyn til buslæskurene. Selvsamme tanke slog mig kort efter, at jeg havde sendt min kommentar. Lad os derfor nøjes med at klaske artiklens fakta op på samtlige husgavle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Igen en fantastisk leder af jsn. En total afklædning af det løgnagtige danske vellevned, og så tydeligt at enhver burde kunne indse det. Løgnen består i, at vi betragter os selv som foregangsland, og især Fogh og Løkke har bidraget til den løgn. Vi er det modsatte, totalt hensynsløse.

Jeg tror menuen skal hedde: Kun kød én gang om ugen. Det kan mange være med til, og det vil give den nødvendige rystelse. Når forbruget er problemet, er det også forbrugeren, der er løsningen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Jeg har sagt det foer og jeg siger det igen:

Jeg skal aldrig glemme dem for hvad de gjorde mod Lange Svend og hans ministerium.
For det var fandme hans, om nogens!

Godt vi er af med overpsykopaten, som nu har travlt med at forhandle med taleban. Hvilket I sig selv er kvalmende, men man skal vel paa den anden side bare vaere glad for at han er blevet traet af at ofre ungersvende m/k paa sin karrieres alter.

Nu skal vi bare af med resten!
Spoergsmaalet er om der ikke bliver larmende tavshed paa Christiansborg hvis alle smaaforbryderne blev smidt ud.... er der overhovedet andet derinde efterhaanden?

Gad vide om det er muligt at tilknytte sin egen lille vindmoelle til husholdningen.... er der nogen der har proevet, f.eks. ude paa Friland eller saadan noget?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Ling

Gad vide om opgørelsen inkluderer vores transportsektor? Skibstransporten er jo en væsentlig del af CO2 udledningen, og burde fordeles mellem det producerende land og det importerende land, ikke landet hvor rederiet hører hjemme.

Derudover kan vi snildt komme ned under svensken - nemlig ved at bruge atomkraft. Men dye vil vi heller ikke, så allerede der er vi bagud i forhold til de fleste af vore naboer.

Jeg mener produkter burde pålægges en CO2 afgift det matcher deres fodaftryk (og dette beløb fjernes fra indkomstbeskatningen - det samlede skattetryk skal ikke stige) og beløbet kanaliseres over i forskning i både nye energiformer og smartere produktion (eksempelvis kan man dyrke bøffer i stedet for at opdrætte køer - ligesom man arbejder på at dyrke organer og lemmer til transplantation).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Mht. de 400 gram kød om dagen er dette en stor løgn. I Poltikens fejl og fakta på side kan man i dag læse, at danskerne spiser ca. 132 gram kød om dagen. De 400 gram er alt inklusive, dvs. knogler, blod, brusk mm. Man har altså taget alt med.

Ang. de der ekstra 5,5 tons CO2 danskerne åbenbart bidrager med, fordi vi importerer varer (fra Kina forstås) skal kinesernes samlede CO2 udspil så fratrækkes de tons CO2 deres eksporterede varer udgør eller hyr?

Og ja, danskerne importerer varer, fordi vi jo ikke selv fremstiller hverken biler, køleskabe, støvsugere, og andre sådanne ting længere. Denne produktion er nemlig af kapitalismen lagt ud til lavt-løbs-lande som f.eks. Kina eller Vietnam.

Forklaringen på hvorfor danskerne spiser mere kød er meget enkel: Kød forbindes med status og rigdom. Heldigvis ser det ud ud til at danske rodfrugter og havregrød er på vej frem igen....

Og så har detailhandelsen og landbruget i mange år vænnet forbrugerne til at kød er (alt for) billigt - især da EU'ls landbrugsstøtte også understøtter store dyrehold som store svine-fabrikker f.eks. Mht. køer kan det godt være, at de udleder CO2 når de prutter. her glemmer man blot, at hvis køerne kommer på græs om sommeren hjælper de med at frugtbare engen og marken (via deres afføring). Og de hjælper også marken og engen ved at spise kløver og græs mm.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel  Gasbjerg

@ Karsten Aaen

Tak for din research vedrørende artiklens nævnte 146 kg kød, svarende til 400 gram pr dag.

De 400 gram pr dag er altså et bruttotal, mens nettotallet (altså det kød vi rent faktisk putter i munden) er på 132 gram kød pr dag.

Rent intuitivt passer de 132 gram bedre end 400 gram pr dag.

Mon der bag ved den oplyste 3-dobling af kød-konsumeringen fra 1970 til i dag også ligger nogle måleproblemer? Er 1970-tallet opgjort på samme måde som det aktuelle tal?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Oluf Larsen

Er I klar over at I hver eneste dag udånder
900 Gram CO2 ?
Hold så op med at trække vejret, miljøsvin !!

AGW-teoretikerne bliver ved med at finde på fuskede statistikker, der er nemlig penge ("forsknings"-bevillinger) i det ..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune-Christoffer Dragsdahl

Karsten Aaen & Aksel Gasbjerg

Nej, der bliver næppe "spist" 400 gram per person om dagen. Men Politikens rettelse under "Fejl & Fakta" er de lidt for hurtigt ude med:

1. DTUs tal (de 132 gram som Politiken henviser til) er bygget på selvrapportering, dvs hvor meget folk selv vurderer, at de spiser. Og det fremgår eksplicit af DTUs rapport, at underrapportering er et udbredt fænomen, især ift fødevarer som folk føler, de burde spise mindre af.

2. Madspild: Danskerne smider meget mad ud, også meget kød. Dét spild (og dermed forbrug af kød) er det ikke rimeligt at se bort fra, da det er ganske stort.

3. Den aktuelle debat handler om ressourcebelastningen ved vores livsstil, så det er sådan set underordnet, hvor meget kød vi faktisk spiser (putter i munden). Det afgørende er "ressourceforbruget" ifm fremstilling af det antal kilo slagtekroppe, som vi har i landet (minus eksport, plus import). Derfor er det ikke nødvendigvis så urimeligt at benytte World Resources Institute's tal.

Kort sagt: Det er forkert at sige, at danskerne spiser 146 kg kød om året. Men det er korrekt at sige, at danskerne forbruger 146 kg om året. Og ved at lade 132 gram fremstå som det "rigtige" tal, rækker man en lige lovlig hjælpende hånd til slagterivirksomhedernes ihærdige arbejde for at bagatellisere et ganske alvorligt problem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Larsen

De 146 kg kød er de dyr vi producerer plus det kød vi importerer minus det kød vi eksporterer. Derfor bliver alt det vi ikke eksporterer, mest knogler, talt med i de 146 kg.
Efterhånden som danske slagterier bliver flyttet til Polen, vil vores kødforbrug dale.

anbefalede denne kommentar