BEIRUT - I dag afsiger Københavns Byret kendelse i sagen om den kurdiske satellitkanal med dansk sendetilladelse, Roj-TV. Kendelsen om beslaglæggelsen af Roj-TV’s pengebeholdning efter en sigtelse for overtrædelse af straffelovens paragraf 114e, der omhandler opfordring til terror, giver et fingerpeg om, hvor alvorligt domstolen vurderer anklagemyndighedens materiale mod Roj-TV. Radio- og tv-nævnet har tre gange afvist, at stationen er kriminel. I anledning af sagen demonstrerer Roj-TV’s sympatisører i dag på Rådhuspladsen i København, ligesom der i går var en støtteannonce i Politiken, blandet andet signeret af Nobel-prisvinderen Dario Fo.

Roj-TV blev for godt fem år siden anmeldt til politiet af den tyrkiske ambassade, der anklager den for aktiv støtte til PKK, den separatistiske kurdiske organisation, der er på EU’s terrorliste. Men først efter at Berlingske Tidende satte fokus på Roj-TV denne sommer, gav justitsminister Lars Barfoed efter indstilling fra Rigsadvokaten ordre til at skride ind. Computere blev hentet og bankkonti blokeret, hvilket stationen ankede til byretten.

Ingen er blevet afhørt

Men det er tvivlsomt, om anken fører til noget, idet retten næppe har mulighed for at bedømme andet og mere end anklagemyndighedens påstand om, at Roj-TV »opfordrer til terrorisme«. Ifølge direktør Yilmaz er ingen fra kanalen blevet afhørt her næsten to måneder efter ransagningen 30. august, da et politiopbud entrede Roj-lokalerne på H.C. Andersens Boulevard i København.

Et andet særpræg er, at det er Roj-TV og moderselskabet, Mesopotamia Broadcasting A/S, der er sigtet. De personer, der leder og driver virksomheden, er ikke anklaget for lovovertrædelser. Forklaringen var tilbage i august, at anklagemyndigheden går efter at få inddraget sendetilladelsen, ikke at få personer i fængsel.

Imdat Yilmaz vil ikke udtale sig om sigtelsen, men bekræfter over for Information, at Roj-TV fortsat betjener sine seere i Danmark og i Tyrkiets kurdiske områder.

»Vi sender nyheder hver dag, som vi plejer, da vi stadig har sendetilladelse,« siger Yilmaz. »Økonomisk kører Roj-TV på kreditorernes velvilje,« tilføjer han, »men hvis selskaberne dømmes, bliver det jo svært«.

Penibel sag

Men bliver selskaberne dømt? Der er ikke berammet retshandling om anklagen for opfordring til terror efter paragraf 114e, og bortset fra selve sigtelsen er det konkrete bevismateriale ikke kendt.

Roj-TV’s ledelse har hele tiden pure afvist at have noget med PKK at gøre, men ifølge Berlingske Tidende har en tidligere Roj-direktør været gæst hos PKK i Kandil-bjergene mellem Irak og Tyrkiet i 2006. Avisen har desuden skrevet, at tv-selskabernes bestyrelsesformand har været i selskab med notoriske PKK-medlemmer. Da Information var i det sydøstlige Tyrkiet i foråret 2009, efter at det kurdiske parti BDP vandt en stor sejr ved lokalvalgene, lagde de lokale politikere ikke skjul på deres kontakter til PKK. En erklærede i den forbindelse, at Roj-TV var vigtig for koordineringen af det politiske arbejde. Han er i øvrigt siden fængslet, anklaget for forbindelse til PKK.

Men det er ikke forbudt at sympatisere med PKK, såvel som det ikke er forbudt at være tilhænger af Hamas i Gaza. Spørgsmålet er, om der kan føres bevis for, at Roj-TV direkte har opfordret til terror. Her kan retten støtte sig til Europa-rådets Venedig-konvention for Menneskerettigheder, der i paragraf 10, stykke 1 fastslår, at »enhver har ret til ytringsfrihed«. »Denne ret«, hedder det videre, »omfatter frihed til meninger og ret til at modtage og optage informationer og idéer uden indblanding fra offentlige myndigheder«.

I stykke to hedder det, at ytringsfriheden er underkastet restriktioner og strafansvar »i henhold til lov og nødvendighed i et demokratisk samfund« - kort sagt: ytringer, der »truer nationens sikkerhed, territoriale integritet og offentlige orden« er strafbare. Dette punkt bliver formentlig afgørende for, om de to selskaber domfældes.