Opslag til denne artikel

Emneord:Sandholmlejren, tålt ophold, terrorisme
Personer:Kurt Westergaard
Organisationer:Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, PET

»Det er ærgerligt, at vi ikke har sikkerhed for at få den fulde historie i det åbne rum,« sagde kammeradvokat Henrik Nedergaard Thomsen i går på det sidste åbne retsmøde i sagen om den udviste terrormistænkte tuneser Slim Chafra

Men det ville jo også være ærgerligt, hvis sagen blev nødt til at falde, fordi Politiets Efterretningstjeneste (PET) er nødt til at beskytte sine kilder, argumenterede kammeradvokaten videre.

På tunesersagens sidste åbne dag, var det de principielle spørgsmål om, hvordan man kan forsvare sig mod hemmelige beviser, der blev det centrale stridspunkt.

På sin side argumenterede Slim Chafras advokat, Tyge Trier, at der ikke er fremlagt et eneste bevis på, at hans klient var involveret i terror. På den anden side argumenterede kammeradvokaten for, at det heller ikke er nødvendigt for at forsvare sig.

»Beskyldningerne skal være tilstrækkeligt præcise, så den anklagede har mulighed for at forsvare sig. Men det er altså ikke nødvendigt med beviser,« sagde Henrik Nedergaard Thomsen med henvisning til en principiel dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Anklagerne lyder på, at Slim Chafra var involveret i et netværk, der planlagde at dræbe tegneren Kurt Westergaard. Slim Chafra havde en ledende rolle og havde udpeget en anden tuneser, K.S., til at udføre drabet.

Hemmelig dom

På trods af at fire forskellige ministre har givet indtryk af, at Slim Chafra er terrorist, er han aldrig blevet sigtet for terrorisme eller fået prøvet sin sag ved en domstol. Siden 2008 har han levet på tålt ophold i Sandholmlejren, hvor han har udviklet en depression. Han har daglig meldepligt og ser kun sin kone og sit barn i Århus hver anden weekend. Nu har han selv anlagt sag mod Integrationsministeriet for at få sin opholdstilladelse tilbage.

Retssagen er som en af de første i Danmark delt op i en åben og en lukket del, efter Folketinget sidste år indførte hemmelige domstole med den såkaldte tuneserlov, der direkte henviser til Slim Chafras sag. De nye regler giver ret til at fremlægge hemmeligt materiale fra PET, som hverken Slim Chafra eller hans almindelige forsvarsadvokat har adgang til.

Materialet kan stamme fra hemmelige agenter eller være informationer fra udenlandske efterretningstjenester, men PET har ikke præciseret, af hvilke hensyn man holder det hemmeligt. Når man skal forsvare sig på så løst et grundlag, har domstolen ingen mulighed for at efterprøve PET’s konklusioner eller gardere sig mod fejl, anførte Tyge Trier.

»Jeg frygter, at man overlader et vidt skøn til PET,« sagde Tyge Trier.

Særligt bekymrer han sig om en navngiven tuneser, M., som først nu er dukket op i rapporter om hemmelige aflytninger. Ifølge Slim Chafra er M. agent for PET og drevet af fjendskab mod ham. I går kom det frem, at M. fik dansk statsborgerskab 10 måneder efter anholdelsen af Slim Chafra, på trods af at der findes mere inkriminerende materiale mod M. i PET’s hemmelige aflytninger end mod Slim Chafra.

Hælerforretning

Med henvisning til samme dom fra Menneskerettighedsdomstolen, som kammeradvokaten benyttede sig af, efterlyste Tyge Trier konkrete datoer, steder eller informationer, der forbinder Slim Chafra med Kurt Westergaard eller K.S.’s påståede mordplaner.

»Hvordan skal jeg ellers effektivt instruere Henrik Steen Andersen,« spurgte Tyge Trier og pegede mod den særlige advokat, som har fulgt den åbne del af sagen fra et lille rullebord i kanten af lokalet.

Han er blevet udpeget til at repræsentere Slim Chafra i sagens lukkede del, men har ikke haft lov til at tale med ham, siden han fik indsigt i det hemmelige materiale.

Kammeradvokat Henrik Nedergaard Thomsen medgav, at det er et centralt spørgsmål for retssikkerheden, om det har været tilstrækkeligt muligt at instruere den særlige advokat.

»Men det spørgsmål kan vi først besvare i den lukkede del,« sagde Henrik Nedergaard Thomsen. Han mente, at man måtte se Slim Chafras sag under ét med K.S.’s sag, hvor Højesteret tidligere har afgjort, at der er grundlag for at erklære ham for en fare for statens sikkerhed.

Den mest konkrete afsløring i Slim Chafras sag er, at han havde mange penge, muligvis fra en omfattende hælervirksomhed.

»Men hans gråzoneforretning beviser ikke nogen terrorvirksomhed,« sagde Tyge Trier.

Inden retsformand Karsten Bo Knudsen lukkede dørene til sagens hemmelige del, tilbød han Slim Chafra at få det sidste ord:

»Jeg vil bare takke landsretten for at give mig mulighed for at komme til orde efter tre år. Jeg håber på en retfærdig dom,« sagde Slim Chafra.

Denne retssag har været hans første mulighed for at forsvare sig mod terrorbeskyldningerne, siden han blev anholdt den 12. februar 2008. Men han har altså stadig ikke fået mulighed for at forsvare sig mod konkrete beviser.

Af sikkerhedshensyn er det hemmeligt, hvornår de lukkede retsmøder skal finde sted, hvor de skal finde sted, og hvornår der forventes at falde dom.

Denne artikel er anbefalet af: