Midt i det danske ansvarsområde forpassede de dansk-britiske styrker tilsy-neladende en enestående chance for at pågribe al-Qaedas øverste leder i Irak, Abu Musab al-Zarqawi. Operationen, der kunne have ændret Irak-krigens gang, faldt på gulvet, fordi den overvågningshelikopter som blev sendt af sted efter Zarqawi, løb tør for brændstof og fløj hjem til basen efter mere - uden at blive afløst af en anden.
Det afslører de netop lækkede Irak-dokumenter, som Information som det eneste danske medie har haft privilegeret adgang til forud for offentliggørelsen lørdag. Information afslørede i går, at Danmark har deltaget i langt flere overførsler af fanger til det berygtede irakiske torturpoliti, end regeringen hidtil har oplyst til Folketinget og offentligheden – en afsløring, der i går førte til, at forsvarsminister Gitte Lillelund Bech af partier spændende fra Enhedslisten til ministeren eget parti, Venstre, blev afkrævet en redegørelse.
Dagens afsløring fra Information handler om en anden type svigt. Fadæsen, der fandt sted den 17. marts 2005, gjorde det muligt for Iraks farligste mand at fortsætte sine terrorattentater mere end et år efter, heriblandt angrebet på den shiamuslimske al-Askari-moské i Samara i februar 2006, der blev start-skuddet til halvandets års sekterisk borgerkrig.
Det har ikke været muligt at fastslå præcis hvilken rolle den danske styrke har spillet i operationen eller få opklaret, hvordan det kunne ske, at dan-skerne tabte en så vigtig operation på gulvet, da hverken Forsvarskommandoen eller Hærens Operative Kommando ønsker at svare på spørgsmål om de lækkede Irak-dokumenter. Men det står fast, at det var den danske bataljon, der modtog meldingen om, at Abu Musab al-Zarqawi var på vej til Basra. Og at den bil, der blev overvåget, befandt sig i det danske ansvarsområde. Danmark og Storbritannien havde på daværende tidspunkt delt det sydlige Irak imellem sig, så briterne havde ansvaret for Basra by, mens de danske styrker havde ansvaret for resten af det sydlige Irak.
Iraks farligste mand
Klokken var 14.45, da den danske bataljon ifølge logsene fik at vide, at Iraks farligste mand var på vej til Basra. Datoen var tirsdag den 17. marts 2005, og det danske hold 5 havde været indsat i lidt over en måned.
Den 39-årige topterrorist Abu Musab al-Zarqawi var på dette tidspunkt den mest efterlyste mand i Irak. Som øverste leder af al-Qaedas irakiske gren var der udlovet en dusør på ikke mindre end 25 millioner dollar for oplysninger, der kunne føre til hans arrestation.
Meldingen fra de britiske specialstyrker udløste tydeligvis storalarm i den danske bataljonsledelse. Ifølge to identiske logs lød meldingen fra de britiske specialstyrker, at Zarqawi var »på vej mod syd ad Hovedvej 6 fra Al-Amarah til Basra.« Tre timer senere, klokken 17.45 opdagede en Lynx-helikopter et mistænkeligt køretøj, som var stoppet 12 kilometer sydøst for byen Al-Qurnah – midt i det danske ansvarsområde.
Og så gik det galt.
Pist væk
Efter at have observeret den mistænkte bil i 15 minutter fik helikopteren lov at vende tilbage til Shaiba Logistics Base for at få nyt brændstof på – uden at en anden helikopter blev sendt op for at overtage overvågningen.
»Som et resultat heraf var interesseområdet uobserveret i mellem 20 og 30 minutter« konstaterer rapporten. Kompagnierne Corunna og Right Flank blev sendt ud for at lægge en ydre og indre ring omkring området. Også en amerikansk »anholdelsesofficer« blev transporteret til området, oplyser loggen. Men både det mistænkte køretøj og Zarqawi selv var og blev for-svundet. Trods flere efterfølgende razziaer af bl.a. en shia-muslimsk moske fandt koalitionsstyrkerne hverken mistænkte, våben eller andre beviser på oprørsaktivitet. Klokken 22.14 blev eftersøgningen afblæst. Og Abu Musab al-Zarqawi fik endnu 15 måneder til at videreføre sin terrorkampagne, før han den 6. juni 2006 blev dræbt ved et amerikansk bombeangreb i Baquba, 65 kilometer nord for Bagdad.
Ingen kommentarer
Information har forsøgt at få Hærens Operative Kommando og Forsvars-kommandoen til at svare på, præcis hvem, der er ansvarlig for den mislyk-kede operation, men det afviser de. Hos HOK henviser pressechef Erik Bøttger til FKO, men her vil man heller ikke svare på, hvordan det kunne ske, at man forlader et så oplagt mål i 20-30 minutter eller hvilken rolle, danskerne spillede i forbindelse med operationen.
»Forsvaret ønsker som udgangspunkt ikke at kommentere de enkelte doku-menter, før vi har haft mulighed for at gennemgå dette materiale og herun-der sammenholde det med egne oplysninger«, er det eneste presseofficer, major Torben Kjeldsen fra Forsvarskommandoen vil sige.
Over 100 af de 391.832 lækkede Irak-rapporter omtaler Al-Zarqawi alias AMZ og hans netværk af terrorister, der trak sig deres blodige spor gennem hele landet. Vejsidebomber var al-Qaedas speciale, men i stigende grad vendte de sig mod Iraks shia-muslimer.
Den 22. februar 2006 stod de bag angrebet på en af shia-muslimernes vigtigste helligdomme, den Gyldne Moske i Samara. Moskeens kuppel styrtede sammen, og angrebet vakte enorm vrede blandt irakiske shiamuslimer. I de følgende halvandet år kastedes Irak ud i en sekterisk borgerkrig mellem sunni- og shiamuslimer, der kom til koste op mod 100.000 mennesker livet.
Selv efter Zarqawis død fortsatte hans tilhængere i Jama’at al-Tawhid wa al-Jihad med at gennemføre en lang række angreb, der skulle hævne hans død, fremgår det af logsene.
Den seneste af to logs, der omtaler hændelsen:








Kommentarer
Det er en skam man ikke har fået gravet en eller anden ekspert frem, der kunne kommentere på det.
For umiddelbart lyder det da ikke ligefrem som en fadæse.
Men jeg ved så heller ikke en klap om hvad den normale producere er i disse situationer eller de nærmere omstændigheder, omhandlende denne specifikke episode. Det må jeg jo så bare stole på journalisten gør, siden man ligefrem har fundet ordet “fadæse” frem.
Det havde ikke betydet noget særligt om man havde fanget/dræbt ham dengang.
Tryk skaber modtryk, og der var og er er stadig mange klar til at tage hans plads.
Der er kun een vej ud af denne skarpe polarisering og det er at finde tilbage til fredelige tilstande. Det er svært, vil tage lang tid og koste mange penge fra os til dem. Men den anden vej med vold og undertrykkelse virker ikke.
http://www.youtube.com/watch?v=U3dXLZqgPow
Efter alle de afsløringer der efterhånden har været om det danske militærs eskapader, kan det ikke undre, at det ”de danske Jenser” opførte sig, som om det var et afsnit af Basserne, da de fik til opgave at pågribe Abu Musab al-Zarqawi.
Det må efterhånden være klart for enhver, at VKOs og Anders Fogh Rasmussens såkaldte aktivistiske udenrigspolitik er en stor tegneserie.
Hvornår kommer vores politikere til fornuft og indser, at Danmark absolut intet vinder ved at forsøge at opføre sig som en imperialistisk stormagt?
Denne kommentar er anbefalet af:
Vi må håber der kommer andre boller på suppen asap. “Aktivistisk undenrigspolitik” min røv!
Det værste er at der nu er lagt op til juridisk storrengøring til massive beløb!
Danmark går sgu da snart rabundus! Næ, hov, det er vi jo allerede.. skal Island så snart være partner?
Denne kommentar er anbefalet af:
Et er at Søren Gade havde behov for at prale af den danske indsats i Irak ved at ‘røbe’ at jæger soldaterne var indsat, men det er mærkeligt og pinligt at også kritikere af Irak krigen tilsyneladende har behov for at overdrive vores betydning.
I denne begivenhed var det tvivlsomt om der overhovedet var tale om al-Zarqawi., helikopteren var ikke ‘vores’, afspærringen af området blev foretaget af Briterne og vi spillede en absolut junior rolle i det hele.
Læs Guardians artikel om samme hændelse og få vores aktivistiske udenrigspolitik i rette perspektiv:
http://www.guardian.co.uk/world/2010/oct/23/iraq-z…
Næsten lige som i Olsen-banden på sporet.
Egon havde da i det mindste en plan.
Jamen hvis de danske soldater havde anholdt ham så ville balladen jo også have været der fordi så havde han blive udleveret til UK/USA eller Irakere…..
Så må vi til at lave en ny aftale hvor danske soldater ikke tager fanger, det er også meget nemmere så slipper de for alt det papir arbejde…
Thomas H. Pedersen:
»Jamen hvis de danske soldater havde anholdt ham så ville balladen jo også have været der fordi så havde han blive udleveret til UK/USA eller Irakere…..«
Thomas har jo helt ret. Hvis Fjotte og de øvrige Danske Jenser virkelig havde fået slået en klo i al-Zarqawi, havde de jo været nød til at udlevere ham til waterboarding og anden form for tortur.
Derfor må konklusionen naturligvis være, at Danmark klog af skade, i fremtiden bør holde sig langt væk fra uretfærdige, brutale og beskidte krige anstiftet af NATO og skydegale amerikanske præsidenter.
Når en eftersøgt med en sådan kaliber som Abu Musab al-Zarqawi bliver spottet, så er det normalt briterne der stod for operationen. Også selvom personen befinder sig i det danske AOR (area of responsibillity). Så hvis briterne kludre i det og ikke kan finde ud af at overlappe helikopter-overvågningen, så kan man ikke kalde det en dansk fadæse, ej hellere kan man påstå at “danskerne lod Al-Qaeda leder slippe” som overskriften fejlagtigt påstår.
I 2003 bevægede britterne sig ofte ind i det danske AOR for at anholde high-profile mistænkte. Og de danske styrker stod ofte kun for den ydre sikring, imens briterne selv udførte selve anholdelserne.
Så selvom ting foregik i det danske AOR, så var det britterne der havde det overordnede ansvar for hele det sydlige Irak.
“Danskere lod al-Qaeda-leder slippe væk”
Så gik der ekstra bladet i den…
Når vi nu er så opsat på at få ”the truth and nothing but the truth” frem ang. Irak krigen, tillader jeg mig at gøre opmærksom på, at det er aldrig blevet bekræftet at ”Iraks farligste mand” Abu Musab al-Zarqawi (som omtales i ca. 100 (!) af de 391.832 lækkede rapporter) skulle have stået bag ”angrebet på den shiamuslimske al-Askari moské i Samara i februar 2006, der blev start-skuddet til halvandets års sekterisk borgerkrig.”
Men der står måske i de 391.832 lækkede amerikanske rapporter et svar på, hvem har kunnet drage mest fordel af en sekterisk borgerkrig i Irak?
Når ovenstående er sagt, skal man huske, at de amerikanske politiske ledere afviste at lade soldaten med OBL på kornet skyde, og han undslap gennem Tora Bora.
Sagen er vel, at krigen og besættelsen må lukkes, hvis lederne eliminineres og det er mere belejligt at beholde dem løsgående.
Den strategi blev iøvrigt brugt mod Hitler, hvilket medførte at de allierede slap for at indgå en ubelejlig fred med Nazisterne før sidste mand og kvinde var nedkæmpet i hjertet af Berlin.
Henrik Eismark,
Nu ved jeg ikke om De er bekendt med Geneve-konventionerne?
Faktisk findes der regler for krig, selvom det måske kan forekomme mærkeligt.
Desuden var Taleban vist ikke synderligt aktive i Irak.
Jo, Niels Ø. Det var tvangslæsning for enhver oplært i krigens håndværk. Jeg forstår på dig, at du er erfaren i emnet.
Hvilke fraktioner der har interesse hvor, vil være et studieobjekt for analytikere i århundreder, så det skal man nok passe på med at udtale sig om foreløbig, især da krigens største offer er sandheden.
Regler er desuden naturligvis en foretrukken vej gennem uvishedens tåger, hvilket indikerer, der er omveje og intet er absolut.
Henrik Eismark,
Ja, efter skiftende regimer her i landet har gjort krig til nummer to nationalsport har vi vel alle lært lidt om emnet krig.
I modsætning til Dem har jeg dog ingen personlige erfaringer med krigens håndværk.
Ja, jeg skal da lige love for at de er omveje, når det gælder krigens love. Så langt vil jeg da gerne give Dem ret.
Kære Niels Ø.
Da krig jo er noget de fleste, og vel også dig?, vil minimere og ikke vedligeholde som beskæftigelsesprojekt for kapitaliserende journalister, ønsker mange sider det oftest afsluttet hurtigst muligt.
Jeg kan forestille mig, at afskære et par bureaukratiske hjørner udtænkt i stillekupeen på vej hjem med Kystbanen kan virke attraktivt men voldsomt..
Jeg skal ikke kunne sige det, da jeg ikke er en af de anonyme eventmagere i stillekupeen og ej heller går min ferie ud på at blive kastet nøgen ud over Afhganistans bjerge og derpå selv finde hjem med hvad naturen tilbyder undervejs, som du nu tilspekulerer mig.
Men min antagelse er, at hvis du hos en slagter bestiller kød, så indebærer det dræbte dyr, og sender du veltrænede soldater i krig, vil det medføre tab på den anden side, ikke din egen og siden ildkamp ikke er en eksakt videnskab under kontrollerede laboratorieforhold, kan der ske ulykker.
Sålænge den irregulære styrke, som ikke uddannes i vestlige love fra tommelfingerreglerne i Schweiz’s managementskoler, som ikke selv deltager i krige på nogles side, men tjener på alle parter, mener at det er effektivt st holde børn og undertrykte kvinder fremme som menneskelige fragmentationsveste, som andre steder i Mellemøsten, så vil de ofre deres stammefrænder for mændenes ret ti at undertrykke deres kvinder og helt unødvendige tab vil forekomme.
Desværre kan man ikke undgå at tage stilling ved at lukke øjnene og sige det ikke vedrører mig, for selv passitivitet er en politisk tilkendegivelse gennem accept af magtfacismen, der kommer ud af sværdets æg eller riflens munding eller gennem en bog.
Henrik Eismark,
Jeg har desværre ikke læst alle de lækkede dokumenter, så jeg skal ikke kunne sige om De har ret i Deres påstand om at “koalitionens”soldaterne, ligesom vennerne i IDF, også har brugt børn som levende skjolde i Irak.
Det korte af det lange er dog at de danske soldater kunne have undgået at havne i denne ydmygende suppedas hvis folketinget blot havde været en kende anderledes sammensat.
Men det er måske ikke en overvejelse De har gjort Dem i stillekupeen på vej mod det fredelige nordsjælland?