Visionerne er storslåede. De næste 10 år skal Europa opføre vindmøller med en kapacitet på 136.000 megawatt (MW), næsten dobbelt så meget ny kapacitet, som der findes i dag. Vindkraften skal udbygges langt mere end nogen anden kilde til elproduktion - i alt 120 mio. europæiske husstande skal i 2020 kunne hente deres strøm fra vindmøller. Det siger EU-Kommissionen i sin nye europæiske energivision.
Herhjemme lægger Klimakommissionen op til, at der i perioden 2015-2025 bør åbnes en ny havmøllepark på 200 MW hvert år. På land har de danske kommuner identificeret pladser til flere hundrede nye møller, som - hvis de alle realiseres - kan sikre strøm til omkring en mio. husstande.
Trods disse grønne muligheder chokerede den danske vindmøllegigant Vestas i går med meddelelsen om, at fire danske fabrikker samt én i Sverige skal lukkes og 3.000 medarbejdere afskediges. Samtidig gik en af Vestas’ danske underleverandør, virksomheden Skykon, i betalingsstandsning.
»Det er en stor katastrofe. Det er meget alvorligt for både Langeland og for Svendborg,« sagde i går Langelands borgmester Bjarne Nielsen (V) til Ritzau om lukningen af fabrikken for vindmølletårne i Rudkøbing, hvor 235 medarbejdere nu mister jobbet. De øvrige lukninger rammer Vestas-virksomhederne i Nakskov, Viborg og Skagen, mens administrationsafdelingerne i Århus og Randers beskæres med tilsammen 568 medarbejdere. Også på produktionsafdelingerne i Lem og Ringkøbing kommer der fyringer.
De dramatiske indgreb kommer i en situation, hvor Vestas med 23.800 globalt ansatte og 30 produktionsanlæg i mange lande er i en hårdere konkurrence end nogensinde med bl.a. fremstormende kinesiske vindmølleproducenter til at puste sig i nakken. Men med et forventet globalt ordrekatalog på 8-9.000 MW i år - ny rekord - og 7-8.000 MW i 2011 har Vestas, med koncernchef Ditlev Engels ord i går, »efter min bedste overbevisning aldrig stået stærkere på markedet end i dag.«
Problemet er Europa, hvor virkningerne af de seneste to års økonomiske krise har ført til markant færre ordrer, end Vestas havde regnet med.
»Vi har i Europa langt flere medarbejdere, end ordrerne og opgaverne i 2011 kan berettige,« sagde Engel.
Når netop de danske afdelinger nu rammes så brutalt, er det ikke primært på grund af dagens situation på det danske vindmøllemarked- under én pct. af Vestas’ møllesalg går til Danmark - men ifølge Vestas-chefen fordi produktionsomkostningerne er højest i Danmark.
Green new deal udeblev
Den aktuelle situation kunne måske være undgået, hvis europæiske og danske politikere i 2008-09 havde lyttet mere til appellerne om en ‘Green new deal’, dvs. offentlige investeringsprogrammer og hjælpepakker for at fremme den grønne omstilling og bringe den vedvarende energiindustri helskindet gennem perioden, hvor bankerne ikke ville låne penge ud, og elseskaberne blev forsigtige med investeringer.
»For to år siden appellerede vi om, at man skubbede så mange investeringsbeslutninger så langt frem som muligt,« siger administrerende direktør i brancheforeningen Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg.
»Havde vi dengang haft den viden, vi har i dag, ville vi uden tvivl have appelleret endnu kraftigere. I dag ligger der rigtig mangle flotte planer for vindkraft i rigtig mange lande i Europa, men desværre meget få konkrete beslutninger, for få til at opretholde de danske arbejdspladser i vindindustrien.«
Jan Hylleberg finder det paradoksalt, at alle landes regeringer vil have vindkraft, og at vindkraften i det store perspektiv derfor bestemt ikke er en industri i krise, men samtidig mangler der konkrete politiske beslutninger i både EU og Danmark, så investorerne kender rammerne og kan gå i gang.
»I den sammenhæng er det afgørende, at vi får et mere ambitiøst europæisk CO2-reduktionsmål så hurtigt som overhovedet muligt, så vi kan drive den grønne omstilling igennem. Tilsvarende appellerer jeg til, at vi nu får en samlet plan for omstillingen af det danske energisystem med mål for 2020, herunder konkrete mål for vindkraft, både på land og på havet,« siger branchedirektøren.
Gårsdagens beslutning betyder omtrent en halvering af Vestas’ stab i Danmark, og Ditlev Engel lød ikke som om, han tror på de fire fabrikkers tilbagekomst på dansk grund.
Lektor i virksomhedshistorie Martin Jes Iversen, CBS, skriver på sin blog på borsen.dk:
»Én ting er, at Danmark ikke kan holde på arbejdspladser inden for gårsdagens erhverv, såsom tekstilfabrikker eller skibsværfter, noget helt andet og mere alvorligt er at miste vindmøllejobs i tusindvis. For hvad skal vi så leve af i fremtiden?«
Socialdemokraterne har nu kaldt miljøminister Karen Ellemann (V) i samråd i Folketinget for at presse på for en plan for dansk vindkraftudbygning.
Kommentarer
Olielobby!
I radioen, jeg mener, det var på P1, konstaterede Ditlev Engel stille, at produktiviteten pr. omkostningskrone var højere i andre egne af Europa, så derfor blev Danmark hårdt ramt.
At MILJØ-ministeren - af alle - nu skal i samråd fordi en privat virksomhed ulykkeligvis afskediger så mange medarbejdere, må bero på en underliggende vision om indførelse af planøkonomi.
Det danske marked udgør blot 1% af Vestas aktiviteter, så det er altså ikke “bare” en øget efterspørgsel på hjemmemarkedet, som ville have kunnet reddet jobbet for de mange Vestas medarbejdere.
Det ville være mere nærliggende, at høre erhvervsministeren om, hvordan man kan øge den danske konkurrenceevne, men det kunne udløse svar, som Socialdemokratiet næppe ville finde interessesante.
Tænk nu, hvis lavere person- og virksomhedsskatter eller bedre forhold for investorerne var på listen over mulige tiltag. *Uff!*
Når det så er sagt, så burde man i stedet se på, andre måder end statsstøtte til vindmølle energi som middelt til at reducere CO2 udslipningen.
Allerede nu ved man, at de samme statsstøtte-midler ville kunne nedbringe CO2 udledningen mere, hvis de i stedet blev brugt som tilskudsordninger (eller skattefradrag) til efterisolering af den ældre boligmasse, men det er naturligvis ikke lige så “synlig politik” at fylde hulrumsmure med mineraluld.
Én ting er, at Danmark ikke kan holde på arbejdspladser inden for gårsdagens erhverv, såsom tekstilfabrikker eller skibsværfter, noget helt andet og mere alvorligt er at miste vindmøllejobs i tusindvis. For hvad skal vi så leve af i fremtiden?«
Det er nu ikke så svært at komme med forslag til, og det bliver næppe heller med samme niveau af arbejdspladser i landbruget uanset støttemilliarder fra EU.
I øvrigt hører man oftere fra industriens organisationer om den uundgåelige fremtidige mangel på arbejdskraft så måske man lige skulle blive enige.
Fremtidige, indtægtsgivende og mere blivende erhverv kræver mere nytænkning, flere visioner og handling bag ordene end de sædvanlige partipolitiske overskrifter eller de nålestribede der mødes og plejer interesser og karrieremuligheder i organisationer, vækstråd mv. Ellers vil der uanset om så man sænker indkomstskatten med 10 procent alligevel altid være god motivation for virksomheder i at flytte arbejdspladser hen hvor lønninger er langt lavere og varerne efterfølgende alligevel skal afsættes.
“Det er nu ikke så svært at komme med forslag til….”
Jeg forstår det således, at du har et forslag - men jeg må have overset det i dit indlæg. Hvad er dit forslag?
“I øvrigt hører man oftere fra industriens organisationer om den uundgåelige fremtidige mangel på arbejdskraft så måske man lige skulle blive enige. ”
Et højt udbud af arbejdskraft har en dæmpende virkning på produktionsomkostningerne og har -sammen med andre faktorer, så som eks. skat, infrastruktur, mulighederne for tilvejebringelse af kapital mv. - indflydelse på Danmarks konkurrence evne.
Du er sikkert med på, at ikke een faktor alene kan løse udfordringen med at sikre et konkurrencedygtigt erhvervsliv. (undskyld mig) :o)
Jeg forstår det således, at du har et forslag - men jeg må have overset det i dit indlæg. Hvad er dit forslag?
Nej, du har ikke overset noget, men det kunne eksempelvis være arbejdspladser der i højere grad var knyttet til stedet, evt. rettet mod segmenter hvor prisen ikke var det overskyggende, højere grader af uddannelse og forskning og evt. omlægning af landbrugstøtte i forbindelse med nogle kommende investeringer (kræver enighed i EU), eksempelvis noget turisme og temabyer markedsført over for velstillede grupper fra de nye vækstmarkeder eller velfærdsbyer, wellness-, ældre-, oplevelsesbyer etc. Blot et par eksempler.
Ellers er det ikke meget nyt i sangen om verdens undergang hvis ikke omkostningerne sættes ned. Sådan lød det også dengang tekstilindustrien flyttede hele produktionen til udlandet, mens folk alligevel fandt andre jobs og der endda kom en periode med rekordlav ledighed.
(undskyld mig) :o)
Du behøves ikke at undskylde.
# Morten Fruergaard
Din første kommentar rammer helt plet.
Selv hvis Danmark fordoblede investeringerne i nye vindmølleanlæg ville det have en forsvindende lille virkning på den samlede efterspørgsel i Europa. Vestas ville derfor stadig være tvunget til at skære ned i Europa og Danmark ville stadig stå forrest i køen til fyringer fordi vi har de højeste produktionsomkostninger.
I virkeligheden bør man være taknemmelig for at Vestas ledelsen gør hvad den er nødt til at gøre for at forblive konkurrencedygtige. Lego var ved at dreje nøglen om for nogle år siden fordi de alt for længe forsøgte at holde produktionen i Billund.
Beslutningen er jo kommercielt betinget, som det er normal praksis i et kapitalistisk samfund, hvor aktionærerne i sidste ende bestemmer –as simple as that, whether you like it or not –—
Ditlev Engel snakker som om Vestas ikke havde noget valg, og nævner at de store pakker med statstilskud i “New Green Deal” udeblev.
Vestas er et eksempel på grænseløs griskhed, og viser at man i en krise periode stadig forventer 20%’s vækstrater pr. anno, og når man ikke får det, så lader man andre betale.
De flytter produktion til lande, hvor de kan udnytte befolkningerne bedre ved at lade dem arbejde under dårligere vilkår, og skider højt og flot på at de er hvor de er på grund af gunstige og ordnede forhold til at starte og drive virksomhed i Danmark.
Det er mig en gåde hvordan politikere der ellers går forrest med “noget for noget” tankegange, kan være blinde for at dette er et område man er nødt til at arbejde meget mere radikalt med.
.. og når nu Vestas er skredet, så er der da i hvert fald ingen grund til at komme slingrende med “hjælpepakker”.
So Long, samfundssnyltere!
Denne kommentar er anbefalet af:
En branche der i årevis direkte og indirekte har levet af statssubsidiering vil altid opleve en vækst ud over det naturlige i den første periode. For Vestas vedkommende har vi borgere jo i årevis indirekte støtte denne virksomhed med høje elpriser, baseret på “grøn energi” tvangsbetaling for de uøkonomiske vindmøller, og den dyre strøm. Det har naturligvis bidraget til en større produktion end i et frit marked, og nu hvor flere aktører har udviklet samme eller bedre møller, er det jo naturligt at man en dag må få armene ned igen. Særligt i krisetider, hvor man ikke finder alle disse offentligt støttede vindmølleprojekter, som i opgangstider. Og havde danskerne ikke i årevis betalt overpris for grøn vindmøllestrøm, ville Vestas aldrig have haft så mange ansatte i Danmark, som nu.
Dét som ikke berøres i denne artikel er, at Vestas-aktien siden årsskiftet har tabt over 40 pct. i værdi, og hvad der heller ikke berøres er, at Vestas ikke kun i Danmark, men i hele Europa har tabt hele havvindmølle markedet til Siemens - et marked som Vestas-chefen Ditlev Engel har massivt mistolket.
Nu er det jo en kendt sag, at når produktionsvirksomheder udflager dele af produktionen - typisk til lavtlønslande, så sker dette specielt, hvis det kombineres med indtrængning på disse markeder. Og det er således en del af baggrunden for Vestas’ agerende, for Vestas-chefen Ditlev Engel udtaler jo netop, at virksomheden kun kan være konkurrencedygtige, hvis den er til stede og kan producere lokalt der, hvor møllerne skal sættes op.
Derefter beklager Vestas-chefen sig så på ny over høje produktionsomkostninger i Danmark som værende endnu en årsag til udflagningen. Men her bør nuanceres en smule, for når man mener at produktionsarbejdspladserne i Danmark nedlægges, fordi omkostningsniveauet er alt for højt, så er det ikke nødvendigvis fordi lønninger i produktionsleddet er for høje, men snarere et udtryk for, at produktionsleddet ofte er præget af lowtech og at vi derfor ikke producerer så effektivt som flere andre konkurrerende lande gør - f.eks. som den tyske svær- og bilindustri.
Årsagen til Vestas markedsflugt er således også, at man i virksomhedens produktionslinier arbejder for lavteknologisk.
Endelig ser vi, at maskinbygningsbranchen i Danmark for næsten første gang i danmarkshistorien har en god forretning kørende på andet år i træk for f.eks. i fremstilling af industrirobotter, men denne udvikling er desværre ca. fem til ti år bagud i forhold til lande som Sverige og Tyskland. Og også industrivirksomheder som Vestas har selv har et stort ansvar for ikke at have fulgt udviklingstrends med stadig mere automatiseret produktion og uddannelse af maskinbyggerne og maskinudviklere.
Men sandt er det da, at også det danske samfund har et medansvar for “underproduktionen” af kandidater inden for ingeniørvidenskab og især IT- og maskiningeniører. Blot må virksomhederne nødvendigvis være - retteligt skal være - nogle af de bedste til at påpege disse behov og selv gøre, hvad de kan for at imødekomme dem.
Helt overordnet har Vestas svigtet på to meget væsentlige områder: man har fejlet på ledelsesniveau mht valg af strategi og mistet føling med markedstendenser, og man har - i et frit marked - oparbejdet en alt for stor kapacitet, der kun har kunnet betale sig på grund af alle de statsstøttede vindmølleprojekter i Europa.
Vestas chefen Ditlev Engel har levet fedt på en underlig blanding af politisk oppustet økonomi og direkte subsidiering. Men nu hvor tingene strammer til, agerer man totalt visionsløst og fralægger sig ansvar, hvorefter man vender ryggen til det samfund, der har brødfødet en.
Denne kommentar er anbefalet af:
Måske skulle regeringen ikke ha’ forbigået Vestas mht. til den sidste udbudsrunde, hvor det var tyske Siemens , der fik orden til bygning og opsætning af de udskudte og nye havvindmølleparker.
Ligeledes burde OVK aldrig ha´ slået Aukens opbygning af miljø og energi samarbejdet i stykker. Hvad glæde har det danske samfund ud af at OVK nu er begyndt fra bunden , hvor de kunne ha’ forsat og bygget videre på Aukens arbejde. – Hvor dum har en regering lov at være?
Denne kommentar er anbefalet af:
Mens arbejdstagerne i DK er forpligtet til at stå til rådighed for industrien, herunder Vestes, for det tilfælde at der skulle være noget at lave, gælder der tilsyneladende ingen forpligtelser den anden vej rundt. Flexicurity uden security eller med et hjemmelavet ord: envejssolidariet.
meningernes brydes…… Berlingskes leder:
http://www.berlingske.dk/ledere/et-wake-call-fra-v…
…..overrasker næppe mange….
Med alle de arbejdspladsudflytninger i vindmølleindustrein, hvad skal vi så have det forhadte testcenter i Nordjylland for?
Der må kunne findes et sted, der hvor arbejdspladserne flyttes hen, hvor man kan teste vindmøllerne.
Tom Dahl
Fortæller lederen i Berlingske ikke nærmer at OVK har ført en HEL forfejlet energipolitik. Hvor de fra 2001 nærmere har nedbrudt Danmarks føre stilling end at hjælpe den med forskning og udvikling af alternativ energi af bevarer den og udbygge den..
# Magne Kolstad
Dit indlæg er grænseløst naiv - hvad er det man skal gøre for at holde Vestas i Danmark? Give subsidier til DANSK producerede vindmøller? Vedtage en lov om at Vestas SKAL beskæftige X tusinde danskere og producere Y tusind vindmøller? Nationalisere vindmølleindustrien?
Alle disse forslag er lige idiotiske.
Det er i virkeligheden ret simpelt: Mange virksomheder flytter i disse år produktion ud af Danmark. Enten opstår der nye arbejdspladser relativt hurtigt. Ellers er danske lønmodtagere overbetalte - det de skal have i løn overstiger værdien af det de producerer - og vejen til fuld beskæftigelse er en reallønsnedgang.
Jeg ved ikke hvilket scenarie vi står overfor, men det hjælper i hvert fald intet at hyle og skrige over virksomheder, der gør det de SKAL gøre, nemlig at organisere produktionen på den bedst mulige måde.
@ Johannes,
Jeg er ligeglad med hvor Vestas driver virksomhed, det må de selv om.
Og der skal overhovedet ikke flere statstilskud til virksomheder der ikke kan klare sig på markederne! Det har vi alt for meget af.. de må sørge for at blive konkurrencedygtige, eller så lade andre der kan finde ud af det, komme til. Vestas er i denne situation fordi de af uransagelige grunde, netop IKKE kan klare sig på almindelige markedsvilkår, jf. deres skvaldren om New Green Deal mv.
Så det er ikke nogen “forslag” som jeg er kommet med, som du henviser til.
Det jeg mener er at virksomheder der har nået en hvis størrelse, og som er oprettet i Danmark, må pålægges væsentlige skatter og afgifter for at flytte virksomhed ud af landet, så den Danske stat og skatteydere har chance for at få noget tilbage for alle de gratis ydelser som Vestas gennem en lang årrække har kunne vokse sig store og fede af.
Det vil være i det Danske samfunds interesse, for vi kan ikke blive ved med at brødføde virksomheder, som når de har nået en hvis størrelse, begynder at afvikle virksomhed i Danmark, enten for at kunne tjene mere i lande hvor man ikke har så ordnede forhold som i DK, eller fordi de ikke længere kan håndtere markedssituationen pga ledelsesvanskeligheder.
Da det ikke kan være en vej at forringe det Danske arbejdsmarked tilsvarende andre lande, må vi begynde at lave klausuler, og pålægge virksomhederne omkostninger, der kan demotivere virksomhederne og derved begrænse de tab som Danmark og Danske skatteydere/borgere lider ved denne praksis, eller i det mindste hive en kompensation hjem. Det må være en rimelig “noget for noget” aftale.
Dertil synes jeg at vi ligesom i forbindelse med bankerne også må begynde at se på nogle krav til Danske virksomheder om at have finanserne i orden, så de kan stå imod perioder med skiftende omsætning. Vestas er jo en virksomhed der særlig blafrer i vinden her, så det vil de, og dermed deres medarbejdere, og dermed indirekte den Danske stat og skatteydere, have kunnet nyde godt af.
Vi har ikke tilstrækkeligt kritisk fokus på Danske virksomheder i Dansk politik, og det er til skade for alle. Staten subsidierer blindt, og skaber endda selv kunstigt oppustede markeder, herunder sygehussektoren, uddannelsessystemet, børnehaver, arbejdsmarkedsområdet og meget andet.
Nå man bruger spalte op og ned på opstramninger på områder der omhandler 5-10 millioner, så må der sandelig vel også strammes op på områder med enorme milliardomsætninger.
Der er da her der virkeligt kan hentes penge!
Jeg kunne nu alligevel godt lide tantens opsang om, at vi skal privatisere os ud af krisen og dette med at afvikle det meste af den offentlige sektor for efterfølgende at kunne eksportere den som viden. Og så at det kom i forlængelse af samme leders advarsler om, at det ikke duede at udpege områder, hvor man skulle satse, fordi udviklingen er for dynamisk.
Man glemte også helt, at der blandt egne nationalkonservative forbilleder findes folk, der fortryder den hidtidige privatisering samt at det har været under denne regering med privatisering som slogan, at omkostninger, forbrug og kontrol i den offentlige sektor er vokset. I øvrigt kræver det også mere af den sædvanlige kontrol, når leverandører skal kigges efter på forsvarlig måde, og man har senest i aktiveringsindustrien set, hvad man nok ikke skal satse på at eksportere til de varme lande.
Lederen nævnte så heller ikke subsidieringen af landbruget eller af eget bladhus i kampen på at rydde op efter Vestas. Ej heller hvorfor der trods løfter stadig nøles med at privatisere den ene af de to regeringsvenlige tv stationer.
I sidste ende bliver det dog altid en form for støtte til udvalgte erhverv, som nogle har mest fidus til i fremtiden hvad enten det så foregår via nogles ønsker om forskning og uddannelse på særlige områder, ved den sædvanlige lobbyisme, skatter og afgifter, tilskud eller lempeligere love, og med vindmølleindustrien har der da indtil videre også været skabt arbejdspladser. Måske medicinalbranchen herhjemme også oprindeligt har været hjulpet på lidt vej af lovgivning, sygekasser o.lign.
Et spørgsmål kunne imidlertid være hvordan processen skal være. Eventuelt demokratisk og baseret på dybtgående analyser frem for tilfældigt hverdagsspin og lobbyisme, og om man eksempelvis skulle investere mere massivt i forskningscentre med ny teknologi robotter, biotek, nanoteknologi med tilhørende lovgivning der favoriserede udvalgte områder. Altså en anden vej end flere halveringer af selskabsskatten som desværre ikke har været fulgt af stigninger i produktiviteten.
@Magne
“Det jeg mener er at virksomheder der har nået en hvis størrelse, og som er oprettet i Danmark, må pålægges væsentlige skatter og afgifter for at flytte virksomhed ud af landet, så den Danske stat og skatteydere har chance for at få noget tilbage for alle de gratis ydelser som Vestas gennem en lang årrække har kunne vokse sig store og fede af.”
hvad tror du, det vil betyde for virksomhedernes lyst til etablere sig i Danmark ?
@Sørensen –- jeg gav ikke nogen tilkendegivelse af holdningen til Berlingske leder - det var såmænd blot et eksempel på en lidt anden opfattelses af tingene end den herskende herinde i Informerens elfenbenstårn ;o)
“hvad tror du, det vil betyde for virksomhedernes lyst til etablere sig i Danmark ?”
@ Tom Dahl
Udenlandske virksomheder udgør 1% af det samlede antal virksomheder i den private sektor. Men denne 1e % udgør 22% af den samlede omsætning!
Vi taler altså her om kæmpestore Internationale aktører, der ganske vist giver arbejde til mange, men som unddrager sig statskassen i form af en række skatter og andre afgifter.
Så de vil have carte blance til at dominere vores markeder, uden at betale tilbage. Dertil kommer at disse virksomheder er så meget tættere på monopolisering at de forhindrer mange andre små aktører at etablere sig. Mindre aktører der VIL betale til statskassen og indgå i samfundsøkonomien på en helt anden bæredygtig måde.
Dvs. den aktuelle erhvervspolitik afspejler den generelle neoliberale tendens om at flytte kapitalen til de allerstørste aktører, og give dem helt frie hænder, og lade mindre aktører betale prisen for dette slaraffenland.
Vestas er et eksempel på dette. På trods af de frie hænder de får viser de absolut 0 vilje til at indgå i samfundet på almindelige præmisser.
At bygge markederne op omkring disse store aktører er at forære Danmarks ressourcer til store Internationale aktører, der ingen interesse har i at bygge noget op i DK udover at malke landet for penge.
Altså netop det som vi på småborgerligt plan beskylder ledige, indvandrere og syge for at gøre. Problemet er bare at de penge vi kan hente ind på erhvervsområdet svarer til 20% af den samlede omsætning i den private sektor!
Lad den lige stå et øjeblik, og tænk på de håndører vi snakker om, når vi diskutterer flygtningepolitik, ledighedsperioder, skolebudgetter mv.
Så kan det godt være at man vil bekytte de store Danske; Mærsk, Danfoss, Gundfos, Lego mv. Men man må vel starte et sted, og så kan man vel lade de etablerede slippe, og begynde med nye registreringer.
Problemet er at der intet alternativ er til denne neoliberale ideologi i Dansk politik. Venstre står på den, Socialdemokratiet under Helle står på det, SF er flyttet til højre.. ja, og så er der vist ikke andre der betyder noget for den samlede kurs.
Men dette er et område der rummer enorme summer, der er overflyttet gennem nu mange år, og som man med lidt snilde ville kunne skabe meget mere bæredygtige markeder på.
Så staten ikke bliver malket og truet af storsnyltere som Vestas!