Politiet dropper succesfuldt redskab mod trafficking

Mulige ofre for menneskehandel vil fremover igen blive sat i fængsel i Midt- og Vestjyllands politikreds. Information kunne ellers i sidste måned berette om en særlig ordning, der i halvandet år har gjort Midt- og Vestjylland til den politikreds i landet med flest efterforskninger mod menneskehandlens bagmænd.

I Midt- og Vestjyllands politikreds er de udenlandske prostituerede nemlig ikke blevet sat i fængsel, men blevet ført til et krisecenter. Politiets erfaring er, at det øger kvindernes vilje til at samarbejde med politiet og bidrage med oplysninger.

Men blot få uger efter at artiklen blev bragt, er ordningen nu blevet nedlagt - uden nogen officiel forklaring fra politiledelsen og til stor forundring for alle aktører, der har beskæftiget sig med den særlige ordning.

Både hos krisecentrene og hos Servicestyrelsens Center mod Menneskehandel undrer man sig over beslutningen.

»Det er meget beklageligt og ærgerligt,« siger Hanne Mainz, der er socialfaglig konsulent hos Center mod Menneskehandel, som har støttet ordningen.

Hun har været tilfreds med arbejdet, fordi hun oplever, at et ophold på krisecenter gør kvinderne trygge og dermed får dem i tale, hvilket også gavner efterforskningen. Også politiet har kun haft ros tilovers for ordningen.

Kontroversiel ordning

Men ordningen har hele tiden været kontroversiel og er blevet kritiseret af andre politikredse for at være »for blødsøden«, forklarede kriminalassistent og leder af den fire mand store udlændingegruppe i Midt- og Vestjylland, Tom >Nørskov, da Information talte med ham i sidste måned.

»Vi er den eneste politikreds, som praktiserer det, og vi får da også nogle drøje hug en gang imellem fra kolleger, som også arbejder med prostitution, og som synes, vi er for blødsødne. Mange mener, at man skal frihedsberøve dem, fordi de er illegale, men det mener vi slet ikke er nødvendigt,« sagde Tom Nørskov, som ikke ønsker at udtale sig til pressen efter den pludselige beslutning.

Ingen forklaring

Politiinspektøren i Midt- og Vestjyllands politikreds, Ole Henriksen, har ingen forklaring på, hvorfor ordningen nu bliver nedlagt, ud over at »ordningen har vist sig uhensigtsmæssig«.

-Hvordan er det pludselig blevet uhensigtsmæssigt at placere kvinderne på krisecenter?

»Jeg vil ikke ind i en nærmere drøftelse af de konkrete omstændigheder. Det er bare ikke hensigtsmæssigt at gøre det på den måde længere,« siger Ole Henriksen

- Hvad ligger der i ordet ‘uhensigtsmæssigt’?

»Det er bare ikke hensigtsmæssigt at gøre det sådan længere. Vi følger nu samme praksis som resten af landet, og længere er den ikke. Jeg vil ikke drøfte de nærmere omstændigheder,«

Ingen andre i politikredsen ønsker at udtale sig efter den nye beslutning.

Flest efterforskninger

Ordningen er ellers blevet rost af politiet selv, som kan måle dens effekt på efterforskningen:

»Vi synes selv, at vi får den største efterforskningsmæssige gevinst på denne måde,« sagde Tom >Nørskov i sidste måned, og blev bakket op af en rapport fra Rigspolitiet, som konkluderer, at Midt- og Vestjyllands politi er den kreds i landet, der har iværksat flest efterforskninger på området. I 2009 havde Midt- og Vestjyllands politi således igangsat 11 efterforskninger, mod for eksempel ni i København. Ifølge Tom Nørskov er kredsens succesrate direkte affødt af den særlige ordning, fordi de får flere informationer fra kvinderne, end hvis de sad i fængsel:

»Når vi har placeret dem på krisecentret og tager kontakt til dem efterfølgende, er vores erfaring, at vi får informationer løbende, fordi de langsomt får tillid til os. Vi får bestemt flere oplysninger fra kvinderne, som vi kan bruge i efterforskningen, end vi gjorde før i >tiden,« sagde Tom Nørskov til Information.

En succes

Heller ingen af de involverede krisecentre, som Information har talt med, har fået nogen forklaring på, hvorfor ordningen nu skal nedlægges.

Annette Knudsen, som er leder af Herning Krisecenter står uforstående over for beslutningen, for det er ikke mere end et par måneder siden, at ordningen blev fremhævet som en succes, forklarer hun:

»Jeg er meget forundret over denne pludselige beslutning. Det er ikke længe siden, at vi alle var samlet i Viborg - Center mod Menneskehandel, politiet og krisecentrene - hvor politiet tilkendegav, at det var et fantastisk samarbejde. Jeg fik det helt klare indtryk af, at ordningen skulle fortsætte, og der var tilmed tale om, at man burde forsøge at bruge Midt- og Vestjyllands metoder i hele landet,« siger Annette Knudsen.

Hos Center mod Menneskehandel, som blev oprettet af regeringen i 2007 til at identificere handlede kvinder, når de er i politiets varetægt, og som har finansieret den midtjyske ordning indtil nu, er man bekymret for, at tilbagerulningen af den særlige ordning vil få konsekvenser for kvinderne:

»Alle evalueringer og erfaringer viser, at kan vi ikke få kvinderne i tale, så kan vi ikke hjælpe dem. Så det er klart, at det godt kan komme til at have en konsekvens for vores arbejde med at identificere de handlede kvinder,« siger socialfaglig konsulent Hanne Mainz.

Socialdemokraterne har nu stillet et §20-spørgsmål til Justitsministeren og vil indkalde hhv. integrationsministeren og justitsministeren til samråd i retsudvalget om sagen.

»Her var der endelig tale om en politikreds, som ser kvinderne fra en menneskelig side, og som tilmed tilsyneladende har gode erfaringer med det rent efterforskningsmæssigt. Så er det mig uforståeligt, at man i stedet for at se dem som banebrydende og fremhæve dem som eksempel for de andre politikredse, så lukker man ordningen. Vi skal have nogle svar,« siger retsordfører for Socialdemokraterne, Karen Hækkerup.