Mens den globale finanskrise ikke rigtig vil slippe sit tag i Europa og USA, ser det økonomiske øjebliksbillede helt anderledes ud i Latinamerika. For hvor man i EU og USA har udsigt til en beskedne vækstrater på henholdsvis 1,3 og 1,7 pct. i år, så forudser Verdensbanken og IMF, at den latinamerikanske region kommer ud af 2010 med en samlet vækst på mere end seks procent. Og det er absolut godkendt, lyder det i en ny rapport fra Verdensbanken, der har undersøgt, hvorfor Latinamerika under den globale krise er sluppet med »en mild forkølelse«, mens andre lande er rendt ind i en »lungebetændelse«, som Verdensbankens cheføkonom for Latinamerika, Augusto de la Torre, formulerer det: »Over de seneste årtier har Latinamerika gennemlevet en økonomisk revolution, der har ændret landene fra at være simple råstoføkonomier til i dag at være dynamiske, fleksible og baseret på produktion og forarbejdning,« siger de la Torre, hovedforfatter til rapporten med den optimistiske titel Latinamerika og Caribiens nye ansigt: Globaliseret, modstandsdygtig, dynamisk.

Nye markeder

Ifølge Augusto de la Torre og Verdensbanken hænger den latinamerikanske regions tiltagende styrke sammen med flere faktorer, hvor Latinamerika »har lært af fortiden«. Samtidig oplever regionen en stigende politisk stabilitet, og med få undtagelser er alle lande i regionen frie demokratier.

»Latinamerika har klaret sig godt under krisen og er kommet sig hurtigt, fordi de latinamerikanske lande siden de voldsommer kriser i 1980erne har opbygget en stærk makroøkonomisk ramme. Det gælder både den finansielle styring af økonomien, og det gælder særligt centralbankernes rolle i forhold til rente og valutapolitik,« siger Augusto de la Torre og understreger, at hvor regionen tidligere har haft tradition for at komme igennem krisetider ved at optage lån, er situationen den modsatte i dag: »Latinamerika er gået fra at være nettokreditor til at være nettodebitor på de finansielle markeder, og det har stor betydning under og umiddelbart efter en krise,« siger cheføkonomen, der ligeledes peger på, at mens Europa og USA i dag kæmper med enorme underskud på de offentlige budgetter, hvilket lige nu paralyserer offentlige investeringer og betyder massive nedskæringer, så står Latinamerika langt stærkere: »En stor del af de latinamerikanske økonomier er i dag forbilledlige eksempler på makroøkonomisk styring.«

Samtidig er Latinamerika blevet mindre afhængig af de europæiske og nordamerikanske markeder: »Den tætte tilknytning til Asien og særligt det kinesiske marked som ikke oplever krise er afgørende. Latinamerika har spredt deres handel og økonomiske partnerskaber, og det gør dem mindre sårbare over for kriser,« siger de la Torre.

Mere end råstoffer

Latinamerikas økonomi har historisk været knyttet til regionens store forekomster af mineraler og råstoffer. Her findes 15 pct. af verdens olieressourcer, en fjerdedel af verdens landbrugsland og 30 pct. af klodens ferskvand. Men som det også ses andre steder i verden, kan store forekomster af råstoffer være en direkte hæmsko for udvikling.

»Råstoffer indebærer en risiko. Men som med andre ricisi kan man forebygge. Og det ser vi faktisk de fleste steder i Latinamerika, hvor man fra politisk side har været gode til at diversificere økonomien og anvende overskud til at investere i teknologi og udvikling af nye produktioner,« siger de la Torre og fortsætter:

»Mange lande i Latinamerika er tidligere faldet i råstoffælden, hvor hele produktionen koncentreres omkring simpel forarbejdning og salg af råstoffer og intet andet. For at undgå den fælde må man tage økonomiske og politiske beslutninger, hvoraf en af de vigtigste er at spare i gode tider også for at økonomien ikke skævvrides under opgangstider med en overevaluering af valuta og høje inflationsrater,« siger han og nævner Venezuela som et af de lande, der ikke er kommet ud af råstoffælden.

At Latinamerika vækker opsigt under den nuværende krise skyldes ikke mindst, at tidligere globale kriser har været særdeles hårde ved regionen. Det forklarer Louise Cord, sektorleder for Latin-amerika i Verdensbankens program for fattigdomsbekæmpelse: »I modsætning til tidligere kriser, der har suget meget store befolkningsgrupper ned i fattigdom, så har den nuværende krise faktisk haft en meget lille indflydelse målt på antallet af fattige, der i Latinamerika kun steg med knap én procent af den samlede befolkning.«

»En af grundene, der skal understreges, er, at der over de seneste år har været massive investeringer i sociale sikkerhedsnet og basale sociale services i regionen,« siger Louise Cord.

Ifølge Verdensbankens tal steg andelen af Latinamerikas befolkning med adgang til basale sociale services som uddannelse, sundhed og egen bolig fra 64 pct. til 72 pct. i perioden 1995-2008. Og selv om der er et stykke fra Latinamerikas top til OECD-landenes bund målt på eksempelvis kvaliteten af uddannelsessystemet, så er der »god grund til optimisme,« mener Louise Cord.