Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech kaster nu Danmark ud i en åben strid med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det sker i spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan udvise asylansøgere til Grækenland, selv om domstolen i månedsvis har modarbejdet udleveringerne, som mistænkes for at være menneskerettighedskrænkende.

Domstolen har ’rod’ i sagerne og arbejder ’useriøst’ lød det fra Birthe Rønn, der i går for første gang skulle redegøre mundtligt for den danske politik på området:

»Der er en særlig regel, som giver Menneskerettighedsdomstolen ret til at suspendere tilbagesendelser. Den regel må man sige, at Menneskerettighedsdomstolen har brugt – tilsyneladende uden overhovedet at kigge på sagerne. De roder rundt i, hvad det er for nogle lande, der er tale om, og det er i sig selv ikke specielt seriøst,« sagde Birthe Rønn Hornbech på et samråd indkaldt af Enhedslisten. Ministeren tilføjede, at hun ikke kunne samarbejde med domstolen, når sagsbehandlingen »åbenbart foregår som bunkebryllup«.

Minister misforstår

Men den tilgang til Menneskerettighedsdomstolen er helt misforstået, lyder det nu fra Europarådets menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg:

»Kritikken af Menneskerettighedsdomstolen er meget uretfærdig. Domstolen har helt klare regler, men nogle regeringsrepræsentanter har åbenbart slet ikke forstået linjen,« siger han.

Domstolen har siden juli stoppet flere hundrede danske udleveringer midlertidigt, fordi de afventer en principiel afgørelse, som kan få betydning for sagerne.

Både Belgien, Storbritannien, Island, Norge, Holland og Sverige har selv sat en stopper for udleveringerne, men den danske regering agter ikke at ændre praksis, proklamerede Rønn på samrådet.

Det er en farlig linje, advarer Thomas Hammerberg, der understreger, at de danske udleveringer er potentielt menneskerettighedskrænkende:

»Det græske asylsystem er brudt helt og aldeles sammen, og det er et fact, som jeg også selv har redegjort for over for Menneskerettighedsdomstolen. Derfor appellerer domstolen til samtlige regeringer om ikke at sende nogen til Grækenland i den periode, hvor sagen behandles. Hvis domstolens konklusion bliver, at overførsler strider med menneskerettighederne, vil det nemlig være for sent at forhindre overtrædelserne, når folk allerede er tilbagesendt. Hvorfor kan Danmark ikke vente blot de få måneder, det tager at få afgørelsen,« spørger Hammarberg. Han kender ikke til, at regeringer tidligere har sået tvivl om Menneskerettighedsdomstolens kompetencer, som Rønn gør.

I Danmark overholdes enkeltafgørelserne, men domstolen må nedlægge udleveringsforbud i hver enkelt sag, fordi Danmark sidder signalet om det generelle overførselsstop overhørigt.

Ekspert: Bekymrende

Rønn henviste på gårsdagens samråd til, at hun på ministermøder i EU ikke har mødt kritik, og at det må være EU, der er »politibetjenten« over for Grækenland, hvis de ikke overholder menneskerettighederne.
Trods utallige spørgsmål fra Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen fastholdt ministeren, at det vigtigste for den danske regering er at overholde Dublin-aftalen, der betyder, at asylansøgere bør søge asyl i det EU-land, som de ankommer til først. Det er for manges vedkommende Grækenland, der derfor er overbebyrdet med ansøgere.

Thomas Gammeltoft-Hansen, forsker i europæisk asylpolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier, overværede selv samrådet med Birthe Rønn og kalder hendes udtalelser ’bekymrende’:»Det siger nogen om Danmarks tilgang til at sikre overholdelsen af menneskerettighederne, at man vælger at sidde kritikken af Grækenlands asylsystem overhørig. Hun siger, at det må være op til EU-Kommissionen at påse, om menneskerettighederne overholdes, og det er meget bekymrende. Det er simpelthen forkert at tro, at man kan ’outsource’ sit menneskerettighedsansvar,« siger han.

Ifølge Gammeltoft-Hansen står menneskerettighedskonventionerne over asylaftalen: »Selv om 27 lande vælger at indgå en aftale om, at de kan sende asylsøgere frem og tilbage, så er det stadig hvert enkelt land, der har underskrevet den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og derfor hvert enkelt lands ansvar at overholde dem,« siger han og kan ligesom Hammarberg ikke genkende det billede, ministeren tegnede af Menneskerettighedsdomstolen:»Det passer ikke, at der er rod i sagerne. Det er bestemt ikke et mønster, jeg kan genkende,« siger han.

Også Dansk Flygtningehjælp konstaterer, at det er Danmarks ansvar at overholde menneskerettighederne. Johanne Schmidt-Nielsen bebudede, at hun vil følge sagen op med skriftlige spørgsmål, fordi ministeren på adskillige spørgsmål nægtede at svare.

Denne artikel er anbefalet af: