»Når jeg vælger at træde tilbage nu, skyldes det blandt andet, at der det seneste halve år har været for meget fokus på mig som person og for lidt fokus på de mange ansatte inden for ressortområdet.«
Sådan lød det fra Søren Gade, da han 22. februar gik som forsvarsminister. Men den tavshed, som Søren Gade siden har lagt for dagen, er ikke i soldaternes interesse.
I går kunne Information beskrive, hvordan soldaterne ifølge formanden for Centralforeningen for Stampersonel føler sig svigtet af politikerne, som ikke stiller sig frem og tager ansvaret.
Og netop ansvaret for, at Danmark søgte at slippe for kritik ved systematisk at lade britiske soldater overlever fanger til irakerne, var ifølge soldaterne politisk bestemt.
Derfor bør Søren Gade, som var øverstansvarlig for den strategi, stå frem og tage sit ansvar, lyder det nu fra oppositionen.
»Til trods for at manden ikke længere er minister, skal han stå til ansvar for de handlinger, der blev foretaget. Folketinget og hele offentligheden har krav på at få svar på en række spørgsmål - man kan ikke bare gemme sig,« siger socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod og tilføjer:
»Man kan få den mistanke, at når man ikke har lyst til at tale, kan det skyldes, at man har noget at skjule. Mange af de ting, der er kommet frem, sætter hele den periode i et stærkt problematisk lys.«
Ting er blevet fortiet
En af de konkrete sager, der belaster Søren Gade, handler om den irakiske terrorist Abbas Allawi, der blev taget til fange under en danskledet operation og efterfølgende blev tæsket til døde i et irakisk fængsel.
Meget peger på, at Søren Gade kendte til Abbas Allawis skæbne, og spørgsmålet er derfor, om han vildledte Folketinget, da han to år senere svarede på et spørgsmål fra Enhedslisten, at forsvarskommandoen ikke havde »kendskab til mishandling eller tortur af personer, tilbageholdt og overgivet af danske styrker«.
Radikale Venstres leder, Margrethe Vestager, er ikke i tvivl om, at Folketinget er blevet vildledt.
»Uanset hvordan man ser på det, kan man ikke komme til anden konklusion, end at ting er blevet fortiet. Og jeg kan ikke frigøre mig fra mistanken om, at det var med vilje,« siger Margrethe Vestager, der meget gerne ser, at ansvaret bliver placeret personligt hos tidligere forsvarsminister Søren Gade:
»Uanset, at en minister tager den konsekvens at gå af, er det vigtigt at få placeret ansvaret. Ellers får vi aldrig den kultur og de regler i vores systemer, der gør, at vi kan forhindre gentagelser.«
Der kan lægges sag an
Enhedslistens Frank Aaen er heller ikke i tvivl.
»Kald det vildledning eller kald det løgn afhængig af humøret. Regeringen har været fuldt ud orienteret, både Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet har været vidende om Allawis skæbne,« siger Frank Aaen, der mener, at Søren Gade bør stilles personligt ansvarlig.
»Ministeransvarsloven gælder jo stadigvæk, så hvis der var et flertal i Folketinget, kunne der jo anlægges sag,« siger Frank Aaen, der opfordrer Søren Gade til at komme på banen i sagen.
»Man kan man ikke bare gå i flyverskjul - forbryde sig mod loven og bare forsvinde,« fastslår Frank Aaen.
Spørgsmålet er, om der er tale om en direkte løgn. Ifølge Frank Aaen har regeringen nemlig konsekvent valgt at svare på noget andet, end der er blevet spurgt om. I spørgsmålet fra Enhedslisten bruges formuleringen, om ministeren er vidende om, at irakiske fanger, tilfangetaget »med deltagelse af danske tropper«, er blevet udsat for mishandling.
Søren Gade bruger i svaret formuleringen »tilbageholdt og overgivet af danske tropper« - altså, om danskere direkte har overgivet en fange til irakisk varetægt uden andre mellemled.
Frank Aaen mener, at regeringen med denne strategi omgår sandheden.
»Det er en helt stribe svar, hvor vi spørger om, vi har udleveret eller medvirket til at udlevere fanger til mulig tortur, og hver gang kommer det svar tilbage, at der ikke har været nogen udleveret af »danske soldater«. De svarer altså på noget andet, end de bliver spurgt om. På den måde har Søren Gade været til stor inspiration for Lene Espersen (K),« siger Frank Aaen. Søren Gade har ikke svaret på Informations henvendelse.
Den 10. april 2005 blev forbryderen Abbas Allawi tilbageholdt af britiske soldater under en dansk ledet operation i Basra-området. Berlingske Tidende kunne den 22. april samme år fortælle, at han var død i irakisk varetægt.
Avisomtalen fik fire dage senere, den 26. april 2005, daværende forsvarsminister Søren Gade til at sende en skriftlig orientering til forsvarsordførerne bag det gældende forsvarsforlig. SF og Enhedslistens ordførere blev således ikke orienteret.
»I Berlingske Tidende den 22. april 2005 omtales en situation, hvor en irakisk fange døde i det irakiske politis varetægt. Irakeren var blevet tilbageholdt af britiske soldater i forbindelse med en fælles dansk/britisk/irakisk operation den 10. april 2005 og var efterfølgende blevet overdraget af de britiske styrker til det irakiske politi,« forklarede ministeren.
Søren Gade kom ikke med yderligere oplysninger i sagen, end man kunne læse i avisen, og ifølge hans skrivelse var det altså uklart, om Abbas Allawi var blevet mishandlet. Forsvarsministeren understregede imidlertid, at han havde bedt forsvaret »tage sagen op med de irakiske samarbejdspartnere«, og at den britiske divisionschef i Irak var enig i, at der var behov for en »tilbundsgående undersøgelse«.
Det ser ud til, at den tilbundsgående undersøgelse faktisk førte til mere viden. Som Information kunne afsløre forrige fredag, fremgår det af en hidtil hemmeligholdt diplomatisk rapport, at den danske ambassadør ved et møde med den irakiske indenrigsminister i Bagdad den 1. juni 2005 diskuterede sagen om Abbas Allawi. På det tidspunkt vidste ambassadøren ifølge rapporten, at Abbas Allawi var blevet torteret, og i rapporten nævntes en obduktion, som »underbygger anklagen om, at Allawi blev tæsket til døde« af det irakiske politi.
Ingen af de forsvarsordførere, som har ønsket at tale med Information om sagen, kan imidlertid huske at have modtaget yderligere orientering om den døde fange fra forsvarsministeren. Og Forsvarsministeriet har siden Informations henvendelse onsdag i sidste uge ikke kunnet finde dokumenter, som viser, at ministeren har informeret ordførerne nærmere.
To år senere, i august 2007, spurgte Enhedslistens Rune Lund Søren Gade i et såkaldt paragraf 20-spørgsmål:
»Har ministeren, hvis vi ser bort fra Hommel-sagen og sagen, som blev afdækket i ’Den Hemmelige krig’, nogen viden om, at fanger tilfangetaget af danske tropper eller med deltagelse af danske tropper er blevet udsat for mishandling eller tortur enten i dansk, britisk, irakisk, afghansk eller amerikansk varetægt?«
Hvortil Søren Gade svarede: »Forsvarsministeriet har anmodet Forsvarskommandoen om en udtalelse. Forsvarskommandoen har oplyst, at man ikke har kendskab til mishandling eller tortur af personer tilbageholdt og overgivet af danske styrker.«
Ange, segj, caa
Fakta: Søren Gades tilsyn med irakiske fanger
»Jeg har ført tilsyn med de irakere, der blev overdraget, dengang det var nødvendigt,« sagde Søren Gade under en folketingsdebat den 18. maj 2006.
Flere gange senere understregede den daværende forsvarsminister, at han i maj 2004 bad forsvarschef Jesper Helsøe »skærpe opmærksomheden omkring tilbageholdte personer, herunder i forbindelse med tilsyn,« som ministeren sagde i Folketinget den 22. marts 2007.
Men Søren Gades tilsyn med de irakiske fanger fungerede ikke i realiteten.
Kurt Borgkvist, der var militærjurist i Irak i 2004, havde ansvaret for tilsynet med fanger overgivet af den danske styrke til britisk eller irakisk varetægt. Han fortalte i sidste uge i Morgenavisen Jyllands-Posten, at opgaven var umulig.
»Jeg skulle ene mand føre tilsyn med fanger og indsatte både i detentionen i den britiske lejr, Shaibah Logistics Base, to irakiske fængsler i Basra og 10-15 irakiske politistationer spredt ud over et område på størrelse med Jylland. Det var reelt en umulig opgave, men naturligvis gjorde vi, hvad vi kunne,« sagde han.
Kurt Borgkvist kunne ikke afvise, at irakere tilbageholdt af danske styrker og overdraget til irakisk varetægt kunne være blevet torteret eller slået ihjel.
»I Irak var der ingen garanti for noget som helst. Jeg aner ikke, om de lister over indsatte i fængslerne, som jeg fik udleveret af irakiske dommere, var rigtige. (…) Og jeg kan ikke vide, om det var korrekt, når lokale politichefer fortalte, at en indsat var blevet løsladt. Eller om personen i virkeligheden var blevet slået ihjel,« sagde Kurt Borgkvist til Jyllands-Posten. Ange, segj, caa
.jpg){kind=small}
Kommentarer
Det centrale spørgsmål, om den siddende Regering har overholdt de i DK ratificerede internationale konventioner, og i særdeleshed Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention, Torturkonventionen og Geneve-konventionen om krig, har fået fornyet momentum i forhold til den lange række af sager, der klister til regeringen for tiden omkring dens embedsførelse, når det drejer sig om, hvorvidt offentligheden dels kan følge med, dels kan kræve overensstemmelse med DK’s internationale forpligttelser. Offentligheden er ikke en instans, der skal forsøges omgået på spin-vilkår, men den klare forudsætning for det åbne demokrati. Offentligheden er i limbo under den siddende Regering VOK-regime.
Altså anliggendet om, at det har vist sig, at den danske offentlighed står magtesløs også i Folketings-mæssig sammenhæng, når det drejer sig om en fornuftig kontrol med regeringen. Dén situation har DF valgt at sætte ud af spil med tendensen til at friholde Regeringen for snart sagt hvadsomhelst. Oppositionen har reageret med at fordre en række undersøgelser af de mest kritisable forhold. Men ikke uden grund.
Det er derfor afgørende for ikke at tabe offentligheds-begrebet på gulvet, at man insisterer på samtlige undersøgelser. Ellers står man i en situation, hvor f.eks Højesterets afgørelse om ikke at ville åbne dørerne for offentligheden af hensyn til Rigets sikkerhed, som det er kommet til udtryk i forbindelse med den hemmelige Auditørrapport her idag, at man aktivt i magtfilosofisk forstand står med et opgør fra det siddende flertals side med selve offentligheds-begrebet. Altså at ville gøre offentligheds-princippet til et myndigheds-princip.
Og så fortaber man helt enkelt muligheden for, at den demokratiske værdibeholdning kan udvikle sig. Samt bringer demokratiet i fare for, at udviklingen af dets instanser blokeres. På hemmelige vilkår som er i direkte modstrid med det normale offentligheds-princip.
Man burde derfor i oppositionen være klar over, at det er af afgørende betydning, at de undersøgelser, der kan genetablere den offentlige tillid til regerings-institutionen gennenføres efter et valg med et alternativt flertal ved roret. Der har været tale om en elendig kultur, som har præget for mange ministerier med skandaler og ike uden gyldig grund.
Det bør derfor stå fast, at de sager, der drejer sig om de direkte konventions-brud, der foreligger for mange eksempler på, tages op først og fremmest. For at få ryddet op i den rigtige rækkefælge. Men dernæst er det i ligeså høj grad vigtigt, at få offentlighedens kontrolinstanser ordentligt på plads generelt. Og dermed få den omtalte syge kultur ud af ministerierne snarest muligt. Så der er nok at tage hul på…
Med venlig hilsen
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak til Hugo for at præcisere!
VKO vælger at hive Danmark i angrebskrig velvidende at der ikke er international dækning (FN) og ikke er gyldige grunde (masseødelæggelsesvaben), de bliver “revet med” til infame ting, som ingen er i tvivl er imod ånden i diverse internationale konventioner for “korrekt krigsførsel”. Og så er det ellers bare med at lyve, dække over, gemme sig bag juridiske tricks, benægte og skyde skylden på andre så som de danske Henrik’er (nogne af os husker stadig HovsaOlsen).
Takket være Wikileaks kan man nu bagefter dokumentere de hundrede tusinder af dræbte civile og de titusindevise af torturerede. Pa trods af det har vi ikke hørt en eneste politiker fra regeringspartierne eller deres støtter indrømme at det var moralsk forkert at gå i krig mod Irak på de tilstedevaerende betingelser. Man må kun habe at de drømmer herom i resten af deres liv!
Denne kommentar er anbefalet af:
http://www.dagbladet-holstebro-struer.dk/article/2…
Læs Gade’s ord: “Når jeg vælger at træde tilbage nu, skyldes det blandt andet, at der det seneste halve år har været for meget fokus på mig som person og for lidt fokus på de mange ansatte inden for ressortområdet.”
I sandhed - måske det eneste sande manden har sagt.
I dag siger han til medierne, at kritikken mod ham også rammer soldaterne.
Det er kun eet at bemærke til det. Manden går i læ bag soldaterne og forsøger at tørre sine løgne af på dem.
Det er SÅ kujonagtigt, at det bør bringe manden for retten.
Søren Gade kan gå i skjul, og han kan nok få beskyttelse af VK0 regimet en tid, Men vi skal nok få fat i ham på et tidspunkt, og vi skal nok få sandheden ud af ham og de andre VK0 krigsforbrydere.
http://www.dagbladet-holstebro-struer.dk/article/2…
Søren Gade sover fint om natten, og er utilfreds med at nogen forsøger at få ham til at stå til ansvar for sin ministertid. Samtidig optræder han som foredragsholder for Nordisk Råd om Irakkrigen.
Den mand er utrolig. JEG ønsker, at nogen - den kommende regering f.eks. - gør manden ansvarlig. Han kan ikke gemme sig bag sine børn og sin øvrige skæbne. Ansvarlige må stå til ansvar - og det kan have omkostninger langt ind i ens familie. Spørg Riskjær spørg enhver. Sådan er ansvar: Det koster.
Søren Gade må nu have indset, at han er færdig i dansk politik!
Gade har derfor valgt.
At han efter salg af døden til vore drengesoldater, vil drage til England, hvor han kan blive ved sin lest og fortsætte som dødens købmand for engelske våbenfirmaer.
Ham kan verden vistnok undvære!
Det er blevet er godt jule-budskab i dag for Nato at man agter at nedprioritere militære indsatser fra 2014. Danmarks medløberpolitik har for længe betydet, at tiden spildes med undersøgelser af fortidens ugerninger. Hvornår, der så næste gang efter 2014, bliver anledning til en indgriben, kan man kun spå om. USA har allerede undsagt tanken. En mand er kun så dygtig, som de folk han leder. Søren Gade er til dags dato en fri mand, og det bliver han ved med at være.
Da det danske forsvar, i venstres regi midstede sin troværdighed, smed en “kaptajn” sin “kasket”, det var også noget, som danskeren forstod.
Det er ikke hævnen, jeg ønsker at fremprovokere, men kun min “respekt”, for den gamle “danske kommandant”. Han gik, fordi: Han ville have klare linier, og ikke politiske vrøvlerier.
NB: Jeg har intet tilovers overfor fortidens VKO`s krigsmaskineri. Det har kun skadet danmark, mit fædreland, og det gør virkelig ondt.
Denne kommentar er anbefalet af: