Opslag til denne artikel

Emneord:oppositionen, tortur, War Logs
Personer:Søren Gade
Organisationer:Wikileaks
Steder:Danmark, Irak

»Når jeg vælger at træde tilbage nu, skyldes det blandt andet, at der det seneste halve år har været for meget fokus på mig som person og for lidt fokus på de mange ansatte inden for ressortområdet.«

Sådan lød det fra Søren Gade, da han 22. februar gik som forsvarsminister. Men den tavshed, som Søren Gade siden har lagt for dagen, er ikke i soldaternes interesse.

I går kunne Information beskrive, hvordan soldaterne ifølge formanden for Centralforeningen for Stampersonel føler sig svigtet af politikerne, som ikke stiller sig frem og tager ansvaret.

Og netop ansvaret for, at Danmark søgte at slippe for kritik ved systematisk at lade britiske soldater overlever fanger til irakerne, var ifølge soldaterne politisk bestemt.

Derfor bør Søren Gade, som var øverstansvarlig for den strategi, stå frem og tage sit ansvar, lyder det nu fra oppositionen.

»Til trods for at manden ikke længere er minister, skal han stå til ansvar for de handlinger, der blev foretaget. Folketinget og hele offentligheden har krav på at få svar på en række spørgsmål - man kan ikke bare gemme sig,« siger socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod og tilføjer:

»Man kan få den mistanke, at når man ikke har lyst til at tale, kan det skyldes, at man har noget at skjule. Mange af de ting, der er kommet frem, sætter hele den periode i et stærkt problematisk lys.«

Ting er blevet fortiet

En af de konkrete sager, der belaster Søren Gade, handler om den irakiske terrorist Abbas Allawi, der blev taget til fange under en danskledet operation og efterfølgende blev tæsket til døde i et irakisk fængsel.

Meget peger på, at Søren Gade kendte til Abbas Allawis skæbne, og spørgsmålet er derfor, om han vildledte Folketinget, da han to år senere svarede på et spørgsmål fra Enhedslisten, at forsvarskommandoen ikke havde »kendskab til mishandling eller tortur af personer, tilbageholdt og overgivet af danske styrker«.

Radikale Venstres leder, Margrethe Vestager, er ikke i tvivl om, at Folketinget er blevet vildledt.

»Uanset hvordan man ser på det, kan man ikke komme til anden konklusion, end at ting er blevet fortiet. Og jeg kan ikke frigøre mig fra mistanken om, at det var med vilje,« siger Margrethe Vestager, der meget gerne ser, at ansvaret bliver placeret personligt hos tidligere forsvarsminister Søren Gade:

»Uanset, at en minister tager den konsekvens at gå af, er det vigtigt at få placeret ansvaret. Ellers får vi aldrig den kultur og de regler i vores systemer, der gør, at vi kan forhindre gentagelser.«

Der kan lægges sag an

Enhedslistens Frank Aaen er heller ikke i tvivl.

»Kald det vildledning eller kald det løgn afhængig af humøret. Regeringen har været fuldt ud orienteret, både Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet har været vidende om Allawis skæbne,« siger Frank Aaen, der mener, at Søren Gade bør stilles personligt ansvarlig.

»Ministeransvarsloven gælder jo stadigvæk, så hvis der var et flertal i Folketinget, kunne der jo anlægges sag,« siger Frank Aaen, der opfordrer Søren Gade til at komme på banen i sagen.

»Man kan man ikke bare gå i flyverskjul - forbryde sig mod loven og bare forsvinde,« fastslår Frank Aaen.

Spørgsmålet er, om der er tale om en direkte løgn. Ifølge Frank Aaen har regeringen nemlig konsekvent valgt at svare på noget andet, end der er blevet spurgt om. I spørgsmålet fra Enhedslisten bruges formuleringen, om ministeren er vidende om, at irakiske fanger, tilfangetaget »med deltagelse af danske tropper«, er blevet udsat for mishandling.

Søren Gade bruger i svaret formuleringen »tilbageholdt og overgivet af danske tropper« - altså, om danskere direkte har overgivet en fange til irakisk varetægt uden andre mellemled.

Frank Aaen mener, at regeringen med denne strategi omgår sandheden.

»Det er en helt stribe svar, hvor vi spørger om, vi har udleveret eller medvirket til at udlevere fanger til mulig tortur, og hver gang kommer det svar tilbage, at der ikke har været nogen udleveret af »danske soldater«. De svarer altså på noget andet, end de bliver spurgt om. På den måde har Søren Gade været til stor inspiration for Lene Espersen (K),« siger Frank Aaen. Søren Gade har ikke svaret på Informations henvendelse.

Fakta: Søren Gade og det irakiske torturmord

Den 10. april 2005 blev forbryderen Abbas Allawi tilbageholdt af britiske soldater under en dansk ledet operation i Basra-området. Berlingske Tidende kunne den 22. april samme år fortælle, at han var død i irakisk varetægt.
Avisomtalen fik fire dage senere, den 26. april 2005, daværende forsvarsminister Søren Gade til at sende en skriftlig orientering til forsvarsordførerne bag det gældende forsvarsforlig. SF og Enhedslistens ordførere blev således ikke orienteret.

»I Berlingske Tidende den 22. april 2005 omtales en situation, hvor en irakisk fange døde i det irakiske politis varetægt. Irakeren var blevet tilbageholdt af britiske soldater i forbindelse med en fælles dansk/britisk/irakisk operation den 10. april 2005 og var efterfølgende blevet overdraget af de britiske styrker til det irakiske politi,« forklarede ministeren.

Søren Gade kom ikke med yderligere oplysninger i sagen, end man kunne læse i avisen, og ifølge hans skrivelse var det altså uklart, om Abbas Allawi var blevet mishandlet. Forsvarsministeren understregede imidlertid, at han havde bedt forsvaret »tage sagen op med de irakiske samarbejdspartnere«, og at den britiske divisionschef i Irak var enig i, at der var behov for en »tilbundsgående undersøgelse«.

Det ser ud til, at den tilbundsgående undersøgelse faktisk førte til mere viden. Som Information kunne afsløre forrige fredag, fremgår det af en hidtil hemmeligholdt diplomatisk rapport, at den danske ambassadør ved et møde med den irakiske indenrigsminister i Bagdad den 1. juni 2005 diskuterede sagen om Abbas Allawi. På det tidspunkt vidste ambassadøren ifølge rapporten, at Abbas Allawi var blevet torteret, og i rapporten nævntes en obduktion, som »underbygger anklagen om, at Allawi blev tæsket til døde« af det irakiske politi.

Ingen af de forsvarsordførere, som har ønsket at tale med Information om sagen, kan imidlertid huske at have modtaget yderligere orientering om den døde fange fra forsvarsministeren. Og Forsvarsministeriet har siden Informations henvendelse onsdag i sidste uge ikke kunnet finde dokumenter, som viser, at ministeren har informeret ordførerne nærmere.

To år senere, i august 2007, spurgte Enhedslistens Rune Lund Søren Gade i et såkaldt paragraf 20-spørgsmål:
»Har ministeren, hvis vi ser bort fra Hommel-sagen og sagen, som blev afdækket i ’Den Hemmelige krig’, nogen viden om, at fanger tilfangetaget af danske tropper eller med deltagelse af danske tropper er blevet udsat for mishandling eller tortur enten i dansk, britisk, irakisk, afghansk eller amerikansk varetægt?«
Hvortil Søren Gade svarede: »Forsvarsministeriet har anmodet Forsvarskommandoen om en udtalelse. Forsvarskommandoen har oplyst, at man ikke har kendskab til mishandling eller tortur af personer tilbageholdt og overgivet af danske styrker.«

Ange, segj, caa

Fakta: Søren Gades tilsyn med irakiske fanger

»Jeg har ført tilsyn med de irakere, der blev overdraget, dengang det var nødvendigt,« sagde Søren Gade under en folketingsdebat den 18. maj 2006.

Flere gange senere understregede den daværende forsvarsminister, at han i maj 2004 bad forsvarschef Jesper Helsøe »skærpe opmærksomheden omkring tilbageholdte personer, herunder i forbindelse med tilsyn,« som ministeren sagde i Folketinget den 22. marts 2007.

Men Søren Gades tilsyn med de irakiske fanger fungerede ikke i realiteten.

Kurt Borgkvist, der var militærjurist i Irak i 2004, havde ansvaret for tilsynet med fanger overgivet af den danske styrke til britisk eller irakisk varetægt. Han fortalte i sidste uge i Morgenavisen Jyllands-Posten, at opgaven var umulig.

»Jeg skulle ene mand føre tilsyn med fanger og indsatte både i detentionen i den britiske lejr, Shaibah Logistics Base, to irakiske fængsler i Basra og 10-15 irakiske politi­stati­oner spredt ud over et område på størrelse med Jylland. Det var reelt en umulig opgave, men naturligvis gjorde vi, hvad vi kunne,« sagde han.

Kurt Borgkvist kunne ikke afvise, at irakere tilbageholdt af danske styrker og overdraget til irakisk varetægt kunne være blevet torteret eller slået ihjel.

»I Irak var der ingen garanti for noget som helst. Jeg aner ikke, om de lister over indsatte i fængslerne, som jeg fik udleveret af irakiske dommere, var rigtige. (…) Og jeg kan ikke vide, om det var korrekt, når lokale politichefer fortalte, at en indsat var blevet løsladt. Eller om personen i virkeligheden var blevet slået ihjel,« sagde Kurt Borgkvist til Jyllands-Posten. Ange, segj, caa

Denne artikel er anbefalet af: