Opslag til denne artikel

Emneord:antisemitisme, film, Hollywood
Personer:Jean-Luc Godard
Steder:Israel

Spørgsmålet er, om han er velkommen, fransk films store mester.

Den snart firsårige nybølgeinstruktør Jean-Luc Godard, der har skabt over 60 film, men især er kendt for filmmonumenter som Åndeløs, Manden i månen eller Jeg elskede dig i går fra tresserne, møder næppe op til en Oscar-middag og prisuddeling, der er ved at udvikle sig til et pinligt scenario, selvom det egentlig var meningen at den franske instruktør og andre skulle hyldes.

I kølvandet på meddelelsen om Oscaruddelingen til fransk films store mester den 13. november, er der opstået heftig debat om Jean-Luc Godard.

»Giver man en Oscar til en antisemit?«, spurgte Benjamin Ivry i The Jewish Daily allerede i starten af oktober. Nu kan man ifølge New York Times ikke engang finde nogen, der vil overrække den eftertragtede Oscar-statuette til den sidste overlevende instruktør fra ‘le nouvelle vague’. Eric Rohmer døde i januar, François Truffaut allerede i 1984, men blandt filmfolk er der på den anden side ikke tvivl om, at Godard kunstnerisk set var den største.

Venskabet mellem Truffaut og Godard sluttede imidlertid brat i 1968. Det var allerede dengang på grund af Godards antisemitisme, forklarer Benjamin Ivry på baggrund af to nyudkomne biografier om Godard af henholdsvis franskmanden Antoine de Baecque og amerikaneren Richard Brody.

Godard kaldte i Truffauts påhør den jødiske producent Pierre Braunberger, der støttede nouvelle vague, for en »beskidt jøde«.

Over stregen

Der er ikke den mindste tvivl om, at Jean-Luc Godard både i ord og billeder siden Seksdageskrigen i 1967 har balanceret på den streg, der hedder antizionisme og til tider har overskredet den et godt stykke.

Når middagen løber af stablen på lørdag bliver der næppe vist uddrag af Godards dokumentarfilm Ici et ailleurs (Her og der) fra 1976, hvor livet i en fransk familie beskrives parallelt med livet i en palæstinensisk, og film-uddrag af Golda Meir klippes sammen med billeder af Adolf Hitler. I samme film forsvarer Godard massakren ved de olympiske lege i 1972 og hævder, »at før hver eneste olympisk finale bør man vise et billede af en palæstinensisk flygtningelejr«. I 1970 holdt Godard på tysk tv et skilt op, med indskriften »NazIsrael« .

Mens den provokerende filmmesters pro-palæstinensiske holdninger eventuelt kan forsvares, kan andre udtalelser det næppe. Så sent som i det mobiltelefonfilmede værk Socialisme, inviteret til Cannes i maj i år, siger hovedpersonen: »Hollywood er noget underligt noget, det blev opfundet af jøder«.

Det er et historisk fakta, at Hollywood hovedsageligt blev skabt af emigrerede jøder, men sammenstillingen ‘underlig’ og ‘jøde’ er »mildest talt racistisk«, som Benjamin Ivry påpeger det.

Pessimistisk antizionist’

I Frankrig var diskussionen om Godards antisemitisme oppe at vende allerede sidste år. I 1984 hævdede Godard i halvdokumentaren JLG/JLG at der »dybest set var seks millioner kamikazier« uden at nogen reagerede. Men da Alain Fleischer i romanen Courts-circuits i 2009 fortalte om sit arbejde med en dokumentarfilm om Godard, råbte Pierre Assouline fra dagbladet Le Monde vagt i gevær. Fleischer beretter, hvorledes Godard i en pause under optagelserne forklarer sin ven Jean Narboni fra det berømte Cahiers du Cinéma, at »palæstinensernes selvmordsterror for at få den palæstinensiske stat til at eksistere, svarer i sidste ende til, hvad jøderne gjorde, da de vandrede som får ind i gaskamrene for at få staten Israel til at eksistere«.

I disse dage er Godards biograf, Antoine de Baecque, i det pressekritiske onlinemagasin Rue89 gået til forsvar for mesteren. Godards antisemitisme er en antizionisme taget ud af sin sammenhæng. »Man glemmer det engagement, hele den franske venstrefløj engang stod for, og som filmmanden er forblevet trofast over for. Der er muligvis blindhed og fejl i dette engagement, men det er en retrospektiv og forvrænget moralsk bedømmelse,« hævder Baecque. Han tilføjer, at Bernard-Henri Lévy eller Claude Lanzmann næppe i de forløbne år ville have arbejdet på projekter med Godard, hvis han havde været antisemit og betegner ham i stedet som »en pessimistisk antizionist, der ikke længere tror på fred.«

Hollywood-akademiet, der har forsvaret valget af Godard ud fra rent kunstneriske overvejelser, er nok lettede over, at overrækkelsen af en Oscar til den problematiske instruktør under alle omstændigheder var berammet til en diskret middag. Ikke til den officielle og tv-transmitterede Oscar-ceremoni i februar. Så er der ingen, der filmer den pinligt tomme stol.

Denne artikel er anbefalet af: