Selv om Pia Kjærsgaard ikke er typen, der holder sig tilbage, markerer hendes seneste hellige krig mod paraboler den foreløbige kulmination af en lang karrieres raffinering af ekstraordinær politisk galskab. Men denne gang er der langt mere på spil for parabol-Pia, og hendes sidste totalitære udfald skal ses som det første af en række desperate brøl fra et døende politisk dyr.

Politiske iagttagere bliver sjældent trætte af at fremhæve DF’s uovertrufne evner, når det gælder aflæsning af det politiske landskab. Og DF-toppen har sikkert, som så mange andre, konstateret, at dansk politik siden 1975 har været præget af perioder på syv-10 år med regeringer af henholdsvis rødt og blåt tilsnit. Tendensen er i nogen grad med Nyrup, men i særdeleshed med Fogh blevet forstærket og cementeret i en stadig mere massiv blokpolitik, der holder modstanderne fra fadet i en halv snes år, inden projektet kollapser i en uskøn blanding af metaltræthed og magtmisbrug.

Prins Thulesen

Hvis dette mønster fortsat tegner magtforholdende i dansk politik, og S, SF og R kan holde sammen på mere end 90 mandater i to valgperioder, vil Pia Kjærsgaard i 2019 være rundet de 72 år, og Kristian Thulesen Dahl vil til den tid mest af alt minde om Prins Charles. Selv om lægevidenskaben uafladeligt gør nye fremskridt, og Pia Kjærsgaard synes at være en stålsat natur, er det nok overvejende sandsynligt, at hun vil overlade ledelsen af partiet til sin kronprins, eventuelt flankeret af Morten Messerschmidt.

Ser man sig om i Europa, er der allerede her sket et generationsskifte blandt fremtrædende højrepopulister. Pia Kjærsgaard tilhører i nogen grad generationen Jean-Marie Le Pen og Jörg Haider. I dag er det hædersmænd som Gert Wilders og Jimmie Åkesson, der skal holde liv i nationalstaternes nedgroede negle, mentale forhudsforsnævringer og andet godt. Messerschmidt og Thulesen Dahl vil sagtens kunne begå sig i den del af den europæiske elite.

Skulle det stik mod alle mønstre og målinger alligevel lykkes Løkke Rasmussen at bevare magten, vil Pia Kjærsgaard imidlertid give sig langt bedre tid, inden hun overlader pladsen til Thulesen Dahl. Taber VKO og LA taler alt for, at hun vil fremrykke generationsskiftet. Pia Kjærsgaard vil næppe begå samme dumhed som Nyrup Rasmussen (S) og Fogh Rasmussen (V), der ikke formåede at sikre sig velfungerende efterfølgere.

Derfor vil det næste valg (som enten kommer umiddelbart før sommerferien eller til næste efterår) for første gang give danske vælgere mulighed for at gøre en ende på en af nyere dansk politisk histories mest markante og indflydelsesrige personligheder.

Parenteser

Men indtil den sidste dag ved magten vil Pia Kjærsgaard uden tvivl komme med stadigt mere overraskende og bizarre forslag.

Det kan godt være parabolcensurforslaget ser vanvittigt ud i de flestes øjne; men DF har langt mere udspekulerede sager liggende i arsenalet. DF’s leder vil til det sidste skrue op på volumenknappen, mens hun kaster foragtelige blikke efter Lene Espersen og Lille Lars. To politikere, der også risikerer at forsvinde helt ud af den absolutte top på Christiansborg - i modsætning til Pia Kjærsgaard dog kun som parenteser.