V: Udvidet samfunds-kursus til nydanskere fremmer integrationen

Fremrykningen af samfundskurser til nyankomne udlændinge er en god mulighed for at komme i dybden med emner, der fremmer deres integration.

Derfor bør kommunerne betragte de lovpligtige kurser som en gave frem for et benspænd, mener Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritsen.

»Når kommunerne tager imod flygtninge, som de får en stor pose penge til at integrere, er det i kommunernes interesse hurtigst muligt at få nydanskere integreret, så de kan få et job og betale skat,« siger han.

»Ender kommunerne så med at skulle betale lidt mere til ekstra tolkebistand, er det jo også dem, der får den store integrationsgevinst efterfølgende,« lyder ordførerens argument.

Dermed giver regeringspartiet svar på den kritik, flere af landets sprogcentre rettede mod lovkravet om et udvidet, selvstændigt samfundskursus til nyankomne familiesammenførte indvandrere og flygtninge i Information i sidste uge.

Kritikken gik blandt andet på, at udvidelsen af samfundskurset, der indtil for nylig var en integreret del af danskundervisningen på landets sprogcentre, vil lænse de slunkne kommunekasser for millioner af kroner til ekstra tolkebistand og undervisning.

Samtidig vil læringsgevinsten af det udvidede kursus være tæt på nul, vurderer sprogcentrene, fordi de 10 obligatoriske undervisningsemner, heriblandt ‘integrationslovgivningen’, ‘hverdagsliv’ og ‘velfærdssamfundets grundprincipper’, kræver en dialogbaseret undervisning.

Symbolpolitik

Kun Enhedslisten og Radikale Venstre stemte imod vedtagelsen af ordningen i maj, og nu retter begge partier skarp kritik mod ordningen.

»Det er et eksempel på, at regeringen interesser sig mere for symbolpolitik end for, hvad der reelt virker. Man mener, det er vigtigere at vise, at man fylder danske værdier ind i hovedet på nyankomne, end at den slags kurser har nogen læringsmæssig effekt,« siger Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, der bakkes op af de radikales Marianne Jelved.

Johanne Schmidt-Nielsen frygter, ordningen kan få alvorlige konsekvenser for nyankomne udlændinges muligheder for at opnå permanent opholdstilladelse.

»Med ændringerne i integrationsloven indførte man en medborgerskabsprøve, der er et vigtigt led at bestå, hvis man som udlænding ønsker at komme i betragtning til en permanent opholdstilladelse. Dele af den prøve indgår i samfundskurset, og derfor kan det få meget alvorlige konsekvenser for nyankomne udlændinge, hvis de ikke lærer indholdet af kurset,« siger hun.

‘En ommer’

Socialdemokraterne var med til at vedtage lovforslag L187, der kræver, kommunerne senest efter fire måneder sender nyankomne familiesammenførte indvandrere og flygninge på kurset i danske samfundsforhold, kultur og historie. Men nu får partiet kolde fødder.

»Det er fuldstændig tåbeligt, hvis lovgivningen kommer de mennesker til skade, fordi de ikke bliver i stand til at bestå medborgerskabsprøven og dermed ikke kan komme videre i systemet, fordi undervisningen ikke er i orden. Det kan ikke være rigtigt. Det er en ommer,« siger indfødsretsordfører for Socialdemokraterne, Lennart Damsbo-Andersen.

- S har lagt mandater til vedtagelsen af lovforslaget. Burde I ikke have undersøgt, om det eksisterende samfundskursus på sprog-centrene fungerede godt nok?

»Det kan jeg ikke svare på. Når vi sidder og laver love, er vi jo ikke nede i denne detaljeringsgrad. Det har været vores forudsætning for at gå ind i denne lovgivning, at tingene fungerer, og at folk, der deltager i undervisningen, ikke bliver taget som gidsler. Det har overhovedet ikke været meningen,« siger Lennart Damsbo-Andersen.