Malmøfinten. Det svenske smuthul. Det er måske stadig ikke alle danskere, der er klar over, hvad der ligger bag begreberne. Men siden sommeren 2008 har de været øgenavne for den EU-sikrede ret, som alle danske statsborgere kan bruge for at omgå de stramme danske udlændingeregler som tilknytningskravet og 24-årsreglen.

Muligheden bliver kun mere aktuel med det nye pointsystem, som regeringen og Dansk Folkeparti nu har sat ind som en yderligere forudsætning for at opnå familiesammenføring i Danmark. For heller ikke det nye pointsystemet lukker smuthullet.

Malmøfinten’ handler om, at EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed overtrumfer selv nok så stram dansk udlændingelovgivning. Hvis man som dansk statsborger i en periode har været bosat sig i f.eks. Sverige eller et andet EU-land, har man ret til at få sin ægtefælle med tilbage til Danmark igen - uanset, hvor ægtefællen kommer fra.

Det blev fastslået i den famøse Metock-dom ved EF-Domstolen i sommeren 2008.

»Under de regler er der ingen tilknytningskrav, bankgaranti, pointsystem eller tilsvarende,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen, der forsker i europæisk asylpolitik hos DIIS.

Metock-dommen udløste den indtil da største krise mellem regeringen og Dansk Folkeparti. DF måtte opgive at få integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) til at ignorere EU-lovgivningen. Til gengæld fik man regeringen med på den første af en række andre stramninger af udlændingelovgivningen for med DF-gruppeformand Kristian Thulesen-Dahls ord at sikre »den samlede stramhedsgrad« af den danske udlændingepolitik.

Senere er fulgt opstramninger på bl.a. reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse og nu senest pointsystemet for at opnå familiesammenføring.

Og samtidig har integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) måtte forpligte sig til at søge at ændre det såkaldte opholdsdirektiv i EU for at lukke hullet. Det har hun indtil videre ikke haft det store held med.

I Dansk Folkeparti lægger udlændingeordfører Peter Skaarup ikke skjul på sin irritation over, at man ikke fik lukket »det svenske hul« i forbindelse med den ny udlændingeaftale.

»Det er klart, at hvis vi havde kunnet gøre noget ved det i forbindelse med den her aftale, så havde vi gjort det. Men det kan vi ikke, for vi er medlem af EU og underlagt domstolens afgørelser,« siger han - men påpeger samtidig, at det kun er et »fåtal«, der har benyttet sig af muligheden for at omgå udlændingereglerne ved at flytte til f.eks. Malmø.

Men forskere vurderer, at omkring 80 procent af alle dem, der søger om familiesammenføring, fuldt lovligt ville kunne bruge muligheden.

Udlændingeservice vil ikke klart oplyse, hvor længe man skal have opholdt sig og haft job i Malmø for at kunne udnytte EU-reglerne.

En anden EU-dom fastslog godt nok, at en periode på helt ned til 10 uger var tilstrækkelig i dét konkrete tilfælde - men de danske myndigheder fastslår, at der i alle sager skal »foretages en konkret og individuel vurdering« og at der ikke kan sættes en »nedre grænse«.

Dén sagsbehandling har Dansk Folkeparti et vågent øje til. Tidligere i år fik man trumfet igennem, at halvdelen af alle sager »der ikke har givet tvivl i forbindelse med sagsbehandlingen« alligevel skal udtages til en »grundig stikprøvekontrol«.

Og med finanslovsaftalen i dette efterår fik man regeringen med på at lave en »nærmere analyse af pendleres grænsebevægelser og indvandringen til Danmark fra Norden af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande og vestlige lande«.

Når analysen foreligger, vil parterne drøfte det videre forløb.

Men sandheden er, at der nok ikke er så meget mere at gøre for at lukke hullet - og at V, K og DF bare kan håbe på, at der ikke er for mange, der bliver opmærksomme på det.

»EU-reglerne er uændrede. Men der blev kun givet 39 tilladelser efter de regler i sidste måned,« siger integrationsminister Birthe Rønn-Hornbech.

Fakta: VKO’s pointsystem

Pointsystemet, som regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, indebærer følgende:

Udlændinge over 24 år skal opnå 60 point for at kunne få familiesammenføring.

Udlændinge under 24 år skal opnå 120 point for at kunne få familiesammenføring.

Følgende giver point:

1. Færdiggjort uddannelse

120 point: Ph.d./kandidatud-dannelse i Danmark eller top- 20-universitet.

80 point: Ph.d./kandidatud-dannelser andre universiteter i udlandet.

70 point: Bacheloruddannelser i Danmark eller top 20 universitet.

50 point: Bacheloruddannelser andre universiteter i udlandet.

50 point: Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i Danmark.

40 point: Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i udlandet.

2. Erhvervserfaring

80 point: Kvalificeret erhvervserfaring (positivliste-job) i 2 år i Danmark.

60 point: Kvalificeret erhvervserfaring (positivliste-job) i 2,5 år ud af de seneste tre år i udlandet.

40 point: Anden erhvervserfaring i 2,5 år ud af de seneste 3 år i udlandet.

3. Sproglige kvalifikationer

50 point: Dansk, svensk og norsk på niveau svarende til studieprøven (C 1).

40 point: Engelsk, tysk, fransk, spansk på niveau svarende til studieprøven (C 1)

4. Øvrige

20 point: Dansk på niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (B1-B2).

20 point: Engelsk, tysk, fransk, spansk på niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (B1-B2).

20 point: Hvis ansøger ikke bosætter sig i et udsat boligområde.

10 point: Aktiv deltagelse i globale humanitære organisationer.

10 point: Selvforsørgelse.

Der kan opnås point med kvalifikationskrav fra grupperne 1-3. Der kan suppleres med op til 20 point fra gruppe 4.

Denne artikel er anbefalet af: